When i was in a plane crash ( Justin Bieber)

Ava, eller Avalyn, som kun hendes farmor kladte hende, og hendes familie var på vej til Canada, da de styrter ned, og hun er den eneste der overlever. Hun går går indtil, hun når til et kæmpe hus, hun kigger på post kassen "Justin D. Bieber" Stod der, hun gik op til døren, og bankede på.. Hvad sker der når Ava og Justin møder hinanden? Bliver de forelsket? Eller er det bare en flirt, fra begges parter? Følg med i "When i was in a plane crash"

46Likes
70Kommentarer
3262Visninger
AA

7. Jacob

Ava's point of view

Havde han fucking lige sagt at han var ligeglad? Han gik bare.. Jeg kunne mærke en tåre ned ad min kind, men hvorfor? Jeg var jo ikke forelsket i Justin, og det må jeg bare IKKE blive, for jeg ser Justin som en rigtig go' ven, og vil ikke ødelægge det. Men jeg savnede min familie, så ufattelig meget, og havde bare lyst til at være der hjemme, og ovne min bror i fifa. FUCK!! Min bror, jeg har ikke skrevet eller ringet til ham? Jeg stoppede med at græde, og rejse mig fra stolen, og var på vej hen til huset da, jeg pludselig bliver meget dårlig, og pludseeeeeeliiiig bliver allllting sort....

Justin's point of view.

Jeg havde ikke drukket så meget, da jeg havde en lille tanke om, at Ava og jeg måske skulle hygge, you know.. Men fucking ikke nu, jeg var ligeglad, med hende, hun kunne bare skride, jeg havde tilbudt hende at bo ved mig, og jeg har købt tøj til hende, og hun har fået lige hvad hun pegede på, og så sidder hun pg græder?? Øhh, jeg ser aldrig, mine søskende, eller forældre, jeg ved ikke engang, og de lever, eller det håber jeg, men de skriver aldrig, så jeg er egentligt ligeglad, selvom jeg savnede Jaxon og Jazzy sidste gang jeg så dem, var til deres 15 års fødselsdag, som er hvad? 8 måneder siden? Jeg var begyndt så småt, at lære Jaxon, det der med damer, som han fandt meget interessant, og Jazzy, hende beskyttede jeg, hun er den eneste lillesøster jeg har, og ingen skal røre hende, hun er MIN og kun MIN lillesøster, og jeg holder derfor ogs meget af hende.--- Jeg havde siddet og tænkt lidt, da der kommer en mørk hårede fyr hen til mig, og spørg, om jeg kender en men en go' krop grønne brune øjne, og lang mørkt hår, i en sort kjole, og stilettet. "Ja, bro hva så!?" "Jeg tror sku hun har problemer.." "Hvad mener du?" "Hun ligger bevidst løs, ude i haven på græsset" Og det han sagde det, var jeg hurtigere end selveste lynet McQueen, og løb ud i haven.--- AVA råbte jeg da jeg løb over mod hende, hvor der stod, 4 andre fyr, der bare stod og betragtede hende, som om hun var dukke. Jeg kom hen til hende, og begyndte at kalde på hende, og ruske i hende, men hun bevægede, eller sagde ikke noget, hun lå bare helt bevidstløs, og så meget fredlig ud, jeg lyttede til hendes hjerte, og kunne høre, at det bankede, men meget langsomt. "EN ELLER ANDEN TILKALD EN AMBULANCE LIGENU!!!!!" Råbte jeg, og tog hende op i mine arme, og brudeform.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hun var ikke vågende endnu, hun lagde bare med armene i siden, og hovedet op, med lukkede øjne, og havde fået en masse drop i. Jeg lyver hvis jeg siger, jeg ikke havde grædt, for det havde jeg. Hun var begyndt at betyde, meget for mig, selvom, vi ikke har kendt hinanden, i mer end 5 dage. Mine øjne var helt røde, tro det eller ej, jeg var så ked af, af jeg havde sagt til hende jeg var ligeglad, og fået hende til at græde.. Men Justin Drew Bieber, siger aldrig undskyld, men måske det var det rette at gøre, især efter hvad der er sket.

 

Ava's point of view

Jeg åbnede min øjne meget langsomt, og kunne ikke se andet, end et hvidt rum. Og efter lidt tid, fandt jeg ud af jeg var på hospitalet, men jeg kan ikke huske hvorfor.. Jeg sat mig op i sengen, og havde været på hospitalet mange gange, da jeg lider at for lavt blod sukker, men jeg kan for det meste mærke når jeg får det, og tager så selv op på hospitalte, og får noget mediscin, og tager hjem igen efter et par timer, men da er kun hver tredje måned, så det er ikke fordi det sker så tit. Jeg tog mine drop ud at hånden, da jeg havde prøvet det før. Og det gjorde slet ikke ondt, hvilket folk, måske tænker, at skal tage en nål ud af hånden, bare sådan lige, men jeg var sku ligeglad. Jeg rejste mig op fra sengen, og blev lidt svimmel, men var ligeglad, selvom jeg måske burde, sætte mig ned, og take at break, before it will hapend again. Men nej, jeg var som sagt ligeglad, og ledte efter mit tøj, som jeg bare virkelig ikke kunne finde, og tænkte je kunne spørge en fra personalet. Jeg gik over mod den store hvide dør, og var ret sammenbukket, da jeg følte jeg pludselig skulle kaste op, men det vidste jeg godt, jeg ikke skulle men det var nogen symptomer, jeg fik, hver gang det skete. Så jeg fortsatte bare, og gik ud af den hvide dør, og skal til at dreje, da jeg går ind i en "Ej, undskyld det var ikke med vilje." " Ava:O Jeg troede aldrig du ville vågne" Jeg kiggede op og så det var Justin jeg var gået ind i.. WHAT? justin? " justin, hvorfor har du grædt, dine øjne er helt røde?" Hans øjne var virkelig røde, som om han havde grædt i flere dage, eller sådan noget."Babe, du okay" Sagde han og trak mig hurtigt ind i et kæmpe kram, og jeg kunne mærke en tåre fra ham. Sødt. "Justin, hvad skste der?" "SHH, ikke ødelægge vores moment" Hviskede han ligeså stile ind i mit øre, jeg kunne mærke mine kinder bluse, det var så rart. Jeg kan høre en råbe mit nav, og trækker mig derfor ud af krampet, og kigger bag ved mig, ned ad den lange gang. What det kunne ikke være rigtigt:O Det var Jacob. Jeg løb så godt jeg kunne hen til ham, og krammede han og kyssede ham hurtigt på munden, han var trodsalt min bror, og vi var meget tætte så vi var ligeglade. Vi havde nok krammet i 10 min, uden at sige et eneste ord. Jeg trak mig ud af krammet og kunne se, han græd, jeg havde aldrig på den måde set min bror græde før kun til romantiske film, ja han var var meget sød når vi så romantiske film sammen, som vi begge elskede at gøre. "Ava.. Jeg er så ked af det.." "Jacob det er jeg virkelig ogs, vi skal virkelig lige snakke sammen og alting, ogs det med mor og far" "Ja, hvor skal vi går hen?" Sagde han snøftende, og kiggede op på med hans sad face, som gjorde jeg ikke kunne lade være med at fælde en tåre. " Jeg tror vi kan gå ind på mit værelse, hvis du vil med?" "Jeg selvfølgelig, hvor er det?" Jeg fortalte ham hvor det lagde, og kiggede ned ad gangen. Hvor fanden er Justin? "Hvem er er Justin?" Kunne jeg høre, Jacob sige. Fuck jeg havde lige sagt det højt-.- jeg hader når jeg gøre sådan noget. "Øhm jeg spurte dig om noget Avii?" Ja han havde et sødt kæle navn til mig. "Ja, undskyld, men Justin, det var hans hus, jeg så som det første, da jeg var gået fra flyet, og jeg havde nok gået 10 km, og det var så ham der bor der" Sagde jeg og kunne se Jacobs øjne, tænke på noget. " Ava, du ser han ikke mer, og du taget med mig hjem, okay?" "Nej, Jacob hvad snakker du om, Justin er mega sød!" "Ava, jeg den voksne, og bestemmer over dig, og jeg siger du skal ikke se Justin mer, når jeg siger det til dig, forstået?" Tanken om, han havde glemt min fødselsdag, gjorde ondt, men jeg holdte tårene inde. " Jacob.. Jeg sætter stor pris på, du kan huske hvornår din søster har fødselsdag:(" Og i det jeg sagde det gik jeg tilbage til min rum, og kiggede om Justin var der, men det var han ikke så han, var højest sind synligt, taget hjem,og jeg besluttede for at tage en taxi, og tage hjem til ham, men det kunne jeg ikke forklare Jacob. Jeg så ham kom gående med et hvad-fanden-mener-du-med-fødselsdag blik Og løb ned ad gangen, men en tåre i øjerne. Jeg kunne høre ham kalde på mig, men ignorere det, og løb videre.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg stod, ude foran huset, og gik op til hoved døren, og trykket ned i håndtaget, da Justin havde sagt jeg bare skulle gå ind i stedet for at banke på. Jeg kunne mærke der var låst. Men hvorfor havde han låst? Han låser aldrig sin dør? Ikke engang om natten. Jeg kaldte på ham, men uden held. Jeg kunne se en mande skikke komme den ad trapperne, og kunne se det var Louis, der kom hen til døren, og åbnede. " Ava? Hvorfor kommer du ikke bare ind, jeg troede du havde fået en nøgle? Og godt du er kommet, Justin har råbt og skreget at du var han utro, og at du bare skulle skride, og han har grædt sine øjne ud, og sagt jeg ogs skulle skride til helved, og han har aldrig snakket sådan til mig før:O" "Louis, jeg har aldrig fået en nøgle? Og jeg skal nok lige snakke med han:)" Jeg gik ind i den store hall, og op ad trapperne, jeg kunne høre en skrige og græde samtidigt, som var Justin. Jeg bankede på hans dør, og han åbnede, men da han så det var mig, smækket han bare døren i og råbte "AVA DIN IDIOT SKRID, MED DIG, OG ALDRIG KONTAKT MIG MER'" Jeg blev ked af at han sagde jeg aldrig skulle kontakte ham mer' især fordi jeg ikke ved hvad han snakker om, og Louis sagde jeg havde være ham utro. Jeg smækkede døren op, og blev overraskede over min egen handling. " Justin, nu tager du dig krafedme sammen, og fortæller mig hvad det er du tænker, på. Jeg har fucking ikke været dig tro fat det!" Han sad med store øjne, og kiggede på mig som om han set et spøgelse. Jeg tror ikke han troede jeg var i stand til at råbe og skrige, men jeg kan altså ogs træde i karaktere, selvom jeg er en pige. "Ava, du kyssede fucking ham der JACOB!!" "Justin han er fucking min bror, og jeg har savnet ham" Sagde jeg i en lidt lavere tone. "Men... du krammede ham, og kyssede ham?" "Justin, tag dig sammen, han er min bror, og hva fanden er det for noget, at sige at jeg har været dig utro? Vi er ikke kærester, vi har ikke engang kysset, så du kan ikke beskylde mig for at være dig utro!" Han sagde ikke noget men gik bare hen og krammede mig. Og fik mig skubbet op ad væggen, og mine læber mødt hans. Ikke noget stort bare et blidt kys. "Nu har vi kyssede" Jeg rødmøde, og kiggede ned. Han løftede, min hage med to fingre, og kiggede mig direkte ind i mine øjne så jeg smeltede. Han kyssede mig igen, jeg gav ham tilladelse til at stikke hans tunge ind i min mund. Det her var den bedste dag i mit liv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...