When i was in a plane crash ( Justin Bieber)

Ava, eller Avalyn, som kun hendes farmor kladte hende, og hendes familie var på vej til Canada, da de styrter ned, og hun er den eneste der overlever. Hun går går indtil, hun når til et kæmpe hus, hun kigger på post kassen "Justin D. Bieber" Stod der, hun gik op til døren, og bankede på.. Hvad sker der når Ava og Justin møder hinanden? Bliver de forelsket? Eller er det bare en flirt, fra begges parter? Følg med i "When i was in a plane crash"

46Likes
70Kommentarer
3270Visninger
AA

16. Først mig, så Justin. FUCK.

Justin's point of view-

***Fredag***

"Jeg vågnede op i sengen ved siden af Ava seng. Som hun bare lå der, uden at trække vejret, gjorde mig bange. Jeg ville gøre alt for hun vil får det godt, og vi skulle leve sammen resten af vores liv. Døren gik op, og ind kom lægen. "Ja, det er desværre blevet tid, til at slukke, det gøre mig ondt her med kunne meddele, at Ava Marie..." *HOST* *HOST* Mine øjne som var fyldt med tåre, kiggede hurtigt op. "AVA?? DET ER ET MIRAKEL, ÅRG, JEG VIDSTE BARE AT DU IKKE VIL FORLADE MIG" Sagde jeg måske lidt højt, men jeg er fucking ligeglad, mit et og alt var så tæt på at dø, at man ikke kan fatte det. "Ju-usstiin, e-r deeet, virke-l-i-g- dig?" "Ja Ava, det er mig, og jeg vil aldrig forlade dig igen, eller gøre dig ondt, okay? "Ja, jeg vil gerne sove" Sagde hun meget stille, og meget træt, o ´g jeg var bange for, hvis jeg lod hende sove, vil hun ikke vågne op igen, igen så jeg gik hurtigt over til hende "Nej, Ava, det må du ikke det kan være du ikke vågner op igen? Og jeg vil ikke tillade at udsætte dig for døden." "Hvor er jeg? Hvad skete der? Hvem er Ethan, og Cameron, og et vindue, og politiet, og undskyld!" Sagde hun og begyndte at græde. "Du skal ikke græde, det okay shhh"

Der var gået et par timer, og vi havde snakket ud, og hun kunne ikke rigtig forstå hvorfor hun gjorde, det hun gjorde. Men vi var kommet frem til, at vi ikke skulle snakke mer om det. "Jeg er sulten, hent noget mad til mig, skat" Sagde hun, hun vidste godt, at nu fordi hun var indlagt, skulle jeg være hendes tjener.

"Justin? Lægen har lige været her. Hun siger at jeg kan tage hjem allerede imorgen, men først imorgen, fordi de gerne lige vil holde øjne med at mit hjerte ikke får dårlig rytme, er det okay, hvis du bliver her?" "Selvfølgelig, bliver jeg ved min engel, og jeg vil aldrig forlade dig. Du kalder bare hvis der er noget, okay?" "Det skal jeg nok, men gider du ikke køre på McD, det her mad smager værre, end når Jacob laver mad, og tro mig, det har du ikke lyst til at smage." Sagde hun og grinte. Men jeg grinte bare med, og gik ud af døren, da hun kaldte på mig "Justiiin? KOM, du skal lige have nogle penge, her!" "Mine penge er dine penge, skat. Husk det" Og med det forlod jeg rummet og kørte imod McD, med Ava i min tanker.

Ava's pint of view.

Jeg sprang. JEG FUCKING SPRANG! Hvorfor? var det spørgsmål, jeg havde stillet mig selv, flest gange. Jeg vidste ærligt talt, ikke hvorfor jeg sprang. Måske fordi jeg virkelig ikke har lyst, til at leve mer'? Men jeg elsker Justin, og ønsker ikke  at han skal gøres ondt, hvilke jeg har sagt til ham, og han sagde: Lige så vel, jeg ikke vil have der er nogen eller noget der skal gøre dig ondt, engel. Ja, han kaldte mig sommetider engel, mega sødt. Jeg havde ret ondt i baghovedet, og i mit ben, men lægerne havde blot sagt at der var intet galt, og jeg kunne tage hjem imorgen.

Justin, var ikke kommet tilbage efter 30 min. Og jeg begyndte at blive bekymret. McD, lå trods alt, omkring 400 meter, fra hospitalet, så det var ikke derfor.

Jeg kan hører mange stemmer ude fra gangen, mest mande stemmer, men ogs en eller to dame stemmer, som kommer tættere på min dør. Døren åbner og ind kommer 5 drenge, og en læge. "Dr. coleman, hvem er de, og hvorfor er de her" Sagde jeg stille, og uskyldigt, fordi jeg havde ondt i hovedet. "Jo søde, de her drenge, vil gerne lige snakke med dig om Justin" "Med Justin? Hvad der sket, og hvem er de" Sagde jeg hurtigt, og var meget bekymret for Justin.

En dreng med brune krøller, og sød stil siger så "Jo, vi så Justin, som er vores gamle gode ven, altså vi snakker ikke rigtigt sammen mer', men vi har alle 6 været bedste venner siden 3. klasse, så vi kender hinanden godt. Men enyways, vi så ham på McD hvor han var i drive in. Vi går over mod ham og snakker lidt med ham. Vi har snakket i omkring 5 min. Da han fortæller, han skal tilbage til en hot chick, med noget, mad inden hun bliver bekymret, og derefter kørte han så"

Efter drengen med krøllerne, har sagt det, begynder en med lyst hår, og hænge bukser, og halskæder, at snakke. "Jo, vi ser ham så køre væk fra p-pladsen, da en bil pludselig rammer ham meget hårdt fra siden, og biler vælter til den ene side" Allerede da, han bare siger ramt, begyndte mine øjne at løbe i vand pog jeg fik sat mig op, selvom jeg havde smerter. Jeg var ligeglad, jeg skal se Justin lige nu, uanset, om jeg kan gå eller ej, så må en af den meget trænet drenge skuda løfte mig! "Hvor er Justin, jeg skal se ham lige nu!! Drengen med krøllerne "Skal jeg ikke løfte dig, du kan jo ikke gå babe" "Den eneste der skal "Babe" Mig er Justin, eller min bror, selvom det vil være sært o.O

"Yeah, undskyld, jeg ville bare være sød, imod dig, og så er du bare pisse sur"

"Ey, slap af Harry, hun har en kæreste, bare lad hende være, okay?" Sagde en, meget muskuløs fyr, med brune øjne, og et sødt smil. Faktisk lækker.

"Det okay..??" "Liam" Afsluttede han sætningen. "Men, vil ikke være søde at vise mig, hvor Justin er? Please?" "Jo, selvfølgelig, men kan vi ikke lige præsentere os selv, først?" "Jo, fint nok, men hurtigt, jeg skal se om han er okay"

Den lyshårede, søde gut, rakte hånden frem, og sagde: Mit navn er Niall Horan

En mørkhårede lidt høj fyr, rakte mig hånden og sagde: Jeg er Zayn Malik

Den næste med, brunt hår, rakte mig, ogs hånden og sagde: Louis Tomlinson

Krølle drengen, sagde bare: Harry Styles. Uden at give hånden eller noget

Og så den sidste, som jeg egentligt godt vidste hed Liam, men alligevel "Liam Payne" Sagde han stolt.

"Hej, rart at møde jer" Sagde jeg, og prøvede at lade være med, at græde. "Ilm" Sagde de alle sammen, kor. "Men vil i ikke godt vise mig hvor Justin er nu, jeg vil gerne se, ham" Sagde jeg, og begyndte straks at græde igen. "Jo, bare følg med, så finder vi en læge, som kan finde det til os. Og så skal Justin nok få det godt igen" Sagde Zayn, og lød beroligende.

Vi havde spurgt lægen hvor Justin var, og hun havde sagt at vi skulle spørge i information, men da vi tilfældig går forbi en dør, hvor vi kan hører en læge, og en anden. Men jeg kunne ikke hører hvem, da døren var lukket til. "Nej, Justin, du skal ingen steder, du skal blive her, og så kan jeg hente, hvad var det nu du sagde hun hed?" "HUN hedder Ava, og er min kæreste, om jeg fucking kan gå eller ej, med en forstuvet fod, eller ej, så skal jeg se hende, nu!!" Jeg smilede, af hvad Justin sagde, og stod, og tænkte lidt, da Niall, giver mig en blid lammer, så jeg vågner op, at mine tanker. "AV, det gjorde oonnndt, helt ærligt" Sagde jeg for sjov, men begyndte at græde falsk, kun for at lave sjov. "Ej, undskyld, det var ikke meningen at det skulle gøre ondt undskyld" Lige da han havde sagt det, flækkede jeg af grin, og fortsatte, ind til Justin.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...