When i was in a plane crash ( Justin Bieber)

Ava, eller Avalyn, som kun hendes farmor kladte hende, og hendes familie var på vej til Canada, da de styrter ned, og hun er den eneste der overlever. Hun går går indtil, hun når til et kæmpe hus, hun kigger på post kassen "Justin D. Bieber" Stod der, hun gik op til døren, og bankede på.. Hvad sker der når Ava og Justin møder hinanden? Bliver de forelsket? Eller er det bare en flirt, fra begges parter? Følg med i "When i was in a plane crash"

46Likes
70Kommentarer
3281Visninger
AA

2. Drengen i flyet

Vi var nu ankommet, til lufthavnen, og havde tjekket vores bagage ind, og vi kedet os egenligt bare. Vi beslutter os derfor at spise et eller andet sted. Eftersom mine forældre, er til meget fine ting, og at alt skal være rent, og yndigt, hele tiden, tog jeg den belslutning, at liste mig væk fra gruppen, og finde, noget anden. Jeg havde virkelig lyst til burger, og til mit held var der en MCD lige foran mig. Jeg gik og bestilte en burger, og en Cola, og fandt derefter de andre igen.

"I bedes alle sammen beholde jeres borde nede, og fastspænde jeres bælter" Lød det over højtaleren inde i flyet, hvor der i øvrigt, var pisse varm inde, og jeg havde fået en vindues plads, hvilket jeg var tilfreds med. Eller egenlig ikke, fordi der sad en dreng, på cirka min alder og prøvede at kommer i kontakt med mig, men jeg sendte ham bare Hold-din-kæft-inden-jeg-slår-dig-i-hovedet. Ikke at jeg havde tænkt, mig ren faktisk gør det men, hvis det var den enest måde jeg kunne få ham til at holde kæft på, så hvorfor ik?

Jeg var faldet i søven, da jeg pludselig mærker en ruske i mig. Jeg opdager det er min far og også han ser ret panikken ud, og jeg tager mit headset ud af ørene. Han græder, og siger en masse ting jeg ikke helt kan tyde. Da jeg opdager, en velkendt dame stemme, siger over højtaleren, at man skal forholde sig i ro, og tage de masker over munde, fordi der vil komme et lufttryk. Jeg gjorde bare som hun sagde, og puttet den der mask på muden. Jeg havde nu fundet min far sidde lige omme bag ved mig, i min mors fagn. De græd begge to. Jeg var bange! Meget. Jeg kan mærke at flyet meget hurtigt, begynder at falde, og jeg får et chok, ikke så meget over, faldet, men at drengen fra tideligere kiggede på mig med bedende øjne, som at jeg skulle lytte til hvad han sagde. Jeg lyttede til ham og det eneste han sagde var " Vi vi overlever, skal vi så begynde at date?" Ja, vi har lige mødt hinanden.. Fair.. Vi er ved at styrte ned, i et fly, som vi garanteret ikke ville overleve, og så spørg han om vi skal date? Jeg var virkelig forvirret, da jeg tog mig selv i, at ryste helt vildt.. Og pludselig var alting bare sort.. Og varmt.

 

Jeg vågnede, igen efter.. Ja det var så det jeg ikke vidste, med mit øjenbryn var flækket, kunne jeg mærke, og jeg havde flæger over alt. Vi var styrtet ned. Jeg var virkelig inderligt bange nu, altså for real, ikke at jeg også var det før, men i ved sådan, virkelig bange. Jeg kiggede rundt omkring, alle var... Døde? Jeg så mine forældre ligger der nærmest, ja det ved jeg ikke, de så så fredelige ud, og så alligevel ik.. Jeg kunne ikke finde drengen, jeg havde snakker med, og fik egentligt hellere ikke hans navn? Eller gjorde jeg? Jeg synes at navet Adam, sagde mig et eller andet. Lige meget. Jeg burde nok græde mega meget over at mine forældre var døde, jeg mener, de er mit kød og blod, og bare at efterlade den? Men ser du, jeg har aldrig haft, noget godt forhold, til noget af den. De var meget "fine" Og jeg måtte ikke spille basket hvilket jeg elskede, men det var simpelthen for "drengede" Hvis i spurte dem. Jeg var ikke pigen der gik i pumps og stramme galla kjoler til hverdag, ligesom min mor, men hun mente jeg ogs burde gøre det, for at virke lidt mer' voksen, men jeg havde der nu fint i mine croptops, og short, og vans, merø behøver jeg ikke. Jeg tror ogs jeg var i chok, eftersom jeg tog mig selv i ikke at kunne, ånde særlig godt. Men jeg fandt flyets nød udegang, og så at der var sygt mange store flammer, og flammer i et fly, med at masse bezin.. Not a good combination.. Jeg skyndte mig væk, vi var styret ned midt i? Ingenting, der var ingen huse, ingen hav, ingenting overhovedet. Efter jeg havde gået godt og vel, tja en kilomet, hørte jeg det største bang! Jeg kiggede hen imod flyet og så det var sprunget i luften, og begyndte at græde. Tanken om mine forældre, lige var sprunget i luften, og havde ingen change for at overleve, det løb mig koldt ned ad ryggen, i mens jeg bare løb og løb og løb, indtil jeg ikke kunne mer'

Jeg havde taget et hvil og gik derefter igen. Jeg ved ikke hvor langt jeg havde gået, men i hvert fald så langt, at jeg ikke kunne se flyet mer' og var ved at dø af vandmangel, der var virkelig varmt i LA, om sommeren. Jeg lyste helt op, da jeg så et hus, men det lignede ikke et hus, nej mer' en kæme villa hvor intet manglede..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...