All that hurts.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 feb. 2014
  • Opdateret: 13 feb. 2015
  • Status: Igang
15 år er gået og historien vender nu tilbage, med Pauline og Waldemar Styles. To 16 årige tvillinger, som har levet et liv, et liv som så mange andre ønsker at få, men for dem har det ikke været nemt. En verdenskendt far og senere hen en mor, men også en lillesøster. Livet har ikke været let, men de er ikke alene om det. Javadd Malik har levet et liv, et liv med to verdenskendte forældre som sanger og ikke mindst en lillebror. Men der er også Luke Tomlinson, hvis liv heller ikke har været let og med en far som sanger & en mor som model. De 4 unge mennesker er kendt som One Directions førstefødte børn, ikke en titel man ønskede den gang. De er bedstevenner, men hvad vil der ske, når de skal starte i High School og kommer ind i hver sin klikke? Vil venskabet & søskendeskabet overleve? Hvad med når kærlighed opstår? Vil det hele nogen sinde tage en ende? Følg med i den nye trilogi ”All that hurts”.

54Likes
114Kommentarer
14007Visninger
AA

1. Prolog.

De stod foran skolen. Fire bedste venner. Klar til at komme på high school. De kiggede på hinanden.
”Er I klar?” spurgte den eneste pige i blandt dem med en udforende stemme.
”Selvfølgelig” svarede drengen med brillerne og kiggede med et smil rundt på de andre. Han skulle til at tage et skridt frem, da han blev standset af den af de to andre drenge med længst hår.
”Vi bliver nødt til at lave en pagt, inden vi går derind. Jeg vil ikke miste jer..” Pigen smilede og nikkede.
”Intet skal komme imellem os,” startede hun og så rundt på de andre. Hun satte hånden ind foran dem, som starten på et kampråb.
”Vi skal ikke ende i fire forskellige grupper, vi laver vores egen,” fortsatte drengen, som havde forslået en pagt og lagde hånden oven på pigens.
”Kærlighed vil ikke ødelægge vores venskab,” indbød drengen med brillerne og lagde sin hånd indtil de to andre.
”Og vi støtte hinanden uanset hvad” afsluttede drengen, der endnu ikke havde sagt noget. Da han lagde hånden ind til de tre andre, trykkede de alle sammen kort hånden ned og gik ind på skolen.
”Vi ses til frokost!” Råbte drengen med brillerne inden de gik hver deres vej.

Luke, drengen med det længste hår, stod og ventede i kantinen på hans bedste venner. Han søgte ud over menneskermængden efter dem. Han kunne ikke få øje på nogle af dem, indtil han spottede en folk grinende piger, med Pauline – pigen, de tre drenge stod med ude foran skole, for ca. tre timer siden, iblandt.
Luke gik med faste skridt over til hende.
”Havde vi ikke en aftale?” Spurgte han irriteret og kiggede strengt på Pauline.
”Ikke længere. Jeg skal sidde med mine nye veninder her til frokost” det flabede smil hun tilføjede til sidst, fik Luke til at blive endnu mere vred på hende. Men der var ikke så meget at gøre. Pauline var fuldstændig urokkelig, når hun først havde sat sig for noget, gav hun ikke op.

Luke spejdede videre efter sine andre venner, og fik øjne på Waldemar – drengen med brillerne, stå og spejde efter ham i den anden ende af lokalet. Luke begyndte at gå ned mod ham. Luke vinkede til Waldemar, der heldigvis opdagede ham. Waldemar viftede med hånden mod et ledigt bord til højre for Luke, og Luke ændrede retning.
Da de begge to var nået derhen, satte de sig ned.
”Har du set Pauline og Javadd?” Spugte Waldemar og så rundt efter dem.
”Pauline sidder sammen med pigerne derover” svarede Luke bittert og pegede et sted skråt til venstre mod et bord, hvor ti-tolv piger sad omkring og grinede.
”Hun er godt nok god til det med aftaler” sukkede Waldemar, ”Og du har ikke set Javadd?”
Ligesom Waldemar sagde det sidste ord prikkede Javadd ham på skulderen, og Waldemar fløj to meter op i luften. Både Luke og Javadd grinte, mens Waldemar tog sig til hjertet og prøvede at få sit hjerteslag under kontrol.
”Det der! Det gør du aldrig igen!” Grinede Waldemar og satte en finger i brystet på ham, for at understrege sin pointe.
”Jeg kom egentlig også bare for at sige, at jeg sætter mig sammen, med nogle drenge fra min klasse” sagde Javadd med et skævt smil, vendte om og gik sin vej.
”Nå, det ser ud til, at det bare bliver mig og dig” sukkede Luke og kiggede på sin mad med et blik, der ikke var særlig sultent. En dreng bag dem råbte på Waldemar, og han vendte sig om. Der sad tre drenge og vinkede ham over. Waldemar sendte et undskyldende blik til Luke, rejste sig så og traskede over til dem. Luke sad tilbage alene, med en følelse af, at hans venner havde svigtet ham. Pagten blev alligevel ikke til noget, selvom det var en sjov idé…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...