All that hurts.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 feb. 2014
  • Opdateret: 13 feb. 2015
  • Status: Igang
15 år er gået og historien vender nu tilbage, med Pauline og Waldemar Styles. To 16 årige tvillinger, som har levet et liv, et liv som så mange andre ønsker at få, men for dem har det ikke været nemt. En verdenskendt far og senere hen en mor, men også en lillesøster. Livet har ikke været let, men de er ikke alene om det. Javadd Malik har levet et liv, et liv med to verdenskendte forældre som sanger og ikke mindst en lillebror. Men der er også Luke Tomlinson, hvis liv heller ikke har været let og med en far som sanger & en mor som model. De 4 unge mennesker er kendt som One Directions førstefødte børn, ikke en titel man ønskede den gang. De er bedstevenner, men hvad vil der ske, når de skal starte i High School og kommer ind i hver sin klikke? Vil venskabet & søskendeskabet overleve? Hvad med når kærlighed opstår? Vil det hele nogen sinde tage en ende? Følg med i den nye trilogi ”All that hurts”.

54Likes
114Kommentarer
14013Visninger
AA

10. Chapter 8.


Jeg vågner ved lyden af mit vækkeur, der ringer. Jeg vender om og trykker på knappen, så det stopper. Jeg vender mig igen, så jeg ligger på ryggen. Jeg lukker øjnene kor og billederne kører som et diasshow på indersiden af mine øjenlåg.
To: Luke
From: Pau
Kom og hent mig. Jeg er ved den gamle isbod.

Jeg bliver først forvirret over beskeden, men så går det op for mig, hvad der står, og jeg løber ud af døren. Jeg ved godt, hvor den gamle isbod er. Det er der, vi alle fire spiste is sammen i sommers – altid der. Der er ikke langt der ned, så jeg gider ikke tage cyklen, jeg løber bare.
Da jeg kommer derned, kan jeg ikke se noget. Først tror jeg, at det er en syg joke, som jeg er hoppet i med begge ben, indtil jeg hører nogen hulke. Jeg løber rundt om det lille hus og ser Pauline sidde med knæene trukket op til brystet og ansigtet hvilende mod knæene. Hun har ikke hørt mig, så da jeg sætte mig ved siden af og lægger en arm om hende, får hun et lille chok. Hun ser langsomt op på mig med rødsprængte øjne, hvorefter hun lægger hovedet tilbage mod knæene.
”Shh..” hvisker jeg beroligende og gør tegn til, at hun skal sætte sig på mit skød. Hun kravler langsomt over på mig, og jeg begynder at rokke hende frem og tilbage. Jeg spørger ikke, hvad der er sket – jeg ved, at hun alligevel først vil fortælle det, når hun er klar.
”Vil du ikke hellere hjem, end at sidde her?” Jeg siger ikke noget om, at hun græder, for jeg kan godt forestille mig, at hun ikke vil få det bedre af det. Pauline nikker svagt og flytter sig fra mig. Jeg rejser mig op og hjælper bagefter Pauline op. Jeg giver hende et kram, tager hendes hånd og trækker hende med.

Vi er kommet hjem til mig. Mine forældre er ikke hjemme, så vi skal ikke snige os ind. Jeg sætter mig i sengen og klapper ved siden mig, som at hun skal sætte sig.
”Hvad skete der?” Spørger jeg forsigtigt. Hun tørrer sine øjne med bagsiden af hånden og ser ned i sit skød. Hun mumler noget uforståeligt, og jeg kigger mystificeret på hende.
”Hvad?” Spørger jeg. Hun sukker og gentager sig selv, denne gang lidt højere.
”Det bare Mike” sukker hun og nærstuderer sine negle. Jeg rynker øjenbrynene.
”Mike? Jeg troede, I var glade og forelskede?” Jeg siger det med en forvirret stemme, men indeni bliver jeg pludselig glad. Hvis hende og Mike slår op, så kan jeg måske få en chan-Stop! Det kommer ikke til at ske.
”Det var vi også” siger Pau bedrøvet.
”Men hvad er så problemet?” Spørger jeg om muligt endnu mere forvirret end før. Hun sukker igen.
”Han…” hun snøfter kort, og jeg rykker mig tættere på og lægger en arm om hende.
”Han bliver ved… Ved med at, at hentyde til.. Til.. Til.. sex” Hun hvisker det sidste. Jeg spænder alle muskler ved tanken om, hvad Mike har gjort ved Pau.

Jeg tager en dyb indånding. På den ene side er jeg glad. Glad fordi Pau skrev til mig, og ikke alle mulige andre. På den anden side er jeg sur og ked af det. Sur på Mike, og ked af det på Paulines vegne.

 

***

 

Jeg lader blikket ramme udover gangen og blikket rammer straks Mike, han har undgået mig hele dagen og det er lidt, ja surt, for vi er kærester og noget siger mig, ja at han er sur. Hvilket han ikke bør være.
Hvorfor jeg skrev til Luke, ved jeg ikke og ønsker ikke at tale om det, fatter ikke jeg fortalte alt og jeg var så dum, at afslører at Mike ville Walde ondt og det var Lukes fejl. Jeg fortalte direkte til Luke, at jeg overhørte deres samtale, det bare, ej det er så dumt af mig og Waldemar, har jeg slet ikke set synet af i dag.
Jeg begiver mig langsomt ned af gangen og i mod Mike, men Abigail stopper mig undervejs.
”HEY smukke!” siger hun smilende
”HEY selv smukke!” siger jeg ligeså og hendes smil falmer kort, inden hun kigger alvorligt på mig.
”Har du hørt rygterne?”
”Hvilke rygter?”
”Javadd har fået bank!” griner hun og jeg ser på hende, med et chokeret hævet bryn, for hvem har han fået bank af? Men som altid læser hun mine tanker og besvare mig inden.
”Du ved Jay eller hvad fuck den der dreng hedder. Han såkaldte bedsteven. Java har lagt øjnene på en forkert pige”
”Hvem?” jeg hæver et bryn og hun ser bare på mig.
”Dig og hele skolen taler om det” vent hvad har jeg gået klip af!?
”Java kan ikke lide mig og hvis han kunne, er det ikke gengældt”
”Okaaaay, iknow, men skolen taler stadig om det og Mike, ja han straffer Javadd senere, i stedet for Waldemar” seriøst, det gør han bare ikke. Jeg ser på Abi, inden jeg går forbi hende og hele vejen hen i mod mit skab. Mit skab er fyldt med mange mennesker omkring sig og jeg er forvirret, det indrømmer jeg gerne. Jeg ser på dem alle og masser mig i gennem, et syn dukker frem og en vrede pumber i mig ’SLUT’ står der med store blokbogstaver og jeg vender mig straks rundt. Ikke så langt væk står Javadd, jeg er ikke blind også selvom han har solbriller på, kender ham trodsalt, eller troede jeg, at jeg gjorde. I mit ellers så raske tempo, smider jeg bare mine bøger på gulvet, i mens mine fødder går i mod Java og han ser mig ikke, for han snakker, med en eller anden dude og jeg er pisse ligeglad hvem.
Jeg ligger hårdt min hånd på hans skulder og han vender sig hurtigt rundt.
”Hvad har du gang i!!!!” hvæsser jeg ham i hovedet og selv ser han forvirret ud, inden jeg langer ham en lussing og han griber fat i min hånd.
”Hvad snakker du om!”
”Ja hvad tror du! Har du set mit skab! Hvad fuck fejler du!?” han vender hurtigt sit hoved i mod mit skab og ser igen på mig.
”Men ordene passer da meget godt, gør de ikke? Jeg mener, først Mike, så mig og nu Luke, kan du snart beslutte dig eller skal du have sex med alle” WHAT!? Hvad sagde han lige!? Jeg spytter ham blot i hovedet og ser iskoldt på ham.
”Om du eller Luke var den eneste mand på jorden, ville intet ske, for hvem gider en perker som dig og en outsider som ham? Få dig et liv man! Forstår godt, at dine forældre aldrig var der for dig, sådan en nar du er!” selvom jeg ikke kan se hans øjne, mærker jeg tydeligt de bliver helt sorte og i et har han bare skubbet mig hårdt op af skabet, et lille skrig forlader mine læber, for det gør ondt i ryggen. Ved at hans forældre, ikke er noget man skal bruge i mod ham og alligevel gør jeg det, men jeg må ikke være svag, jeg må jo opføre mig, som folk forventer, så jeg forbliver Mikes.
”HVAD SAGDE DU!?” han løfter sin hånd, men han når ikke langt, ikke før Luke faktisk griber ind og de to, i stedet begynder at slås. Egentlig er jeg chokeret, men må virke cool, så jeg går bare i mod Mike, som hurtigt ligger armene om mig og planter kys på mine bløde læber. Dog mærker jeg Waldes øjne på mig og hvis han ikke var bange for Mike, så havde Walde forhåbentligt gjort noget? Det håber jeg da?

 

***


Efter den ellers så ubehagelig dag i skolen, er jeg endelig hjemme eller det burde jeg være. Mor og far har givet mig stuerast, fordi jeg forlod Dafney, men Luke redet mig og sagde, at han havde brug for hjælp og var virkelig ude af den eller jeg husker ikke hvad han sagde. Jeg fik ham i hvertfald til at rede mit skin. Så de blev ikke for alvor sure eller jov, men ikke sådan, som de plejer at blive. De skældte nu mere Luke ud, hehe. Eller Louis gjorde nok. Åh jeg savner egentlig onkel Louis! Virkelig. Jeg savner Zayn, Liam og Niall, det så langtid siden, at vi alle har været samlet og hvorfor mon, pga. skolen og det had der er kommet, ingen snakker sammen eller det gør de nok, far og dem, ja de snakker sammen, de snakker også om en runion.
Jeg bliver meget hurtigt revet ud af mine tanker, specielt da mor råber der er mad og jeg forlader kort mit værelse, inden jeg går ned for at spise.
Men Walde kommer ikke og i stedet snakker mor & far, omkring pige problemer, de er næsten sikker på, at der er pigeproblemer, men de er også bange, bange for en af os begår selvmord, jeg kan se frygten i deres øjne, men tror ikke de har opdaget noget.
Jeg rejser mig hurtigt op og tager Waldes tallerken, inden jeg ligger mad på.
”Hvad laver du skat?”
”Han skal vel også have mad?”
”Skat, du kende reglerne”
”Ved jeg godt far, men hvis der nu er pigeproblemer, så skal han måske snakke med en pige om det, ikke? En der ikke er forældre” siger jeg hurtigt og et smil popper frem på deres læber. Jeg tager fat i tallerken, inden jeg går oven på.

Jeg når forenden af hans dør, eller jeg når hen til hans dør og jeg åbner dem bare. Mit blik rammer Waldemar og han græder.
”Der er mad”
”Pauline, skrid nu bare…”
”Waldemar… lyt til mig, okay?”
”Nej jeg vil ej, du vil sikkert bare sladder til Mike igen og få mig hængt”
”Hvad mener du? Mike rørte dig da ikke i dag?”
”Nej slet ikke… slet ikke fordi han gjorde det, da jeg var på vej hjem fra skole…”
”Walde, hvad har han gjort!?”
”Du kan vel være ligeglad, du er ikke bedre selv”
”Ligeglad?! Du er forhelvede min bror… jeg er ikke li…”
”Luk nu bare og skrid med dig, du er ligeglad. Den eneste du tænker på, er dig selv. Se bare hvad du har gjort ved Luke og Javadd, du er virkelig en kælling. En rigtig bitch. Ville ønske, ville ønske du slet ikke eksisterede! Og du døde da du blev født, at du ville være den mor mistede!” han har sat sig op, i det han siger det og hans ord gør ondt, mere end han aner. Jeg taber bare tallerkenen på gulvet, er ligeglad med det ødelægger hans gulv eller noget andet.
”Hvis det sådan du har det…” jeg går bare direkte ind på badeværelset og smækker døren, inden jeg når mit værelse og smækker døren. Jeg går hen og låser ydre døren, altså den ud til gangen. Jeg går hen i mod min seng og smider mig i den. Mine tårer rammer bare ned af mine kinder.
Mor kunne have mistet en af os, derfor røg hun på sygehuset den gang, ja vi ved alt og at han bruger det, at han siger han ønsker, at jeg ikke eksisterede. Det gør ondt, rigtig ondt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...