All that hurts.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 feb. 2014
  • Opdateret: 13 feb. 2015
  • Status: Igang
15 år er gået og historien vender nu tilbage, med Pauline og Waldemar Styles. To 16 årige tvillinger, som har levet et liv, et liv som så mange andre ønsker at få, men for dem har det ikke været nemt. En verdenskendt far og senere hen en mor, men også en lillesøster. Livet har ikke været let, men de er ikke alene om det. Javadd Malik har levet et liv, et liv med to verdenskendte forældre som sanger og ikke mindst en lillebror. Men der er også Luke Tomlinson, hvis liv heller ikke har været let og med en far som sanger & en mor som model. De 4 unge mennesker er kendt som One Directions førstefødte børn, ikke en titel man ønskede den gang. De er bedstevenner, men hvad vil der ske, når de skal starte i High School og kommer ind i hver sin klikke? Vil venskabet & søskendeskabet overleve? Hvad med når kærlighed opstår? Vil det hele nogen sinde tage en ende? Følg med i den nye trilogi ”All that hurts”.

54Likes
114Kommentarer
14001Visninger
AA

7. Chapter 5.

 


Mine øjne brænder langsomt, i det smerten rammer mig og jeg rejser mig forsigtigt op, inden jeg begiver mig ud på badeværelset. Der er gået dage, eller dage og dage, der er gået en uges tid, en uge med det samme shit og samme problemer. Mobning i mod Waldemar, far der kun tager sig af Dafney og mor, som ja tænker på Waldemar, eller nej vent, det gør de begge nu og tror det er pige problemer. Hvilket jo også er sandt, men mig har de glemt.
Igen knipper jeg øjnene langsomt og sætter mig på wc’et, åh jeg hader denne tid af måneden. Det er værste man kan komme ud for og det gør så ondt, så ondt!
Hvorfor Javadd kyssede mig, har jeg ingen idé om og jeg har heller ikke tænkt mig, at finde ud af det. For hvordan kunne han gøre det? Hvorfor trådte Waldemar frem og blev så sur? Han kunne vel være ligeglad? Waldemar hader mig jo, han vil jo ikke engang snakke med mig eller noget. Så hvordan skulle det kunne lade sig gøre? Jeg mener, nej bare glem hvad jeg mener.
”Er du snart færdig” hører jeg en hvæssen stemme sige og en nervøs stemme, som kun kan tilhører Waldemar. Hvis han nu bare smed brillerne og fik linser i, stoppede med det klunsede tøj og alt det, så ville folk synes han er lækker. Han ligner far, på så mange punkter, okay, han har mors personlighed, men udseendemæssigt, så slægter han far godt på og ikke mindst også mor.
Det underligt at tænke på, at far en gang, ja var en fyr alle piger ville have og at mor var heldig, at få ham, er jo bare en anden sag.

Jeg griber hurtigt ud efter toilet papiret, inden jeg tørrer mig og rejser mig op, hvor jeg får mit under tøj på igen, altså trusserne og bukserne. Jeg trækker hurtigt ud, inden jeg låser op indtil Walde, så han også kan komme herud.
Jeg finder make-uppen frem og begynder at ligge det på.
”Kan du gå ud? Jeg skal tisse…” hans stemme er kold og hæs, men intet nyt i det.
”Så kan du vel vente, du kan se jeg ligger make-up” et grin forlader hans læber, inden ordene han siger rammer hårdt.
”Lige meget hvor meget du putter på, så vil du altid være grim” det sagde han bare ikke! Jeg drejer mig om i et og frygten rammer hans øjne, han ved hvad der kan ske og det der kan ske er, jeg sladder til Mike og Mike og hans gang, ja de banker ham.
”Hvad sagde du!?”
”Intet” siger han hurtigt og skræmt. Jeg løfter min hånd og skal til at slå ham, da en griber fat i min arm og jeg drejer hovedet.
”Okay I to, nu stopper I. Hvad sker der med Jer?”
”Han skal ikke sige, at jeg vil være grim lige meget hvad!” hvæsser jeg koldt og ser på far, et suk forlader hans læber og han trækker mig bare ud af badeværelset, så Waldemar, kan få det for sig selv.
”Lad nu din bror komme til også, så vigtigt er make-up ikke! Se din mor, hun er også pæn uden… du har ikke bestemmelsesret over badeværelset, det er Jeres begges!” jeg fnyser irriteret og trækker hånden til mig, inden jeg ser bare koldt på ham og det får ham til, at gribe fat i mig igen.
”Pauline, stop så!”
”Men far!”
”Men Nej… nu stopper du helt ærligt. Hvor gammel er du lige!?”
”Harry, lad hende nu være og kom her skat” mit blik rammer min mor, som kort kysser far på kinden og et smil dukker frem i hans øjne, de er stadig 100 % forelsket og det er sødt. Jeg følger bare med mor, som går ind på fars og hendes soveværelse, inden hun går ud på deres badeværelse og jeg sætter mig på toilettet. Mor begynder at ligge min make-up og jeg venter blot, på hendes moderlige tale.
”Skat, hver nu sød ved far, okay? Han prøver sit bedste, det er lidt hårdt for os, jeg mener. I jo snart vores alder, hvor vi fik Jer og det er hårdt, altså et sæt tvillinger og I begge er teenager, du er jo hans lille pige og han vil jo beskytte dig, samtidig med, er der jo Walde, som også har brug for faderlige råd, altså når det kommer til piger. Ikke hver så hård ved ham, han gør sit bedste også er der Dafney…” and here we go. Dafney, ja der er Dafney, hende med ADHD, som har mere behov for Jer, end mig…
”… Du ved, med hendes sygdom, så gør det lidt sværere for os, for vi skal også tage os, af hende og alt det”.

 

***

 



Jeg vender blikket i mod skole døren, da en hvis person træder ind og ikke alene, men sammen med Mike. Jeg kan gyse over det navn! Hvorfor skrev hun til mig, når hun ikke engang ville mig?
Du kyssede hende spade.
Luk… jeg prøvede bare…
… på at få dine følelser i gennem? Se lige fyren der, han er mere moden og hot, end du er.
Åh luk hjerne-.-!
Hader I ikke også bare, at I diskutere med Jer selv og det giver en ubehagelig følelse? Når ikke, det gør jeg.
Men se hende lige! Høj, flotte slanke ben, flot kropsbygning, flotte øjne, flot bam og flot hår, ja alt ved hende er lækker. Vent lidt, hvorfor kigger Luke på hende? Han skal squ da ikke kigge på hende! Et lille had går gennem min krop, inden jeg med hastige skridt og beslutsomme, går i mod Luke og trykker ham op af skabet, for så kigger han ikke på Pauline.
”Java, hvad laver du!?” hvæsser Luke og skubber mig tilbage, inden jeg bare retter på hans tøj og griner, ja jeg lader som om, at vi er venner, hvilket vi ikke er.
”Nårh, ikke noget, synes bare du skulle skræmmes man!” griner jeg og giver ham et venligt klap på skulderen. Hvilket bringer et smil frem på hans læber og jeg forlader ham bare, inden jeg finder mit slæng.

 

***

 

Frokostpausen er kommet og som sædvanligt, så sidder vi alle i slæng og blikket rammer på Pauline, men jeg mærker et puf i siden og jeg vender blikket i mod Jay.
”Sig mig, er du vild med hende?”
”Med Pauline, aldrig. Har du set hvordan hun er sminket, hun er jo en bitch, ikke bad girl nok for mig”
”Godt…” siger han hårdt og mit blik rammer Luke, han skal fanme ikke nedstirre hende igen eller gå i mod hende! Jeg rejser mig op og tager min madbakke, inden jeg går med hastige skridt i mod ham og lader min skulder ramme hans og maden vælter direkte ned over Pauline. Ups Luke.
Behøver jeg, at beskrive, hvem der rejser sig op og langer Luke en flad? Neej, det behøver jeg vel ikke. Men jeg kan fortælle, Mike er ikke glad og hans slæng griber fat i Luke. UPSI.


Da Mike griber fat i mig får jeg verdens største chok. Jeg begynder at blive bange, da han trækker mig ud mod toiletterne. Jeg har hørt det, der skete med Walde i sidste uge, og jeg har ikke lyst til også at prøve det!
Da vi kommer derud, når jeg lige at sukke lettet, (da de ikke skubber mig ud på et af toiletterne) indtil jeg pludselig er i armene på en af drengene i hans slæng. Han bærer mig hen mod håndvaskene, og det går op for mig de vil. Jeg sparker med benene og fægter med armene for at få ham til at sætte mig ned. Han er selvfølgelig meget stærkere end mig, så det hjælper overhovedet ikke.
Da der, sjovt nok, ikke er plads i vasken til at jeg kan blive våd over det hele, er det kun mit skridt og nederste del af maven, der bliver våd. Jeg gisper, da det kolde vand strømmer ned over mig. Jeg har ikke regnet med så koldt vand.
Drengene står i cirkel rundt om og sørger for, at jeg ikke hopper ned og stikker af. Der er ikke noget at gøre, jeg bliver nødt til at blive siddende, til Mike synes, jeg har fået nok. Hvorfor kiggede jeg også på Pauline? Hvorfor sagde jeg det om hende? Og hvorfor har jeg disse tanker om Pauline?
Det er nogle tanker, jeg er begyndt at tænke hele tiden. De handler om Pauline. Hun er bare så smuk, så dejlig og sød.
Stop dig selv, Pauline er ikke sød på nogen måder!

Da Mike og hans slæng endelig forlader mig, begynder jeg at græde. Alle de gange jeg har været alene. Alle de forkerte tanker, jeg ikke har nogen at dele med. Alle dem jeg holdte af, men har mistet. Alt der er sket, siden vi startede i high school. Det hele flyder ud i en strøm af tårer. Jeg har rejst mig fra vasken og sidder i stedet på et af toiletterne.
Jeg har ikke lyst til at være mere i skolen. Men mor er hjemme og de ville få et flip, hvis de vidste, hvad der skete herovre, så jeg er nødt til at blive, selvom det er det, jeg har mindst lyst til.
Inden jeg går ind til timen, stiller jeg mig ude foran skolen og hiver en cigaret frem. Ja, jeg ryger. Det er en dejlig pause, det giver.
Jeg prøver at holde lav profil, da
jeg kommer ind igen, og jeg tror det lykkes. Luke kommer i hvert fald ikke efter skole igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...