All that hurts.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 feb. 2014
  • Opdateret: 13 feb. 2015
  • Status: Igang
15 år er gået og historien vender nu tilbage, med Pauline og Waldemar Styles. To 16 årige tvillinger, som har levet et liv, et liv som så mange andre ønsker at få, men for dem har det ikke været nemt. En verdenskendt far og senere hen en mor, men også en lillesøster. Livet har ikke været let, men de er ikke alene om det. Javadd Malik har levet et liv, et liv med to verdenskendte forældre som sanger og ikke mindst en lillebror. Men der er også Luke Tomlinson, hvis liv heller ikke har været let og med en far som sanger & en mor som model. De 4 unge mennesker er kendt som One Directions førstefødte børn, ikke en titel man ønskede den gang. De er bedstevenner, men hvad vil der ske, når de skal starte i High School og kommer ind i hver sin klikke? Vil venskabet & søskendeskabet overleve? Hvad med når kærlighed opstår? Vil det hele nogen sinde tage en ende? Følg med i den nye trilogi ”All that hurts”.

54Likes
114Kommentarer
13994Visninger
AA

34. Chapter 30 - part 2.

 

”NOTHING. NOTHING! Hvad skulle der være galt med dem??? Det jo ikke fordi de havde sex eller noget!” FUCK NIALL! Igen klasker jeg hånden foran munden. Jeg er bare dårlig til at holde kæft, virkelig dårlig!
Louis ser straks rigtigt koldt på mig, inden han virkelig trykker mig op af døren og holder godt fast i min trøje.

”Hvad snakker du om?”
”Ikke noget… det er ikke sket noget!!!” jeg griner fjoget og det gør intet nemmere, Louis skubber hårdt til mig, men Liam kommer hurtigt ind og trækker Louis væk.

”Nu fortæller du mig, Niall. Hvad fuck der er hændt min datter!”
”Niall, fortæl dem det nu og Harry, slap af!”

”Luke og Pau… øhm” jeg trækker akavet på skulderne, da jeg næsten ikke tør at sige noget og heldigvis overtager Harry ordet, måske ikke sådan som jeg ønskede. Han vender sig hurtigt i mod Louis, inden han griber fat i Louis.
”Hvad fanden har din søn gjort min pige!”
”Min søn!? Hvad med din datter!”

”Stop nu Louis og Harry, det jo ikke fordi at Pau er gået hen og blevet gravid” straks ryger der en latter op fra mig, hvilket måske var endnu mere dum, men jeg kan bare ikke disse situationer og min latter får alle til at se på mig.
”Du siger fandme ikke også, at min datter er gravid!?”
”Jeg siger intet” jeg trækker hænderne uskyldigt ud, i mens jeg griner fjoget. En ting som måske er meget usmart. Men jeg kan intet gøre.

”Dig!” straks springer Harry på Louis og straks begynder begge en fight, selv står jeg bare og kigger lost på dem.
”Drenge stop nu! De er unge teenager, sådanne ting kan ske!”
”Niall, gjorde jo intet medvilje!” da de ord forlader Zayn’s mund, vender begge drenge sig i mod mig og slipper hinanden.
”Din søn holder sig fra min datter og du Niall, du holder dig langt væk!”
”Jeg vidste jo ikke… Walde stod i vejen, de ville være alene og jeg vidste ikke han var der!” jeg ser oprigtigt på dem begge, men de vælger dog ikke at tro mig og alligevel kigger koldt på mig, inden de begge fjerner mig fra døren og egentlig bare styrter deres vej.
Selvfølgelig hader de mig begge nu og bebrejder mig, men de vil ikke engang lade mig snakke og nu tror de egentlig bare, at Pau er gravid og alt er min skyld!

 

***

 

Pene er stadig ikke kommet tilbage, hvilket kun gør mig mere nervøs og Luke har brugt det sidste lange styk tid på, at skrive til mig og jeg ignorer ham bare fuldkommen. For hvad skal jeg gøre og sige? Jeg er bange. Alt for bange.
Java har forsøgt at ringe til mig, for han ville jo snakke med mig og ham ignorerede jeg ligeså, faktisk efter samtalen med Luke, valgte jeg at løbe hjem og derfor er Pene her jo ikke, hun er på arbejde.
Walde har haft skrevet og ringer, men ham har jeg også ignorerer. Jeg har ikke behov for dem, lige nu vil jeg bare have fred og være mig selv, være i ro.
Tanken om hvordan livet kan være end, den skræmmer mig mere end noget andet og jeg har just ikke lyst til en baby, ikke endnu og slet ikke i denne alder. Det vil jeg ikke!

Der er gået nogle timer siden, at jeg kom hjem og ellers bare har siddet her i sofaen. Jeg har dog fået noget frokost, men ikke særlig meget. Jeg er ikke lige i det bedste humør og er mere nervøs, end hvad jeg er rolig.

Jeg hører hurtigt døren åbnes op og jeg mærker hurtigt en panik som kommer over mig, da det ikke just kan være Niall.
Det bliver hurtigt bekræftet, at det ikke er Niall da en krølhåret mand kommer farende ind i stuen og med en anelse vrede i øjnene, en person som kun er kendt som min far. Hvilket kun skræmmer mig.
Han ved det.
Men jeg kunne ikke forvente andet, Niall kan ikke skjule kæmpe store ting og det er lidt træls.
”Pauline, pak dine ting. Vi kører nu!” jeg ser hurtigt på far, inden jeg en smule ryster på hovedet. Jeg er ikke klar til at komme hjem og slet ikke hvis Waldemar finder ud af det, eller hvis mor skal skælde mig ud.
”Harry, jeg vi…”
”Hold din kæft Niall! Pauline, pak så dine ting!” far er tydeligvis vred, så i mod min egenvilje går jeg i mod værelset og begynder at pakke mine ting.
Jeg hører hurtigt hvordan far og Niall skændes, ikke mindst at Pene ankommer og forsøger at forklarer far nogle ting, men far lytter langtfra og alt går bare op i skænderier.
Derfor skynder jeg mig endnu mere med, at pakke mine mange ting sammen, så jeg kan forlade huset før far dræber Niall og Pene.

Jeg får hurtigt lynet min taske og fundet vejen ud i gangen, inden jeg fisker skoene på og far hurtigt tager tasken fra mig. Han begynder langsomt at trække mig ud i mod bilen, eller langsomt er det ikke, det er faktisk ret hurtigt!.

 

***

 

Under hele turen hjem, er der ikke blevet sagt noget og far han er bare totalt kold overfor mig, jeg har forsøgt at starte samtaler og han ignorer mig blot. Jeg kan ikke helt finde ud af, om han faktisk er sur på mig, eller mega skuffet. Han siger jo intet.
Far får hurtigt parkeret bilen, da vi er ankommet huset og jeg stiger langsomt ud, inden far selv gør og trækker min taske ud.

”Pauline, værelset. Nu” jeg nikker bare en smule og går ind i mod huset, hvor mor kigger overrasket i mod mig og skal til at sige noget, da hun ser far dukker op og sikkert med et stone fjæs.
”Harry, hvad sker der?”
”Louis… det er hvad der sker!” jeg smider hurtigt mine sko, inden jeg løber op på værelset og direkte smækker døren i, hvor jeg derefter smider mig i sengen og bare begynder at græde. Hvorfor ved jeg ikke, men jeg aner ikke hvad jeg skal gøre. Jeg får slet ikke taget testen nu, fordi far ikke lod Penelope tale ud og slet ikke lod Niall snakke ud.

Men en ting er sikkert.
Jeg må ikke se Luke mere og vi er officielt færdige.

”Pau? Du er hjemme!” bare lyden af Walde’s spørgende stemme og hans alligevel begejstrede stemme, gør bare alt værre.
”Hvad sker der? Pau?”
”Skrid ud herfra!” jeg ser irriteret på ham, men Walde når intet at sige, ikke før døren til værelset går op og ind kommer far, med mor i hælende.

”Waldemar, gå ind på dit værelse! Vi skal snakke med Pauline!” far er tydeligt irriteret og snakker ikke just pænt til Walde, men Walde gør hvad der bliver sagt og går ind på badeværelset igen, da han jo kan gå den vej ind på sit eget værelse.
Jeg ser en smule på mor, som sætter sig på sengen ved mig og far trækker bare min kontorstol hen.
”Nu fortæller du alt!”
”Harry, snak nu roligt!”
”Roligt!? Skal jeg snakke roligt, når min datter er blevet bollet tyk af Louis’s søn!”
”Harry! Slap af!” mor ser roligt på mig, hvor hun ligger hendes moderlige hånd på mit lår og langsomt fjerner noget hår fra mit ansigt.

”Skat, fortæl mig hvad der er sket” jeg begynder tøvende at bevare mor og hendes ansigt ændre sig fuldkommen undervejs, til både skuffet, såret og trist. Ja hun når alt igennem, selv den bekymrede mor.
”Så du har ikke taget testen?” jeg ryster stille på hovedet.
”Pene ville købe en… men far ville ikke lytte” far ser bare irriteret på mig, nok ikke fordi han er sur på mig, men sur på Louis og Luke.
”Du ser aldrig Luke igen, du ignorer ham i skolen og I to er færdige!”
”Harry, hold så op! De er teenager, sådanne ting kan ske. Slap nu af, vi ved intet endnu og Luke er en sød fyr”
”Han skal ikke se eller røre min datter igen!”
”Harry, enten trøster du vores datter og stopper den vrede, ellers tager du ud og køber en test, vælg selv”
”Jeg vil gerne være alene” mor nikker lidt.
”Godt!” siger mor irriteret inden hun rejser sig op og stryger mig over håret.
”Jeg tager ud og køber en, Harry kan du så lave mad i mens?”

”Ja, selvfølgelig” mumler far irriteret og ser en smule trist på mig. Han rejser sig op og planter sine læber i min pande, inden både ham og mor forlader værelset.
Selv lukker jeg bare øjnene i og håber på at jeg falder i søvn, så jeg kan vågne op og håbe at dette her bare er et mareridt.

 

*********************************************************************************************************************************************************************

Jeg er ked af, hvis kapitlet er lidt dårligt. Men skal lige ind i det igen :)
Det var meningen det skulle komme i går, men er ude på landet i Jylland og nettet gik desværre ved min søster i går ;/.

Men her er det!
Tror I at Pau er gravid? :)

Jeg er i år nomineret til årets bedste fanfiction forfatter og jeg håber virkelig på stemmer! :)
Det ville være så fedt, at kunne få lov at vinde sådan en titel! :)

Jeg håber at I har nyt Jeres ferie?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...