All that hurts.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 feb. 2014
  • Opdateret: 13 feb. 2015
  • Status: Igang
15 år er gået og historien vender nu tilbage, med Pauline og Waldemar Styles. To 16 årige tvillinger, som har levet et liv, et liv som så mange andre ønsker at få, men for dem har det ikke været nemt. En verdenskendt far og senere hen en mor, men også en lillesøster. Livet har ikke været let, men de er ikke alene om det. Javadd Malik har levet et liv, et liv med to verdenskendte forældre som sanger og ikke mindst en lillebror. Men der er også Luke Tomlinson, hvis liv heller ikke har været let og med en far som sanger & en mor som model. De 4 unge mennesker er kendt som One Directions førstefødte børn, ikke en titel man ønskede den gang. De er bedstevenner, men hvad vil der ske, når de skal starte i High School og kommer ind i hver sin klikke? Vil venskabet & søskendeskabet overleve? Hvad med når kærlighed opstår? Vil det hele nogen sinde tage en ende? Følg med i den nye trilogi ”All that hurts”.

54Likes
114Kommentarer
13993Visninger
AA

5. Chapter 3.

 

Jeg lader blikket flakke rundt i skolen og det irriterer mig en smule, ja at Walde er som han er, for hvad har jeg lige gjort ham? Intet! Narda!
Mit blik rammer en smule i mod Javadd, som står med hans helt eget gang og han er godt nok træls, hvordan kunne han smadre Mikes ruder? Hvad bilder idioten sig ind? Jeg ser væk fra ham og mit blik rammer kort Luke, som står ved sit eget skab, tænk han tror, at jeg gider hans venskab igen. seriøst. Jeg mærker godt alles øjne på mig, men hvem vil ikke også kigge på mig? Hallo se mig lige! Jeg er lækker!
Mit blik rammer hurtigt Mike, som er lige foran mig og jeg går hurtigt hen i mod ham, inden jeg ligger armene om ham og vores læber mødes i et kys, et meget intimt kys.
Kysset stopper og jeg ser kort rundt, mit blik rammer Luke, som bare lukker skabet hurtigt i og går sin vej, sure unge. Dernæst kigger jeg på Java, som gør det samme, bare i en hårderde bevægelse og går hen i mod os, inden han bare lader sin skulder rammer ind i mig.
”SLUT” siger han lidt og det gør faktisk Mike sur, men Mike glemmer det hele, da en anden åbenbart fanger hans opmærksomhed.
”Hey Geek!” han skubber mig væk fra ham og går med hastige skridt i mod Walde og ikke alene, men med hele sit gang. Jeg mærker en hånd på min skulder og en gyslige stemme i mit øre.
”Er det hvad du ønsker?” griner han kort og jeg drejer hovedet, inden mine øjne rammer ind i de velkendte mørkebrune øjne og jeg ser hurtigt væk, da et skrig forlader en velkendt stemme.
”Kommer du skaaaat!!!?” griner Abigail og jeg smiler bare, inden jeg skubber Javas hånd væk og følger efter hende.
”Omg, den freak snakkede til mig, seriøst, hvem tror han lige jeg er?”
”Aner jeg ikke! Men han er Kinda hot!” vent what!? Hvad sagde hun lige!? Sådan noget skal hun fucking ikke sige.
”Det var en joke, han er pisse grim og klam, har du set ham” hun ruller kort med øjnene og vi begge griner. Vi går ind på drenge toilettet, bare fordi vi kan og synet der møder os, er drengene der giver Walde buksevand og slår & sparker ham. Jeg ser en smule væk, da jeg ikke vil være vidne til det hele og det vil bare give ballade.
”Omg, Pauline, skal vi ikke fjerne idiotens briller?!” griner Mike og ser bare på mig, med hans dejlige charme, et lille lumsk smil kommer frem på mine læber og jeg går i mod dem, inden jeg tager hans briller og knækker dem over. Mine øjne rammer hurtigt min bror og tårerne er på hans kinder, som altid ser han bedene og hjælpeløst på mig og som altid, så gør jeg intet. Intet. Jeg leger bare med på legen. Sådan er det at være populær, hvis man vil beholde sine venner og fyren man kan lide, så må man lege med, ikke? Også lige meget, hvem det går udover ikke?


***


Efter en lang dag og en dag hjemme ved Mike, kommer jeg endelig hjem og jeg lader mine fødder gå ind i stuen, de tror jeg har været sammen med veninder, for far vil hade det.
Det første mit blik rammer, er far som sidder og spiller med Dafney, ofcurse, Dafney. Jeg smækker døren i og selv det lader ikke opmærksomheden ligge på mig. Jeg går ind i stuen og ser på far og Dafney.
”Jeg er hjemme”
”Der er mad i køleskabet” et grin forlader hans læber og noget Dafney gør. Et lydløst fnys forlader mine læber og jeg vælger at skubbe til hendes kakao, som så ryger direkte ned over hende. Hvilket får ham til at farer op og hende til at græde.

”Pauline Darcy Styles! Det er værelset og det er nu!” hvæsser han koldt og tager Dafney op i armene, hun er 10 og behandles som deres et og alt, bare fordi hun har ADHD…
”Men fa…”
”Det var nu Pauline!” hvæsser han koldt og jeg ser ligeså koldt på ham, og laver den stædig lyd jeg altid gør, inden jeg bare tramper i mod trappen og op på mit værelse, inden jeg smækker døren i. Jeg kyler egentlig bare tasken på gulvet og går ud på badeværelset. Nogle små ynk lyder og jeg ved hvorfra, ved Walde. Jeg åbner stille døren indtil hans værelse og jeg ser lidt i mod ham, han ligger sammenkrøllet under dynen og ryster, han græder.
”Walde?”
”Bare gå…”
”Walde?”
”Nej gå!” hvæsser han koldt. Jeg går med få skridt i mod ham og prøver at sætte mig på hans seng, hvor jeg lader en hånd køre over ham.
”GÅ SAGDE JEG!” han sætter sig op og hans øjne er helt røde. Jeg synker en lille klump, inden jeg langsomt forlader hans værelse og går ind på vores fælles toilet.
Jeg finder hurtigt vejen indtil vores værelse og smider mig i min seng. Jeg lukker stille øjnene i og mærker bare tårerne ramme mine kinder.
To: Java.
From: Pauline.
Kan du ikke godt komme over? Need you.

 

***
 



Mit blik var fjernt og tomt, jeg burde slet ikke stå her, men jeg var bekymret, endda meget. Hendes sms var tydeligt, hun ville aldrig skrive sådan, med mindre hun havde brug for mig. Jeg burde holde mig væk og glemme hende, for hvad kunne hun ikke finde på?
Jeg lod mine skridt ramme op til døren, inden jeg lod hånden ramme døren og den blev åbnet.
”Javadd Hej! Det er squ længe side!?”
”Jaer, jeg har haft lidt travlt med skolen sådan… øhm er Pauline hjemme?”
”Ja, men hun har ikke lov at få gæster, hun har fået stuerast” mit blik rammer hurtigt på Harry, som ser ret sur ud, i det han nævner det og der går bekymringen for alvor i gang, for hvad har Pauline nu lavet? Ved de det om Walde eller hvad?
”Hvad med Walde, er han hjemme?”
”Ja, han er på sit værelse, bare kom ind” nogle gange er han lidt dum. Jeg går bare ind og smider mine sko, inden jeg går op oven på og bare ind på Paulines værelse, inden jeg lukker døren og mit blik rammer i mod hendes seng, hvor hun ligger helt grådkvalt. Jeg lader stille mine skridt komme derhen og jeg sætter mig stille ned på sengen.
”Pau?” siger jeg stille og hun løfter forsigtigt sit hoved, inden hun ser på mig.
”Hvad laver du her?”
”Du bad mig om at komme?”
”Åh, det en vane” siger hun stille og vender ryggen til. Jeg ligger mig bare stille ned i sengen og ligger armen om hende, lige nu ligger vi som vi plejer. I ske. Jeg trykker hende stille indtil mig og hendes tårer bliver mere til gråd. Jeg bider mig stille i læben og tager stille chancen, og fletter vores finger sammen, hvilket hun lader ske og det nok fordi vi plejer at gøre det.
”Han elsker mig ikke”
”Hvem Mike? Det kunne jeg godt have fortalt dig” mumler jeg bare, men hun hører det vidst godt, for hun fjerner sin hånd og sætter sig op, inden hun ser på mig.
”Hvad snakker du om!? Mike elsker mig, jeg snakkede om min far… tænk du er sådan… omg, skrid dog med dig, din perker!” jeg sætter mig op og ser på hende, jeg griber ud efter hendes arme og jeg er så dum, at jeg bare læner mig frem og kysser hende, hvilket gør jeg får en lussing.
”Hvad fanden har du gang i!!!? Skrid dog med dig, perker!” jeg griber igen hårdt fat i hende, for jeg er aldeles ikke en perker. Mit blik rammer hurtigt i mod døren, da den går op, altså hendes toilet dør og ind kommer Waldemar, han ser totalt ødelagt og kvæstet ud.
”Javadd, forsvind!” hvæsser han koldt og kommer i mod sengen. Han ser bare koldt på mig og griber fat i mig. Jeg reager hurtigt og rejser mig op.
”Jeg sagde forsvind, hold dine hænder fra min søster!” mit blik rammer Walde meget hurtigt og jeg har aldrig i hele mit liv, set ham så sur, hvorfor han forsvarer Pau, ville jeg godt vide, men er ligeglad. Jeg tog chancen og hvad var det værste der kunne ske? Jeg kunne miste venskabet, men det var allerede væk.
”Tro mig, det gør jeg også, som om jeg gider en Slut som hende og en geek som dig” griner jeg hånligt og skubber ham fra mig, inden jeg smutter ud af døren og ned af trapperne.
”Farvel Harry” siger jeg kort, inden jeg forsvinder ud af døren og bare tager gå benene hjem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...