All that hurts.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 feb. 2014
  • Opdateret: 13 feb. 2015
  • Status: Igang
15 år er gået og historien vender nu tilbage, med Pauline og Waldemar Styles. To 16 årige tvillinger, som har levet et liv, et liv som så mange andre ønsker at få, men for dem har det ikke været nemt. En verdenskendt far og senere hen en mor, men også en lillesøster. Livet har ikke været let, men de er ikke alene om det. Javadd Malik har levet et liv, et liv med to verdenskendte forældre som sanger og ikke mindst en lillebror. Men der er også Luke Tomlinson, hvis liv heller ikke har været let og med en far som sanger & en mor som model. De 4 unge mennesker er kendt som One Directions førstefødte børn, ikke en titel man ønskede den gang. De er bedstevenner, men hvad vil der ske, når de skal starte i High School og kommer ind i hver sin klikke? Vil venskabet & søskendeskabet overleve? Hvad med når kærlighed opstår? Vil det hele nogen sinde tage en ende? Følg med i den nye trilogi ”All that hurts”.

54Likes
114Kommentarer
13994Visninger
AA

31. Chapter 29 - Part 1.


Hvad fuck er der sket? Vi har haft fucking sex og blevet opdaget! Jeg er i vildrede. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, men jeg kan heller ikke spørge nogen. OG VI BRUGTE IKKE BESKYTTELSE!! Hvad hvis Pau er gravid? Hvad vil vores forældre sige? Hvad hvis de allerede ved det? Hvad hvis Niall har sagt det? Hvordan passer man et barn? Det er jeg overhovedet ikke klar til! Jeg ved ikke engang, hvad jeg vil være, hvordan skal jeg så kunne tage mig af et barn? Er det ondt at få en abort? Hvad må Niall ikke tænke? Eller Penelope? Vil Pau slå op med mig nu? Det er nu næsten tre uger siden, at det skete, og jeg har ikke lavet andet end at sidde på kanten af min seng og spekulere over, hvad fanden jeg skal gøre. Mor har været meget bekymret for mig. Det ved jeg, fordi jeg måske har overhørt deres lange samtaler, de har i sengen lige inden de lægger sig til at sove. De snakker primært om, hvordan deres dag har været, om mig og om One Directions comeback album. I går snakkede de dog også om Niall. Far synes, han har opført sig mærkeligt og er bekymret. Det skræmmer også mig. Jeg er sikker på, at han opfører sig anderledes, fordi han ved, at ingen må opdage, at mig og Pau har haft sex. Jeg grubler en gang i mellem over, hvad vores undskyldning skal være. Men hver gang stopper jeg op med en grim smag i munden. Der er ikke nogen undskyldning. En tanke, jeg ikke har overvejet før, slår ned. Hvad hvis far vil sende mig væk som straf? Det er næsten altid far, der har det sidste ord, så hvis han synes, det er en passende straf, kommer jeg nok først hjem igen næste år. Det må ikke ske. Pau vil aldrig kunne klare et langdistance forhold. Jeg er ikke engang sikker på, om hun kan holde mig ud nu. Hun har totalt undgået mig de sidste dage. Hver gang jeg har nærmet mig, har hun skyndt sig væk med en dårlig undskyldning. Det sårer mig på en eller anden måde. Hun er ikke den eneste, der ikke ved, hvad fanden vi skal gøre. Hvis bare den ene af os skal overleve, tror jeg, at vi bliver nødt til at holde sammen, men det ser ikke ud til, at Pau har fattet det. Endnu. Jeg har ringet til hende mindst 1000 gange og lagt en besked. Hun har ikke taget den. Pau svarer heller ikke på mine sms’er. Halvdelen af mine sms’er er undskyld, selvom det egentlig også er hendes skyld. En fjerdedel filosofiske tanker om det at have et barn, og den sidste fjerdedel er opfordringer til, at vi skal holde sammen og stole på, at Niall eller Penelope ikke fortæller noget. Jeg har snakket med Walde, om hendes opførsel. Han siger, at hun er ked af det, men ikke har brug for mig lige nu. Ifølge ham vil Pau ikke have noget med mig at gøre. Jeg ved ikke, om jeg skal tro ham. Jeg ved heller ikke, om Pau har fortalt det til Walde. Jeg tror dog ikke, for Walde har ikke virket direkte fjendtlig over for mig. Walde er mere sur på mig, fordi Pau er. Tror jeg nok. Måske tror Walde, at vi har slået op? Han har sikkert jublet. Det er faktisk hans skyld. Hvis han ikke havde lavet de pokkers regler, havde vi aldrig behøvet at gemme os under diverse dækhistorier, for at få lov til at være sammen. Så havde vi aldrig været så hungerende efter hinanden, og så ville det aldrig være sket. Waldes skyld! I mine tanker tager jeg mine ord til mig. Det er så let at skyde skylden på alle andre end en selv, men i bund og grund er det vel mig og Paus skyld. Kun vores. Jeg vil bare ikke indse det.

Jeg har siddet og stirret ud i luften siden kl 6:30. Det banker på døren. Jeg rykker mig ikke, siger ikke noget. Det er mor, der bankede. Det er i hvert fald hende, der taler nu:
”Sidder du stadig her?” Udbryder hun med en bekymret mine ”Har du overhovedet fået morgenmad? Ved du hvad klokken er?” Hun lyder helt stresset til sidst. Jeg røre mig stadig ikke ud af flækken.
”Der er ti minutter til, at du skal stå på skolen! Kom nu op!” Skynder hun og prøver at hive i mig. Jeg gør mig tung, så hun ikke kan hive mig op, men rejser mig lige så snart hun giver op. Jeg står og ser tomt ud i luften og følger lige så stille med, da hun går ned ad trappen og ud i bilen. Jeg regner med, at hun vil køre mig, fordi der nu er syv minutter til, at skolen begynder. Jeg sætter mig ind på forsædet ved siden af mor. Jeg tager ikke min sele på af mig selv, så hun rækker ind over mig og klikker den. Hun puster tungt ud og starter bilen. Jeg er halvdød. Min krop er død, kun mine tanker er levende.

 

***


Den smerte jeg har, er ret så stor og det gør ondt, ikke bare lidt ondt, men meget ondt. Min menstruation er ikke kommet og det skulle den have været, for godt og vel en uge siden.
Niall har ikke rigtig talt med mig eller jov, men han er virkelig fuldkommen anerledes og det er akavet, virkelig meget. Men kan snakke med Pene og det er det vigtigste. Faktisk har Pene sagt, at jeg godt må få fri fra skole, for hun kan godt mærke den anspænding jeg har og den akavede stilhed. Men jeg valgte så dum som jeg er, at sige ja til at tage i skole. Skal holde øje med Abigail. Waldemar har ikke prøvet at snakke med mig, maybe fordi han tror, at vi har slået op og det er fint han tror det. Javadd undgår jeg, ligesom jeg undgår Luke.
Jeg savner Luke, savner hans læber og hans berøring, men jeg er bange, virkelig.
”Pauline, du er nød til at snakke med Luke, drengen elsker dig og du elsker ham søde. Du er nød til at snakke med ham om det her og jeg skal nok købe testen, okay?” jeg kigger stille på hende og nikker kort. Hun har valgt, at kører mig i skole og vil købe en test senere, så folk kan tro, at hun er gravid og Niall skal være far, i stedet for mig.
”Det skal nok gå, okay? Jeg henter dig efter skole” jeg nikker kort igen og giver hende et hurtigt kram, inden jeg forlader bilen og tager tasken med mig. Hvordan skal jeg snakke med Luke? ’Hej Luke, jeg har ikke fået mit lort, jeg er måske gravid. Penelope køber mig en test, tillykke du skal måske være far og dø, fordi Waldemar dræber dig’ det kan jeg jo ikke.


”HEY SIS!” jeg vender ikke engang hovedet i mod Waldemar og går egentlig bare videre ned af gangen. Behøver jeg at sige, at jeg også ignorer Waldemar lidt? Faktisk så går jeg i skole, undgår alle og bliver hentet igen. Jeg er måske fjern i gruppen, men jeg laver idet mindste noget, så længe jeg slipper for dem.
Jeg går hurtigt i mod mit skab, hvilket er uheldigt irriterende, at Waldemar har skab ved min side.
”Paaau?” siger han og kigger på mig.
”Skal jeg snakke med ham?”
”Nej, du skal bare blande dig uden om. Men nu må du undskylde mig, jeg har travlt” jeg er måske gået tilbage til en bitch, men hvad skal jeg gøre? Jeg er såret, ikke at Luke har såret mig.  Men jeg er bange. Virkelig bange og jeg kastede op i morgs, det er ikke godt. Jeg tager hurtigt en dybindånding, inden jeg går ind i klassen og ned i mod min gruppe, men en anden griber fat i mig og det er Javadd.
”Kan vi lige snakke i pausen?” jeg ryster bare hans hånd fra mig og trækker hånden op, som et tegn på han skal holde afstand og et suk lyder. Jeg mærker godt Lukes længselsfulde øjne og jeg fisker hurtigt min mobil op.

To: Luke <3.
From: Pau<3.
We need to talk…


Måske en kold besked og uden hjerter, men hvad skal jeg skrive? Han svarer sådan set hurtigt tilbage.

To: Pau <3.
From: Luke <3.
Okay smukke, jeg savner dig <3.


Et sted gyser jeg over sms’en, for det gør ondt. Virkelig, jeg er ikke smuk. Men måske fed. Det er ikke den fedeste følelse. Langt fra.

***

Jeg bider mig i læben og ser rundt, gruppearbejdet går fint, intet problem der. Men jeg bryder mig ikke om Waldemars gruppe, kun Javadd. Jeg ser rundt og skimter Luke. Jeg går bare med hastige skridt i mod ham, inden jeg tager fat i hans trøje og trækker ham ind i et lokale. Inden jeg lukker døren og låser inden fra. Han læner hurtigt i mod mig og skal til, at kysse mig. Men jeg sætter hånden for og han ser forvirret på mig.
”Luke… jeg er forsinket…”
”Hvad mener du? Pausen er lige startet” han kigger forvirret på mig og jeg bider mig i læben.
”Ikke den måde forsinket Luke… forsinket” jeg ser ned i jorden og åbenbart opfanger han intet, hvilket er pisse irriterende, hvordan kan han være så blank lige nu?
”Jeg har ikke fået mit lort…” jeg begynder at mærke tårende komme frem og han ser straks på mig, inden han kører hænderne i håret på sig selv og panikken skylder ind over ham.
”Du mener ikke… at…at du… må…måske… er gravid?” jeg trækker stille på skulderne og der bryder jeg sammen, inden han ligger armene om mig.
”Pau, jeg er her for dig… jeg elsker dig, vi klarer det sammen, du og jeg” jeg skubber ham væk fra mig og ser på ham.
”Du fatter det ikke? Hvis jeg er… så slår far dig ihjel, han slår din far ihjel, ikke mindst Niall og Waldemar dræber dig… Alle dræber dig. Vi vil blive tvunget fra hinanden o…”
”Shh… det sker ikke, for så gifter vi os!”
”Luke, kan vi ikke… vi er under 18, vores forældre skal give lov og far giver aldrig lov… ALDRIG” jeg bider mig i læben og tager mobilen frem, idet jeg modtager en besked fra Penelope, som siger hun har købt testen, endda tre, bare for en sikkerheds skyld.
”Måske er du ikke… måske er vi heldige?”
”Hvordan heldige? Vi kender Niall, han kan ikke skjule det meget længere. Han taler ikke til mig og når han gør, er det en akavet stemning, for alt han siger, er forkert og han aner ikke hvad han skal sige.  Han er lost. Bange” jeg synker en klump og ser på Luke, som selv har tårer i øjnene.
”Såeh du slår op?”
”I dont know… jeg elsker dig… men…”
”Jeg bliver dræbt, lige meget hvad” jeg nikker stille og han løfter kort mit hoved op, inden han planter sine læber på mine og jeg river fat i hans trøje, som jeg bare klemmer om. Inden jeg slipper ham og går ud af lokalet. Med faste skridt går jeg i mod mit skab og tager mine ting, må hjem. Kan ikke være her, ikke nu… kan jeg ikke!
Vil have et svar! Nu.

 

***


Min håndflader er helt svedige og jeg ved det snart er nu, jeg ved drenge ved, at noget er galt og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Hvordan skulle jeg ikke vide det? At opdage Pauline i seng med Luke, er ikke det jeg ønsker, som hendes ’onkel’ og den der skulle passe på hende. Harry dræber mig og jeg er skuffet, skuffet på Pauline, eller ikke helt, kun lidt. Jeg elsker Pene og jeg glæder mig til vores bryllup, hun er nok det sidste jeg har, for finder drengene ud af det og de smider mig ud af bandet, det gør de sikkert helt sikkert.
”Niall, høre du overhovedet efter?” mit blik lander forvirret på Paul.
”Selvfølgelig!” siger jeg bare hurtigt og smiler så stort jeg kan, hvilket bare måske var dumt og for overdrevet.
”Niall, er der noget galt?”
”Galt? Hvad skulle der være galt?” siger jeg bare storsmilende, selvom jeg nok spiller for meget nu. Men ja.
”Niall, du har opført dig underligt de sidste 3 uger” Niall bare sig det til dem, du kan godt! Det kan være de så glemmer det!
”OKAY, jeg skal giftes!!!” siger jeg stor smilende og drengene ser hurtigt på mig, inden de sprænger op fra deres stole og går om til min stol og bare giver mig et kæmpe krammer.
”ENDELIG skal vores lille Nialler giftes!” kommer der smilende fra Liam og de løfter mig op en efter en!
”Er hun så gravid?”
”Neej” åh nej Pauline! Tænk hvis hun er gravid! Penelope har fortalt mig, at hun er forsinket og det gør mig mere nervøs, hvilket drengene åbenbart igen ligger mærke til, at noget er i vejen, for de kigger på mig.
”Niall, hvad er der galt? Var hun gravid og mistede barnet?” what? Nej, arg.
”Nej, hun har slet ikke været gravid!”
”Hvad er der så? For noget er galt, du snakker ikke til os og du ignorer totalt Harry og Louis” jeg smiler bare lidt, inden jeg ser i mod døren og bider mig i læben. Jeg må stikke af. JEPS jeg må stikke af!
”Jeg må smutte! Jeg skal mødes med Pene!” jeg vender mig om og skal til, at gå, da jeg bliver grebet fat i og jeg ser lidt undrende på Harry.
”Niall, hvad er der galt? Noget med min datter?”
”Neeeeej da! Hvad skulle der være galt med Pauline? Hehehe!” griner jeg og ser på ham, som om intet er galt og det afslører bare så meget mere, flot Niall. Flot.
”Niall, fortæl sandheden og det er nu!”
”Hvad skulle jeg sige, at man kommer hjem og går ind og ser Luke og Paul….” UPS! Jeg skynder mig hurtigt, at tage hånden op til min mund og skal til, at gå igen. Men igen gribes jeg fat i og denne gang Louis, som vender mig hurtigt om.
”Hvad er der med Luke og Pauline, Niall?”
”NOTHING. NOTHING! Hvad skulle der være galt med dem??? Det jo ikke fordi de havde sex eller noget!” FUCK NIALL! Igen klasker jeg hånden foran munden. Jeg er bare dårlig til at holde kæft, virkelig dårlig!


************************************************************************************************************************


OHÅH! Hvad kommer der nu til, at ske? Pauline måske gravid og Niall der nu taler over sig. Ikke godt!!!!

Ja vi kinda synes, at vi skulle se Niall lidt panikken! Hvad synes I?:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...