All that hurts.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 feb. 2014
  • Opdateret: 13 feb. 2015
  • Status: Igang
15 år er gået og historien vender nu tilbage, med Pauline og Waldemar Styles. To 16 årige tvillinger, som har levet et liv, et liv som så mange andre ønsker at få, men for dem har det ikke været nemt. En verdenskendt far og senere hen en mor, men også en lillesøster. Livet har ikke været let, men de er ikke alene om det. Javadd Malik har levet et liv, et liv med to verdenskendte forældre som sanger og ikke mindst en lillebror. Men der er også Luke Tomlinson, hvis liv heller ikke har været let og med en far som sanger & en mor som model. De 4 unge mennesker er kendt som One Directions førstefødte børn, ikke en titel man ønskede den gang. De er bedstevenner, men hvad vil der ske, når de skal starte i High School og kommer ind i hver sin klikke? Vil venskabet & søskendeskabet overleve? Hvad med når kærlighed opstår? Vil det hele nogen sinde tage en ende? Følg med i den nye trilogi ”All that hurts”.

54Likes
114Kommentarer
14022Visninger
AA

29. Chapter 27.

 


Min vrede er ret stor, for der er yderligere gået dage, altså siden, siden han spurgte mig, om jeg vil være hans. Åh Luke!!!! Så sød, så dejlig og sååå skøn! Jeg overvejede, at sige nej, men kunne ikke og ville kun sige nej, pga. Mike. Ikke fordi jeg stadig elsker mig, for gør jeg ikke og det røg straks den dag med Walde, da han røg på sygehuset. Men jeg er bange, bange for Luke kunne være utro og derfor ville jeg sige nej, men Java og Walde siger begge, at Luke ikke er sådan også må jeg stole på det, må jeg ikke? Det valgte jeg, at gøre og elsker det, for han er så dejlig og nej vent, det ved jeg jo ikke.
Walde og hans tåbelige regler, jeg hader ham for det! Ved godt han elsker mig og er bange, bange for, at jeg skal blive såret og sådan, men, arg! Luke må ikke røre mig, han må ikke kysse mig og ja, han må intet! Hvad er pointen i, at Walde så ville have jeg indrømmede mine følelser, når han alligevel afholder mig fra det?
Jajaja, nu tænker I sikkert, at jeg bare kunne gøre noget og det har jeg prøvet, men vi kom op og skændes, i mens Luke var der og det gjorde ondt, for jeg vil ikke være uvenner med Walde, ikke igen. Har endelig fået ham igen og jeg elsker Waldemar så meget og det gør så ondt, at skændes med ham, for jeg er ikke over det jeg har gjort og vil jeg aldrig blive, så er jeg ligeglad med, hvor meget Waldemar selv siger, at han også er skyld i det. Det rager mig. Jeg gjorde intet, pga. Mike og Abigail, de to jeg troede man kunne stole på og som elskede mig, men det var bare løgn og latin! Det gør så ondt! Så ondt, det er sådan en stor smerte!
Elsker Java og jeg er venner igen, dog gør det ondt, for han kan lide mig og jeg er ikke blind, han er jaloux og såret, om han vil indrømme det eller ej. Men han vil glemme mig, for Lukes skyld og Waldemars, ikke mindst så vi kan få et venskab, hvilket betyder så meget, men det gør ondt. Jeg ønsker jo ikke, at sårer ham. Jeg sårede Waldemar og se hvad der skete, han fik anoreksi. Han har det stadigvæk, men han er blevet bedre og spiser, men har stadig problemer med det. Men det fortæller han ikke selv, i det mindste snakker Niall med mor og far, som fortæller Niall alt og derfra får jeg alt, at vide. For mor og far tør ikke og sige det til mig, de er blevet bange. Bange for jeg vil dumme mig og straffe mig selv, på en eller anden måde. De er bange for, at jeg vil skærer i mig selv. De behøver ikke og se det, jeg kender dem og jeg kender mor, hun er bange.
Men det vil jeg ikke, det kan jeg ikke. Jeg så mine forældres ansigt pga. Waldemar og det skal ikke ske igen, de skal ikke se knuste ud! Og det var min skyld, min alene! Men far har fattet budskabet og ønsker mig hjem, men er stadig ikke klar og hvorfor skulle jeg tage hjem? Så vil Walde være der 24/7… og alt der adskiller vores værelser, er vores fælles badeværelse og det er ikke godt. For så kan jeg først ikke være alene med Luke. Hvilket jeg stadig ikke kan, for nej Waldemar vil jo være sammen hver dag! Virkelig HVER DAG! ARG! Og han går først, når Niall er hjemme. Jeg hader seriøst min bror! Og det er blevet meeeeeeeeeeeeeeget værre nu. For Waldemar ved, at vi er blevet rigtige kærester, hvilket han også ødelægger, for hver gang han ser Luke nærmer mig, så skynder Waldemar først hen og tager fat i mig, han følger efter mig over alt. Endda ud til badeværelset og står ude foran døren. Han er forfærdelig, virkelig forfærdelig!

 

Jeg vender blikket rundt i klassen og mit blik rammer på Java. Men Waldemar ser det selvfølgelig og puffer til mig, for gæt hvad. Han er min sidemakker, han skynder sig hver morgen, hvis vi har samme time, at sætte sig ved mig. ARG! Jeg kigger irriteret på ham, må jeg nu ikke snakke med Java? Har brug for, at snakke med Java! Jeg mærker så nogle andre øjne på mig og jeg ved hvem, men jeg kan ikke kigge derhen, for Walde, ja han holder øje.
”Pauline? Hører du efter?” mit blik rammer hurtigt vores lærer Mrs. Jacobs, vores engelsk lærer.
”Øhm ja” siger jeg smilende og mærker bare alles øjne på mig.
”Hvad sagde jeg så?” jeg ser kort på Waldemar, som klasker sig selv i hovedet. Åh det var derfor han puffede til mig. Jeg var i min egen tankegang.
”Tænkte jeg nok. Waldemar, kan du fortælle din søster det jeg har sagt?”
”Øhm jo, jeg hørte sådan set heller ikke efter” han klør sig i nakken og jeg ser på Waldemar, løgner. Han hører altid efter, men hvor er han sød. Se derfor jeg elsker Waldemar! Han beskytter mig altid! Mrs. Jacobs ryster kort på hovedet, specielt efter, at resten af klassen har gjort sig enige i ikke, at have hørt det. Alle undtaget Abigail og resten af mine eks venner.
”Vi starter et nyt projekt, jeg har allerede lavet grupperne og I kommer til, at være sammen med nogle, som I normalt ikke arbejder sammen med. Det her er et projekt, som er et selvvalgt emne, men som skal indeholde alle fag. I får en måned til det og I har, at tage det seriøst, det er en vigtig del af første år og eftersom sommerferien kun er få måneder væk, så er det et stort projekt og det bliver på tværs af de her to første årgangsklasser, det er derfor begge klasser er herinde.”
Vi kigger alle op og jeg bider mig i læben, jeg vil ikke skilles fra Waldemar, det vil jeg ikke. Hvilket Waldemar hurtigt mærker og han tager også hurtigt min hånd, inden han blidt kysser den. Det kan være jeg har fået kæreste, fået min bedsteven Java tilbage og min virkelig allerbedste ven Waldemar, men det er ikke nok. For Abigail og Mike, eller mest Mike, er stadig efter mig, eller det har stået stille et stykke tid, men jeg er bange.
”1 gruppe: Jacob W, Felicia, William B og Patricia, I er en gruppe.”
”2 gruppe: Luke T, Robin D, Patrick W og Liza, du må klarer drenge så godt du kan Liza” siger Mrs. Jacobs og må sige, jeg bliver faktisk irriteret, en anden pige, skal tilbringe en måned, sammen med MIN kæreste! Ingen på skolen ved vi er kærester og grunden er... Trommehvirvel! WALDEMAR! Eftersom Luke og jeg ikke, kan gå hånd i hånd.
”3 gruppe: Pauline, Georgia, Jessica Z o….” Please, sig Waldemar, Please sig W…
”Og Tristan” neeeej! Georgia var en af pigerne, en af cheerleaderne.  Jeg dunker kort hovedet ned  i Waldemars skulder, for jeg kan selv mærke på ham, at han er bange.
”4 gruppe: Abigail, Rachel, Waldemar og Javadd… jeg ved, der har været problemer, det er derfor vi har puttet Javadd ind Waldemar, de var allerede lavet før alt det andet” jeg ser bare irriteret på lærende. Så de kunne flytte Javadd, men ikke Waldemar!
”Pauline, ikke gør noget dumt” mumler Waldemar til mig. Jeg rejser mig bare irriteret op og ser koldt på lærende. Inden jeg tager mine ting og går i mod døren.
”Pauline, hvis du går ud af døren, så har du en eftersidning” kommer der fra Mr. Johnson, hvilket jeg er pisseligeglad med.
”Så giv mig en… sådan nogle idioter!”
”Pauline” Sukker Waldemar kort og jeg ser i mod ham.
”Du skal ikke Pauline mig! Hvordan kan I gøre det? Rykke Javadd, men ikke Waldemar! kællingen der, slog næsten min bror ihjel! Ikke for, at tale om, at hun er en luder, med stort L! Som bare fortjener, at blive hængt!”
”PAULINE DARCY STYLES! Det var dråben, sådan skal du ikke tale!”
”Det er okay Mrs. Jacobs. Jeg er i det mindste ikke som hende, en der render og hopper i seng med alle og en værd. Først Mike, derefter Luke, så Javadd, så Luke, så Mike. Kan du snart bestemme dig. SLUT!” uh det var dråben. Jeg smider straks mine ting og går i mod hende, inden jeg sparker til hendes taske og hun rejser sig hurtigt, inden længe står vi og river i hinandens hår og tøj. Virkelig Bitch fight!
”Abigail og Pauline!” Waldemar er hurtigt henne, for at rive mig fra Abigail, hvilket jeg giver ham lov til og Mr. Johnson får Abigail væk.
”Pauline, seriøst” sukker Waldemar hviskende til mig, jeg mærker egentlig bare tårerne presse på og jeg bare har lyst til, at dræbe hende.
”Pauline, du går på kontoret og det er nu! Abigail, det bliver en eftersidning til dig!” jeg vrider mig bare fra Waldemar og tager mine ting, inden jeg skrider. Jeg burde gå på kontoret, men aldrig i mit liv om jeg vil det. Så jeg skrider egentlig bare fra skolens grund.

 

***


Jeg kommer hen til døren og smækker den op, inden jeg går ud og bare begynder, at gå. Jeg mærker bare tårerne komme på mine kinder.
Hvorfor flyttede de mig ikke hen til Waldemars gruppe? Jeg vil være sammen med min bror. Han skal ikke være sammen med Abigail, hvordan kan de! Efter alt hvad hun har gjort! Okay jeg kan godt se, at de puttede Java derhen og ikke mig, for jeg ville dræbe hende, hvilket ikke er godt. Men hvorfor så ikke flytte hende fra gruppen? Det er bare ikke i orden. Det er slet ikke i orden!
Jeg trækker vejret tungt og sætter mig på en bænk, eller bænken ved busstoppestedet, som desværre er lige overfor skolen.
Hvilke resultater i, at inspektøren kommer over i mod mig. Han kigger skuffende på mig, inden han sætter sig ved min side og kigger over mod skolen.
”Pauline, den opførsel er ikke i orden og det ved du” jeg ignorer bare hans ord og det gør han snakker videre.
”Jeg ved godt, at du bliver sur over det, for hun fik ham på sygehuset og ved, at du stadig har det dårligt og Waldemar har det skidt, derfor puttede vi Java i gruppen og ja, vi kunne flytte Abigail. Men hun skulle også straffes, så hun kan se, hvad hun har gjort ved ham og ved, at sætte dig i gruppen, hvilket vi overvejede, så ville du slå hende ihjel, ligesom nu. De har snakket med mig først og jeg har snakket med din far om det for længst. Han er ikke glad, men han vil have hun skal lide og han bad os om, at sætte Java der eller Luke.”
”Min far? Hvorfor valgte han ikke mig… Waldemar og jeg, vi er tvillinger, bedstevenner og…”
”Ved vi godt Pauline, men se hvad du gjorde nu. Du angreb hende og hvordan vil det ikke gå i en gruppe? Dig og Waldemar, skal gerne bestå første år og ja vi kunne sætte Jer sammen med Luke og Javadd, men I skal også lærer, at sammenarbejde med andre. Ved, at du ikke har det godt med Georgia heller, men det var mest Abigail det hele. Ingen siger, at du ikke kan snakke med Waldemar eller de andre. Okay?”
”Jeg vil ikke være i den gruppe… jeg vil være hvor Waldemar er”
”Siden slås kampen i kantinen, så har de ikke rørt dig, vel? Eller Waldemar?”
”Nej men…”
”Så er der jo intet problem Pauline”
”Jo!!! De lurer sikkert planer Mike og hende! Planer om, at slå Waldemar ihjel eller noget! Ødelægger ham helt eller mig!”
”Pauline, det gør de ikke, de har lært af deres fejl og nu må du komme videre”
”Me…”
”Nej Pauline. Du har to valg nu. Du kan gå tilbage til skolen og accepter grupperne eller du kan forlade skolen, for derefter at blive smidt ud, efter din opførsel”
”Det kan du ikke!”
”Jo jeg kan, jeg er inspektøren og du har brudt regler, på det groveste, du har de to valg og det op til dig. Men den næste time, starter om 15 minutter” han rejser sig op og går over vejen igen, hen i mod skolen og jeg sidder egentlig tilbage og tænker. Jeg kan forhelvede ikke se på det! Hvordan kan han tillade det!? Hvordan kan far gøre det! Hader ham!

Mit blik rammer et andet ansigt og et meget skuffet et. Det er ikke Waldemar eller Luke, men Javadd. Han kommer helt hen i mod mig, inden han sætter sig ned og ligger en hånd på mit lår. Han har allerede taget en smøg op og ryger.
”Jeg skal nok passe på ham Pau”
”Jeg er ligeglad… hvordan kan de!? Det værste er, far har godkendt det! Så Abigail kan få en smerte og se hvad hun har gjort! Far har tilladt det, de spurgte ham først! Hvordan kan han! Hvorfor sagde han ikke, at jeg SKULLE være sammen med Waldemar!”
”Pau… jeg ved godt det ikke er fair, men nu er jeg sammen med Waldemar og jeg skal nok passe på ham, det lover jeg dig. Der sker ikke noget og hun kommer ikke til, at gøre ham ondt” han klemmer kort mit lår og jeg vender mine øjne i mod ham.
”Men du skal ind på den skole, ellers bliver du smidt ud og det ønsker jeg ikke, specielt ikke Waldemar, eller Luke” jeg ligger stille mit hoved på hans skulder og lukker kort øjnene i.
”Luke kan vel være ligeglad… vi kan alligevel intet… takket være Waldemar… jeg elsker Waldemar, men jeg kan ikke sige ham mod, vi skændes bare og vil ikke miste ham… men… arg”
”I know… selvom det stadig gør ondt, så hader jeg selv Waldemar for det. For Luke er så forelsket i dig og du er i ham, men Waldemar er som dig, han vil beskytte dig fra, at såres igen, som Mike sårede dig og du vil beskytte Waldemar i mod Abigail, så hun ikke ødelægger ham igen”
”Hvad kan jeg sige? Vi er tvillinger” et fnis forlader mine læber, hvilket får ham til, at grine.
”I know”
”Men selvom jeg ikke er vild med det, vild med, at skulle hjælpe dig og Luke, mest hvis noget gik galt, for så vil Waldemar slå mig ihjel. Men så er jeg ligeglad. Dig og Luke, skal have lov at være sammen alene. Men det kræver, at du kan få Niall væk, så skal jeg nok få Waldemar væk og Luke er nem, det er bare, at sige at Louis vil have ham med ud, at fiske. Waldemar kender Louis og ved, at Louis er meget bestemt, når det kommer til far og søn dag. Så det er nemt, så det skal jeg nok sørger for, at Luke får det, at vide”
”Hvordan vil du få Waldemar væk?” jeg løfter stille hovedet og kigger på ham.
”Ved, at sige vil skal være sammen og hænge ud. For du skal bare sige, at Niall er hjemme”
”Hvordan det? De planlægger jo deres nye album”
”Jaer, men nu ved jeg tilfældigvis, at far har inviteret mor ud og spise i morgen, for det er deres bryllupsdag. Hvilket vil sige, de kan ikke lave noget i morgen”
”Virkelig?”
”Ja” jeg smiler bare stort og kysser hans kind kort.
”Tak Javadd! Du er virkelig, den bedsteven, altså efter Waldemar, når han ikke er en jackass” Java fniser bare kort og smiler til mig.
”I know”
”Jeg er virkelig ked af det Javadd”
”Skal du ikke være Pau. Jeg klarer mig, er bare glad for, at have dig som min veninde igen og at se Luke lykkelig, er fantastisk. Knægten fortjener det” han kysser mig kort i håret og rejser sig, inden han smider smøgen fra sig.
”Kom så tøsen. Vi skal tilbage til skolen og du sørger bare for, at få Niall væk”
”Og jeg ved lige hvordan! Arrangere en middag for ham og Penelope, eftersom de ikke har set hinanden i et lille stykke tid! Skal bare finde en restaurant og betale det med det samme!”
”Godt, så er det ordnet. Så skal jeg nok ordne Waldemar, og snakke med Luke, i tilfælde Waldemar spørger og du er tilfældigvis hjemme ved Niall i morgen, for Niall er jo ikke ude og spise. Jeg skal nok få ham væk. Promise! Men nu skal du med tilbage!"


************************************************************************************************************************
Drama! Hvordan vil det ikke lige gå? Waldemar i gruppe med Abigail! Mon Mike og Abigail er helt færdige med Styles tvillingerne?
Hvad med Javadds og Paulines plan, mon den går godt eller går det i vasken?
Hvad tror I?:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...