All that hurts.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 feb. 2014
  • Opdateret: 13 feb. 2015
  • Status: Igang
15 år er gået og historien vender nu tilbage, med Pauline og Waldemar Styles. To 16 årige tvillinger, som har levet et liv, et liv som så mange andre ønsker at få, men for dem har det ikke været nemt. En verdenskendt far og senere hen en mor, men også en lillesøster. Livet har ikke været let, men de er ikke alene om det. Javadd Malik har levet et liv, et liv med to verdenskendte forældre som sanger og ikke mindst en lillebror. Men der er også Luke Tomlinson, hvis liv heller ikke har været let og med en far som sanger & en mor som model. De 4 unge mennesker er kendt som One Directions førstefødte børn, ikke en titel man ønskede den gang. De er bedstevenner, men hvad vil der ske, når de skal starte i High School og kommer ind i hver sin klikke? Vil venskabet & søskendeskabet overleve? Hvad med når kærlighed opstår? Vil det hele nogen sinde tage en ende? Følg med i den nye trilogi ”All that hurts”.

54Likes
114Kommentarer
14018Visninger
AA

27. Chapter 25.

 


Pinligt, pinligt, pinligt! Drengen fik stådreng igen, hvordan fuck kan det ske? Ja jeg nåede squ godt, at se det, da Luke satte sig på sengen og det var ikke fedt, for Walde havde også set det og ikke mindst, så havde jeg Lukes T-shirt på, hvad tegn giver det ikke lige?
Ja jeg havde mit eget nattøj herinde, men denne T-shirt, den lugter af Luke.
Og du er forelsket.
Og hvad så hvis jeg er?
Ikke noget! Det bare sødt!
Jamen Luke er også dejlig. Men det som om han ikke forstår. Jeg mener det med Mike. Jeg kan jo ikke stole på ham, hvordan skal jeg kunne det?
Snak med Waldemar eller Java, eller endnu bedre, Luke. Ikke sikkert drengen fattede meget, af du bare sagde hans navn.
Åh hvorfor skal jeg snakke med mig selv? Det gør ikke livet letter!

Jeg ser lidt rundt og mit blik rammer drengene, de sidder og spiller Fifa. Nej de har ikke haft det med, det er Nialls spil. Jeg træder stille ind i stuen, efter jeg har været i køkkenet og hentet vand til mig selv. Der er stadig én hel dag og sammen med dem her. Vores mindre søskende, har fået lov at pjække, kun for engangsskyld. Vores mindre søskende, skal et eller andet i morgen og det jo fedt, de skal sammen med enten bedsteforældre eller onkler eller tanter noget. Mener vidst, at de skulle i tivoli, husker det ikke helt. Så de har fået lov, at pjække.
Mor og tøserne er stadig på deres lille tøsetur, far og drengene, ja de ordner vist deres første musikvideo og den skal også være speciel.
Jeg mærker lidt Lukes øjne på mig og en snurren kommer frem i min mave, det er virkelig træls. Jeg holder bare øjnene på ham, inden jeg kigger på Java og han er vidst ikke vil med situationen, men forstår ham godt og kan jo bare håbe, håbe, at venskabet vil overleve og han ikke vil skubbe mig bort, ikke igen.
Jeg lader øjnene ramme Waldemar, hvilket gør alt mere nervøst og jeg bider mig lidt i læben.
”Waldemar? Kan vi lige snakke?” han vender hurtigt sin opmærksomhed i mod mig og sender mig et kærligt smil, et smil der altid smelter mig og ikke tro forkerte tanker. Waldemar er min bror og min aller bedsteven, han smitter mig så meget og han er perfekt.
Han tøver ikke et sekund, ikke før han har rejst sig og går i mod mig, inden han tager min hånd og vi sammen går ind i værelset. Jeg sætter mig på sengen og han lukker døren bag mig.
”Hvad så?” spørger han og jeg kigger stille på ham.
”Der skete intet mellem Luke og jeg… han ville nusse, men jeg ville ikke, pga. Mike… og det sagde jeg, men var som om, at Luke ikke fattede hvad jeg mente og blev skuffet” jeg kan godt se, at ordet ’nusse’ får en vrede frem hos Walde og jeg griber lidt fat i hans hånd for, at berolige ham. For der skete jo intet. Intet.
”Fortalte du ham hvorfor?”
”Han spurgte slet ikke… og vil ikke bare kaste det ud” det kan være, at Luke tror jeg ikke vil snakke om det og det vil jeg heller ikke, men skal man ikke snakke om det? Jeg mener, hvis han skal vide hvorfor, altså hvorfor jeg ikke vil putte nusse?
”Pau… jeg ved du er bange, men jeg tror ikke Luke er sådan og det burde du vide, vi har kendt ham altid”
”Men, aldrig med en kæreste… det kun Java, som har haft en masse kærester og jeg endte med Mike…”
”Søs… jeg kan godt snakke med ham, hvis det er?”
”Vil du?”
”Ja… for han skal alligevel have hele talen! For regner ikke med, at du vil fortælle far det?”
”Er du sindssyg Walde! Far vil blive så sur og blive sur på Louis, det ved du! Ingen skal rører mig…”
”Netop” siger Walde og smiler, inden han ser på mig, med et ret alvorligt blik og han kysser mig lidt i håret.
”Du må have mig undskyld, men nu vil jeg snakke med Luke og Java bliver der, for så banker jeg ikke Luke”
”Nu??? Det… Nej, ikke nu! Skal se på dem en hel aften!”
”Det bliver nu, for du er ikke glad og jeg er ikke blind” han kysser mig blik i håret og efterlader den sædvanlige brandmærke. Jeg smiler lidt og han smiler skævt. Inden han går ud af værelset og lukker døren efter ham selv.


***


Jeg bliver så sur på Luke. Han tror, han er rigtig hjælpsom og sød, når han ikke spørger ind til Mike, men det gør det jo bare sværere for Pau at sige det. Hun selv ikke helt sikker på om hun vil, men det er jeg. Det vil hun. Så nu er jeg en rigtig god bror og siger det for hende. Jeg skal alligevel have snakket med Luke om alt andet. F.eks. om regler omkring kæresteopførsel og så skal jeg sikre mig, at han ved, at sex er en ting, der er udelukket. Det er Pau ikke klar til. Uanset hvad Pau siger, skal han ikke have sex med hende. Man bliver nødt til at have sine forholdsregler i det her samfund. Okay, nu lyder jeg som en gammel og utilfreds mand. Noget jeg bestemt ikke er!
Jeg smækker døren op med et brag og finder ret hurtigt Luke og Java. De sidder begge og spiller fifa. Jeg tager fat i dem begge to og trækker dem ud i køkkenet.
”Sit!” Kommanderer jeg, som om de begge var hunde. Jeg smiler indvendigt af min ret lamme joke. De bliver nødt til begge at få det at vide. Hvis vi alle skal blive gode venner igen, skal vi ikke have nogen hemmeligheder.
”Okay, jeg skal fortæller jer noget. Det er ret vigtigt, og jeg siger det ikke to gange, så lyt efter.” Jeg ser rundt på dem. Java ligner en, der kan falde i søvn igen hvert øjeblik det skal være, og Luke ser ud til at kede sig lidt.
”Det handler om Pau,” siger jeg lokkende, for at få dem til at se lidt mere interesserede ud. Luke retter straks opmærksomheden mod mig, men Java hænger stadig ret meget.
”Det har betydning for vores venskab,” siger jeg igen lokkende og denne gang reagerer Java. Nu da jeg har deres opmærksomhed skal jeg bare sørge for ikke at spilde den.
”I ved godt, at Mike og Pau har slået op. I kender også rygterne, Mike slog op med Pau. I virkeligheden er det lige omvendt. Pau slog op med Mike.” Jeg holder inde og sikre mig, at jeg stadig har deres opmærksomhed. Da de begge sidder lænet ind over bordet med spidse øre, fortsætter jeg ubekymret.
”Men hvorfor er Pau så, så ked af det? Tja.. Måske fordi hun fandt sin kæreste i seng med sin bedste veninde?” Luke gisper og trækker sig lidt tilbage. Luke sætter hænderne op for munden.
”Så forstår jeg hendes opførsel,” hvisker han. Jeg ser lidt frem og tilbage imellem drengene. Java har lænet sig tilbage og sidder med armene over kors. Jeg ser forvirret på ham. Hvorfor reagerer han ikke?
”Jeg har regnet det ud,” siger han blot. Mine øjne er ved at hoppe ud af hovedet på mig ved denne nyhed. Jeg ryster kort på hovedet. Jeg tror ikke på ham, men det må han selv om.
”Pau har sjovt nok ikke lyst til at snakke om det. Hun har bedt mig om at sige det, så lad være med at ændre jeres opførsel bare fordi I kender den rigtige grund, okay?” De ser begge stadig lidt rystede ud, men nikker dog.
”Og Luke, jeg skal lige snakke med dig, bare os to,” tilføjer jeg som det sidste, inden jeg rejser mig op og går ind i det værelse, hvor Pau ikke sidder. Jeg stiller mig med ryggen til og begynder så at tale.
”Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre,” siger jeg og vender mig om.
”Hvad skal jeg gøre med jer?” Jeg ved, at han ved, at jeg hentyder til ham og Pau.
”Jeg bliver nødt til at have nogle forholdsregler. Der må ikke ske noget med Pau – og da slet ikke en unge, du bare skrider fra!” Han ser overrasket op. Jeg kan se, at han skal til at protesterer, men jeg stikker en hånd i vejret, for at stoppe hans udbrud.
”Selvfølgelig tror jeg ikke, at du vil gøre det, men jeg bliver nødt til at være sikker. Så, I må ikke sove på samme værelse. Ingen kysseri efter klokken 21 og før klokken 9. Ingen gramserier på noget tidspunkt af døgnet.” Jeg stopper kort op ved hans forbavsede ansigtsudtryk, og Luke griber hurtigt pausen.
”Men, hvad er så forskellen på at være venner og kærester?” Spørger han nærmest forarget.
”Og selvfølgelig heller ingen kælen eller nussen. Forskellen? Kælenavnene og blikkene. Se, der er masser af ting, der er forskellige,” Luke skal til at komme med indvendinger, men jeg forsætter hurtigt.
”Og nu ingen brok! Du har fået din Pau, du bør være lykkelig!”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...