All that hurts.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 feb. 2014
  • Opdateret: 13 feb. 2015
  • Status: Igang
15 år er gået og historien vender nu tilbage, med Pauline og Waldemar Styles. To 16 årige tvillinger, som har levet et liv, et liv som så mange andre ønsker at få, men for dem har det ikke været nemt. En verdenskendt far og senere hen en mor, men også en lillesøster. Livet har ikke været let, men de er ikke alene om det. Javadd Malik har levet et liv, et liv med to verdenskendte forældre som sanger og ikke mindst en lillebror. Men der er også Luke Tomlinson, hvis liv heller ikke har været let og med en far som sanger & en mor som model. De 4 unge mennesker er kendt som One Directions førstefødte børn, ikke en titel man ønskede den gang. De er bedstevenner, men hvad vil der ske, når de skal starte i High School og kommer ind i hver sin klikke? Vil venskabet & søskendeskabet overleve? Hvad med når kærlighed opstår? Vil det hele nogen sinde tage en ende? Følg med i den nye trilogi ”All that hurts”.

54Likes
114Kommentarer
14011Visninger
AA

25. Chapter 23 - Part 1.

 

Hvordan fuck, kunne jeg indrømme mine følelser for Luke? Hvad sker der for det? Det var jo ikke meningen. Hvorfor skal et lille kys betyde så meget? Det var jo et slags farvel kys eller det var det heller ikke, det var bare ’Jeg bliver ikke din, men lad os være venner’-kys, det var hvad det var!
Ej hvor er det her akavet…
Vi måtte en tur på sygehuset, fordi Luke, ja han synes jo han skulle banke Java og Java blev ved med at bløde, ikke mindst have ondt. Luke har brækket Java næse. Virkelig. Den er brækket.
Og nu sidder vi her, i akavet stilhed i stuen og triller tommelfinger. Men Walde more sig da, det kan jeg se. Han fniser i skjul, er ikke blind! Dumme bror!
Mit blik rammer kort på Luke, men da han så kigger på mig, så ser jeg hurtigt væk igen og i stedet rejser mig op.
Jeg går hurtigt i mod køkkenet, inden jeg åbner køleskabet og trækker en vand ud, inden jeg går i mod mit værelse. Dog rammer mit blik kort på Luke, men jeg ser atter hurtigt væk, idet hans øjne rammer mine.
”Seriøst, kan i ikke bare kysse og få det overstået? Aaav” mit blik rammer strengt på Java.
”Tror du ikke, at du skal lukke kæften!? Ellers kan du få et blåt øje også!” iet begynder Walde at grine og jeg ser hurtigt på ham, inden han fægter med armene og bare griner.
”Jeg giver Java, så meget ret her!” griner han bare og ser på mig.
”Nuuurh, er du sur nu??? Du kan da ikke være sur?” griner han bare og jeg går med hastige skridt i mod ham, inden jeg klasker ham på overarmen. Hvilket får Java til at grine og ynke sig selv, fordi det gør ondt.
”Kys nu bare hinanden man!” griner Java, inden han skubber til Luke.
”Auv… koncentrer dig heller om din næse!”
”Den næse du gav mig?”
”Det var jo ikke med vilje!!!!!!!!!! Jeg tro….”
”Ja du troede forkert, kys hende nu bare!!! Ellers skal jeg nok brække din næse også!”
”Aldrig i mit liv, vil jeg kysse Luke, om han var den sidste der levede!” hvæsser jeg og går med hastige skridt mod værelset. Okay, det var ikke fair sagt. Men, de skal ikke komme her og tro… ja tro de kan ødelægge mit nye hjem og være efter mig nej!
”Pa…”
”Luk røven Waldemar Zayn….”
”Tror, du har såret din søster lidt Walde!”
”Du lukker selv Javadd Edward….” jeg bruger kun deres fulde navn og mellemnavn, når jeg er sur. Jeg smækker bare døren i efter mig og begynder i stedet, at tage fat i deres ting, inden jeg åbner døren og smider dem ud af værelset. Jeg smækker bare døren i igen og ligger mig i sengen.

 

***

Det gør ret så ondt i hjertet på mig, at vide at jeg ikke er ’the one’. Men den havde jeg forventet, jeg er ikke den kærlige og søde, jeg er badboyen. Ingen vil have badboyen, jov i starten, men de ender alligevel altid med den søde.
Men jeg er ligeglad, ikke misforstå mig, følelser forsvinder ikke bare, men så længe hun er glad og vi er venner, så er jeg glad. Jeg vil se hende lykkelig.
Auv min næse!
Seriøst, kan man ikke tænke uden, at næsen skal gøre ond?
Auv!
DOEH.
Mit blik lander lidt i mod døren og et stik i hjertet rammer mig, hun er virkelig irriteret eller sur, på både Waldemar og jeg, hvilket Walde heller ikke er glad for. Han er trist, det kan jeg se. Hun har lige smidt alle vores ting ud af rummet. Måske ikke fair vi driller dem. Men de kigger på hinanden og når den anden opdager det, så kigger de væk. Sådan var det også ude på sygehuset og hele vejen hjem.

Jeg ser hurtigt på Waldemar. Luke er gået, han gik uden for, han skulle vidst ryge. Hvilket jeg selv trænger til, men det gør ondt, at være uden for. Altså for næsen.
”Walde, det kun for en stund”
”Ved du ikke… hun har ikke brugt Waldemar Zayn… siden… siden jeg ødelagde hendes Barbie og hun snakkede ikke med mig, i en hel måned!!!!”
”Walde, det var, da vi var 7. Tror ikke hun er sådan mere”
”Det ved du ikke!!!! Hvad skete der sidst, da hun brugte sit fuldenavn?”
”Øhm, hun brækkede min arm, men det var jo et uheld. Hun gik jo ikke ind i mig med vilje og skubbede mig ned af trappen…”
”Det ved du ikke! Og der var i altså 13! Det to år siden eller tre!”
”Walde… slap nu af!” Okay maybe jeg panikker lidt, for ja, jeg røg ned af trappen derhjemme og brækkede min arm, som var et uheld og alligevel, så ved jeg ikke om det var. Shit, hvad kan hun finde på nu????
”Ikke for, at tale om hvad der skete Luke sidst! Han fik fjernet mandlerne!”
”Forhelvede Walde! Det var jo ikke Paulines skyld… altså din søster er ikke en psykopat”
”Det ved du ikke!” siger han og laver noget med øjnene, som skal symbolisere den mystik, som gemmer sig over Pauline. Underlige dreng. Men forstår hans panikken.

Jeg ser hurtigt i mod døren, da Pauline kommer ud og hun går direkte i mod køkkenet, inden længe kommer hun tilbage med en saks i hånden, hvilket får Walde til at blive mere nervøs.
”SE hun render med en saks! Hun vil dræbe mig!!!!”
”Ja og nu er hun inde på værelset igen… Walde… forhelvede. Alle vores ting ligger herude, så hvad skulle hun med saksen? Slå sig selv i…” jeg når ikke engang, at færdige gøre min sætning, ikke før Waldemar allerede er styrtet i mod  Paulines værelse, inden han slår på døren og nærmest panikker endnu mere.
”Selvmord er ikke den eneste udvej!!!! Ikke gør det!” jeg slår mig selv i hovedet, inden et lille ynk ryger ud, for snittede næsen. Nu er Waldemar, seriøst på den. Måske er det ham som er sindssyg?? Se ham lige! Døren går op og Luke kommer ind, med meget få skridt.
”Hva… hva… hva sker der?”
”Waldemar, som er blevet sindssyg”
”Åh… det med barbiedukken uheldet?”
”Jeps… og trappen med mig, åbenbart mandlerne med dig”
”Hun slår sig selv ihjel!!! Pau! Selvmord er ikke den eneste løsn…” Pau åbner døren og vi alle tre springer tilbage, da hun peger med saksen på hver af os.
”I… arg! Jeg har ingen ord!” hun går hurtigt forbi os, med noget mærke noget (I ved, det fra tøj).
”Hun snakkede til mig!!!!!” siger han hurtigt og ligner en London Tipton, som springer glædeligt rundt og klapper i sine hænder. Forhelvede Waldemar… Hvilket bare får os til at grine og Luke som filmer det. Typisk Waldemar, altså at danse og springe, ikke mindst se tåbelig ud.

 

***

 

Efter den lille episode tidligere, så har Luke valgt, at han vil gå en tur, for at komme væk fra det hele og wierd Walde. Jeps, Walde er stadig underlig og dum af, at der kun er gået 3 timer! Pauline, er stadig inde på sit værelse.
”Walde… slap af… hun skal nok snakke til dig!”
Ja, Pauline, snakkede ikke til Walde. Men os alle 3 og han forsøgte at snakke til hende igen, hun ignorerede ham blot og kinda, smed nogle af hans ting, udenfor. Jeps helt udenfor. Så Walde er ikke glad.
”Hun ignorer mig… det også din skyld!”
”Hvordan kan det nu være min skyld?”
”Det er det bare!”
”Walde…”
”Det din skyld… alt… nu vil hun ikke snakke eller se på Luke… og nu Luke ked af det, over de ting hun sagde… din skyld” surmuler han og virkelig, han surmuler. Han lyder som et barn, som ikke må få sit slik. Så kan i selv regne alt ud.
”Vi kunne jo også bare, lukke dem inde i et rum og låse døren…” siger jeg lidt og straks lyser Waldes øjne op.
”NU HAR JEG DET! Java, vi lukker dem inde i et rum og låser døren! Så skal de snakke sammen! Ej hvor er jeg Klog!” og hvorfor virker den idé bekendt? Når jo, jeg er jo lige kommet med den. Jeg ruller kort med øjnene over ham.
”Ej hvor er det en god idé!” slet ikke fordi, at jeg lige selv kom med den først!
”IKNOW, jeg er bare klog! Daaah”
”Walde, du skal slet ikke det der Daaah… det ligner noget helt andet, når en dreng gør det” jeg fniser kort over ham, hvilket gør ondt i næsen.
”Auw”
”Måske du bare skal tiestille og gøre som jeg siger, så gør det ikke ondt!” men så går de galt, hvis jeg skal gøre hvad du siger Walde, gør det altid! Altid og det er virkelig altid. Aldrig lyt til Waldes såkaldte gode idéer, de er ikke gode! Overhovedet ikke!
”Nu skal du høre! Vi smider en fake edderkop inde på værelset og Pauline skriger. Du ligger og ynker dig, fordi du har det dårligt og jeg, jeg gemmer mig og har fjernet nøglen til værelset. Så må Lu…”
”Nej den går ikke Walde. Luke er bange for edderkopper og han vil ikke gå derind, lige meget hvad. Og hvordan vil du få nøglen? Når hun ikke vil lukke nogle ind?” se, derfor. Dårlige idé.
”Øhm, det er lige meget!” mumler han surt.
”Hvad har du så af idé, nu når min er ringe?”
”At du taber et glas i køkkenet, og skæ…”
”Jeg skal ikke skære hul i m..”
”Walde lyt… du putter falsk ketchup på. Skriger du, Pauline kommer styrtene, og nej du siger intet her, for det gør hun. Tro mig. Jeg fjerner nøglen fra hendes værelse af. Hun går ind på sit værelse, når hun ser, at du bare prøver, at få hende til, at snakke til dig. Så går hun ind på værelset og smækker døren i. Jeg står på lur og låser døren med det samme, så hun er låst inde. Luke kommer hjem. Jeg låser op og du skubber Luke ind, vi låser døren”
”HA, du glemmer noget. Hvad med vinduet!?”
”Waldemar, der er intet vindue… og jo det er der, men åbner hun det og hun ryger mange meter ned på jorden. Så dum er hun ikke og det er kun Stuen, der har en altan. Så vi kan gå ud og få luft der” se knægten er ikke klog!

 

***

 

Jeg følger lidt Walde med øjnene, idet han går ud i køkkenet og inden længe lyder et glad, Waldes skrig og en dør der åbnes, en Pauline der styrter ud. Hvilket gør jeg styrter ind på værelset og tager nøglen. Inden jeg løber ud på badeværelset og gemmer mig.
”HVAD FANDEN! Det får mig slet ikke til, at snakke med dig! Idito!” lyder en meget vred Pauline og en dør smækkes, jeg går frem og låser døren. Hvilket hurtigt giver hammeren på døren og Pauline der skriger på hun vil ud.
”LUUUUK MIG UUUUUD!”

Mit blik rammer på Waldemar og jeg ser lidt på ham. Han har overdrevet fuldkommen. Han har smurt ketchup udover sit tøj.. han skulle kun på sin skide hånd. SE Walde ødelægger alt!
Inden længe går døren op og Luke kommer ind i stuen. Han ser først meget underligt på Waldemar, inden han ser på mig og jeg smiler bare mit totalt akavede smil.
”Vi skal lige snakke Luke” mumler Walde bare og skubber Luke frem. Jeg følger bare efter og låser døren op og Waldemar skubber hurtigt Luke ind, inden jeg lukker og låser døren. Pauline er jo også ikke klog, når hun har valgt, at ligge sig surmulende i sengen og ikke gør klar til at springe, ud af døren. HA!
”Og I kommer ikke ud, ikke før I snakker sammen!”
”Luke, du holder dine ædle dele fra min søster, ellers dræber jeg dig!”
”Walde, slap af… de skal bare snakke!” suk. Idiot drengen. Jeg trækker bare Walde med hen i sofaen og nyder den ellers så dejlig stilhed. Må de selvom. De kommer ikke ud før… men vi skal da nok give dem mad, på den ene eller anden måde.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...