All that hurts.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 feb. 2014
  • Opdateret: 13 feb. 2015
  • Status: Igang
15 år er gået og historien vender nu tilbage, med Pauline og Waldemar Styles. To 16 årige tvillinger, som har levet et liv, et liv som så mange andre ønsker at få, men for dem har det ikke været nemt. En verdenskendt far og senere hen en mor, men også en lillesøster. Livet har ikke været let, men de er ikke alene om det. Javadd Malik har levet et liv, et liv med to verdenskendte forældre som sanger og ikke mindst en lillebror. Men der er også Luke Tomlinson, hvis liv heller ikke har været let og med en far som sanger & en mor som model. De 4 unge mennesker er kendt som One Directions førstefødte børn, ikke en titel man ønskede den gang. De er bedstevenner, men hvad vil der ske, når de skal starte i High School og kommer ind i hver sin klikke? Vil venskabet & søskendeskabet overleve? Hvad med når kærlighed opstår? Vil det hele nogen sinde tage en ende? Følg med i den nye trilogi ”All that hurts”.

54Likes
114Kommentarer
14013Visninger
AA

23. Chapter 21.

 

Jeg åbner langsomt mine øjne og et lille gab forlader mine læber, jeg drejer stille mit hoved og et smil rammer mine læber, specielt da jeg ser på den fine flotte fyr der ligger ved min side og jeg tager langsomt hans briller af. Han må være faldet i søvn. Jeg rejser mig stille op og et fnys forlader mine læber, Java og Luke ligger på gulvet, på Nialls dobbeltmadras og de ligger i ske, ulækkert! Jeg ligger Waldes briller på bordet og kigger kort på min mobil 2:32, doeh!
Min mave knurrer kort og det mærkes tydeligt, endnu mere irriterende! Jeg lister mig stille ud og går ud i køkkenet. Jeg åbner langsomt køleskabet og et smil rammer mine læber, eller det fjernes hurtigt, da jeg ser skriften. Javas…
Men jeg er ligeglad, lige nu ligger der pizza i køleskabet til mig, som Java har sørget for, at jeg får. Sødt. Men hjælper ikke på det i går aftes! Okay maybe Java havde ret, for jeg rykkede mig ikke. Men alligevel, det var ubehageligt!
Jeg sætter mig tilrette inde i sofaen og begynder at spise. Jeg rejser mig stille op, inden jeg finder vejen ud på badeværelset og begynder at gøre mig klar til seng. Eftersom mit nattøj er inde i sengen, der hvor Walde ligger, så må jeg jo bare sove i min lange t-shirt. Har leggins og hyggesokker på, også en lang t-shirt ud over, som bare er helt hvid og med tallet 34 på, ikke et tal der betyder noget, det er bare motivet. Jeg fisker min bh af, du ved, piller den af inden under, en ting piger kan og drenge ikke fatter. Det fortalte mor mig en gang og far kiggede altid underligt på hende, for han forstod det ikke. Mænd, ellers er det bare far og det er det så ikke, for det samme gjorde Zayn, fortalte Perrie. Mor og Perrie var sammen den dag. Javadd og Walde, var oppe på Waldes værelse og gøre klar til Pool, i mens jeg blev klar inde ved mor. Perrie havde købt mig en ny bikini, hvilket far, ja han blev ikke glad for det. For hans pige, skal ikke gå og vise kroppen frem. Han kunne ikke en gang klarer, at jeg begyndte at få bryster!
Det værste af alt var, at mor og Perrie var på ferie på et tidspunkt eller bare i en weekend. Jeg fik min menstruation for første gang, så far måtte forklarer alt, hvilket han ikke kunne, så han ringede til Danielle. Louis og Eleanor var på romantisk weekend ophold, så cute! Så Zayn, Javadd, Gabriel og Niall var her og hyggede sig med os. Ikke lige det fedeste! Ikke når man bløder for første gang! Luke var her oveni også, da nogle skulle passe ham.
Virkelig, far var helt ude af den. Ingen måtte nærme mig eller noget og Danielle var nødtil at forklare ham, at jeg ikke var en hund. Han gik i panik og Niall gik endnu mere i panik, Zayn gjorde ikke, han var bare glad for, at han ikke havde en pige. Heldigvis var Javadd, Walde, Luke og Gabriel ikke inde, men udenfor i poolen, typisk drenge.
Men det var virkelig en pinlig situation. Jeg blev så ked af det og ville ikke sove sammen med Walde, jeg skubbede ham væk og han forstod intet. Jeg var virkelig skræmt og mor var virkelig sådan ’åh min datter er kommet i puberteten!’ hun var fuldkommen så glad, at både Marissa, Perrie, Eleanor og mormor skulle vide det! Seriøst! Pinligt! Seriøst, det var pinligt!

Jeg ligger min bh ned i min smykkeskuffe, da drengene ikke skal se størrelsen. Okay jeg er blevet mere piget, ja jeg kan godt sove med Walde, men nogle gange er det også underligt, for vi er blevet store og jeg har fået bryster og nogle gange bløder jeg, det er pinligt!
Og Luke og Javadd, vil jeg aldrig kunne sove med igen, ikke så tæt. Walde er min bror, så han kan umuligt blive tændt på mig, det ville være ulækkert. Men de to andre kan og nej vent, det er allerede sket, at Luke er blevet det.
Jeg ryster kort på hovedet og begynder, at børste mine tænder. Inden jeg går ind i stuen og bare ligger mig på sofaen, inden jeg trækker tæppet over mig. Skal ikke indtil dem igen.
Java snorkede… belastene Perker! Okay halv perker, ej ved ikke hvad man kan kalde ham. Men belastende er han og Luke ligger bare og savler, endnu mere ulækkert.
Et gab forlader igen mine læber og mine øjne bliver hurtigt trætte.

 

***

 

Jeg mærker en underlig følelse og det får mig til at fare op. Mit blik rammer irriteret på Luke, som lige har klasket mig i hovedet med en arm. Dumme unge!
Det var ikke engang min mening, at få Pau til at skrige i går og blive ked af det. Men hun græd altså inden jeg kom ind! Ja jeg har givet hende en afsked og slået hånden af hende, men det betyder ikke, at jeg ikke holder af hende. Jeg kan bare ikke kæmpe med Luke og det ved jeg, desuden vil jeg faktisk ikke ødelægge noget i mellem Walde og jeg, faktisk så ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal gøre.
Altså er vild med Pauline og burde kæmpe noget mere, men jeg har også min samfundstjeneste og alt muligt. Mor ved, at jeg har følelser for Pau. Jeg har ikke sagt noget, hun regnede det selv ud og hun har også sagt, at der er mange andre fisk i havet og det nok skal gå, at jeg altid kan snakke med far. Men nej jeg kan da ikke snakke med far! Han vil sige det til Harry og Harry vil hade mig! Mor har lovet hun intet siger til Jenny og jeg kender mor, det her vil hun holde, for hun kunne se hvordan det pinte mig den aften.


Jeg går langsomt ud i stuen og mit blik rammer noget blondt hår, som ligger på kanten af sofaen og et tæppe på jorden.
Jeg går hurtigt derhen og mit blik rammer Pau, hvor er hun smuk. Hendes flotte brune ben er til syne og hendes flotte arme. Hun er så smuk, virkelig smuk og sådan som hun ligger der, så er hun virkelig smuk. Jeg tager stille tæppet op fra gulvet og ligger det over hende. Hvilket jeg nok ikke skulle gøre, for hun vågner op og skal til at skrige, men jeg tysser stille på hende.
”Ville bare give dig det på” siger jeg stille og hun lader mig.
”Undskyld” mumler hun svagt og jeg sætter mig på sofabordet og lader mine øjne rammes hende.
”For hvad?” det burde jo være mig der undskylder og ikke hende.
”For at jeg skreg af dig i går”
”Det okay… fortjente jeg. Undskyld for brevet, det var ikke for, at sårer dig Pau. Men jeg vil alligevel aldrig kunne vinde dit hjerte, som Luke vil og faktisk, så ønsker jeg bare, at vi kan have alt som før, du og jeg, ikke mindst Walde og jeg… nok ikke Luke og jeg, men…”
”Jeg vil ikke hører det, okay?”
”Okay”
”Og tak for pizzaen”
”Så lidt, og undskyld jeg ville tvinge dig i går… men efter Waldes uheld, ønsker jeg ikke, at du ender samme sted eller nogle af os andre” jeg ser stille på hende og fornemmer en tårer på hendes kind. Jeg ser stille på hende, inden jeg forsigtigt ligger en tommelfingeren på hendes kind og fjerner tåren.
”Jeg ville ikke skade ham… det var ikke min mening!”
”Du skal ikke forklare dig til mig, okay? Du ved, vores familier er sladder familie og bedstevenner. Så ved godt why og vidste jeg nok osse i forvejen”
”Burde have lyttet til dig Java… jeg burde have ly…” jeg ser hurtigt på hende og afbryder hende.
”Du skal ikke sige noget, okay?”
”Jeg kunne have mistet ham!”
”Pau, nej du kunne ej, det ville Walde aldrig lade ske og det ved du!” hun begynder bare at græde og jeg ser stille på hende. Hun rykker lidt på sig, så der er plads til hende og jeg ligger mig forsigtigt om bag hende, inden jeg ligger armen om hende. Heldigvis har hun tæppet på, ellers ville jeg nok ikke kunne styrer mig.
”Sssh” siger jeg stille og hun putter sig blot indtil mig, hvilket ikke er helt fint for mig, men må styrer mig. Det her er min chance, chance for et venskab med hende. Jeg nusser stille hendes arm og mærker hun bare griber fat i min hånd, inden hun fletter vores finger.
”Du kan lide Luke, ikke?”
”Hvordan?”
”Jeg er ikke blind og jeg er glad på dine veje og hans”
”Han ved det ikke… vil ikke være det…” okay det gør ondt, men jeg er ikke blind og hvorfor jeg ved det, er i går. Hun lå med sin mobil, med et billede af Luke på og det siger sig selv. Hun er vild med ham.
”Sådan noget kan man ikke vælge… sådan er det bare”
”Men…”
”Pau, Walde har sikket sagt det, Luke er ikke Mike. Okay…”
”Hvordan?”
”Pau, jeg har set hvordan Mike har såret dig og ved han har været dig utro, hvilket du godt ved og sådan vil Luke ikke gøre, hvis han gør, så ved du hvem der vil smadre ham. Det vil Walde” et fnis forlader hendes læber og et smil rammer hendes kinder, da et lille smile hul dukker frem.
”Walde vil blive så sur, så sur!” vi begge fniser og hun vender sig stille op, inden hun ser ind i mine øjne og hun kigger stille på mig, inden hun ser nervøst på mig og det undre mig.
”Selvom det ikke bliver os, så fortjener du alligevel og jeg vil ikke have du slår hånden af mig… vil have min ven bedsteven tilbage, som ikke også er min bror” hun læner sig lidt frem og planter et lille kys på mine læber, som jeg kort gengælder.
”Hva.. hva… hva…hvad sker der her!?” shit!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...