All that hurts.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 feb. 2014
  • Opdateret: 13 feb. 2015
  • Status: Igang
15 år er gået og historien vender nu tilbage, med Pauline og Waldemar Styles. To 16 årige tvillinger, som har levet et liv, et liv som så mange andre ønsker at få, men for dem har det ikke været nemt. En verdenskendt far og senere hen en mor, men også en lillesøster. Livet har ikke været let, men de er ikke alene om det. Javadd Malik har levet et liv, et liv med to verdenskendte forældre som sanger og ikke mindst en lillebror. Men der er også Luke Tomlinson, hvis liv heller ikke har været let og med en far som sanger & en mor som model. De 4 unge mennesker er kendt som One Directions førstefødte børn, ikke en titel man ønskede den gang. De er bedstevenner, men hvad vil der ske, når de skal starte i High School og kommer ind i hver sin klikke? Vil venskabet & søskendeskabet overleve? Hvad med når kærlighed opstår? Vil det hele nogen sinde tage en ende? Følg med i den nye trilogi ”All that hurts”.

54Likes
114Kommentarer
14010Visninger
AA

21. Chapter 19.


Jeg tager i skole i dag med en mærkelig følelse i maven. Den siger noget i stil med ’Intet kan stoppe dig nu’. Jeg smiler hele vejen, og da jeg i morges kom hoppende ned af trappen blev mor og far helt overraskede. Jeg går også smilende ind på skolen og finder mit skab. Jeg lægger smilende mine ting ind i skabet, lukket det med nogle bøger i hånden og går så smilende mod lokalet jeg skal være i. Jeg smiler til alle på vejen og sætter mig nynnende ned.

I pausen har jeg stadig en varm følelse i maven, selvom jeg kommer til at sidde alene. Jeg er simpelthen så glad over Waldes tilladelse, at jeg ikke kan fokuserer på andet.
Jeg ser Pau og Walde stå i et hjørne og skændes. Eller det ligner, at de skændes, for jeg kan ikke hører dem. Pau står og vifter med armene, og Walde står og bliver rødere og rødere i hovedet af vrede. Jeg begynder at undre mig over det, så jeg beslutter at gå hen til dem og finde ud af, hvorfor de skændes.
Walde ser mig, inden jeg kommer tæt nok på til at kunne hører noget. Jeg ved ikke rigtig, om jeg synes, det er irriterende, eller om jeg faktisk ikke ville vide, hvad de skændes om.
”Hey! Jeg så jer råbe af hinanden, hvad sker der?” Spørger jeg, da jeg er tæt nok på til, at de kan hører mig.
”Oh Luke!” Siger Pau. De står lidt og sender nogle blikke frem og tilbage, før Pauline griber fat i mig med et suk. Hun trækker mig ned ad gangen og ser sig om, inden hun skubber mig ind i et af pedellens skabe. Jeg bliver totalt forvirret og snubler frem mellem koste og rengøringsmidler. Pau tager min hånd og presser hårdt sine læber imod mine. Jeg bliver så overrasket over de sommerfugle, der vrimler rundt i min mave, at jeg ikke gengælder det med det samme, men da hun gør mine til at trække sig, skynder jeg mig at kysse igen. Sådan en chance må jeg ikke lade gå fra mig. Hun skubber mig bagud, til jeg står med ryggen op ad væggen. Vores læber mister ikke deres kontakt en eneste gang. Pau udvikler kysset, og hendes tunge invaderer min mund. Jeg kan mærke at det tænder mig. Vores tunger cirkulerer om hinanden, som i en blid dans. Det er ikke første gang, jeg snaver, men det er første gang, jeg føler noget bag det. Jeg kører hænderne rundt om liver på hende og trækker hende ind til mig. Hun lægger armene på mine skuldre og lader hænderne lege med håret, der sidder længst nede i nakken. Jeg mærker et støn sidde i halsen, men jeg vil ikke lade det komme ud. Jeg skal lige til at køre hænderne ned på Paus røv, da hun trækker sig og styrter ud ad det lille rum igen. Jeg står lidt forundret over det der sket, hvorefter jeg kigger ned og ser, at min ven er mindst lige så påvirket, som jeg føler mig. Jeg kan ikke gå ud sådan her, så jeg sætter mig ned og venter til vi begge to har fået lidt mere styr på sig selv efter den hændelse. Jeg sætter mig godt til rette, da jeg godt kan mærke, at jeg kommer til at vente lidt tid.

Det går hurtigt op for mig, at jeg kommer til at blive siddende et stykke ind i det næste modul, så jeg beslutter bare at pjække fra det. Jeg leger kort med tanken om at tage hjem, men så går det op for mig, at far og mor er hjemme, og tanken dør hurtigt.
Der er ret mørkt, så jeg beslutter at bruge tiden på at finde en stikkontakt. Det tager desværre ikke ret lang tid, så jeg sætter mig ned mellem nogle sorte sække og begynder at kede mig.

Da min pik endelig er faldet til ro igen skal jeg lige til at gå ud ad døren, men så kommer jeg til at tænke på klassen. Jeg kan jo ikke så godt komme vadende ind efter halvdelen af timen.
’Undskyld jeg kommer for sent, men havde et lille uheld med en pige i pedellens skab’ Nej vel? Hvordan kan jeg så gøre det? Jeg kan vente til, vi skal skifte lokale, og så kan jeg ubemærket slutte mig til dem. Det er en god idé! Hvornår skifter vi lokale? Jeg kan ikke huske vores skema! Jeg slår mig selv i hovedet. Det her er rigtig typisk mig. Jeg beslutter, at liste væk fra skolen med mine ting og tage ud i byen i stedet for at sidde her. Derude er der i det mindste noget, jeg kan se på. Jeg skal lige til at rejse mig, da jeg hører en gå og fløjte ude på gangen. Jeg mærker hjertet flyve op i halsen på mig, og jeg hopper ned bag nogle papkasser. Sekundet efter går døren op. Personen mumler et eller andet, jeg ikke kan hører, men jeg kommer frem til, at han må undrer sig over, hvorfor lyset er tændt. Personen, jeg går ud fra er pedellen, går lige imod papkasserne, og jeg holder vejret. Hvis jeg bliver opdaget er jeg på spanden. Heldigvis drejer pedellen lige inden papkasserne og finder en spand med en klud i. Han går igen og slukker lyset efter sig. Jeg bliver siddende lidt i frygt for, at han skal vende tilbage. Efter ti minutter skynder jeg mig ud og hen til mit skab. Jeg griber mine ting og styrter udenfor. Jeg ser ikke, hvor jeg løber hen. Jeg vil bare væk fra skolen.


***


Er det i orden, at sige, at man ikke kan lide det her? Jeg bryder mig ikke om skolen eller jov, men ikke efter det stunt i pedellens skab. Hvad skete der lige for mig?
Kaldes forelskelse.
Virkelig? Nej det kan ikke passe, jeg må og skal ikke være forelsket i Luke, det kan jeg ikke… det kan ikke passe!
Walde kender dig bedre, end du kender dig selv.
Okay, for første gang giver jeg dig ret, okay? Måske ja, Walde kender mig bedst. Men jeg kan ikke være forelsket i Luke… har ikke været single længe og, og Mike sårede mig, endda var utro og jeg ved godt jeg slog op, men enyways.
Men sådan er Luke ikke.
Hvad hvis han er?
Pau, du kender ham, du har kendt ham altid.
Du har ret!
Selvfølgelig har jeg ret, jeg er jo dig, ikke?

Da klokken ringer og jeg har fri, skynder jeg bare, at tage mine ting og går ud til mit skab, hvor jeg hurtigt finder min taske. Jeg lukker skabet og et chok dukker frem, da Walde står og venter.
”Hey Søs!”
”Øhm hej, men vi ses” siger jeg bare smilende og kysser hans kind, inden jeg skal til at gå.
”Vent, jeg følger dig hjem” siger han smilende og skynder sig op på min side. Nej du skal ej, gå nu med dig Walde, tænker jeg egentlig bare selv.
”Behøver du ikke!” siger jeg bare sådan, nok weird, men jeg har ikke noget, at skjule!
Udover, at du har følelser for Luke?
Okay, kan du ikke lade den ligge, bare lidt?
”Men det gør jeg, jeg er din bror” jeg nikker blot og går bare, egentlig ignorer jeg ham lidt og ikke rigtig lytter, alt sidder fast i mig. Lukes hænder, hans læber, hans krop og, det var så fantastisk, indtil noget mærkeligt ramte mit lår og når jeg mener mærkeligt, så det hans personlig egendel. Ikke det jeg troede ville ske, det skræmte mig. Luke kan ikke tænde på mig! Det kan han ikke bare, det er ikke i orden!
Hvordan kan det ske? Jeg mener. Nej jeg kan bare ikke være vild med Luke, det må ikke ske. Det kan ikke ske. Jeg har kendt ham altid, det jo… nej jeg gentager mig selv. Jeg kan ikke… nej jeg kan ikke!

”Pau? Okay, hvad sker der?” skal lige til at svare ham, men han kommer mig i forkøbet.
”Du skal ikke sige ’nothing’ jeg kender dig”
”Intet” siger jeg blot alligevel og går bare med hurtigt skridt videre, men Walde griber fat i min arm og ser alvorligt på mig.
”Pau… hvad skete der, efter du trak Luke væk?”
”Nothing”
”Stop det og sig sandheden, gider ikke dine små lege. Hvad gjorde han?”
”Okay, vil du virkelig gerne hører det? FINT! Du har ret, tillykke Waldemar, er du glad! Du har ret. Du har totalt ret. Tilfreds…. Tilfreds!!!!!!!!?????????” jeg skubber kort til ham og han ser bare på mig, inden han flækker ud i grin. Jeg bliver egentlig ved med at skubbe til ham og han griner bare. Langsomt sniger tårer sig frem og han trækker mig, indtil ham.
”Walde, jeg vil ikke kunne lide ham… hvordan skal jeg kunne stole på nogle? Efter Mike og Abigails nummer… jeg kan ikke være forelsket i ham… vil jeg ikke være!!!”
”Men det er du søde…” han nusser mig stille på ryggen og jeg græder egentlig bare.
”Hvad hvis han er som Mike, utro bag min ryg o…”
”Stop Pau, sådan er Luke ikke, vil han aldrig gøre og hvis han gør, så slår jeg ham ihjel. Okay? Han er ikke Mike og det ved du… Desuden er han på vores alder og ikke senior, som Mike” Walde kysser mig lidt i håret og holder bare om mig.

 

***
 


Jeg er glad for, at Pau endelig indrømmer, at hun er forelsket. Det har været så tydeligt i så lang tid! Jeg håber, at Pau og Luke snart finder sammen. Pauke! Det vil blive så sødt. Så længe Pau altså ikke glemmer mig, det ville være ret.. Nedern. Det er det jeg frygter mest. At Pau vil blive så glad for Luke, at jeg bare bliver glemt. Jeg må vel bare blive ved med at snakke med hende om alt og ingenting.
Jeg vælger ikke at grave mere i det, da Pau først har indrømmet sin kærlighed for Luke, så jeg lader hende være og efterlader hende hos Niall. Det virker som om, at hun godt kunne bruge noget tid alene. Jeg når dog kort at sige hej til Niall, men så går jeg også igen.
Da jeg åbner døren derhjemme, er det helt lydløst. Jeg ved ikke, hvorfor men jeg fornemmer, at der er nogen, der ikke vil forstyrres. Jeg hører et snøft fra stuen, og jeg stivner. Hvem græder? Mor? Far? Dafney? Der er kun de tre muligheder, med mindre vi har gæster. Jeg ser ned på skoene. Nej. Det kan kun være mor, far eller Dafney. Jeg lister ind i stuen og ser mor i sofaen.


************************************************************************************************************************

OH DRAMA!
Hvad synes I om det lille sjovt, som Pauline igen sætter op og som så endte galt ?;P
Og nu det officielt, Pauline er vild med Luke! Men tror I også, at hun vil kunne lade sig blive hans og hvad med Walde?
Vi synes personligt selv, at det var lidt sjovt i pedellensskab, hvad synes I? Grinte i ikke også bare?:)

- Eve & Tikkinikki!<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...