All that hurts.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 feb. 2014
  • Opdateret: 13 feb. 2015
  • Status: Igang
15 år er gået og historien vender nu tilbage, med Pauline og Waldemar Styles. To 16 årige tvillinger, som har levet et liv, et liv som så mange andre ønsker at få, men for dem har det ikke været nemt. En verdenskendt far og senere hen en mor, men også en lillesøster. Livet har ikke været let, men de er ikke alene om det. Javadd Malik har levet et liv, et liv med to verdenskendte forældre som sanger og ikke mindst en lillebror. Men der er også Luke Tomlinson, hvis liv heller ikke har været let og med en far som sanger & en mor som model. De 4 unge mennesker er kendt som One Directions førstefødte børn, ikke en titel man ønskede den gang. De er bedstevenner, men hvad vil der ske, når de skal starte i High School og kommer ind i hver sin klikke? Vil venskabet & søskendeskabet overleve? Hvad med når kærlighed opstår? Vil det hele nogen sinde tage en ende? Følg med i den nye trilogi ”All that hurts”.

54Likes
114Kommentarer
13986Visninger
AA

20. Chapter 18.

 


Siden Walde ligesom, ja prøvede at sige, at jeg kan lide Luke, så har Luke været meget mere i mine tanker og det er ikke en rar følelse!
Fordi du kan lide ham.
HOLD NU KÆFT! FORSVIND!
Jeg er din samvittighed, så jeg forsvinder ikke bare. Hvis du nu bare indr…
Der skal ikke indrømmes noget! Jeg elsker ikke Luke!
Bevis det! Kys ham!
FINT, men jeg har slet ikke følelser for ham!
Fint, bevis det.
Fint, skal jeg nok gøre senere!
Glæder jeg mig til!
Ja for du taber!
Okay, så siger vi det.
Jeps det gør vi!

***


Efter min totalt dejlige skænderi med min samvittighed, er jeg endelig i skole og mit blik søger lidt rundt, ja efter Luke, hvem ellers. Skal squ bevise for alle og en hver, at jeg slet ikke kan lide Luke! Og jeg gør det i en pause, så både Waldemar, Java og alle andre kan se det! Se jeg ikke har følelser for Luke. Færdig bum!
Det her bliver grineren!
I know, for du taber!
JAJA!
Ja du taber samvittighed! Jeg smiler bare tilfreds for mig selv, hvor jeg bare vælger at bevæge mig til time. En time jeg har med Walde, virkelig dejligt. For læreren har sat os i gruppe sammen. WE! Og det er et positivt we!
Mit blik rammer hurtigt Walde, som bare ser drillende på mig og ved hvad han tænker, men dog ser han lidt underligt på mig.
”Du ser ret selvsikker ud?”
”Jeps, for jeg skal nok bevise for dig og resten af verden, at jeg ikke er vild med Luke, vent og se” hans ansigt ser ret hurtigt skræmmende på mig og jeg smiler bare sødt til ham.

Timen har ikke været ret seriøst, for Walde kan ikke lade ting ligge og kører i gårsdagens hændelser og driller mig, men jeg kan se på ham, at det nager ham. Selvfølgelig nager det ham, en fyr kan lide hans søster og en anden fyr, har lige såret hans søster.
Jeg rejser mig fra min stol og går med mine bøger ud til mit skab, Walde følger egentlig bare med mig og jeg kan mærke, at han ser ret alvorligt på mig.
”Pau, hvad har du tænkt dig?”
”Spise” siger jeg blot kort og ligger mine bøger ind i mit skab, inden jeg går ned ad af gangen og mit blik rammer straks Luke, som står ved sit skab.
”Vi går den forke… oh” siger Walde kort og sukker.
”Pau” jeg ignorer ham blot, nu skal alle og en hver se, at jeg ikke har følelser for Luke, never ever! Fattet det samvittighed! Jeg har ikke følelser for Luke, nu skal jeg nok bevise det!
Med beslutsomme skridt går jeg helt i mod Luke, inden jeg åbner min mund og kigger på hans ryg.
”Luke” siger jeg blot ligegyldigt og han vender sig om, inden han ser nervøst på mig, maybe fordi jeg ligner en bitch lige nu. Jeg skubber ham bare op af lågen og presser mine læber i mod hans, nej jeg har ikke følelser for Luke, det skal jeg nok bevise, for lige når han kysser igen, så kysser jeg ikke m…
HA! Jeg sagde du har følelser for Luke, for han kysser igen og du trækker ikke læberne væk. Hvem er bedst!?
ARG! I det jeg opdager, at jeg kinda kommer til at kysse igen, trækker jeg mig hurtigt væk og klasker Luke en lussing eller jeg skal til, men jeg er ikke en bitch, han skal aldeles ikke kysse mig nej!
Du kyssede ham!
NOPE!
ØH JO.
ØH NEJ!
Jeg vender mig hurtigt væk og går med hastige skridt i mod Walde, som egentlig er ved at flække af grin.


***


Jeg er virkelig forvirret. Først bliver Pau sur på mig, fordi jeg kysser hende. Så kysser hun mig, og så ser hun ud som om hun skal slå mig. Og Waldes hadefulde blikke, der kommer hver gang Pau ikke ser det, gør det ikke meget bedre. Jeg har indrømmet over for mig selv, at jeg er forelsket, men jeg har ikke nogen, jeg vil sige det til. Jeg har ikke nogen venner, udover Pau, Walde og Java. Pau er jeg forelsket i, så det ville bare være mærkeligt. Java og jeg er kommet op og slås, så det virker også lidt mærkeligt at dele sådan nogle hemmeligheder med ham. Walde er Paus bror – han vil helt sikkert ikke tillade det på nogle måder, også udelukket. Så er der ikke nogen tilbage, så jeg har bare holdt det for mig selv.
Jeg troede, at Pau var uopnåelig, men i den seneste tid har jeg indset, at der måske er en chance. De kys. Jeg kan ikke få hverken kyssene eller Pau ud af hovedet. Jeg ved godt, at Walde aldrig vil tillade mig og Pauline sammen, men jeg tænker, at hvis Pau snakker lidt med ham, så kan det lade sig gøre.
Hvad er det jeg snakker om? Jeg har jo ikke en chance. Og Java er jo tydeligt også ude efter hende. Hun vil vælge Java langt før jeg overhovedet blev overvejet. De er sikket allerede i et hemmeligt forhold, og Pau bruger mig for at gøre Java jaloux.
NEJ! Sådan er Pau ikke. Det ville hun aldrig gøre, eller hvad? Hun kunne jo blive tvunget til det ligesom med Walde? Stop dig selv. Sådan er hun ikke, det vil hun ikke gøre igen. Jeg giver mig selv en mental lussing. Sådan skal jeg aldrig snakke om Pau igen.

Jeg er taget hen til Walde, for at få tilladelse. Jeg er sikker på, at jeg kommer til at dø et par gange, men på den anden side, vil jeg meget heller dø et par gange nu, end at dø tusind gange på skolen.
Jeg banker på døren, og det er Walde, der åbner. Hans smil stivner, da jeg smiler tilbage.
”Hvad vil du her?” Spørger han spydigt. Jeg beslutter at være venlig er vejen frem, så jeg sender et smil, selvom Walde ikke gengælder det.
”Jeg vil bare snakke lidt med dig,” siger jeg gør mine til at gå indenfor. Han rykker sig tydeligvis ikke tilfreds og lukker døren efter mig. Han ser bedømmende på mig, mens jeg tager mine sko og jakke af. Jeg følger efter ham ind i stuen. Walde sætter sig og ser på mig med et opfordrende blik.
”Bare sæt dig, mor og far er ikke hjemme.” Jeg sætter mig på kanten af sofaen og begynder.
”Ehm.. Altså, det er sådan, at.. Øh.. Altså..” Jeg ser ikke på Walde. Jeg ser skiftevis på mine hænder og op i loftet.
”Jeg er måske lidt, en lille smule,” jeg tager min pege- og tommelfinger op og holder dem med ca. to centimeters mellemrum, for at demonstrerer det ”næsten ikke eller måske lidt mere end det-”
”Kom nu videre!” Afbryder Walde irriteret.
”Okay jeg er.. Ehm.. Måske,” Walde sender et advarende blik ”okay, jeg er forelsket i,” jeg tøver. Jeg kan ikke få mig selv til at sige hende ved navn ”din søster.” Så er det sagt. Jeg lukker øjnene. Jeg vil ikke se hans reaktion. Jeg forventer en lussing, men intet kommer. Jeg åbner langsomt øjnene og ser pinefuldt på ham. Han sidder med et løftet øjenbryn, og da vi får øjenkontakt åbner han munden.
”Virkelig? Var det bare det? Du er kommet forgæves, det vidste jeg godt.” Siger han blot og læner sig så tilbage igen og ser uinteresseret ud. Jeg ser forvirret på Walde, over de ord han lige sagde.
”Hv-hv-hvad?” Stammer jeg forsigtigt
”Det jeg siger. Jeg har vidst et par dage, at du har været vild med Pau.” Siger han blot uden at rykke sig på nogen måde.
”Jamen.. Hvordan?” Hvisker jeg og bliver pludselig bange. Hvis Walde har vidst det, hvor mange andre ved det så også? Jeg bliver nødt til at være mere forsigtig.
”Det er da let nok. Du kysser hende, gør ingen modstand, når hun kysser dig og fortæller det til hende, mens jeg hører. Simpelt er det.” Siger han stadig lige tonløst.
”Var der mere du ville?” Spørger han og denne gange drejer han hovedet og ser på mig.
”Faktisk ja,” begynder jeg ”jeg vil også gerne spørge dig om ehmm.. Ja altså, hvis – og kun hvis, mig og Pau skulle komme sammen ikke?” Jeg holder en lille pause, for at give Walde en chance for lige at synke det ind.
”Vil du så.. Ehmm..”
”Godtage det? Tja.. Jeg vil selvfølgelig gerne se min søster lykkelig, så jeg vil gerne give hende lov, selvom det nok kommer til at tage noget tid for mig, at accepterer det. Men hvis du sårer hende, så skal jeg personligt sørge for, at det bliver det sidste du gør!” Han siger det sidste med en sådan vrede, at jeg bliver virkelig bange for ham. Jeg er bange for, hvad han kan finde på, så jeg lover mig selv aldrig nogensinde, at gøre Pauline fortræd. Uanset hvad der er sket, eller vil ske
.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...