All that hurts.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 feb. 2014
  • Opdateret: 13 feb. 2015
  • Status: Igang
15 år er gået og historien vender nu tilbage, med Pauline og Waldemar Styles. To 16 årige tvillinger, som har levet et liv, et liv som så mange andre ønsker at få, men for dem har det ikke været nemt. En verdenskendt far og senere hen en mor, men også en lillesøster. Livet har ikke været let, men de er ikke alene om det. Javadd Malik har levet et liv, et liv med to verdenskendte forældre som sanger og ikke mindst en lillebror. Men der er også Luke Tomlinson, hvis liv heller ikke har været let og med en far som sanger & en mor som model. De 4 unge mennesker er kendt som One Directions førstefødte børn, ikke en titel man ønskede den gang. De er bedstevenner, men hvad vil der ske, når de skal starte i High School og kommer ind i hver sin klikke? Vil venskabet & søskendeskabet overleve? Hvad med når kærlighed opstår? Vil det hele nogen sinde tage en ende? Følg med i den nye trilogi ”All that hurts”.

54Likes
114Kommentarer
13994Visninger
AA

19. Chapter 17.

 

Jeg bevæger mig ned ad gangen og mit blik lander straks på mit skab, igen står der luder og denne gang er jeg sikker, det er ikke Java. Det kan kun være Abigail, kender hendes håndskrift. Et snøft forlader mine læber og jeg åbner stille skabet, men et papir falder ud og jeg ser forvirret på det, inden jeg åbner det.


”Hej Pauline.
Aner ikke hvordan jeg skal sige det, for du kan vel være totalt ligeglad? Du ignorer mig jo.
Men ja, jeg har følelser for dig, gætter på Luke har sladret? Den typiske idiot.
Men jeg ved også, jeg aldrig vil være din type eller en dine forældre vil godkende og jeg hader mig selv for det, at have følelser for dig. Det var ikke min plan, tro mig.
Det der nager mig mest, er ikke mine følelser for dig, men at jeg har såret dig og du hader mig, undskyld jeg sagde det, men jeg sagde ikke, at det var dig, virkelig gjorde jeg ikke. Stol på mig okay?
Nej det her er ikke et selvmordsbrev, kender stadig din tanke gang søde. Okay burde jeg ikke kalde dig, men. Nej bare glem det.
Det her er et afskedsbrev, dog ikke den måde du vil tro. Men det er vel det bedste, ikke? Jeg mener, du hader mig og du vil hade mig endnu mere nu, fordi jeg har følelser for dig. Jeg er ked af, at jeg kyssede dig to gange og i mod din vilje.
Men jeg er villig til, at ligge alle følelser på hylden, for jeg savner dig, savner min veninde og jeg ved, at det forhold for længst er slut. Ikke kun i mellem os 4, men også dig og jeg.
Hvor mange piger falder for den slemme fyr? Seriøst. Ingen. Hvis du vælger Luke, så det fint for mig, bare du er glad, så vil jeg være glad.
Men maybe det er bedst, bedst jeg forlader dit liv for en stund. Jeg hader Mike behandler dig sådan og ikke mindst Abigail, hvordan kan de? Jeg ved at jeg har været over beskyttende, men nogen skulle jo? Walde var her ikke og nu er han, så nu kan jeg jo godt træde ud af dit liv og give dig en break.
Jeg har jo min samfundstjeneste, at tænke på. Virkelig, jeg gjorde det ikke, jov Mikes bil og det var det. Men alt andet har været Jay og han har gjort det sådan, at det ligner mig.
Men ikke noget dit kønne hoved skal brydes med.
Men husk, jeg elsker dig Pauline og når du er klar, klar til at have mig i dit liv igen, så står jeg her og vil jeg altid gøre. Er klar til at kramme dig, hvis du har brug for det.
Husk du er perfekt som du er!

- Java.”


Jeg synker stille en klump og ser rundt, jeg skimter stille Java, som kigger kort herhen og sender et lille smil, inden han vender om og blikket rammer i stedet på Waldemar, som kommer herhen. Han tager stille brevet fra mig.
Jeg lader ham egentlig bare og jeg tager i steder bare mine ting, inden jeg går i mod den store dør. ARG hvorfor er jeg endt i dette dilemma? Jeg mister alle omkring mig.
”Pau vent!” jeg ignorer egentlig bare Walde, hvordan kan han være så god i mod mig? Jeg har behandlet ham så lort!
Jeg stopper op midt ude på parkeringspladsen og efter tid mærker jeg en hånd som ligger sig på min skulder og jeg vender mig stille rundt, men det er ikke Walde, det er Luke, arg, jeg hader den dreng!
”Pau, hvad sker der?” han ser bekymret på mig og jeg skubber egentlig bare hans hånd væk, inden jeg ser koldt på ham. Skal til at svarer igen, men en hosten lyder og det er Walde, Luke ser sig hurtigt rundt, inden han bare går og jeg ser på Waldemar. Hvad sker der?
”Jeg hader seriøst de drenge…” mumler han kort, inden han tager min hånd og sender mig et lille smil.
”Kom, lad os tage væk fra skolen og lave noget sjovt”
”Vent lige? Pjækker Waldemar Zayn Styles, for hans søsters skyld?”
”Jeps!” siger han smilende og kysser mig i håret, inden han begynder at gå.
”Jeg fortjener dig ikke som bror, ikke med det jeg har gjort”
”Pau, tys, du fortjener mere end du aner og ja du har været en bitch, men ikke med din gode vilje og jeg elsker dig. Lige meget hvad. Du min søster, min dejlige lillesøster!” siger han drillende og griner, jeg ser bare skeptisk på ham.
”Kun med få minutter, spade” jeg puffer kort til ham og griner.
”Lad os tage hjem i haven! Far er sammen med drengene i aften, de snakker jo om, at de vil gå sammen igen”
”Håber jeg sker, de var nu gode og prøvede på ikke at glemme os”
”Ja, de var perfekte” et smil rammer begge vores læber. Følelsen af, at gå ved han side, gør mig så lykkelig og den er ubeskrivelig.
Jeg elsker seriøst Walde, han er det bedste.


***


Mine øjne ligger sig på himlen og et smil rammer mine læber, vi ligger i haven og på et tæppe, med en picnickurv, som indeholder sodavand, vindruer og sådan noget dejligt noget.  Vi ligger som vi plejer, Waldemar ligger langs og jeg har mit hoved på hans mave, han leger med mit hår som sædvanligt og vi begge betragter blot himlen.
”Se den sky ligner en kanin” jeg ser hurtigt i den retning Walde peger i og nikker hurtigt enig med det.
”Waldemar?”
”Ja Pau?”
”Nej ikke noget” jeg bider mig en smule i læben og mit blik er bare på skyerne. Hvorfor Luke er som han er, det irritere mig og mindst ikke han får og kysser mig konstant, det godt Louis kom og afbrød, tænk hvad der ikke ville være sket!
Så ville du have kysset ham.
Nej jeg ville ej!
Jo du ville!
Nej!
Jo!
NEJ!
JO!
NEJHEJ!
JOHOH!
Arg, nu skændes jeg med mig selv, ej hvor er jeg latterlig!
Siger du ikke.
Åh hold nu kæft!
HALLO jeg er dig! Så hold selv din kæft.

”Pau? Jorden kalder Pauline!” en hånd vifter sig foran mit ansigt og et fnis forlader mine læber.
”Ja?”
”Jeg ved det her er personligt, men Pau, har du følelser for Luke?”
”Synes jeg har svaret på det før”
”Ja undskyld. Min fejl” siger han stille og jeg ser bare afvigende om i himlen. Selvfølgelig har jeg ikke følelser for Luke. Han er en spade! Helt ærligt, Luke! Seriøst, hvordan kan man få følelser for ham? Han er jo så belastende og…
Hot.
Nej han er ej!
Indrøm det nu Pauline, du synes han er hot.
Nej gør ej!
Fint, så er Java hot.
Okay nu stopper du!
Du taler med dig selv Pau, jeg er bare din indre stemme, som siger sandheden. Du kan lide Luke!
Gud kan jeg ej! Han er grim, klam og har de klammeste ånde ever!
Rettelse: Han er hot, han er perfekt og har de perfekte ånde ever!
Nej!
Jo!

Jeg mærker et puf på min skulder og ser forvirret på Walde, som bare har et hævet øjenbryn og ser på mig.
”Hallo Pau? Hører du over hovedet efter!”
”Ja da, selvfølgelig hører jeg efter” siger jeg med et selvsikkert smil og han ser bare dumt på mig.
”Okay, hvad sagde jeg så?” jeg ser stille og forvirret på ham, damm også. Øhm kom nu Pau, hver selvsikker, du kan godt!
”At du elsker mig!” siger jeg bare selvsikkert og smilende.
”Ja det gør jeg, men det var ikke det jeg sagde. Okay hvor er du henne i verden Pau? Virkelig, du lytter slet ikke til mig og kigger blot op i himlen. Har du følelser for Luke eller hvad?!” han stemme er hård og alligevel en anelse blid. Jeg sætter mig bare op i et og ser på ham.
”Nej jeg har ej! Helt ærligt, det er Luke vi taler om! Den mest barnlige unge ever og han er totalt grim, hallo! Daaarh” jeg fægter med armene og ser bare på Waldemar, okay min sætning lød maybe lidt snoppet.
Fordi du kan lide ham.
Nej jeg kan ej!
Jo du kan.
Nej!
Jo!
NEJ!
JO!
NEJ!
JO!
NEEEEEEEJ!
NEEEEEEEJ!
JOOOOOO!
HA! Fik dig!
Jeg hader dig!

”Se nu gør du det igen… du er væk, i din egen verden. Virkelig Pauline… du kommer grædende til mig og siger Luke har kysset dig, du kigger efter ham i skolen og jeg kan se og mærke på dig, at det irriterer dig, at han ikke snakker til dig, fordi han plejer! Fordi han vil have os alle til, at være venner igen. Jeg kender dig bedre en nogen anden og jeg er altså ikke blind”
”Fint, hvis du ikke er blind og kender mig bedre end nogen anden, så må du jo også kende mine følelser?” hvæsser jeg nærmest spydigt og han ser bare irriteret på mig.
”Hvis jeg kunne lide nogen, ville jeg ikke kunne stole på nogen, ikke efter Mike og Abigails nummer, burde du vide. Hvem ville også kunne lide en bitch som mig? Som er skyld i, at min egen bror fik anoreksi? Ingen. Jeg er både grim, klam og jeg burde egentlig bare dø, ikke?”
”Pau, stop. Du er både pæn og dejlig, hvem vil ikke kunne lide dig? Ja, måske du er skyld i den, men jeg burde have set det, jeg var selv for blind, jeg burde kunne se på dig, at du blev tvunget og ikke nød synet af mig blive mobbet. Så det jo også min egen fejl, fordi jeg brugte tid på, at hade dig og ikke spise, når jeg i stedet burde have beskyttet dig. Ja og jeg hader Mike og Abigail for det, men skal de stoppe dig i, at få et godt liv og få venner, stoppe dig i, at stole på folk?”
”Walde, jeg hader Luke over alt på jorden! Hader ham! seriøst! Hans irriterende klamme blågrå øjne, som altid skal kigge efter mig, hans irriterende smilende fjæs, hans irriterende brune hår, hans irriterende pjattende jeg. JA alt ved ham, jeg hader alt ved ham!” jeg ser bare på Walde, som i stedet bare fniser over mig.
”Du kan lide Luke!” griner han bare og skynder sig at holde, sig for munden. Han ser bare på mig og hans øjne griner i nu. Jeg sætter mig oven på ham og begynder at kilde ham.
”JEG kan ikke lide Luke!” Waldemar griner bare, både fordi han synes det er sjovt og fordi jeg kilder ham. Seriøst, jeg kan ikke lide Luke! Og troede Waldemar hadede Luke! Jeg hader Luke, færdig bum! Hader ham, hader ham!


************************************************************************************************************************

WAUW, nu er Pau begyndt at diskutere med sig selv! Hvad mener I om det?
Hvad mener I om det dejlige søskende par? Synes de er så kærer!
Men tror I, at Pau har følelser for Luke? Og hvad med Javas brev, var det overhovedet okay af ham?

Håber I elsker det!:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...