All that hurts.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 feb. 2014
  • Opdateret: 13 feb. 2015
  • Status: Igang
15 år er gået og historien vender nu tilbage, med Pauline og Waldemar Styles. To 16 årige tvillinger, som har levet et liv, et liv som så mange andre ønsker at få, men for dem har det ikke været nemt. En verdenskendt far og senere hen en mor, men også en lillesøster. Livet har ikke været let, men de er ikke alene om det. Javadd Malik har levet et liv, et liv med to verdenskendte forældre som sanger og ikke mindst en lillebror. Men der er også Luke Tomlinson, hvis liv heller ikke har været let og med en far som sanger & en mor som model. De 4 unge mennesker er kendt som One Directions førstefødte børn, ikke en titel man ønskede den gang. De er bedstevenner, men hvad vil der ske, når de skal starte i High School og kommer ind i hver sin klikke? Vil venskabet & søskendeskabet overleve? Hvad med når kærlighed opstår? Vil det hele nogen sinde tage en ende? Følg med i den nye trilogi ”All that hurts”.

54Likes
114Kommentarer
13987Visninger
AA

17. Chapter 15 - Part 1.

 


Siden alle de ord som han sagde røg ud, siden har jeg kun tænkt på det, jeg kan ikke få det ud af hovedet, også selv om, at der kun er gået en uges tid, så sidder ordene i mig. De sloges om mig. Om mig. Luke og Java. Hvad sker der for det?
Siden Luke sagde det, siden han kyssede mig, ja siden der, har idioten været i mit hoved og jeg hader det. Mere end noget andet.
Skolen er lort, Abigail og Mike går rundt og ja kysser. Ja du hørte rigtigt, de går rundt og kysser, foran mig. De begge hader mig og er onde ved mig, hvis de har muligheden. Muligheden er ikke stor, for Java er over mig hele tiden og Luke, ja han ser ikke engang på mig. Hvad har jeg gjort ham? Intet, kun kommet til at kysse igen og fortælle Walde det, men det er også det. Det kan Luke jo ikke vide, kan han? Arg jeg hader den dreng!
Uh, far har planlagt en aften, hvor det kun er ham og jeg, hvor vi skal lave det vi gjorde, altså før Dafney fik konstateret ADHD. Et sted er jeg spændt og et sted er jeg ikke. For føler stadig, at jeg er glemt og fortabt, at han bare ønsker, at sende mig af sted, selvom de siger, at de ikke mente det. Men hvordan skal jeg stole på det?

Mit blik rammer en smule på Niall, som stille køre op på skolens grund og holder lige ude foran døren. Han vender hans krystalblå øjne på mig og sender mig et lille smil.
”Ha’ en god dag, okay? Husk at smile og husk, beskyt Walde!”
”Skal jeg nok Nialler! Skal forsøge” jeg sender et stille smil og ser på ham. Selvfølgelig kan jeg ikke beskytte Waldemar, ikke i mod Mike og hans venner. Ja i hørte rigtigt, Walde starter i skole i dag, dog må han gerne tage hjem, hvis han får det dårligt og ellers er der snak med psykolog og ofte besøg på sygehuset, men han har kæmpet, kæmpet med at spise igen, specielt fordi han vil beskytte mig. Har grædt så meget ud ved ham og han er så sur, så sur!
Far og mor forslog, at han godt måtte flytte skole, men Walde ville ikke, pga. mig. Jeg får det så dårligt! Jeg har været en bitch og han, han er den perfekte bror, som altid!
”Søde skat, du skal i skole”
”Undskyld, skal nok gå nu” siger jeg en smule og giver Niall er kys på kinden, inden jeg hopper ud af bilen og griber min taske, inden jeg bevæger mig ind på skolens grund.


***


Jeg ser hurtigt op fra bøgerne, da klokken ringer og jeg går hurtigt ud af klassen, med tasken og det. Jeg finder mit skab og stiller tasken ind i. Jeg lader mine øjne se rundt og jeg skimter lidt Luke, han ser kort på mig og ser væk igen. Et suk forlader stille mine læber og et andet syn rammer mig, Walde! Luke kigger kort på Walde, men hurtigt væk igen, hvilket er underligt.
Et smil rammer hurtigt mine læber, da Walde kigger på mig og jeg går med hastige skridt i mod ham. Idet jeg når ham, kaster jeg mine arme om hans hals og han trækker mig bare tæt indtil sig.
”Hey søs!”
”Hey bro!” siger jeg smilende og jeg mærker hans dejlige læber i mit hår og det efterlader den dejlige broderlige kærlighed, som han altid giver mig.
”Kom, lad os gå i kantinen!” jeg ser stille på Walde og kan se nervøsiteten i ham, men han ser også på mig og kan se det samme i mig. Han fletter bare vores hænder.
”Vores løfte var, vi vil ikke lade noget komme i mellem os, lad os starte det nu. Du og jeg, i mod resten af skolen, vi kan godt!” et fnis forlader mine læber, over hans totalt dårlige tale. Men han har ret. Tænk at han er blevet så modig, han er så dejlig!
”Du og jeg”
”Altid”
”Og forevigt” et grin forlader begge vores læber, vores totalt latterlige kærlighedserklærings ordsprog eller hvad vi kan kalde det. Men sådan er vi bare og jeg er så glad, glad for at det er ham og jeg igen! Jeg ser lidt rundt og skimter Luke, han står endnu ved sit skab og jeg må sige, han ser alene ud. Han har sine ynglings joggingbukser på og en T-shirt, en T-shirt som jeg har givet ham, tænk han går med den og den klær ham! Se lige hans arme, de jo så stæ…
Pauline, stop.
Jamen se ham lige, han er så sød og p…
Pauline, jeg mener det! Du kan ikke udveksle følelser for ham!
Nej du har ret, det kan jeg ikke! Men se ham lige. Okay jeg stopper nu!
Godt!
”Pau?” jeg ser forvirret på Waldemar, som hurtigt kigger i mod Luke.
”Har du fået følelser for ham?” jeg ryster ret hurtigt på hovedet, idet ordene falder fra hans læber.
”Vil du fortælle mig, hvis du gjorde?”
”Selvfølgelig, du min bror, min bedsteven og mit liv…” jeg ser stille på ham og han nikker kort, inden jeg igen ser omkring, men nu er Luke væk. Et suk forlader måske mine læber lidt.
”Men det lige meget… vi er ikke venner mere, han har ikke snakket til mig hele ugen og det plejer han. Han ignorerer mig” Walde nikker bare lidt, inden vi går sammen ind i kantinen og straks er alles blikke på os. Specielt Mikes.


Jeg stopper stille op og det samme gør Walde, specielt da Mike kommer gående i mod os og ikke alene, men med hans venner.
”Når ser man det nørden er tilbage og hans søster er med ham!” et fnis forlader alles læber og Walde trækker mig bare tæt til sig.
”Ej se lige, han beskytter endda sin søster. Den søster som er skyld i hans sygdom, tænk han ikke døde var. Det var synd!” et grin forlader Mikes læber og jeg ser koldt på ham, hvad sagde han? Jeg træder truende frem, men Waldemar trækker mig tilbage, men Mike træder bare frem i mod mig og spytter mig i ansigtet.
”Slut! Du var så ringe i sengen! Drenge, hun bad om mere og råbte jeg skulle tag hende” griner han bare og jeg ser chokeret på ham, det jo løgn!
”Du lyver!”
”Nej jeg gør ej! For hvad er det her!” griner han og trækker noget op af hans hættetrøje, en g-streng og min, Abi lånte den. Waldemar ser hurtigt på mig og tror mig ikke helt, men han kan se sandheden på mig og han skubber mig hurtigt lidt bagud.
”Du skal slet ikke kalde min søster for luder! For det kan du selv være, mandeluder!” jeg ser chokeret på ham, han har aldrig sagt Mike i mod og det kommer han til at fortryde. Mike griber hurtigt fat i Waldemar og slår ham i maven. Walde gør som overraskende denne gang og forsvare sig, inden længe kommer Java ind over og hjælper.
”Lad dem så være Mike!” Hvæsser Java hurtigt og Mike lader straks Walde gå, som er faldet på jorden. Jeg sætter mig ned på hug ved Walde og begynder at tørre hans næse, inden jeg ser trist på ham. Mit blik rammer på Java, som bare begynder at slås med Mike og vennerne hjælper til. Hvor er lærerne!? Jeg hader stadig Java, rigtig meget, men lige nu, ligenu er jeg taknemlig. Taknemlig over hans hjælp.

”Så er det godt I to!” ENDELIG! To mandelige lærer trækker Java og Mike fra hinanden, ikke mindst Mikes venner. Mit blik rammer både Mike og Java, de begge bløder. Det her bliver ikke en skid bedre for Java, han er blevet idømt samfundstjeneste, godt Zayn og Perrie kan betale Java fra problemer, men det her bliver da bare værre og værre.
Jeg ser hurtigt på Waldemar, som bare, ja ser chokeret ud og ser ud til, at have smerter.
”Waldemar, er du okay?” mit blik rammer rektor, som sætter sig ned foran Walde og jeg. Han ser bekymret på Waldemar og han nikker kort.
”Jaer, er okay, klare mig” han nikker kort og ser i stedet på os alle 4.
”Kontoret og det er nu” siger han kort, inden han rejser sig op og hjælper Waldemar op. Hvorfor jeg skal på kontoret, aner jeg ikke. Men er ligeglad! Jeg forlader ikke Walde!
'

 

***


Waldemar undslap, for jeg måtte sige sandheden, vil ikke lyve mere! Kan jeg ikke. Jeg ved jeg fik Java i problemer, men Java fortjener det også. Han ødelagde mit forhold, mit forhold til mine forældre og alle andre.
Onkel Jasper hentede os begge fra skole og tog Waldemar direkte med hjem, i stedet satte han mig af, ude foran Nialls hus. Men jeg gik aldrig ind, jeg har taget bussen, bussen hjem til Luke. Må vide hvad der er galt med ham, det må jeg bare!
Jeg lader mine øjne ramme døren og jeg ringer langsomt på døren. Jeg bider mig i læben, men døren går så op og der står Louis, han sender mig skuffede øjne og det sårer mig, for han holdte da altid af mig og nu gør han ikke.
”Er Luke hjemme?”
”Det nok ikke godt du ser ham” siger han kort og jeg nikker stille.
”Men jeg vil gerne tale med ham” jeg ser stille på ham og Louis ser kort på mig, inden han nikker kort.
”Han er oppe på værelset” jeg nikker og går indenfor, inden jeg smider skoene og hænger jakken op.
”Louis, jeg mente ikke at m…”
”Du behøver ikke og fortælle videre, din far har fortalt det og jeg skuffet, stadig på dig, men også på, at nogle kan være så idiotiske” et lille smil rammer mine læber, over hans dejlige afbrydelse og jeg giver ham et kort kram, inden jeg går oven på.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...