Remember only a day | 1D

Ikke at vide hvad der skete dagen før, ikke at kunne huske personer man har mødt, ikke at vide hvor man vågner op. Sådan er Carly Roses liv. Hver gang hun sover mister hun sin hukommelse, hun husker intet fra dagen før, eller dagen før den. Kun det hun notere til sig selv. Men alligevel falder den verdensberømte Harry Styles, for hendes uskyldige personlighed og den mystiske charme. Han ved dog ikke at hver gang de mødes, er han en fremmede for hende. Vil Harry finde ud af Carlys problem, selvom hun prøver at holde det hemmeligt? Vil Hun nogensinde huske normalt igen? Og vil Carly falde for Harry, igen, og igen, og igen? Følg med hvis du vil have svarene!

25Likes
14Kommentarer
1037Visninger
AA

1. Prolog.

 

Hun var 16, hun var lige fyldt 16, en stor dag og en stor glæde skulle gives. Hun havde lige bestået sin køreprøve og alt så lysende perfekt ud.
Hendes liv kunne ikke være bedre, to fantastiske forældre og fars lille prinsesse. Men enebarn, det var hun ikke. Nej hun havde en storebror, en bror som ikke bare var en bror, men også hendes bedsteven. Selvom han var 6 år ældre end hende, så var de som pot og pande. Han var der altid får hende og stod klar til at hjælpe hende. Hun var hans et og alt, han klar gjorde hende til terminsprøver og kørerprøven, han havde været i gennem det og vidste alt, han hjalp hende.
Hendes liv kunne ikke være bedre og hun var ikke alene, udover sine forældre, og hendes bror. Så havde hun 3 fantastiske venner, hun behøvede ikke flere og grunden var, det var bedre med få sande venner, end mange falske venner. Den lille flok på 4, bestod af hende, hendes bedsteveninde, hendes bedstevenindes kæreste/hendes rigtig gode ven og ikke mindst hendes gay drenge ven.
Hvad mere kunne en pige på 16 ønske sig?
Hun havde alt, alt hvad man behøvede og ikke mindst en hund, en hund hun elskede rigtig højt og så frem til, at komme hjem til.

Hendes fremtid var allerede planlagt, hun vidste hvad hun ville og hvad hun ville arbejde med.
Hun så også en fremtid, en fremtid med den perfekte fyr og ikke bare den perfekte fyr, men et forhold som hendes forældre havde. Hun ønskede børn, hun ønskede en søn og datter, sønnen skulle komme først, for hun vidste selv følelsen af en storebror. Derfor skulle hendes egne børn, have samme glæde.
Hun havde allerede drømmehuset, drømme jobbet, drømmemanden og alt fremtiden på plads. Alt var planlagt, fra punkt til prikker. Hun ventede bare, bare på fyren skulle dukke op og hendes uddannelse kunne slutte.

Men lykken skulle ikke varer for evigt. En stor fest var planlagt, hun fyldte 16 og fik sin drømme bil i gave, en bil hun havde ønsket sig længe.
Dagen efter valgte hun, at hun ville prøve bilen og kører sig en tur, en tur som hende og hendes familie ville sent glemme.
Turen var ikke bare en tur, en skøn og behagelig tur.
Turen endte tragisk, en oplevelse ingen skal opleve. Det var glat udenfor og noget skete, noget ingen ved hvordan, der var ingen spor og ingen kunne få svar. Grunden var enkel, føren af bilen, anede ikke selv noget og anede intet om en ulykke.
Bilen skred ud i vejkanten og slog koldbøtter, ikke bare en eller to, men flere. Den ramte ind i et træ og træet bremsede bilen. Hun lå der længe, lå og kæmpede, kæmpede for et liv, som knap var startet. Hun var ikke ved bevidstheden og kunne ikke ringe. For hvordan skulle hun kunne ringe? Hun kunne ikke bevæge sig og var ikke vågen, tværtimod, hun var væk.
Der gik tid, men der kom alligevel og en der kunne se, at noget ikke var som det skulle være. Personen steg straks ud af sin egen bil og ringede 911. Det var alvorligt, det kunne personen se, men det var ikke et syn, som man ønskede at se og slet ikke som verdenskendt. Personen var ikke ringere en de popfænome Harry Styles.


Synet af hende, var ikke et syn han ønskede. Blodet strømmede ud af hende og hun var ikke ved bevidstheden, han prøvede alt og han kunne ikke få hende fri. Han måtte bare vente, vente på hjælpen kom. Langt væk kunne det høres, sirener. Ikke kun fra ambulancer, men også politiet. Han prøvede at tage den fremmedes kvinde hånd og intet livstegn var, han gentagede de samme ord, igen og igen.
”Dont leave me, dont leave me” han prøvede at være voksen og ikke græde, men det kunne han ikke. For hvis han nu bare, ja havde taget af sted hjemme fra sig sekv af, noget før. Så kunne hun måske være ved bevidstheden. Skyldfølelsen skyllede ind over ham, selvom det ikke var hans fejl.

 

Efter flere minutters førstehjælp, fik de hende endelig fri og til nogen lunde bevidstheden. Han tog med i ambulancen, det var det eneste rigtige han kunne gøre og selv var han traumiseret af det syn. Mange ting gik i gennem hans hoved, for hun kunne være en fan og det her ville være et stort ønske for en fan.
Tankerne fløj i den grad over på hendes familie, for hvordan skulle de ringe til dem og hvad skulle han sige til dem? Han kendte dem jo ikke.

De ankom og flere timer gik, operationer og undersøgelser skulle til. Forældrene var blevet tilkaldt, de alle var på randen til at opgive. De blev indkaldt i et rum, et sted, som de ikke ønsker at se igen. Den nyhed de fik, den nyhed der slog dem ihjel. Deres datter lå i respirator og trak ikke været selv. Ribben var blevet bukket og hun havde slået hovedet.

De var ikke sikre, sikker på om hun ville vågne og hvis hun gjorde, så kunne hun blive hjernedød og leve sit liv i en kørestol. Hun ville ikke kunne tage varer på sig selv, hun ville intet kunne. Hun ville være godt og vel død, men trække vejret. Men for hvilken nytte, ingen nytte.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...