Remember only a day | 1D

Ikke at vide hvad der skete dagen før, ikke at kunne huske personer man har mødt, ikke at vide hvor man vågner op. Sådan er Carly Roses liv. Hver gang hun sover mister hun sin hukommelse, hun husker intet fra dagen før, eller dagen før den. Kun det hun notere til sig selv. Men alligevel falder den verdensberømte Harry Styles, for hendes uskyldige personlighed og den mystiske charme. Han ved dog ikke at hver gang de mødes, er han en fremmede for hende. Vil Harry finde ud af Carlys problem, selvom hun prøver at holde det hemmeligt? Vil Hun nogensinde huske normalt igen? Og vil Carly falde for Harry, igen, og igen, og igen? Følg med hvis du vil have svarene!

25Likes
14Kommentarer
1036Visninger
AA

3. Kapitel 2 / Info

 


Jeg åbner svagt mine øjne op og tankerne flyder allerede i gennem mig, et suk forlader hurtigt mine læber, inden jeg får sat mig helt op. Mit blik rammer en smule rundt på mit værelse og alt ligner sig selv, selvfølgelig gør det det, tror ikke mor vil ændre på noget? Vores turné var endelig slut, eller endelig og endelig, det er trist, men også godt. Det betyder ferie og være sammen med familien. Normalt bor jeg sammen med Louis, men efter hans og Eleanors forhold er blevet ret seriøst, så holder jeg mig lidt i baggrunden. Louis planlægger et frieri og jeg vil ikke stå i vejen for det. Okay det lød forkert, jeg mener ikke, at jeg vil have Louis og jeg sammen, det der Larry shit, det eksistere ikke og har aldrig gjort det. Det jeg mente var, hvis nu Louis var i gang med at fri og jeg kom hjem, så ville jeg ødelægge øjeblikket og det kan jeg ikke. Så hellere bo ved min mor, Robin og Gemma.
Jeg rejser mig langsomt op og går direkte hen til min kommode, jeg har ikke pakket ud, nej det har mor. Selvfølgelig har hun det, det gør hun altid, jeg er jo hendes lille knægt. Men hallo, er 20, men at ens mor op vakker en, er altid godt! Jeg lader mine hænder kører over kommoden, inden jeg lader min ene hånd åbne skuffen og lader øjnene finde de perfekte boxeshorts, hvilket hurtigt sker og jeg tager fat i dem. Min hånd glider over den næste skuffe og igen leder mine øjne, dog denne gang efter den perfekte T-shirt, sådan fortsætter det, indtil tøjet er komplet og jeg nu kan gå i bad.
Folk må være trætte af mig, for jeg er ikke mig selv eller jov, men mine tanker er alle andre veje. Jeg kan ikke glemme synet, synet af den stakkels pige som blødte og jeg har aldrig hørt mere om hende, jeg forsvandt, før hendes familie dukkede op og grunden var kun, mediet skulle ikke finde mig, for skete det og pigen og familien ville ikke være i fred, hvilket jeg ønskede de skulle, hvis hun nu ikke overlevede og det tror jeg ikke hun gjorde. Hun var så slemt tilredt og det hele er min skyld.
Harry, det er ikke din skyld.
Jo det er.
Nej det er ej, du kan ikke gøre for det og skæbnen ville bare det, det er ikke din fejl.
De daglige diskussioner med mig selv, er allerede begyndt og de bliver ved, for jov det er min skyld, alt er min skyld. Hvis jeg nu ikke have besluttet mig for, at jeg skulle have et bad, så ville jeg havde været kørt tidligere hjem mod Zayn også ville jeg havde set det og kunne redde hendes liv.
Men sådan var det ikke Harry, det er ikke din skyld.
Åh hold nu kæft Harry!


§


”Så hvad skal sangen handle om?” det der hypper smilende ansigt, som Niall altid laver, ødelægger den ellers så ret gode stemning. Hvilket egentlig er lidt træls.
”Niall, vi skal ikke lave sang dude, vi har ferie!” kommer der grinene fra Liam, åh de drenge, kan de ikke bare holde lidt op? Så vidt jeg ved, skulle vi planlægge Zayns polterabend eller det var det jeg forstod, men what ever.
Det er jo også bare så fedt! Man kan komme ud og drikke sig i hegnet, men vi kan alligevel ikke være alene og i skjul, uden vi bliver opdaget, eller en sladder.
”Hazza??”
”HALLO HAZZA!” jeg mærker et puf i min side og jeg ser langsomt op, da mine øjne rammer Louis og jeg egentlig lidt væk, inden jeg blot rejser mig op og går i mod gangen.
”Det er den pige igen, right?” jeg ignorer blot drengens ord, inden jeg går helt ud i køkkenet og leder efter en øl i vores køleskab, ja vi er i min og Louis lejlighed, så jeg ved hvor tingene er.
”Vi burde altså få ham til psykolog, det er tre år siden drenge… og det bliver værre med tiden”
”Vi har jo prøvet… både hans familie og os, intet hjælper og heller ikke en pige eller noget” at hører dem snakke om mig, er ikke fedt, det er det modsatte af fedt. Hvad skulle en psykolog hjælpe? Det ville skabe rygter, rygter der ikke er godt, for hverken jeg eller drengene. Rygter er det dårligste der kan komme og det dummeste. Hvad ville folk ikke tænke og stakkels piges familie, hvis de fandt ud af det. Fandt ud af, hvem der fandt hende og når hun alligevel er død, så ville de bare hade mig og måske sagsøge bandet. Hvad ellers.
I verdens søgelys, kan jeg være fræk, sjov og glad, men når kameraerne slukker, så ser folk, en helt anden Harry og det må de respekter.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...