Remember only a day | 1D

Ikke at vide hvad der skete dagen før, ikke at kunne huske personer man har mødt, ikke at vide hvor man vågner op. Sådan er Carly Roses liv. Hver gang hun sover mister hun sin hukommelse, hun husker intet fra dagen før, eller dagen før den. Kun det hun notere til sig selv. Men alligevel falder den verdensberømte Harry Styles, for hendes uskyldige personlighed og den mystiske charme. Han ved dog ikke at hver gang de mødes, er han en fremmede for hende. Vil Harry finde ud af Carlys problem, selvom hun prøver at holde det hemmeligt? Vil Hun nogensinde huske normalt igen? Og vil Carly falde for Harry, igen, og igen, og igen? Følg med hvis du vil have svarene!

25Likes
14Kommentarer
1040Visninger
AA

2. Kapitel 1 / info

 


Langsomt åbner jeg mine øjne, og skal lige til at tage fat i mit lille barbie ur, som jeg altid har gjord. Men i stedet for at tage fat i det lille runde ur, tager jeg fat i en firkantet klods. Hurtigt kigger jeg rundt. Et lille skrig forlader min mund da jeg ser, jeg ikke er på mit værelse.
Der hvor mit pink nat bord skulle have stået, står et brunt bord. Jeg lægger hurtig mærke til en lille seddel med overskriften 'læs hver morgen'. Måske skal jeg læse den?
Forsigtig tager jeg fat i sedlen, og åbner den. 

Hej Carly.
Du er sikkert lige vågnet og tænkt hvor er jeg?

Nu skal du høre; du er i din lejlighed.
Da du var 16 år var du med i en bilulykke, du kan ikke huske den.
Hver morgen når du står op vil være som du stadig er 16.
Men du er 19.
Efter ulykken lå du i koma i et halvt år, der efter vågnet du op.
Lægerne troede ikke der var noget galt.
Men da du vågnede igen næste dag, kunne du intet huske fra forrige dag.
Lægerene tog en masse prøver og fandt ud af du har kort tidshukommelse.
Siden efter ulykken har du kun kunnet husket en dag.
Din bror Jason, har valgt at tage med dig her til din nye lejlighed.
Han bor lige over for dig.
Du arbejder i en lille blomsterbutik, lige rundt om hjørnet.
Din chef hedder Laura, hun er 45 år.
Det er vigtigt at du kommer til tiden. kl.10.00.
Alt andet vigtigt vil Jason komme og fortælle om lidt.
Ellers kan du læse noterne der hænger rundt omkring.
Fra Carly.

P.S sæt lige brevet tilbage til imorgen! 
 

I en hurtig bevægelse får jeg sat brevet tilbage, og sprunget ud i den fremmede lejlighed, efter et spejl.
Det ender dog med at jeg finder frem til badeværelset. Pigen i spejlet ligner mig, bare ældre. Men det er da umuligt? Jeg ville da kunne huske tre år at mit liv.
Uden at tænke over det, skriger jeg. Jeg sætter mig forivret og lamslået ned, på de kolde fliser. Jeg begraver min hænder i mine lår, i håb på det kun er en drøm.
Et hæst grin får mig til at skrige igen.Jeg kigger hurtigt hen mod døren, og ser en ældre Jason. Han har stadig det samme sorte hår, dog er det lidt længere. Hans øjne lyser stadig af glæde, som da vi legede som små.
"Please Jason, sig det er en drøm" tigger jeg ham. Han griner dog bare igen.
"Sådan reagere du hver morgen Carly" han ryster på hovedet og går tilbage ind i lejlighedenJeg rejser mig hurtig op og følger efter ham. da jeg kommer ind, i det der nok er min stue, sider Jason helt afslappet på sofaen.
"Så skal jeg fortælle dig det jeg plejer?" Han løfter øjenbrynene.
Jeg nikker bare hurtigt på hovedet.
"Det hele startede med din ulykke..."

§

 "Så hvorfor arbejder jeg i en blomster butik, istedet for at læse jura?" Lige siden jeg var lille har jeg villet være advokat, så hvorfor ende i en blomsterbutik?
Jason er lige blevet færdig med at fortælle alt hvad der er sket. På en måde er det okay, men jeg forstår bare ikke hvordan jeg kan leve sådan.
"Du kan umuligt blive advokat, når du ikke kan huske. Så da mors veninde Laura åbnede en blomsterbutik, skaffede mor dig et job der. Hun ved godt det med din hukommelse. Og hun har hjulpet dig rigtig meget" Jeg kan ikke fatte at jeg ikke kan blive advokat! Det er min drøm! Jeg fatter det ikke.
"Hvad med ting jeg skal huske? skal jeg skrive dem ned?" Jeg har så mange spørgsmål, men så lidt tid. Jeg skal snart være henne hos denne 'Laura'.
"nej, her tag den her" han rækker mig en helt sort kuglepind.
"Hvad skal jeg med den?" jeg ser uforstående på ham.
"Det er en båndoptager, du kan optage de vigtigste ting på den, også i aften skal du bare sætte den i computeren, så bliver det skrevet ind, når du så imorgen vågner, kan du ser alting på computeren" forklare han, og viser mig hvordan jeg kan bruge den.
"Tjek lige computeren inde du tager afsted" er det sidste han siger inden han rejser sig og går ud af lejligheden.

                                                                                 

- The Zoey<3

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...