The secret.

Der kommer en ny dreng, Jakob, ind i klassen. Det som klassen ikke ved omkring ham, er at han er en engel. Jacob som er en engel, har overtaget et menneske krop, og vil nu gerne leve livet som en normal dreng, men kan han leve livet som en normal dreng? Han vil nemlig ikke være kendt for at være en engel længere. (Det med engelen er inspireret fra Supernatural)

2Likes
4Kommentarer
328Visninger
AA

4. Kapitel 4.

Jakob var nu i et helt andet land. Han gad ikke at bo i Danmark mere, så Jakob besluttede sig for at flytte til England. Denne her gang bestemte han at han ikke ville have nogle venner. Han skal bare gå i skole, lære ting og sager omkring mennesker, altså hvad de laver, osv.
Jakob har lært lidt omkring dem. De er følsomme. Meget. Vi engle har altid være ligeglade kan man sige. Vi blev aldrig rigtig ked af det. En ting forstår Jakob bare ikke. Hvorfor tilgiver de ikke? Man skal altid tilgive folk. Der var nu gået et halvt år efter Jakob sagde til Anna at han gik. Inden Jakob tog af sted sagde han, igen, til Anna at han ville flytte. Anna lukkede bare døren i hovedet på Jakob. I dag havde Jakob besluttet sig for at besøge Anna igen. Anna var hans eneste ven, kan man sige. I det halve år havde Jakob lært at teleportere sig rundt uden at knipse. Nu skulle han bare tænke hvor han ville hen. Danmark, Hørsholm, Skovlyvænget, 102. 
Jakob landede foran Annas dør. Han overvejede lidt at bare tage tilbage, men nu hvor han var her, kunne han ligeså godt. Jakob bankede på døren og lidt efter åbnede en dreng døren. Han havde aldrig set den dreng før. Han havde sort hår, brune øjne, han var tynd og havde en lidt stor næse. Jakob smilede til ham, men han fik intet smil tilbage, så han så neutral ud igen."Hvem er du?" Sagde drengen, han havde en ret lys stemme i forhold til Jakob. 
"Jakob" Sagde Jakob og smilede igen. Og begyndte at snakke igen. "Hvor er Anna?" Drengen kiggede undrende på Jakob. Hvad havde han nu gjort? Anna kom lige pludselig gående hen til drengen og krammede ham, men da hun så Jakob slap Anna drengen. "Hvorfor er du her?" Spurgte Anna og gik ved siden af drengen i stedet for bag ham. Hun lænede sig op af deres dør og gav ham igen et surt blik. "Jeg er her fordi at.. Jeg ville sige hej!" Sagde Jakob og gav hende et kæmpe smil. "Hej Jakob. Kom bare indenfor." Sagde Anna og gik til siden, sådan Jakob kunne komme ind.

Nicklas kunne nok ikke lide at Jakob var her, han holdt hele tiden øje med ham.
Jakob satte sig i sofa'en og det gjorde Nicklas også. Anna satte sig på en stol og kiggede spændt på Jakob. Da Jakob så at jeg kiggede sådan på ham kiggede han med det samme undrende på mig. "Flytter du hjem igen? Eller bliver du stadig væk?" Spurgte Anna og gav Jakob et lille smil. Med det samme kunne man se at Jakob overvejede det. Der gik flere minutter før Jakob svarede. Anna kiggede ned på jorden, han går sikkert. "Jeg kan da godt blive, men.." Anna afbrød Jakob med et kram "Ikke noget men!" Sagde Anna og gav ham et kæmpe smil. Da Anna kiggede til siden, hun så at Nicklas ikke brød sig om Jakob, han brød sig ikke om at hun krammede ham. Jakob smilede. "Okay." Sagde Jakob, Anna satte sig igen på stolen. Efter nogle få minutter stilhed begyndte Anna at snakke, noget som Jakob ikke vil have. "Jakob? Hvorfor gik du egentligt også kommer du tilbage igen?" Spurgte Anna. Jakob gad ikke rigtig at svare på de spørgsmål, så han ignorerede det. Anna kiggede på Jakob, hun fjernede ikke sit blik. "Fordi jeg bare skulle væk, få lidt fred, du ved?" Sagde Jakob og gav Anna et skævt smil. Anna nikkede bare og sluttede samtalen omkring det emne. "Vil nogle have noget mad?" Spurgte Anna, Nicklas nikkede og Jakob rystede på hovedet. Jakob spiser faktisk aldrig, Anna har aldrig set Jakob spise. Det er nok bare fordi han er genert eller sådan noget. Da Nicklas og Anna fik noget at spise, rejste Jakob sig op. "Jeg går hjem, så kan i være sammen.. Alene." Sagde Jakob, inden Jakob nåede at vende sig om, greb noget fat om hans arm. Det var Anna. "Hvorfor?" Spurgte Anna og kiggede på ham med hundeøjne. "Som sagt - så i kan være alene." Sagde Jakob og rystede sig væk fra Anna. Var der mon noget galt med Jakob, han virkede lidt sur, ked af det. Et eller andet.
"Okay." mumlede Anna og vendte sig hen mod Nicklas.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...