The secret.

Der kommer en ny dreng, Jakob, ind i klassen. Det som klassen ikke ved omkring ham, er at han er en engel. Jacob som er en engel, har overtaget et menneske krop, og vil nu gerne leve livet som en normal dreng, men kan han leve livet som en normal dreng? Han vil nemlig ikke være kendt for at være en engel længere. (Det med engelen er inspireret fra Supernatural)

2Likes
4Kommentarer
332Visninger
AA

3. Kapitel 3.

Jakob og Anna havde snakket sammen hele dagen. Jakob var begyndt at blive glad for Anna, men han vidste ikke om han skulle blive bedre venner med hende end  han var nu. Til sidst ville hun bare bemærke at han var anderledes, også skulle han forklare hvad han var. Jakob kunne godt lide at snakke med Anna, men som sagt før, hun måtte ikke finde ud af hans hemmelighed. Han vidste ikke om han overhovedet kunne stole på Anna.
Jakob fik en lille hovedpine og hørte engle snakke. Vi må  finde ham, vi må finde Gabriel. Hvis vi ikke finder ham, kan det blive slemt, virkelig slemt. Jakob hørte videre, han må høre hvor de ville prøve og finde ham. Men.. Men.. Herre? Vi ved ikke hvor han er, han har gjort sig usynlig for os engle. Hvor skal vi lede?
Led overalt, allesammen led overalt, vi må fange ham. Han forrådte os! Åh nej.. Gud vil have at mange engle skal lede efter mig, men hvad kan være så slemt at jeg er på jorden istedet? Gud vil have at de skal lede overalt. Jakob teleportede sig hen til Annas hus. Det var stort, hendes forældre var sikkert rige.
Jakob bankede roligt på døren og hurtigt åbnede døren sig. Annas far stod og kiggede på Jakob uden at sige et ord, Jakob vidste ikke helt hvad det betød. "Hej. Du må være Annas far, jeg hedder Jakob." Sagde Jakob og kiggede på ham, ligesom som faren kiggede på Jakob. Annas far nikkede bare og kiggede igen på ham. Hvad ville han have Jakob til at gøre? Langsomt tog Annas far hånden frem og Jakob kiggede undrende på hånden. Var det ikke kun Andreas der gjorde sådan noget? Eller gør alle folk bare det? Jakob kiggede igen på manden og smilede. Med sikkerhed tog Jakob fat i Annas fars hånd og ruskede i den. "Hej. Du hedder?" Spurgte Annas far. "Jakob." Sagde Jakob og gav ham et lille smil. Jakob blev tilbudt at komme ind og det tog Jakob selvfølgelig i mod. Anna kom løbende ned af trapperne. "Ej, gud. Hvad laver du her, Jakob?" Spurgte Anna og der kom et kæmpe smil på læben. "Jeg ville bare sige farvel." Sagde Jakob og smilede tilbage. Faktisk vidste Jakob ikke helt hvordan han skulle reagere. Han vidste ikke hvordan mennesker ville reagere i dette tilfælde. Anna tog et skridt tættere på Jakob, et til. Også stoppede hun op. "Farvel?" Sagde Anna og man kunne høre at Anna var lidt hæs, hvis man kunne sige det på den måde. "Ja! Præcis, et farvel." Sagde Jakob og gav et lille hop. Skulle han være glad her, normal, sur eller ked af det? Anna tog endnu et skridt hen til Jakob, hun var meget tæt på Jakob nu, med et samme tog Jakob et skridt tilbage. Han kunne ikke lide at hun var så tæt på ham. 

Fattede Jakob virkelig ikke noget? Hvorfor så han så glad ud han ville flytte? Hvorfor smilede han så meget, og han lavede endda et lille hop? Hvad er der galt med den dreng. Jeg prøvede og holde det inde, tårene. Jeg kunne allerede lide den knægt, som ven selvfølgelig. "Er du glad  for at du flytter?" Spurgte Anna og gav ham et surt blik. Jakob smilede bare og trak sig på skulderne. Han kan åbenbart ikke få venner. Det får han heller aldrig hvis  han snakker med dem, flytter og  er glad. Annas far, Poul, var gået ud fra gangen. Jakob smilede igen og vendte sig om. Anna tog fat på Jakobs skulder. "Niks du, du går ingen vegne." Sagde Anna og vendte ham om. Jakob lænede sit hoved på skrå og kiggede undrende på hende, igen. "Du skal ikke bare gå væk? Hvad tænker du dog på!" Sagde Anna igen og hendes stemme blev hård. Jakob så bange ud nu. Han fattede bare intet. "Faktisk, Jakob. Jeg troede vi var venner, men alle tager jo fejl og det gjorde jeg vidst." Sagde Anna og gav Jakob det hårdeste blik han nogensinde har set og nogensinde ville få. Jakob åbnede munden, men han nåede ikke at sige et ord, før Anna vendte sig om og løb op af trapperne. 
"Undskyld.." Mumlede Jakob og gik ud af døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...