The secret.

Der kommer en ny dreng, Jakob, ind i klassen. Det som klassen ikke ved omkring ham, er at han er en engel. Jacob som er en engel, har overtaget et menneske krop, og vil nu gerne leve livet som en normal dreng, men kan han leve livet som en normal dreng? Han vil nemlig ikke være kendt for at være en engel længere. (Det med engelen er inspireret fra Supernatural)

2Likes
4Kommentarer
329Visninger
AA

2. Kapitel 2.

Jakob kiggede rundt og bevægede sig langsomt rundt om sig selv. Hvor var han? Han knipsede bare med fingerne, også blev han teleportet hen til et sted. Jakob tænkte ikke sig helt om, inden han knipsede, han ville bare væk. Jakob gik lidt rundt omkring, det så ud som om at det her sted kun var til rige mennesker. Underligt nok var der intet sne her. Solen skinnede og man kunne høre fuglene synge. Jakob var nød til at være i skjul. Hvis engelene finder ham, er han død. Jakob havde brudt reglerne. Jakob valgte nemlig at forlade himmelriget og komme ned på jorden i stedet. Jakob følte selv at han havde valgt den rette beslutning. Han var træt af at blive kommanderet rundt med. Jakob tog sin ene hånd på brystet, og lavede en formular, sådan at englene ikke kunne finde ham. Han fik nogle tegn på hans ribben. Det gode ved at være en engel er, at man er stærk, man kan teleportere sig rundt, man er udødelig, undtagen hvis en anden engel dræber ham, med et bestemt sværd, som kun engle har og man kan heale folk, man kan næsten gøre alt.
Jakob er blevet svagere efter han brød loven, men han er stadig stærk. Jakob hedder ikke rigtig Jakob, det er hans menneskelige navn. Hans navn oppe i himmelriget er, Gabriel. Jakob vidste godt at han altid har været trofast overfor hans far. Overfor himmelriget, men en dag besluttede Gabriel sig for at gøre modstand. Han indså at han ville styre sit eget liv, han ville ikke blive kommanderet  rundt med. Jakob kiggede op på himmelen og tog sine arme ud til hver side. ”Far! Jeg ved godt du er skuffet over mig og det forstår jeg sagtens! Jeg er ikke bedre end...” Råbte Jakob og holdte en pause. ”End Lucifer.. Faktisk når jeg dør en dag, fortjener jeg ikke at komme op til dig, men ned til ham!” Råbte Jakob igen. Jakob tog sine arme ind til sig igen og sukkede, men han kiggede stadig op. ”Undskyld far, undskyld.” Sagde Jakob stille og kiggede ned på jorden. Jakob knipsede med fingerne og var nu hjemme igen.


Anna havde undret sig over hele dagen, hvorfor Jakob bare gik, hvor han  var, om han var okay og det mest skræmmende var, hvordan kunne han være så hurtigt væk? Anna smed sig i sengen og kiggede op på sit loft. Hun tog en dyb indånding og pustede ud igen. Hvorfor skulle Jakob være så sær, han så ellers meget godt ud..

Næste morgen vågnede Anna op og hendes første tanke var Jakob, Anna var nervøs, hun vidste ikke hvor han var og hvorfor han gik. Anna vidste ikke helt hvad der gik af hende, men hun følte noget da han kiggede hende i øjnene. Som om der var noget imellem dem, som om de kendte hinanden. Anna smilede og lavede et lille fnis. Hun må være skør, man kan ikke føle noget for en person som man lige har set.
Da Anna trådte ind i klassen, blev hun lettet. Jakob var der. Anna vippede lidt til side, hen mod Jakob eller hen mod hendes egen plads. Anna overvejede at spørge Jakob, hvad der skete den dag og hvordan han kom så hurtigt væk. Anna var meget nysgerrig, så hun besluttede sig for at spørge Jakob.

Da Jakob så at Anna var på vej hen til ham, blev han nervøs. Hvad ville hun ham? Jakob kiggede over på Anna med et undrende blik. "Hej Jakob.." Sagde Anna. Annas stemme var dejlig blød, lys, Jakob kunne høre på hendes stemme hverdag, og det var han glad for. "Hej Anna." Sagde Jakob og smilede op til Anna. Anna tog stolen ned ved siden af Jakob og satte sig der. Anna kiggede ligepludselig seriøst på Jakob og der blev Jakob bange, meget bange. Havde hun opdaget at han var en engel? Havde han gjort noget unormalt? Opførte han ikke sig som et menneske? Havde han overhovedet gjort noget? "Jakob.. Hvad skete der igår? Du gik bare." Spurgte Anna og Jakob åbnede munden uden og sige et ord. Jakob trak sig på skulderene og kiggede ned på bordet. "Jakob? er der noget galt?" Spurgte Anna igen. Kunne Anna ikke bare lade Jakob være i fred, han ville helst bare have at hun skulle lade ham være. Jakob kiggede igen over på Anna. "Jeg skulle hjem." Sagde Jakob og kiggede seriøst på hende, hun må ikke gennemskure at han lyver. "Hjem? Du ved godt at vi ikke havde fri. Måtte i da bare gå hjem når i havde lyst på din gamle skole?" Spurgte Anna. Alle de spørgsmål tænkte Jakob og lavede et lille suk. "Ja, ja. Det kan man vel godt sige." Sagde Jakob. Anna begyndte at grine. "Sær skole, men det må man altså ikke her!"Grinede Anna og kiggede på Jakob. Jakob smilede bare.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...