The secret.

Der kommer en ny dreng, Jakob, ind i klassen. Det som klassen ikke ved omkring ham, er at han er en engel. Jacob som er en engel, har overtaget et menneske krop, og vil nu gerne leve livet som en normal dreng, men kan han leve livet som en normal dreng? Han vil nemlig ikke være kendt for at være en engel længere. (Det med engelen er inspireret fra Supernatural)

2Likes
4Kommentarer
331Visninger
AA

1. Kapitel 1.

Jakob bankede forsigtigt på døren og åbnende døren stille og roligt. Han trådte ind i klassen og kiggede rundt, alle var så stille. Og alles blikke var på Jakob. Jakob var ny. Man skulle tro at Jakob aldrig havde gået i skole, aldrig set en klasse. Han kiggede så forvirret rundt.  ”Det her er vores nye elev, Jakob. Hils på ham allesammen.” Sagde klasselæren. Det var en kvinde, hun var høj, smal, havde lyst hår, grønne øjne og var meget lys i huden. Hendes hår var sat op i en hestehale. Hun havde en sort trøje, blå bukser, hendes trøje var nede i hendes bukser. Hun havde en slags jakke over den sorte trøje. Jakob smilede forsigtigt og kiggede på klasselæren. Man kunne høre at alle sagde ”Hej Jakob.” Jakob kiggede igen hen mod de andre og studerede dem fra klassen. Der var en pige med brunt hår, brune øjne og lidt mørk i huden. Han kiggede igen videre. Der var en dreng, hans blik var uhyggeligt. Som om han ville dræbe Jakob, Jakob gipsede. Han havde sort hår, brune øjne, og var også lidt mørk i huden. Jakob kiggede igen videre. Jakob stoppede at kigge videre, hans blik hang på pigen. Hun havde lyst hår, blå øjne, de øjne kunne han kigge på heletiden, han ville aldrig slippe sit blik fra hende. Han ville bare kigge på hende heletiden, men han blev afbrudt. ”Jakob, kan du fortælle lidt om dig selv?” Jakob kiggede roligt op på læreren som snakkede til ham. ”Ja, selvfølgelig..” Sagde Jakob og holdte en lille pause, han vidste ikke helt hvad han skulle sige. ”Som i nok ved, jeg hedder Jakob. Jeg er 16 år.” Jakob stoppede med at snakke og smilede nervøst. Han kiggede igen hen på pigen med det lyse hår. Og igen kiggede han hende ind i øjnene. Og han hørte ikke hvad folk sagde til ham rundt omkring, han ignorerede alt. Han ville bare kigge hende i øjnene. Han virkede måske lidt skræmmende, men han var ligeglad. ”Okay. Hvad laver du i din fritid?” Han hørte kun læreren mumle, han hørte ikke rigtig hvad hun sagde, så han valgte bare at ignorere hende. ”Jakob?” Sagde læreren lidt skrap. Jakob rystede hurtigt på hovedet og kiggede igen på læreren. Anna sad og kiggede på Jakob imens hun smilede. Hun synes han så sød ud. Jakobs hår var lidt krøllet, brunt hår, grønlige, men dog også lidt brune øjne, han havde en rød hættetrøje på, sorte bukser og han havde nogle slags Converse sko på. Man kan sige, at han er virkelig ren. Alt ved ham er bare rent. Han så virkelig nervøs ud. Anna tænkte over hvorfor mon han kiggede så på hende, når han ikke kiggede på læreren, men når han kiggede på hende, smilede hun bare. Jakob svarede ikke rigtig på hvad han lavede i sin fritid, han rystede bare på hovedet og blev vist hvor han skulle side. Jakob satte sig nervøst og roligt ved siden af en dreng. Andreas kiggede undrende på Jakob. Jakob så, så nervøs ud. Jakob kiggede på Andreas og smilede. Andreas smilede igen. ”Hej. Jeg hedder Andreas” Sagde Andreas og gav Jakob hånden. Jakob tog fat i hans hånd og ruskede stille og rolig. Andreas slap hans hånd. Andreas havde brunt hår, helt fladt hår, han havde ikke gjort noget ud af sit hår, han havde briller, han havde også skæve tænder. Jakob kiggede rundt og så at en rødhåret pige kiggede på ham. Da Michelle så at Jakob, så at Michelle kigger på ham, smilede hun stort. Anna vendte sig om og kiggede på Jakob. Jakob lagde sit hoved lidt på skrå og kiggede undrende på Anna. Jakob havde ikke helt forstået at være et menneske endnu. Det var hans eneste ønske. At blive et menneske. Jakob kiggede op på tavlen og så at læreren snakkede. Han vil ikke være en engel mere, han er nød til at flygte fra de andre inden de finder ham, inden de dræber ham. Jakob rejste sig hurtigt op og kiggede omkring. Folk fik et lille chok og kiggede på Jakob. ” Undskyld mig Jakob, men hvad laver du helt præcist?” Sagde læreren med en skrap stemme. Jakob kiggede bare på hende og gik hurtigt ud af døren. Jakob begyndte at løbe. Det her går for langsomt, alt for langsomt, men jeg skal opføre mig som et menneske. Tænkte Jakob. Jakob standsede op og kiggede rundt omkring sig. Han skal bare være sikker på, at der ingen er. Han kunne høre at der var nogle på vej. Ingen skulle se ham, Jakob må væk nu. Anna var ude på gangen, Anna kiggede hen mod udgangen, men Jakob var der ikke. Hvordan kunne han bare forsvinde så hurtigt? Anna løb ud af klasseværelset da Jakob lige var gået ud. Han må nok bare være hurtig så. Anna gik forsigtig ind i klassen igen. "Undskyld. Jeg skulle bare lige se til Jakob, han opførte sig lidt underligt, som i nok bemærkede." Sagde Anna og kiggede op på Frøken Jensen. Anna kunne høre nogle pifte, men hun ignorerede det. Frøken Jensen nikkede bare og kiggede over mod Annas plads.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...