Tattooed Heart ∞ Jason Mccan

Langsomt fandt mit blik en vej op fra jorden og mødt et uvant par honning brune øjne, "Er du farret vild?" Sagde han med en hæs stemme, som sendte kyldegysninger op ad min rygrad, og fik hårene på mine arme til at rejse sig. "Hvem er du?" Formåede jeg at hviske. Han sendte mig et snørret blik, "Jeg er Jason Mccan." Victoria og Ariana ∞ 2014

22Likes
9Kommentarer
579Visninger
AA

1. Faret vild ∞

Tattoed Heart - Jason Mccann

 

“Ariana?” Råbte min kæreste, Brody, inde fra stuen.
“Yeah?” Råbte jeg tilbage, jeg stod nemlig ude i køkkenet.
“Kommer du ikke lige ind med øl?” Spurgte han. Jeg rullede med øjne og svarede med et koldt, “Ok.”

Jeg sukkede højlydt og tog fat i en kold øl fra køleskabet og slæbte langsom min lille krop tilbage ind i stuen.

 

∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞


Jeg hedder Ariana Montgomery. Jeg er 18 år, og bor i Los Angeles, Californien sammen med min mor og far. Jeg har ingen brødre eller søskende, jeg er nemlig enebarn. Livet som en enebarn er ethvers barn drøm, ikke sandt?
Dog ikke for mig. Mine forældre tager livet af mig. Jeg er 18 år gammel, men alligevel behandler de mig som et lille barn. Hvis jeg fx vil nogle steder hen, skal de have at vide hvornår jeg tager af sted, hvornår jeg kommer tilbage, hvor jeg skal hen, og hvem jeg skal derhen sammen med. Det er forfærdeligt.
Og hvis det ikke var fordi jeg stadig var en senior i High School, ville jeg allerede have flyttet ud for mig selv. Jeg er også overrasket over at de tillader Brody. Men så på den anden hånd, er jeg slet ikke overrasket.

Ser du, Brody har to sider af sig selv.
Den ene sætter han på for hans skuespil, hvilket er den omsorgsfulde, søde og charmerende side.
Den anden side er den har i virkeligheden er. Ond, krævende og hjerteløs.  
Hvorfor jeg stadig er sammen med han, vil du nok spørge?
Og det er faktisk et rigtig godt spørgsmål. Men han har ikke altid været sådan, har plejede at behandle mig med respekt, som et royalitet. Men da han så fyldte 19, blev han medlem at et bande, og blev lederen. Hans bande ‘The Bloods’ er det næstmest efterspurgte i hele United States.
Jeg har prøvet at slå op med han en million gange, men det har altid endt op med at hans sagde den samme ting:
“Du kan ikke slippe af med mig, søde.” så jeg stoppede med at prøve.

 

∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞

 

“Her.” Sukkede jeg, og rakte øllen ned til ham. Han rev øllen ud af min hånd,  
drejede låget af, og tog en stor slurk før han sagde:
“Du skal med mig på en mission i aften.” Jeg satte mig ned på sofaen, og sukkede endnu en gang.

“Skal jeg?” Spurgte jeg, allerede opgivende.
“Tror du selv du har et valg?” Spyttede han vredt ud, og tog en stor slurk af hans øl igen.
Jeg lod ham koste rundt med mig, endnu en gang. Det behøver virkelig at stoppe, omgående. Jeg bliver nødt til at gå fra ham, jeg bliver nødt til at finde en vej væk.

 

∞ ∞ ∞ ∞ /* Senere samme aften /* ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞

 

“Bare bliv inden i bilen!” Demanderede Brody, imens han parkerede ved siden af en forladt bygning.
“Nej,” Argumenterede jeg, “du bad mig komme med, som jeg går med dig.”
Hårdt, tog han fat i min hals med hans ene hånd.

“Diskuterer du med mig?” Spyttede han. Kæmpende prøvede jeg at befri mig selv fra hans tag om min hals. Jeg følte at han var ved at kvæle mig.
“Stop, det gør ondt.” Formåede jeg at hviske.
Grinende med et hårdt ansigt skubbede han mit ansigt tilbage. 
“Bliv i bilen!” Han åbnede derefter bildøren og skulle til at gå, da hans telefon ringede og stoppede ham.
Modstridende svarede han telefonen,
“HVAD! … Ja, den samme gamle bygning … The Kings er her allerede … Bare kom herover.” Sukkende lagde han røret på igen.
The Kings? …

Bare navnet giver mig kuldegysninger, og får hårene på mine arme til at rejse sig. The Kings, er den allermest efterspurgte bande på listen, lige over Brodys bande. Det siges at de er de ondeste, og mest modbydelige mennesker du nogensinde kunne møde. Giv bare en af dem det forkerte blik og du er så godt som død. Politiet har prøvet at fange dem utallige gange, med er fejlet hver evig eneste gang. Så de har stort set givet helt op.

Brody lagde sin telefon tilbage i sin lomme, og åbnede bildøren og gik ud. Han gik hen mod den forladte bygning som om intet kunne røre han. Sekunder efter han var kommet ind i bygningen, parkerede en hvid Range Rover med sorte tonede ruder tæt ved den bil, som jeg sad i. Fire maskuline fyre steg ud af bilen, og gik også ind i bygningen. Resten af Brodys bande, gætter jeg på.

Efter jeg havde låst alle dørene i bilen, satte jeg mig tilbage og ventede. Og ventede. Og ventede indtil jeg ikke længere kunne holde ud, bare sidde at vente. Jeg spændte min sikkerhedssele af, åbnede bildøren og gik ud.

Jeg kunne ikke ryste følelsen af at nogen holdt øje med mig da jeg langsomt  nærmede mig bygningen.
Da jeg kom hen til indgangen, skubbede jeg stille døren åben og gik indenfor. Lugten af mug og rust fyldte med det samme mine næsebor, og fik mig til at brække mig indeni. Jeg tog en hånd op til min næse for at holde den ildelugtende lugt væk, og fortsatte ned gennem den mørke bygning. Jeg gik indtil da jeg endelig så en linje lys, som kom fra den anden side af en stor dør. Da jeg kom nærmere hen mod døren, begyndte jeg at kunne høre lyde af stemmer, fra den anden side. Jeg pressede mit øre op mod døren og lyttede.

Jeg kunne meget utydeligt høre lyden af Brodys stemme, da jeg kom til at lægge så meget vægt på døren at den fløj åben, og fik mig til at falde ind på den kolde gulv. Jeg løftede langsom mit hovede, og så Brodys øjne stirre på mig. Min øjne blev store og angst fløj igennem mig. Hans bande stod lige bag ved ham, og fire andre fyre stod på den anden side af dem. Det må nok være The Kings. Men der stod kun fire af dem. Jeg havde læst på en online hjemmeside af der var fem, så hvor er en den femte?

Inden jeg kunne nå at tænke længere blev jeg trukket op fra gulvet i mit lange brune hår, og ud af bygningen.
“Jeg sagde at du skulle blive inde i bilen, åndssvage kælling.” Sagde Brody hårdt, med en kradsende stemme. Hans hånd klaskede pludseligt ind på min ene kind, og fik min lille krop til at falde til jorden, men blev trukket op igen i armen. Jeg holdt en hånd op til kind, og lod min tåre falde ned i lange baner. Han har aldrig slået mig før!
“Kom så!” Brummede han og trak mig i min arm, med hans negle som borede sig ind i min hud. Han trak mig hele vejen hen over gaden, og hen til bilen.

 

“Boss,” Sagde mit bandemedlem, Jacob, gennem telefonen, “Aftalen var næsten i hus, da hans kæreste eller hvem enten hun var faldt ind i rummet.”
Jeg rullede med mine øjne og skulle lige til at svare i telefonen, da en højlydt råb udenfor tog min opmærksomhed. Jeg så op og fik øje på Brody - min svorne fjende - han trak en pige ud af bygningen i hendes lange brune hår. Jeg så på da han råbte ad hende, og slog hende så hun faldt til jorden. Mine øjne blev store, min kæbe knyttede sig sammen, og mine muskler blev anspændte af synet. Passager døren åbnede på den anden side af min Range Rover og Jacob kravlede ind.
“Woah Boss.” Udtrykte han, da han så min anspændelse og udtryk, og så efter hvad jeg kunne var så hidset op om. Da han så det, kom ham med et lille grin.
“Bare lad det gå, mand. Den kælling lyttede efter, hun fortjener det! Og lad os så komme væk herfra.”
Jeg lod min opmærksomhed hen på Brody og hans pige igen, da jeg så hvordan han tog fat i hendes arm, og trak hende over gaden og hen til deres bil.

Han åbnede bildøren og skubbede mig ind, da han tog sig til lommerne.
“Fuck min telefon, bliv her!” Advarede han, da han smækkede bildøren i igen, og løb tilbage til bygningen.
Det her en min chance, og sikkert også den eneste chance jeg har til at nogensinde slippe af med ham. Jeg åbnede beslutsomt bildøren igen, gik hurtigt ud og løb så hurtigt jeg kunne til den modsatte retning  end bygningen.

“Jeg tager efter  hende!” Sagde jeg, da jeg så pigen løbe ud af bilen.
“Boss.” Advarede Jacob.

“Bare shut the fuck up.” Mumlede jeg surt, og satte bilnøglerne i hullet, startede bilen, og speedede ud i samme retning som hende.

Efter jeg havde løbet et stykke tid, så Brody ikke vil kunne finde mig, satte jeg tempoet ned og begyndte at gå i stedet. Så jeg kunne få vejret. Alting omkring mig var stille og roligt. Ingen biler på vejen, ingen lygter eller nogle huse i nærheden. Jeg længere jeg gik, distro mindre bekendte blev mine omgivelser.
Jeg var faret vild.
Jeg vil have brugt min telefon til at ringe til mine forældre, men jeg kom i tanke om at jeg havde glemt den ved Brodys hus. Jeg stoppede, for at kunne se om jeg kunne genkende mine omgivelser. Men det gik op for mig at jeg sikkert var drejet ned ved den forkerte gade. Det eneste jeg ønskede lige nu var, at være hjemme. Jeg drejede rundt på min hæl, og gik lige ind i en anden højere og meget muskuløs krop. Min vejtrækning fik pludselig en anden takt.

Langsomt fandt mit blik en vej op fra jorden og mødte et uvant par honning brune øjne,
"Er du faret vild?" Sagde han med en hæs stemme, som sendte kuldegysninger op ad min rygrad, og fik hårene på mine arme til at rejse sig.
"Hvem er du?" Formåede jeg at hviske. Han sendte mig et snørret blik,
"Jeg er Jason Mccann."

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...