Urmagerens Gåde

Ender bor i et mystisk land langt borte. En dag bliver hun angrebet af en flok ulve. Shiki -den hvide ulv- jager ulveflokken væk, og hjælper hende. De bliver følgesvende. Shiki har dog en tragisk baggrund. Sammen skal de løse mysteriet om Urmagerens død. Urmagerens Gåde

1Likes
2Kommentarer
129Visninger
AA

2. Hvide Silhuetter

Tanken blev ved med at dukke op. Når hun sad ydmygt, ved siden af den kommende Lady af Hus Esgaroth. Når hun løb forbi de hvide stammer i den hvide skov. I landsbyens smalle gader. Tanken om at løbe væk, væk fra borgens mylder. Men hun havde ikke tænk sig at føre tanken videre. Hun havde jo Shiki. Hendes beskytter, den eneste hun ikke kunne bære at efterlade. Han ville ikke kunne tage med hende. Hans grænser gik til skovens udkant. Hun fik ham knapt nok med op på borgen.

 

Tågen lå som et tæppe på skovbunden. Ender skred langsomt fremad. Hendes lange blege hår, flød som kviksølv i den blide brise. Skoven havde altid været hende kær. Et sted hun kom når alting virkede forkert. Et sted hun flygtede hen, væk fra sine søskende, væk fra Lady Katlyn. ,,Shiki?" Hendes isblå øjne lyste op, i det øjeblik hun sagde hans navn. En hvid ulv blottede sin krop, gennem de hvide stammer. Han var næsten usynlig, i den dalende sne. ,,Ja?" Han gik parallelt med hende. Dog langt fra hende. ,,Fortæl mig om urmageren". Ulven stoppede op. Han lukkede øjnene, og indhentede hende i løb. ,,Jeg har fortalt dig alt jeg kender til. Dog er du stadig nysgerrig. Har du hørt om Urmagerens Gåde?" Ender sænkede farten. ,,Nej. Vil du fortælle mig om den?" Ulven tilpassede sit tempo, til hendes. ,,Nu vel. Urmagerens ure er af fineste kvalitet. Ingen ved hvordan, hvorfor eller hvornår, alle hans ure gik i stå. Det eneste jeg ved, er at det skete på præcis samme tid. Det er en gåde, jeg har i sinde at gruble over resten af mit liv. Urmagerens bortgang forekom pludselig. Som om at hans urer repræsenterede hans tid. Den tid han havde tilbage. Jeg har været deroppe et par gange efter hans... Død. Døden og urene... Det samme tidspunkt. Du må ikke spørge mig hvorfra jeg ved det" Hun stoppede op og kiggede over på ulven. Han var også stoppet op. ,,Vi må hellere bevæge os tilbage til borgen" Hun sagde det lavt, men hun vidste at Shiki kunne høre det. Han hørte alt.

 

Gårdspladsen var fyldt med mennesker. Midt i mylderet stod en slagter. Han stod og bevogtede et bord. Et bord fyldt med kød. Heste kød, og organer, grise kød og kalve kød. Da de gik forbi boden, lod Ender et par ord slippe ud ,,Nu, Shiki!". Udløst af ordene snuppede Shiki et kalve lår fra bordet. Ender gik videre som om intet var sket. Slagteren begyndte kort efter at råbe og skrige, efter hans manglende kalve lår. Ender og Shiki fortsatte op ad en bjergsti, der førte op til borgen. Træerne var grønne og tætte, ulig deres egen skov, der var fyldt med hvide silhuetter, langt fra hinanden. De gik i stilhed, men Ender brød den. ,,Har du stadig kalven?" Shiki kiggede på hende med låret fastlåst i kæberne. Hun gav ham et kort smil. ,,Hør, vil du ikke -en dag- tage mig til Urmagerens Tårn?" Shiki sukkede sagte. Han begyndte at småløbe. ,,Shiki! Vent på mig!"

 

Undskyld for de korte kapitler! Jeg eksperimentere lidt! Jeg har normalt ikke tid til at skrive lange kapitler, så jeg publicere bare det jeg får skrevet. Jeg sørger selvfølgelig for at afrunde det! Håber at i kan lide det!

-Petruskaღ

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...