That Power 2 (Justin Bieber er ikke kendt.)

Det er utroligt hvad der kan ske på lidt over to uger. Det er alt andet end bare småting, når det gælder Dina Taylor og Justin Bieber. Deres heftige livsstil har ført til en mulig graviditet hos Dina, der langtfra var planlagt. Hvad vil Justin sige til det? Vil han tage imod det med kyshånd? Kan alt som hidtil fortsætte som det plejer, eller betyder alt dette en skillevej for Justin og Dina? Følg med i anden del af That Power!

150Likes
137Kommentarer
36667Visninger
AA

8. "Wanna take you home and show you on the bed!"


Dinas synsvinkel:

Kunne man lige snakke om pinlig stilhed? Jeg sukkede dybt, og rejste mig. Chris kiggede på mig, men jeg var ret ligeglad.

"Tak for kaffe..", udbrød jeg tørt. Jeg rejste mig og greb ud efter min jakke på stoleryggen.

"Går du allerede?", spurgte han, og jeg stoppede i sekunder og stod og så ned på ham, "Jamen, du ville snakke, og her er jeg, men du siger bare ingenting? Ærligt talt Chris, så.." "Okay, så sæt dig igen..", afbrød han stille, så jeg himlede med øjnene, "Men du siger jo ingenting, og det var dig, d..." "Sorry Dina.. Jeg skal nok komme for orde nu.. Vær nu sød, at sætte dig igen? Vi kan bestille en ny kop kaffe, eller bedre endnu, en frokost?  Jeg skal nok give..", bad han med hans typiske længselsfulde blik, så jeg igen satte mig med et opgivende suk og rystede på hovedet.

"Okay..", mumlede jeg og så skarpt på ham, mens jeg trak stolen under mig igen, "Men du giver, for jeg bad virkelig ikke om det her Chris..", tilføjede jeg roligt.. Ja, det var jo ikke fordi jeg var for nærig til at betale selv, men det mere fordi han havde tvunget mig til det her "møde" ville jeg selv kalde det. i hvert fald ikke date, som andre mennesker her i caféen måske opfattede det.

Jeg så afventende på ham, "Så snak?", bad jeg lettere frustreret og kiggede flygtigt på mit ur på armen.

"Skal du da nå noget?", fik han min opmærksomhed, så jeg så med et suk hen på ham.

"Modsat dig, så er vi andre der har aftaler og pligter til dagligt, så.." "Har du da en anden aftale foruden mig?!", afbrød Chris mig med et skuffet blik, så jeg smilede stramt.

"Nej, ikke lige for i øjeblikket, men det her mellem os føles en hel del akavet, så lad os hellere komme til sagen, for jeg skal nå lidt forskelligt inden jobbet i aften..", forklarede jeg roligt, så Chris så mere end skuffet ud og nikkede.

"Alright... Hvor alvorligt er mellem dig og ham fyren der?"

Hans spørgsmål fik mig til at løfte blikket på ham, "Jeg troede du ville snakke med mig og ikke sidde og spørge ind til min kæreste?", svarede jeg lettere målløst.

Chris så endnu mere skuffet ud, "Kærester? Er det da så seriøst mellem jer?", spurgte han med en såret stemme, så jeg kiggede opgivende væk fra ham og så flygtigt ud ad det store vindue ud på gaden, hvor der gik en masse fortravlede newyorkere forbi caféens vinduer.

Jeg så igen på Chris med et lille smil og nikkede, "Ja, vi er kærester, og for at svare på endnu et spørgsmål, så er vi ret seriøse, og går absolut ikke stille med dørene, hvis du skulle tro det..", forklarede jeg roligt og kiggede flygtigt ned i menukortet, for at falde over en lækker tunsalat, som jeg gerne ville bestille og jeg så op på Chris igen, "Jeg tager en nummer fjorten..", tilføjede jeg med et svagt smil til ham, så Chris rystede på hovedet.

"En nummer fjorten? Hvad snakker du om Dina?"

"Ville du ikke give frokost?", spurgte jeg undrende, så Chris så opgivende og frustreret på mig.

"Du snakker jo udenom Dina.. Hvad blev der af, at du lige skulle falde til i din nye lejlighed, og så efterfølgende ville opsøge mig igen? Jeg ventede jo på dig, men så hører jeg intet fra dig og du falder over den første fyr, og så kommer du og påstår, at du er i et forhold nu? Jeg ventede jo på dig, med tålmodighed!"

Jeg himlede opgivende med blikket, "Chris.. Du vidste lige så vel som jeg, at vores forhold ikke kunne reddes.. Det var så godt som solgt!", svarede jeg med et suk.

Chris så med et tomt blik på mig, "Vi var jo enige om en lille pause, ikke et br.." "Det var dig, der ikke ville acceptere, at det var slut Chris, men det er det! Undskyld mig, men jeg er alligevel ikke sulten.. Tak for kaffe..", svarede jeg med et suk, og valgte at rejse mig, hvor jeg tog min læderjakke fra ryglænet og tog på.

"Og med dette, så går du bare?"

Jeg så ned på ham, "Jep, du vil tydeligvis ikke forstå, at det har været forbi os længe.. Vi ses lige pludseligt!", svarede jeg tørt og skulle til at gå ud af døren.

"Sig mig, elsker du ham, som du elskede mig?", spurgte han pludselig bag mig. Jeg kiggede tilbage på ham over min skulder.

"Nej..", svarede jeg lavt, så han virkede lettet.

"Jeg elsker ham mere end jeg nogensinde ville elske dig..", tilføjede jeg med et lille smil, hvorefter jeg vendte mig omkring og gik hen mod døren, der førte ud af caféen, og døren smækkede bag mig.

Chris ville snakke det hele igennem, og jeg havde håbet en smule på, at vi havde kunne afslutte det her som venner, men nej, han vadede bare videre i det hele. Han kunne bare ikke forstå, hvornår nok var nok! Jeg burde bare tage hjem og få ordnet de ting jeg skulle inden jobbet i aften, men jeg kunne bare ikke magte det endnu. 

Jeg så mig omkring på gaden, og kunne godt se, at jeg var langt hjemmefra, og jeg vidste, at Justin lånte min bil i øjeblikket, og jeg nægtede at tage undergrundsbanen lige nu. Jeg tog min mobil op, men der var ikke mere strøm på.

Jeg kiggede rundt på gaden, og gik ned mod telefonboksen der var lidt længere nede af gaden. Jeg lagde nogle mønter i, og heldigvis havde jeg da lært det velkendte nummer udenad i hovedet.

"Duuut....duuut...duuut....du"

"Hey baby."

"Hey Jus, jeg ved ikke hvor du er henne, men kan du komme og hente mig?"

"Self baby! Bare giv adressen!"

"South Street femten - ikke langt fra Café Conrad.."

"Super, jeg er faktisk i nærheden, så vi ses om ikke så længe!"

"Klik!"

Jeg lagde røret på, men besluttede mig for noget andet. Endnu nogle mønter landede i maskinen.

"Duuut....duuut....duuut....duuut....duuut....duuut... dut. dut. dut!"

"Du har ringet til Selma Taylor! Jeg kan desværre ikke komme til telefonen, men du kan ligge en besked, og jeg vil vende tilbage til dig!"

Jeg lagde på, men valgte at prøve igen, men det samme skete som før - den gik på svarer..

"Mor, tag telefonen.. Vi skal snakke!", sagde jeg efter beskedtonen og lagde på, og stirrede et minuts tid på møntboksen, blot for at give min mor tid til, at være klar på at svare på telefonen, nu hvor jeg ville ringe hende op igen, for hun kunne jo ikke ringe mig op.

Jeg slap telefonstemplet, hvor telefonrøret ellers plejede at sidde, når den ikke var i brug, og jeg tastede igen hendes nummer ind på displayet foran mig.

Den ringede igen op - mange gange, men hun svarede ikke, og igen gik den på svarer.

"Mor? Det er mig. Jeg har brug for din hjælp..", jeg mærkede en tåre rende ned af min kind.

"Justin passer på mig, men jeg har brug for dig mor! Du er min mor! Jeg er sammen med Justin, men please! Tilgiv mig! Det er på ingen måde Justins skyld..", græd jeg.

Jeg sukkede, snøftede og lagde på. Jeg tørrede min tårer, og vendte omkring og uden jeg havde hørt ham, så mødte jeg Justin, der stod nogle meter fra mig og kiggede ned i jorden, og havde sine hænder i lommerne. Han så op på mig, og jeg kunne se på hans øjne, at han så lettere såret ud.

"Jeg troede du var lykkelig?", spurgte han stille. Jeg gik hen til ham, og ville kramme ham, men han undgik min omfavnelse.

"Det er jeg Justin, jeg har bare brug for min mor, ligesom du har brug for din...", svarede jeg stille. Han kiggede op på mig, og han trak mig ind i et rart og varmt knus. Hans stærke arme holdte mig tæt, og selvom min mave ikke var vokset meget endnu, så kunne man hvis man kiggede længe og grundigt, godt se det. Man kunne se, at jeg havde lagt mig lidt ud på det sidste.

"Undskyld..", sagde han stille. "Men du kan ikke blive gode venner med din mor over telefonen.. Du bliver nødt til at se hende i øjnene babe..", forklarede han stille. Han havde ret, jeg skulle se hende i øjnene. Men jeg var på en måde bange, for min far bar ikke så meget nag, som min mor faktisk gjorde. Men hun var ligesom mig på det punkt.

"Jeg elsker dig Justin..", sagde jeg stille, og man kunne høre hvor meget jeg mente det...

~


Justins synsvinkel:

"Hvor har du egentligt været baby?", spurgte jeg med et svagt smil og lagde min arm om hendes lænd, mens vi gik hen mod bilen.

Dina smilte svagt og rystede på hovedet, "Det skal du ikke tænke på Jus..", svarede hun lettere ligegyldigt.

Jeg løftede det ene øjenbryn i undren. Jeg standsede op med hende et par meter fra bilen af og vendte hende mod mig.

"Hvad?", spurgte hun på en svag irritabel måde.

Jeg sukkede og blev ved med at bilde mig selv ind, at det bare var hendes graviditetshormoner der kom lidt på tværs, så jeg måtte endelig ikke tage det hele for højtideligt. Jeg smilte svagt og proppede overlegent mine hænder i forlommerne på mine baggy bukser.

"Baby? Jeg føler altså lidt at du prøver at skjule noget?", begyndte jeg med et nervøst bid i underlæben. Dina rystede på hovedet og gav mig et flygtigt kys på min kind.

"Der er ikke noget Jus... Skal vi komme hjem ad?", svarede hun med et lille skævt smil og kærtegnede min kind flygtigt inden hun gik over på fortorvet for at sætte sig ind på passagersiden.

Jeg sukkede svagt og nikkede og åbnede døren og satte mig ind bag rattet og startede bilen...

~

"Tjek lige denne her baby, den er slet ikke færdig endnu, men lad mig lige vide hvad du synes om den?", sagde jeg og jeg rejste mig fra stolen og gik hen og satte mig på armlænet på den lænestol, som Dina sad i. Hun sad ellers og så et random program på TLC om skønhed, mode og hvad vidste jeg. Hun så op på mig med et smørret smil.

"Hvad har du nu skrevet Jus?", grinte hun pjattet. Jeg smilte smørret og rakte hende papiret, hvor en lille del lyrik som jeg havde skrevet var på.

"Jeg er altså ikke tilfreds med resultatet, da jeg mener, at der plads til meget mere, men læs det lige og lad mig vide hvad du synes?", grinte jeg smørret og betragtede hende med et lille smil ned på hende. Hun kiggede på lyrikken.

"She say she love to party
Girl I love your body
Why you on the table?
'Cause you know I'm watching
She say she love my molly
So we can leave this party
And go back to my hotel
And don't stop for Habachi
And don't stop in the lobby
I hope you massage me
I hope you can take it when I make you call me papi
The club about to close
Come up out them clothes
I'm about to give you what you asking for

Order what you want, girl, it ain't no problem
I'm a tell the waitress that my baby need a bottle
Order what you want, said it ain't no problem
Got a piece of candy and it's all for you..."

Hun grinte pludseligt, da hun havde siddet og læst det højt. Hun så op på mig.

"Altså, er den tekst ikke bare en anelse for fræk?", grinte hun med blussende kinder.

Jeg bed mig frækt i underlæben og gav hende mit frække blik.

"Hvem tror du ligesom jeg har fået min inspiration fra?", svarede jeg frækt.

Hun grinte rødmende og jeg hev papiret ud af hendes hænder, så hun gloede måbende. Jeg rejste mig og løftede hende op i mine arme i brudeløft. Hun skreg op og grinte.

"Ej Justin, din frækkert!", grinte hun og hun tøvede ikke med at hægte armene om min nakke. Jeg tøvede ikke med at bære hende ind i soveværelset.

"Nu skal du seriøst have noget lolly..", grinte jeg frækt og smed hende ned i sengen.

"Haha Jus, jeg sad altså lige og så et godt program i tv'et..", grinte hun og satte sig op i sengen. Jeg grinte smørret.

"Den slags kan vente baby.. Der er vigtigere ting for.", grinte jeg frækt, og jeg strippede min hvide tank top foran hende. Hun betragtede mig med et frækt og intenst blik, mens hun bed sig sexet i underlæben. Hun suttede frækt på sin pegefinger.

"Så vis mig din lolly, bad boy.."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...