That Power 2 (Justin Bieber er ikke kendt.)

Det er utroligt hvad der kan ske på lidt over to uger. Det er alt andet end bare småting, når det gælder Dina Taylor og Justin Bieber. Deres heftige livsstil har ført til en mulig graviditet hos Dina, der langtfra var planlagt. Hvad vil Justin sige til det? Vil han tage imod det med kyshånd? Kan alt som hidtil fortsætte som det plejer, eller betyder alt dette en skillevej for Justin og Dina? Følg med i anden del af That Power!

149Likes
137Kommentarer
34658Visninger
AA

2. Like a bomb!


Justins synsvinkel:

Dina gravid? Jeg kunne slet ikke tro det. Det hele forekom mig så vanvittigt. Det gik alt for stærkt for mig. Jeg havde fucking kun kendt hende i lidt over en halv måned og så skulle dette overgå mig? Jeg følte at jeg druknede. Jeg blev dårlig. Dina så rådvild og spørgende ud. Hun lagde en hånd på min skulder.

"Er du okay Justin?", spurgte hun med en tydeligvis bekymret stemme.

Jeg så op på hende og følte seriøst koldsved over hele kroppen. Altså, jeg ville da gerne have børn - Engang! Absolut ikke nu! Jeg rystede på hovedet.

"Jeg må have luft Dina..", mumlede jeg stadigt chokeret over denne nyhed, eller hvad man nu ville kalde det?

Hun så på mig med tårerne rendende ned ad kinderne og det gjorde helt sikkert ondt på mig, at se hende sådan.

Jeg så flygtigt ned på hendes mave. Jeg kunne ikke se noget endnu, men tanken sad fast i mit hoved. Der var et liv inden i hende. Jeg så hurtigt op på hende igen.

"Jeg må seriøst have luft..", gentog jeg med koldsveden hængende over mig, og jeg rejste mig fra wc'et og gik med vaklende skridt bagud, mens jeg betragtede hende - hun virkede til at græde endnu mere, men jeg kunne slet ikke rumme det her i øjeblikket.

"Justin... Forlader du mig?", hulkede hun. Jeg rystede på hovedet.

"Jeg ved ikke... Jeg ved ikke Dina? Jeg må have luft..", mumlede jeg, og jeg vendte mig hurtigt omkring, og var næsten ved at snuble over mine egne fødder, kun fordi det her øjeblik virkede så uvirkeligt for mig, og jeg tøvede ikke sekundet ved at løbe ud af hendes lejlighed og ned ad trapperne i opgangen.

Jeg opdagede flygtigt min far stå i min hoveddør. Han så forundret på mig.

"Justin hvor skal du hen?", spurgte han hurtigt.

Jeg løb blot forbi ham og spænede videre ned ad trapperne fra min sal af.

"Jeg må have luft!", svarede jeg højt tilbage og skyndte mig ud af opgangen og blev mødt af larmende trafik på gaden.

Jeg følte at jeg gik i vaklende skridt, som om jeg havde fået en kugle for brystet. Jeg hyperventilerede og kørte begge mine hænder gennem mit hår og kiggede bare op i himmelen eller rettere på ingenting?

"FUUUUUCK!", skreg jeg op som en sindssyg, mens jeg snurrede rundt om mig selv og alle folk på gaden fadede ud i flere farver.

Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre? Jeg ville helt sikkert gerne være far engang, men da slet ikke nu? Det var kommet alt for tæt på mig det hele. Jeg bandede og svovlede over mig selv, at jeg overhovedet kunne lade det ske?

"Hvorfor fucked brugte jeg ikke kondom? Mig og min dumme pik!", tænkte jeg med lutter fortrydelse i mig.

Jeg begyndte bare at løbe i zig zag mellem alle newyorkerne. Jeg vidste ikke hvor jeg løb hen, men jeg skulle bare væk...

~

Jeg var pludseligt endt inde i en stor park, hvor en masse gik ture med deres hunde, løb kondiløb og hvad vidste jeg, men jeg løb bare, som om fanden selv var efter mig. Jeg løb i tøj, der langtfra var egnet til træning.

Jeg stoppede pludseligt mellem nogle buske og lænede mig forpustet op ad et stort træ. Jeg hev efter vejret og pludseligt knækkede jeg mig ned på græsplænen foran mig.

"Er du okay unge mand?", hørte jeg pludseligt en rusten damestemme et stykke fra min højre side af og så en gammel dame i 70'erne med en lille hund i snor.

Hun så spørgende på mig. Jeg rystede på hovedet.

"Jeg er okay.", løj jeg.

Damen nikkede svagt og nærmede sig mig og hun klappede mig på skulderen.

"Måske, du skulle finde dig en seng, så du kan få hvile og blive rask?", svarede hun med et svævende spørgsmål og gik videre med sin hund.

Jeg smilte svagt ad hende. Tja, en seng kunne jeg vel altid bruge, men nu hvor tankerne hvilede på Dina og en seng, så tænkte jeg sex og det der nu var sket. 

Jeg så igen ned i jorden og lænede mig op ad træet med begge håndflader og spyttede de sidste klamme brækrester ud af min mund.

Jeg rettede mig op og så rundt. Jeg så hvor meget ro, der nærmest var her i parken i forhold til selve byen New York. Det var som at være i en helt anden verden. Hvorfor havde jeg aldrig været her før? Det var jo som et paradis midt i den osende storby.

Jeg bevægede mig lidt rundt i roligt tempo og kom hen til en bænk, hvor der sad to mænd og drak øl, mens de snakkede og tydeligvis nød solskinsvejret. Jeg gloede lidt på dem og så pludseligt ned i jorden.

Jeg følte at min verden styrtede sammen nu. Jeg begyndte seriøst at hulke. Jeg var rådvild og vidste hverken ud eller ind? Kunne jeg acceptere Dina som gravid? - Med mit barn? Det lød som en dårlig b-film det hele.

Pludseligt så jeg en budweiser foran mig.

"Tag den knægt. Du ligner én der kunne trænge til det..", hørte jeg en mandestemme.

Jeg så op til venstre for mig med målløst udtryk. Han smilte svagt med et nik. Jeg tog imod den.

"Tak...", mumlede jeg og jeg åbnede den og tog en ordenlig tår af den...

~


Dinas synsvinkel:

Jeg satte mit hår op i en knold. Jeg havde ikke set Justin de sidste tre timer.  Så jeg regnede med, at jeg ikke skulle regne med noget fra hans side af, men jeg havde besluttet mig. Jeg kunne ikke fjerne det, især ikke hvis jeg kunne få en mini-Justin. Hvis Justin ikke ville have noget med det at gøre, så ville han ikke det. Jeg kunne godt gøre dette her alene, ellers ville min mor i alt fald gerne hjælpe. Det sagde hun da jeg ringede, helt grædefærdig.

Mine shorts sad stramt på min numse. Min hvide trøje viste min navle. Og min læderjakke var på. Jeg ville sige det til Martin i dag, og til Ryan. Det ville være ondt at gøre andet.

Jeg tog mine converse på, og tog nøglerne. Jeg åbnede min dør, og gik ud, og lukkede den efter mig med et smæk, så det rungede lidt i opgangen.

"Skal vi så også giftes?"

Jeg fik et chok, da jeg hørte Justins stemme.

"Du behøver ikke noget, men du skal bare vide jeg beholder det.", svarede jeg irriteret.

"Nej..", udbrød han med et tungt og tydeligvis opgivende suk.

Jeg sukkede selv, og vendte mig omkring. Han stod med en æske i hånden, en æske som jeg med det samme vidste hvad var.

"Vi beholder det.", sagde han med et tryk på vi.

Han gik hen mod mig. Han tog min hånd, og kiggede på vores hænder.

"Jeg mener, det skulle jo ske på et tidspunkt, så hvorfor ikke nu?", spurgte han.

Jeg fik øjenkontakt med ham. Hans øjne var blide, drømmende og rimelig rødsprængte, men det var garanteret fordi, at han også havde grædt ligesom jeg og lige skulle tænke det hele igennem.

"Jeg er klar hvis du er.", sagde han stille med et smørret smil. Mit hjerte slog dobbeltslag.

"Justin er du virkelig seriøs nu?", spurgte jeg ret målløs. Justin grinede sødt og nikkede, "Jeg er helt seriøs babe.", svarede han med et lille grin.

Han slap min hånd og knælede foran mig, så et sug gik gennem min mave.

"Jeg ville ønske, jeg kunne tage dig med ud på en dyr restaurant. Jeg ville ønske, jeg kunne se dig finde ringen i isen, som vi spiste nede på stranden. Men nu bliver det sådan her..", forklarede han.

"Jeg har kun kendt dig i lidt over to uger, men det føltes som to år. Du fik mit hjerte til at smelte. Du fik min hjerne til at gå amok. Jeg elsker dig Dina Taylor. Så vil du ikke gøre mig den tjeneste, at gifte dig med mig?"

Han åbnede æsken, og en smuk diamant ring kom til syne. Han var sgu helt seriøs. Hvad fanden gik der af ham og hvor havde han den dyre ring fra? En kaliber som ham havde da ikke råd til den slags?

"Så.. Hvad siger du babe?", spurgte han endnu engang.

Jeg stod bare som forstenet og så ned på ham med hånden for brystet...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...