Could it really be? |Justin Bieber|

Da Blaine får billetter til en Justin Bieber koncert i fødselsdagsgave af hendes kæreste, er hun mere end spændt. Men efter koncerten kommer de op og skændes og Zain slår hende, og hvem er det der er der for at redde hende fra at blive slået igen? Justin Bieber. Da Justin lader Blaine blive i hans tour bus og på hotellet med dem, sker der ting som Blaine aldrig troede ville ske, specielt ikke med Justin Bieber. Bog et af "Could it really be?" serien.

58Likes
97Kommentarer
41013Visninger
AA

42. Zain og hospitalet

Da vi ankom til festen var der allerede mange mennesker. Folk dansede og festede på græsplænen og i baghaven. Luc’ fester var altid vilde. Jeg har aldrig været med til dem, havde aldrig fået lov og jeg havde altid tænkt druk ikke lige var min ting. Men i aften var det.

 

Da vi havde været til festen i en time, var jeg fuld og var sammen med en gruppe piger og Leo.

 

Jeg stoppede med at danse, da jeg kunne mærke min mobil vibrerede i min lomme. Jeg skyndte mig væk fra pigerne og besvarede den.

 

”Hall-O!”

 

”Blaine? Hvad er alt det for noget larm? Hvor er du?”

 

”Åh, hej Ryan!! Hvad så buddy?! Jeg er til den her helt vild fede fest, du burde komme! Omg! Ja, kom!”

 

”Blaine… er du fuld? Laver du gas med mig lige nu?!”

 

”Hvad? Hvem laver gas? Fortalte du en joke? Fortæl mig den!!” jeg begyndte med at grine, mens jeg hoppede op og ned og spildte min drink, ”Shit!” sagde jeg og begyndte med at kvæles i min drink.

 

”Blaine, hvor meget har du drukket?”

 

Jeg bøvsede, da jeg begyndte med at snakke, ”OMG! Hørte du det!?” jeg grinede.

 

”Blaine, svar mig!”

 

”Uhmmmmmmmmmm, omrking 10, måske mere. Jeg ved det ikke! De er så gode. Omg!”

 

”Blaine. Jeg kommer og henter dig, bliv der!”

 

”Okayyyy!” jeg lagde på og puttede snublende min mobil i lommen igen.

 

Jeg begyndte med at danse og drejede hovedet, da jeg kunne mærke nogle hænder på mine hofter. Jeg vendte mit hoved og så Zain.

 

”Omg. Zain!” jeg smilede, vendte mig rundt og smed mine arme omkring hans hals.

 

Han grinede og flyttede mine arme fra hans hals, ”Hvad så?”

 

Hans ånde lugtede af øl, det fik min mund til at løbe i vand. Jeg smilede og kyssede ham. Jeg kunne mærke han smilede mod mine læber og han begyndte med at kysse mig tilbage. Han skubbede mig op mod væggen før han tog mig op, gik ned ad gangen og ind på et soveværelse, hvor han satte mig ned.

 

”Har du savnet mig?”

 

”Ja! Gæt lige! Gæt lige noget Zain!” sagde jeg, da jeg satte mig op på mine albuer.

 

Han grinede, ”Hvad?”

 

”Jeg er ikke jomfru længere!” jeg klappede i mine hænder af glæde, ”Wooo!”

 

Han smilede, ”Virkelig?”

 

”Yeah!”

 

”Fedt.” Han lænede sig ned og kyssede mig igen, denne gang hårdt. Jeg tog min hånd op på hans bryst og skubbede til ham.

 

”Vent. Nej Za-” han tog mit hoved og kyssede mig igen. Jeg skubbede ham tilbage med begge mine hænder.

 

”Jeg skal kaste op.” jeg rejste mig hurtigt op og holdt mig til hovedet. Værelset snurrede rundt. Jeg faldt ned på mine knæ og kastede op.

 

Jeg kunne mærke han tog sine arme om mig, hjalp mig op og lagde mig tilbage på sengen.

 

”Shh, det okay B.”

 

Mit åsyn var en smule sløret. Jeg kunne mærke han løftede min trøje og kyssede mit bryst.

 

”Nej Zain, stop. Jeg har det ikke så godt.”

 

”Shh baby.”

 

Han begyndte med at knappe mine bukser op og trak dem ned. Jeg satte mig op, men jeg kunne mærke han skubbede mig ned, hårdt. Jeg begyndte med at græde.

 

”Jeg sagde du skulle holde din kæft!” sagde han, mens han ramte min kind. Jeg klunkede og lukkede mine øjne. Værelset snurrede rundt igen, min kind gjorde ondt. Der var smerte i min mave og jeg skulle kaste op igen.

 

”Jeg bliver nød til at gå. Jeg er syg, please.” jeg kunne mærke tåre falde ned ad mine kinder.

 

”Du vidste det her ville ske før eller siden.” jeg prøvede at skubbe hans hænder væk, da han begyndte med at trække mit undertøj af.

 

”Nej” Vær sød at stoppe! Jeg er ked af det!”

 

Jeg lukkede mine øjne og åbnede dem igen, da jeg hørte Justins stemme, mens døren blev sparket ind.

 

Mine øjne blev store, da jeg så Justin skubbede Zain op ad væggen og slog ham.

 

”Du skal fucking ikke røre hende! Hører du?! Hører du mig?!” jeg satte mig op og så Ryan og Scooter gå ind ad døren.

 

Der begyndte med at komme en del mennesker hen til rummet.

 

Scooter løb over til Justin og skubbede ham væk fra Zain, som holdte ved sin næse.

 

”Blaine.. er du okay? Har han…” Ryan kiggede på mig, mens han tog mig op ad sengen.

 

Jeg rystede på hovedet, ”Nej…”

 

Jeg lænede mig ind mod Ryan og lukkede mine øjne.

 

”Blaine! Skat! Kig på mig.” jeg åbnede mine øjne og så Justin stod foran mig. ”Er du okay? Hvad gjorde det svin ved dig?” han rejste sig op og gik over til Scooter, ”Vi skal have hende på hospitalet, vi bliver nød til at gøre noget! Det skal vi!” Justin tog sine hænder op til hovedet og begyndte med at råbe. ”Det her ville ikke være sket hvis jeg var blevet! Hvorfor blev jeg ikke?! FUCK!” jeg hoppede, da jeg så han slog væggen.

 

”Justin!! Du bliver nød til at falde ned og komme ud herfra! Politiet er på vej og folk vil tage billeder af dig. Du må ikke blive set. Vi bliver nød til at gå!”

 

”Jeg kan ikke forlade hende! Det kan jeg ikke!”

 

”Jeg skal nok klare det. Jeg tager hende med på hospitalet. Jeg ringer når vi er der og når du kan komme og se hende. Bare gå Justin, gå!” sagde Ryan, da han begyndte med at trække mine busker op og ordne min trøje.

 

”FUCK!” begyndte Justin med at græde. Scooter tog hans arm og trak ham med ud derfra.

 

”Okay. Kom. Rejs dig op.” Jeg tog fat i Ryans arm og rejste mig, før jeg besvimede i hans arme.

 

_________________________________________________________________________________________________________________

 

­­­­­­­­­­­­­­­­­­

Da jeg vågnede op var jeg på hospitalet. Min mor sad ved siden af i en stol. Da hun så jeg var vågen hoppede hun hurtigt op fra stolen og tog min hånd.

 

”Skat, er du okay? Oh my god.” hun begyndte med at græde, da hun strøg sin hånd hen ad min pande.

 

”Jeg har det fint mor… jeg er så-”

 

”Sh, det skal du ikke tænke på. Jeg vil bare have du er okay. Du skræmte mig fra vid og sans. Jeg vil ikke vide hvad du tænkte på eller hvad grunden var. Jeg er bare glad for du er okay.”

 

”Mor… jeg er gravid…” sagde jeg, mens jeg stirrede på hende.

 

Hun nikkede på hovedet, ”Jeg ved det. Ryan fortalte det til lægerne, som fortalte os det.”

 

”Jeg ked af jeg gjorde det her. Jeg har ødelagt det hele. Mit liv. Min fremtid. Alt. Jeg ved ikke hvad jeg tænkte på, jeg ville bare have det hele til at ende, til at forsvinde.” jeg begyndte med at græde.

 

Min mor rakte over og fjernede mine tåre. ”Jeg var kun 17 da jeg blev gravid og fik dig… jeg havde det på nøjagtig samme måde. Jeg følte min krop havde forrådt mig. Jeg havde det virkelig dårligt. Men det jeg tog hen til min første ultralydsscanning og jeg så hvor lille du var inden i mig, jeg kunne ikke skille mig af med dig. Jeg elskede dig allerede og da jeg fødte dig og jeg så dig, holdt dig, så forsvandt alle mine fortrydelser. Jeg havde den her perfekte lille baby i mine arme, som jeg ikke ville have skete noget. Jeg kunne ikke fatte jeg havde tænkt alle de tanker.” hun kiggede ned, ”Babyer er gaver fra Gud. Hvis Gud ikke ville have du skulle have dette barn, så ville han ikke ha’ ladet det ske.” min mor tørrede mine øjne og kiggede på mig, ”Men jeg er meget skuffet over dig, at du lod dette ske. Jeg har opdraget dig bedre. Men det er ikke mig som skal bestemme hvad du skal gøre. Jeg kommer ikke til at hade dig, lige meget hvilket valg du vælger. Jeg kommer ikke til at gøre nogle af delene. Jeg siger ikke at jeg er ked af det, jeg er lang fra ked af det, jeg ville ikke det her for dig. Men det er noget vi skal løse sammen og lige meget hvad jeg skal vi nok komme igennem det sammen og jeg vil altid elske dig.”

 

Jeg begyndte med at græde endnu mere og gav mit mor et kram, som fik hende til at græde endnu mere.

 

”Jeg elsker dig mor. Jeg er så ked at det hele jeg-” jeg kunne ikke slutte min sætning, da jeg begyndte med at græde endnu mere.

 

____________________________________________________________________________________________________________________

 

Jeg brugte min dag sammen med Bailey, Malcolm og min mor. De var alle meget støttende og interesserede sig kun i hvordan jeg havde det. Jeg havde det stadig helt vild dårligt, men de hjalp mig igennem det.

 

”Bank, bank.” jeg kiggede op fra bogen som mig og Bailey var i gang med at læse, og så Ryan stod i døren.

 

”Må jeg komme ind?” jeg nikkede.

 

Min mor tog Bailey fra sengen, ”Lad os gå og lade dem snakke.” jeg smilede til min mor og satte mig en smule op, mens Ryan kom ind i rummet og satte sig i stolen ved siden af min seng.

 

”Jeg vil gerne sige undskyld og takke dig… tak fordi du var der, tak fordi du fik mig på hospitalet. Det var ikke din pligt, langt fra, men du var der. Jeg kan ikke takke dig nok Ryan.” jeg smilede og mærkede tåre komme frem i mine øjne.

 

”Det okay. Du er som en lillesøster for mig, jeg ville være sikker på du var okay. Jeg er sikker på du ville ha’ gjort det samme for mig, hvis det skete for mig.” han grinede og kiggede ned.

 

”Ved Justin det?”

 

”Om det med babyen? Nej.” han rystede på hovedet, ”Han er til sin koncert lige nu, han kommer for at se dig i morgen. Scooter ved det dog. Han lovede mig ikke og sige noget, men at lade det være op til dig, om du bestemmer dig for at beholde det. Eller at fortælle ham det.”

 

”Det tog overhånd, det gjorde det hele, du hader mig sikkert. Scooter hader mig sikkert mere, uden tvivl.”

 

”Jeg ville ikke bekymre mig om os. Det her sårede virkelig Justin. Han tog en risiko ved at tage derhen og redede dagen, slog den fyr. Hvad hvis det kom i medierne Blaine? Hvad hvis ungen begynder med at snakke? Var!” han rejste sig op, da han hævede stemmen.

 

Jeg begyndte med at græde. ”Jeg ved det. Jeg er ked af det! Er du klar over hvor dårlig jeg har det?! Jeg ville ønske jeg døde! Det ville være nemmer for alle sammen!”

 

”Lad være med at snakke sådan!”

 

”Jeg sårede Justin. Jeg sårede ham. Jeg lovede mig selv og ham, at jeg aldrig ville såre ham eller lave rod i det… og se hvad jeg har gjort. Jeg fortjener ham ikke. Jeg fortjener intet af det her. Jeg… jeg elsker ham så meget og jeg gjorde det her… jeg-” jeg begyndte med at græde endnu mere. Ryan satte sig ned på sengen og tog armene om mig.

 

”Det okay sh, slap af.”

 

Vi drejede begge hovedet, da vi hørte et bank på døren. Det var en læge.

 

”Undskyld vi afbryder, vi vil bare gerne lige snakke med Blaine.”

 

Ryan nikkede, rejste sig fra sengen og satte sig tilbage i stolen. Jeg smilede, da jeg så min mor komme ind igen.

 

Hun gik over til mig og tog min hånd, mens vi vendte vores opmærksomhed mod lægen.

 

”Okay. Siden du kun er et par uger henne, så har alkoholen ikke nogen effekt på babyen. I hvert fald ik’ nogen dårlig effekt, men vi vil gerne tage en ultralydsscanning, okay?” jeg nikkede.

 

Jeg klemte min mors hænder og kiggede nervøst på hende.

 

En sygeplejerske rullede ultralydsscanningsbordet ind i rummet og parkede den ved siden af min seng. De tog mit hospitalstøj op så min mave var synlig. De sprøjtede noget gelé ud på min mave som fik den til at ryste, det var koldt og det føltes klamt.

 

Jeg drejede mit hoved for at kigge på skærmen.

 

”Kan du høre den lyd?” sagde lægen og kiggede over på mig. Jeg nikkede.

 

”Det er din babys hjerterytme, den lyder rigtig sund. Det ser ud til du har en lille kæmper.”

 

Jeg smilede svagt.

 

”Og der er din baby.” sagde lægen, mens han pegede på skærmen.

 

Mit ansigt lyste op da jeg så den lille bønne formet ting på skærmen. Det var min baby.

 

Jeg vendte hovedet og kiggede smilende på min mor også tilbage på skærmen. Jeg tog min hånd op på skærmen.

 

Min mor havde ret, jeg var allerede forelsket i min baby. Jeg var stadig usikker på hvad fremtiden ville bringe for mig, for babyen. I det her øjeblik ville jeg ikke skille mig af med babyen. Selvom det var en fejl, men hvad nu hvis det vidste sig at blive perfekt?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...