Could it really be? |Justin Bieber|

Da Blaine får billetter til en Justin Bieber koncert i fødselsdagsgave af hendes kæreste, er hun mere end spændt. Men efter koncerten kommer de op og skændes og Zain slår hende, og hvem er det der er der for at redde hende fra at blive slået igen? Justin Bieber. Da Justin lader Blaine blive i hans tour bus og på hotellet med dem, sker der ting som Blaine aldrig troede ville ske, specielt ikke med Justin Bieber. Bog et af "Could it really be?" serien.

58Likes
97Kommentarer
41049Visninger
AA

38. Mac og vores farvel

Den her uge gik hurtig. Jeg havde håbet den ville trække ud.

 

Vi lavede heller ikke særlig meget, udover at bowle. Jeg hjalp Erin med aftensmaden nogle aftner, tog børnene med til legepladsen, vi havde en lille pool party, Justin og hans far brugte meget tid sammen, Bailey og Jazzy var hele tiden sammen, vi besøgte Justins bedsteforældre og hans bedstemor viste mig babybilleder og hjemmevideoer af ham. Alt i alt var den en rigtig god uge.

 

Før vi skulle af sted, bestemte mig og Justin at tage i indkøbscentret. Først var Justin ikke helt tryg ved at skulle ud i offentligheden, men så ringede han til Scooter der sagde vi ikke måtte gøre kæreste ting som at holde i hånden, kysse, osv. Det var noget lort, men vi var ikke klar til at komme ud i offentligheden og alle kendte mig også som den mærkelige pige der var blevet set sammen med Justin Bieber.

 

Da vi ankom til centret gik Justin direkte over til skoforretningen. Jeg gad ikke rigtig stå mellem alle mulige fyre og deres sko, så jeg gik over til dyreforretninger der lå skråt overfor.

 

Jeg smilede, bukkede mig ned og tog en lille hundehvalp der var i et åben bur. Jeg begyndte med at grine da den slikkede mig i hovedet.

 

”Aaw, kan du godt lide mig? Du er en sød én.” jeg smilede og gav den et kys på hovedet, hvorefter jeg kælede med den.

 

”Fået en ny ven?” hørte jeg det kom bag mig. Jeg vendte mig rundt og så Justin stirre på os begge to.

 

Jeg smilede nikkende. ”Er han ikke sød? Jeg tror jeg er forelsket i ham.”

 

Justin grinede, rakte armen ud og klappede hunden. ”Vil du gerne have ham?”

 

”Hvad?”

 

”Jeg køber ham til dig.” han smilede.

 

”Er du seriøs? Helt seriøs?” han nikkede og grinede.

 

”Ja Blaine.”

 

”Ja. Jeg vil gerne have ham!” sagde jeg, mens jeg begyndte med at hoppe op og ned.

 

”Ok ok. Slap af.” han grinede, da han tog hunden fra mine hænder og gik op til kassen.

 

Jeg stod og kiggede, da en gruppe af piger samlede sig foran dyreforretningen, stirrede og pegede. Justin prikkede mig på skulderen og gav min hvalpen.

 

”Hvad vil du kalde ham?”

 

Jeg trak på skuldrene. ”Det ved jeg ikke. Men vi har fået tilskuere.” sagde jeg, mens jeg bevægede hovedet overmod gruppen af piger.

 

Han vendte sig, kiggede og vinkede til pigerne der fik dem til at skrige og fnise. ”Bare ignorer dem. Vi kan gå et andet sted hen, hvis du vil? Vi kan tage hen til hundeparken, hvis du vil?”

 

Jeg nikkede og gik overmod dørene med hvalpen i mine hænder mod mit bryst. Jeg vendte mig rundt og opdagede Justin ikke var bag mig. Jeg kiggede på gruppen af piger og så han tog billeder med dem og krammede. Jeg kunne ikke andet end og smile, da nogle af pigerne begyndte med at græde og han trøstede dem. Han elskede virkelige sine fans og de elskede ham til langt over skyerne.

 

Jeg skubbede døren åben, gik over til Justins bil, stillede mig ved siden af den og ventede på ham.

 

”Hmm… hvad skal jeg mon kalde dig?” jeg smilede ned til hvalpen og strøg den. ”Hvad med Mac. Kan du lide navet Mac?” jeg grinede, da den begyndte med at vrikke med halen og kyssede min arm. ”Så bliver det Mac.” jeg smilede og plantede små kys på toppen af hans hoved.

 

”Klar skat?” jeg hoppede lidt, da jeg hørte Justins stemme bag mig.

 

”Ja.” jeg satte mig ind i bilen, efter han åbnede den for mig. Jeg tog selen på, lagde Mac på mine lår og strøg ham.

 

Justin satte sig ind og gjorde samme rutine som jeg, på nær det med hunden.

 

”Har du fundet et navn endnu?” spurgte han, mens han rakte hånden over og strøg ham.

 

”Vi er blevet tilfredse med navnet Mac.” jeg kiggede smilende over på Justin.

 

”Mac… hmm… jeg kan godt lide det.” han smilede, startede bilen, kørte ud af parkeringspladsen og ned ad gaden.

 

Bilturen var ikke så lang, kun 15 minutter.

 

Vi parkerede ved parken ved siden af søen. Der var gynger og hvad der lignede en sandkasse til små børn. Der var ingen andre her end os, hvilket var rart.

 

Jeg holdt fast i Mac, mens jeg steg ud af bilen. Jeg gik over til et træ og satte ham ned.

 

”Nu løber du ikke væk fra mig.” jeg smilede, gik over til en af gyngerne og satte mig på den.

 

”Skub mig skat.” sagde jeg, mens jeg viste Justin han skulle komme over til mig.

 

Han tog fat i sine bukser og løb smilende over til mig. ”Alt for dig skat.”

 

Jeg løftede mine fødder, da han trak mig tilbage og skubbede mig fremad. Jeg begyndte med at skubbe fra med mine fødder, så jeg kom højere op.

 

Justin gik over til den anden gynge, satte sig og kiggede ned på sine fødder mens han sparkede til jorden.

 

Jeg kiggede over mod træet for at se om Mac stadig var der, det var han, tyggende på en pind så det ud til.

 

Jeg sukkede og vendte min opmærksomhed mod Justin. ”Hvad er der galt?”

 

Han trak på skuldrene. ”Ik’ rigtig noget.”

 

”Justin… fortæl mig det.” sagde jeg, mens jeg prøvede at sænke farten.

 

”Jeg skal tilbage på turne. Jeg har det dårligt over at lade min fans i stikken, men det var det værd for at være sammen med dig. Og efter den her uge skal jeg krydse verden for at starte min internationale turne og jeg er væk i tre måneder.” han kiggede over på mig. Jeg kunne se tristheden i hans øjne. ”Jeg vil ikke forlade dig Blaine… det er tre måneder og en uge jeg ikke ser dig. Ved du hvor hårdt det bliver for mig?”

 

Jeg kiggede ned og tog en dyb indånding. ”Jeg tager med dig, den uge din turne er her, men når den internationale turne starter, så tager jeg ikke med. Altså jeg kan ikke pga. skolen. Men jeg kan ringe til dig hver dag, lige meget hvor meget det koster. Vi kan også Skype.” jeg smilede, rakte over efter hans hånd og tog den. ”Vi skal nok få det til at fungere, hvis du vil. Jeg ved godt det bliver hårdt, men jeg har ventet 17 år på at finde min soul mate, så jeg tror godt jeg kan klare 3 måneder.”

 

Han grinede, rejste sig op, gik ind foran mig, tog mine kinder i sine hænder og lænede sig ned for at kysse mig.

 

”Du er fantastisk skat. Det her er derfor jeg elsker dig så meget.”
 

Jeg smilede. ”Godt.” jeg tog mine arme omkring ham og krammede ham med lukkede øjne. ”Jeg savner dig allerede og ugen er ikke engang ovre endnu.”

 

Han sukkede. ”Jeg ved det skat. Føler det samme.”

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

­­­

”Jeg kommer sådan til at savne dig Jazzy. Også dig Jax.” sagde jeg, da jeg tog mine arme om dem begge to. ”I vil ikke glemme mig, vel?” de rystede begge på hovedet, jeg smilede. ”Godt.”

 

Vores fly lettede snart, så det var på tide at sige farvel. Jeg kunne mærke Justin ikke ville forlade hans far.

 

Bailey ville heller ikke forlade Jazzy, men vi lovede de nok skulle få hinanden at se igen. De byttede begge Barbie dukker så de ville have en del af hinanden.

 

Jeg sagde farvel til Erin og Jeremy. Krammede dem og takkede dem for at vi måtte være der også var vi taget af sted.

 

Vores lille ’run away’ ferie var ovre. Men måske var det bedre på denne måde, måske ville tingene endelig bliver okay.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...