Could it really be? |Justin Bieber|

Da Blaine får billetter til en Justin Bieber koncert i fødselsdagsgave af hendes kæreste, er hun mere end spændt. Men efter koncerten kommer de op og skændes og Zain slår hende, og hvem er det der er der for at redde hende fra at blive slået igen? Justin Bieber. Da Justin lader Blaine blive i hans tour bus og på hotellet med dem, sker der ting som Blaine aldrig troede ville ske, specielt ikke med Justin Bieber. Bog et af "Could it really be?" serien.

58Likes
97Kommentarer
41049Visninger
AA

39. Kvalmende farvel

Da vi ankom til lufthavnen satte vi os ind i lobbyen, mens jeg ringede til min mor, for at sige hun skulle hente os. Scooter sagde det ville være nemmere hvis vi landede i mi by. Mor havde været tilbage i et par dage. Jeg har ignoreret hendes opkald for jeg ved jeg får ordentlig med skæld ud når jeg kommer hjem.

 

Jeg vendte mit hoved og så at Justin var sammen med en gruppe, hvor han signerede ting og tog billeder.

 

Jeg tog en dyb indånding da min mor tog telefonen.

 

”Hallo?”

 

”Hej mor. Vi er i lufthavnen, kan du komme og hente os? Jeg ved godt jeg er ude på dybt vand, men kan du vente med at give mig den store tur til jeg kommer hjem?” jeg kiggede ned på mine fødder, mens jeg snakkede.

 

”Ja. Jeg er der snart. Vær sød at gå ud foran tak.”

 

”Okay.” jeg lagde på, puttede min mobil i lommen, rejste mig, tog mine tasker og tog buret Mac var inde i. Mor ville heller ikke blive alt for glad med det med hunden.

 

”Justin!” prøvede jeg at kalde over gruppen.

 

Han vendte sig langsomt. Jeg viste ham han skulle komme over til mig. Han nikkede og signerede de sidste af pigernes CD’er, sagde farvel og løb over til mig.

 

”Ja?”

 

”Min mor kommer og henter os. Vi skal vente ude foran.”

 

”Alright.” han bøjede sig ned, tog sine ting, tog Bailey i hånden også gik vi ud foran.

 

”Er du i problemer med din mor?”

 

Jeg nikkede, ”Ja. Og Mac hjælper heller ikke på det.” jeg sukkede og lænede mig op ad søjlen.

 

”Jeg er sikker på det da ikke kan være så slemt. Det ikke fordi det kun var jer to.”

 

”Det tror jeg hun tror det er. Hun vil ikke tro på vi har været sammen med dig.” jeg løftede mine øjnbryn ad ham.

 

”Åh.” sagde han, da han vendte hovedet.

 

Der gik 5 minutter før min mor kom.

 

Jeg sukkede og gav mine tasker til Justin, så han kunne putte dem i bagagerummet. Jeg bøjede mig ned, åbnede buret, tog ham ud, holdte ham mod mit bryst og gav buret til en af de lufthavns folket der stod udenfor. Det var deres bur, ikke vores.

 

Jeg åbnede passager sidens dør, kravlede ind og satte ham på mit skød.

 

”Hvad er det?” sagde min mor i en hård tone.

 

”Det er en hund mor. Justin gav os den!” sagde Bailey, mens hun tog selen på.

 

”Just-” min mor stoppede, da hun vendte sig rundt og så Justin sad ved siden af Bailey.

 

”Hej frue. Rart at møde dig.” Justin smilede og vinkede forsigtigt til hende.

 

”Åh, rart at møde dig også.” sagde min mor nervøst, vendte sig rundt og kiggede på mig.”


”Hvad sagde jeg.” jeg kiggede ned på Mac og begyndte med at snakke med ham-

 

Min mor startede bilen og kørte mod vores hus. Vi ankom inden for 10 minutter.

 

Malcolm og Justin hjalp os med at få tingene ind i huset. Jeg tror stadig mor var i chok, for hun sagde ikke særlig meget.

 

”Er I sultne? Det er næsten aftensmad tid.”

 

”Ja.” jeg nikkede og kiggede over på Justin der stod nervøst med sine hænder i bukselommerne. Han vendte sig mod mig og smilede.

 

”Hvor er den hun dog sød!” sagde Malcolm, da han bøjede sig ned og legede med ham.

 

Min mor rullede med øjnene og rystede på hovedet. Hun vendte sig mod køkkenet, ”Blaine gå ovenpå og pak dine ting ud, tak.”

 

”Okay.” jeg tog mine tasker og gjorde tegn til Justin om at følge efter mig. Vi gik ovenpå og ind på mit værelse. Jeg smed mine tasker på sengen, åbnede dem og sukkede.

 

”Hvorfor skulle du absolut købe så meget til mig?” grinede jeg, vendte mig rundt mod Justin der nu sad for enden af min seng og kiggede rundt på mit værelse.

 

Han trak på skuldrene, ”Undskyld. Du er min pige og jeg vil bare dit bedste.”

 

Jeg smilede, tog mit beskidte tøj og smed det i min vasketøjskurv på værelset.

 

Jeg tog min hånd op til munden og følte jeg blev dårlig.

 

”Oh my god.”

 

”Er du okay?” sagde Justin, mens han rejste sig op.

 

Jeg nikkede, ”Ja. Jeg brækkede mig bare næsten ud over hele gulvet.” jeg grinede lidt, gik tilbage til min seng og tog noget tøj.

 

”Vil du give mig de bøjler der hænger i mit skab?”

 

Justin nikkede, gik over til skabet og tog mine bøjler.

 

”Værs’go.” jeg tog bøjlerne, hængte mit tøj på dem og hængte dem tilbage i skabet.

 

Da jeg var færdig væltede jeg ned i sengen og lukkede mine øjne.

 

Jeg kunne mærke Justin kravlede op på mig. Jeg smilede og åbnede mine øjne.

 

”Kan jeg hjælpe dig Hr. Bieber?” jeg tog mine arme om hans nakke, mens han smilede til mig.

 

”Det tror jeg.” han blinkede og grinede lidt. ”Din mor virker da ikke sur.”

 

”Jeg tror hun er chokeret over at du er her, og at jeg ikke har løjet.” jeg grinede.

 

”Det ville jeg også være, hvis jeg var hende.” han smilede, lænede sig ned og kyssede mig.

 

”Blaine!”

 

Jeg satte mig hurtigt op og ramlede ind i Justins hoved. Han hoppede hurtigt af mig og tog sig til hovedet, det samme gjorde jeg.

 

Min mor stod i døren og kiggede på os. ”Øh, der er en mand her der gerne vil snakke med dig Justin.” mor kiggede på Justin, tilbage på mig også forlod hun værelset.

 

Jeg lukkede mine øjne. Det her ville jeg høre om senere.

 

”Det er da sikkert og sige din mor hader mig nu, hvis hun ikke allerede gjorde det.” Justins øjne blev store, da han rejste sig fra sengen og tog min hånd.

 

”Jeg er ked af det med dit hoved.” sagde jeg, mens jeg grinede.

 

Han kyssede mig på panden og flettede vores fingre. Vi gik ud af værelset og nedenunder.

 

Scooter stod i hoveddøren. Han kiggede op på os, da vi gik ned ad trappen. Jeg trak min hånd væk fra Justins og ind til mig selv.

 

”Hey Scoot!” Justin smilede og krammede ham. Scooter smilede og krammede tilbage.

 

”Hvordan var jeres lille ferie?” han løftede et øjenbryn og kiggede på mig og Justin. ”Jeg skal lige snakke med jer to, hvis det i orden og med Blaines forældre selvfølgelig.” han vendte sig mod min mor og hun nikkede.

 

”Okay. Lad os snakkede i spisestuen herover.”

 

Vi gik over i spisestuen og satte os ned ved bordet.

 

”Justin du har misset 2 shows, svigtet en masse fans. Vi fortalte dem du var syg, de troede på det men du er nød til at gøre op med de to shows og aldrig gøre sådan noget her igen. Okay? Folk regner med dig.”

 

Justin tog sit hoved ned og kiggede ked af det op, ”Jeg ved det godt og jeg er ked af det. Det er jeg virkelig. Du ved hvor meget jeg hader at sviget folk, specielt mine fans. Jeg skal nok gøre det godt igen. Men jeg vil ikke have dig til at tro det var Blaines ide, for det var min. Hun sagde kun ja til at komme med. Men jeg har gjort det helt forbi med Selena og jeg spurgte Blaine om hun ville være min kæreste…”

 

Min mor kiggede chokeret på mig.

 

”Okay. Hvis I er seriøse med jeres forhold, så bliver nød til at finde en måde og fortælle det til medierne.”

 

Vi nikkede begge og kiggede smilende på hinanden.

 

”Du har et show i morgen og hele ugen indtil lørdag. Så vil vi tage af sted på den internationale turne.”

 

”jeg ved det. Vi tænkt-”

 

Jeg rejste mig hurtigt med hånden for min mund og løb ud af rummet, som fik Justin til at stoppe med at snakke og alle til at kigge på mig.

 

Jeg løb ud på badeværelset, bøjede mig over toilettet og brækkede mig.

 

Jeg rejste mig efter jeg var færdig og rullede ud. Jeg hoppede, da jeg mærkede nogen rørte ved mig.

 

”Er du okay?” spurgte Justin, mens han tog en hånd på min pande.

 

Jeg nikkede, ”Ja. Jeg må være blevet syg efter min mangel på søvn.”

 

Han rynkede panden og tog sine arme om mig. ”De gode nyheder er at Scooter sagde du godt måtte komme med os og din mor indvilligede i at du måtte komme med, hvis havde et vågent øje på dig.”

 

Jeg trak mig væk og kiggede smilende op på ham, ”Virkelig?” han nikkede, ”Ja!” jeg grinede og tog mine arme om ham igen.

__________________________________________________________________________________________________

Scooter havde bestemt sig for at blive til aftensmaden. Mor og Malcolm var endelig begyndt med at være imødekommende overfor ham.

 

De snakkede om sjove ting der var sket på turneen. Justin tilføjede nogle ekstra ting indimellem sætningerne, der fik alle til at grine.

 

Jeg tog min hånd ned på maven og den anden hånd på min hånd. Jeg tog mit hoved ned og lukkede mine øjne. Jeg havde det ikke godt. Min mave gjorde ondt. Jeg følte jeg skulle kaste op hvert minut. Jeg må ha’ fået en virus eller sådan noget.

 

”Er du okay?” spurgte min mor, mens hun tog sin hånd på min pande.

 

Jeg rystede på hovedet, ”Nej…” jeg lukkede mine øjne igen, mens jeg kunne mærke jeg faldt af stolen.

 

”Oh my god.” sagde min mor, mens hun hoppede af stolen og greb mig så jeg ikke ramte gulvet.

 

Justin hoppede hurtigt op af sin stol og tog mig op. ”Blaine, baby! Er du okay?”

 

”Ja…” sagde jeg svagt. ”Jeg har det bare ikke så godt.”

 

Justin kiggede bekymret over på min mor.

 

”Tag hende med op på værelset, så du sød Justin. Jeg kommer med noget medicin.” min mor rejste sig og løb over mod køkkenet.

 

Scooter gik over til Justin, ”Justin kom så. Vi tager hende med ovenpå som hendes mor sagde.”

 

Justin lignede en der skulle til at græde. Lige før jeg lukkede mine øjne, smilede jeg til ham.

 

Da jeg vågnede op, stod alle rundt om mig.

 

Jeg satte mig langsomt op og kiggede på dem med smalle øjne. ”Hvad sker der?”

 

”Du besvimede skat.” sagde Justin, mens han satte sig ved siden af mig og strøg sin hånd ned ad min kind. ”Du skræmte mig halvt til døde.” han smilede svagt og tog sine arme om mig.

 

”Du skræmte os alle.” sagde Scooter og smilede lidt.

 

”Det jeg ked af. Jeg har det bare ikke særlig godt. Min mave gør stadig lidt ondt.” jeg rynkede panden og kiggede over på min mor.

 

Hun smilede blidt til mig, men så snart hun begyndte med at snakke, slørede det for mig. ”Jeg vil ikke have du er sur på Blaine, men jeg sagde at jeg hellere vil have dig til at blive hjemme i stedet for at tage med Justin. Hvis du er syg vil jeg gerne være ved dig. Jeg vil gerne have du bliver hjemme.”

 

”Men mor…”

 

”Du skal ikke skændes med din mor skat. Jeg er enig med hende. Det er vi alle. Hvis du blev syg, mens du var med på turne og din mor var mange kilometer væk, så ville det ikke være så godt. Jeg vil prøve og komme og besøge dig inden jeg tager af sted, okay? Jeg lover dig at jeg ikke forlader landet uden at se dig først skat.”

 

Jeg bed mig nikkende i underlæben og følte mine øjne blev fuldt med vand.

 

”Lad være med det.”

 

Jeg tog en dyb indånding, tørrede mine øjne og smilede. ”Lad være med hvad? Jeg har det fint.”

 

Justin rystede på hovedet, lænede sig ned og kyssede mig. ”Det her stinker og det kommer til at gøre ondt at være så langt væk fra dig, bekymre mig om dig. Men jeg ved vi godt kan klare det og jeg ved du nok skal få det godt igen. Det skal nok gå det hele, det lover jeg.”

 

Jeg nikkede og kyssede ham hurtigt før han rejste sig fra sengen.

 

”Jeg skal gå nu.” han sukkede, ”Jeg elsker dig Blaine. Jeg ringer til dig senere, okay?”

 

Jeg kunne mærke mine øjne blev fuld med vand igen, ”Jeg elsker også dig Justin.”

 

Med et blink og et smil var han væk.

 

Jeg havde det ikke godt med ikke og kunne komme med ham og være sammen med ham, men jeg kunne ikke diskutere med min mor om det, for så ville hun vinde.

 

Jeg sukkede, rullede om på siden og lukkede øjnene. Jeg ville bare sove indtil jeg kunne se ham igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...