Could it really be? |Justin Bieber|

Da Blaine får billetter til en Justin Bieber koncert i fødselsdagsgave af hendes kæreste, er hun mere end spændt. Men efter koncerten kommer de op og skændes og Zain slår hende, og hvem er det der er der for at redde hende fra at blive slået igen? Justin Bieber. Da Justin lader Blaine blive i hans tour bus og på hotellet med dem, sker der ting som Blaine aldrig troede ville ske, specielt ikke med Justin Bieber. Bog et af "Could it really be?" serien.

58Likes
97Kommentarer
41019Visninger
AA

4. Koncerten

Vi ventede i over 30 minutter, så stod vi endelig foran i køen og vi gav vores billetter til billetdamen. Det var ikke særlig svært og finde vores pladser, vi skulle sidde på tredje række, hvilket der var fantastisk. Altså, det er da bedre end ikke nogen sidepladser på gulvet, ikke? Da jeg kiggede rundt, var det klart for mig at jeg var den ældste pige i arenaen, pånær forældrerne der var her med deres døtre. Men det så ikke ud til at der var nogen 17-årige piger her, eller ældre. 

 

Jeg tog min mobil ud af lommen og kiggede på klokken.. den var 7.11, det betyder at når som helst kunne jeg høre musikken og han ville komme ud!

 

Og jeg havde ret! På mindre end et minut, efter og have hørt musikken, blev arenaen fuldt med skrig fra millioner af piger. Jeg kiggede over på Zain og så han grinte og jeg kunne heller ikke gøre andet end og grine lidt. Zain var ikke så interesseret, han sad med hans mobil. Det genere mig egentlig ikke. Jeg vendte hovedet tilbage mod scenen og jublede, da jeg så Justin kom ud. Han var så meget sødere i virkeligheden, kunne jeg ikke holde op med at tænke, men jeg var lidt langt væk, men jeg er sikker på mine øjne ikke bedrager mig. 

 

Jeg sang med på alle sangene han sang, svajede mine hænder i luften, og havde den bedste tid i mit liv. Men før jeg vidste af det, var koncerten forbi. Jeg var faktisk ked af det, jeg ville ikke have det skulle slutte så hurtigt. Jeg kiggede ned på min mobil, og fandt ud af klokken var 10.00, det føltes kun som en time for mig.

 

Vi ventede lidt med at gå ud, til de andre var gået. Jeg flettede mine fingre ind i Zains, da vi gik mod bagdøren i stedet for den foran, vi ville ikke gå med alle de piger. Jeg lænede mit hovedet mod hans skulder da vi gik ud af døren og ned af fortovet mod parkeringspladsen. Jeg skævede over mod hans mobil og jeg så han skrev 'Du er sød skat' jeg stoppede straks med at gå, trak min hånd væk fra hans og kiggede rasende på ham.

 

"Hvad fanden Zain! 'Du er sød skat'? Hvem fanden var det til, var?" 

 

"Hvorfor kigger du på min mobil? Stoler du ikke på mig? Og kan det ikke gøre ligemeget, du er min kæreste, og ingen anden!" råbte han ad mig, jeg kiggede ned og rystede langsomt på hovedet. 

 

"Jeg ved det med de andre piger, Zain, og jeg er træt af det du gør mod mig..." 

 

"Gør mod dig?! Ved du hvad du gør mod mig?! Jeg kan ikke engang røre dig, uden du siger nej eller skubber mig væk! I det mindste giver de efter for mig." jeg kiggede på ham, mens min mund faldt åben.

 

"Jeg er ikke klar!" råbte jeg.

 

"Du vil aldrig blive klar, Blaine! Det er som om jeg skal tvinge dig, eller sådan noget..." lige i det øjeblik, mærkede jeg, at han tog fat om min talje og trak mig tættere på ham. Jeg puttede mine hænder på hans bryst og prøvede at skubbe ham tilbage, men han var stærkere end mig, så det hjalp ingenting. Jeg gjorde alt hvad jeg kom i tanke om, jeg lænede mit hovede forover og bed ham i armen. Med et råb, tog han sin arm tilbage og jeg kunne mærke hans hånd slå mig på kinden, hårdt. Jeg begyndte med at græde, da jeg tog min hånd op på kinden, men jeg hørte nogen der råbte efter Zain...

 

"STOP. LAD HENDE VÆRE!" 

 

Nogen rev hurtigt Zain fra mig og jeg faldt sammen på jorden, lænede min ryg op i mod et hegn og kiggede ned da jeg holdt min hånd på kinden. Jeg lukkede mine øjne, og kunne mærke tårerne var på vej, jeg blinkede virkelig hårdt og kiggede op og så Justin... Justin Bieber råbte og skubbede til Zain, forstilte jeg mig bare det her? Fik slaget mig til at se syner? Nej... det kunne den ikke, kunne den?

 

Jeg rejste mig langsomt op og løb over til Zain. "Stop Zain! Stop!" han skubbede mig væk og fik mig næsten til at falde ned på jorden.

 

"Hold fingrene fra hende!" 

 

"Hvorfor skal du fortælle mig hvad jeg skal gøre?! Du er bare en dum wanna be kendt, gå hen og signere mere lort til dine små pige fans og bland dig udenom det her!"

 

"Nej! Jeg foreslår du skrider af helvede til, inden jeg ringer til politiet!"

 

"Whatever." sagde Zain og begyndte med at gå væk, mens han gav Justin fingeren. Jeg kiggede over på Justin, mens jeg holdt mig på kinden. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, eller jeg kunne ikke snakke. Det var svært og tro, at det her lige skete. 

 

"Er du okay?" Justin stirrede på mig og jeg var mundlam. Det her kunne ikke være ske... kunne det... min hjerne blev ved med at sige det ikke var sandt, indtil jeg rystede på hovedet og fandt ud af, at han rent faktisk stod der, lige foran mig. 

 

Jeg rømmede mig, "Yeah, je-jeg har det fint." sagde jeg og lød en blidt suk komme ud. 

 

"Er du sikker? Fra hvad jeg kan se, slog han dig ret hårdt." Justin tog min hånd væk fra kinden og holdt den i hans, mens han gned sine fingre blidt hen over min kind. Jeg stirrede på ham og jeg havde aldrig lagt mærke til hvor brune hans øjne virkelig var, de var virkelig... hypnotiserende.

 

"Her, kom med mig." sagde han med et blidt smil, vinkede med hovedet og begyndte med at gå, jeg fulgte langsomt efter ham. Han tog mig med hen til sin bus, åbnede døren, vinkede med hånden om at jeg skulle gå ind, jeg tøvede, men gik op ad trinene og ind i bussen. 


"Sæt dig ned, så du sød." han pegede på sofaen, mens han gik forbi mig, åbnede den lille fryser, tog en ispose, gik over til mig og satte sig ned. Han puttede forsigtigt isposen på min kind, jeg hoppede en lille smule da jeg mærkede kulden fra den. Jeg hørte et lille kluk fra ham og jeg puttede langsomt min hånd på hans. Men han flyttede den ikke så hurtigt som jeg troede han ville. I stedet lod han den blive der, stirrede ind i mine øjne og i det øjeblik, føltes det som om mit hjerte gik i stå og min mave begyndte med at flimre... skete det her virkelig?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...