Could it really be? |Justin Bieber|

Da Blaine får billetter til en Justin Bieber koncert i fødselsdagsgave af hendes kæreste, er hun mere end spændt. Men efter koncerten kommer de op og skændes og Zain slår hende, og hvem er det der er der for at redde hende fra at blive slået igen? Justin Bieber. Da Justin lader Blaine blive i hans tour bus og på hotellet med dem, sker der ting som Blaine aldrig troede ville ske, specielt ikke med Justin Bieber. Bog et af "Could it really be?" serien.

58Likes
97Kommentarer
41061Visninger
AA

28. Jeg føler nøjagtig det samme

Jeg må være faldet i søvn, fordi Justin rystede min arm.

 

"Vågn op skat! Vågn op!"

 

Jeg satte mig op og knubbede mine øjne mens jeg gabte. Jeg sukkede og vendte mig mod Justin. Det var mørkt, det må være sent. Han så overhovedet ikke træt ud, han så fejlfri ud som altid. 

 

"Du var i en dyb søvn." han grinede, kyssede min pande og lagde hånden på min kind.

 

Jeg smilede, "Jeg snorkede ikke, vel?"

 

Han rystede på hovedet. "Nej, men du snakkede." han smilede smørret. 

 

"Åh nej! Hvad sagde jeg?" jeg dække mit ansigt med mine hænder og lod et støn komme ud. 

 

Han grinede, tog mine hænder væk fra mit ansigt og holdt dem i hans, "Alt du sagde var mit navn. Det kun Gud der ved hvad du drømte." han blinkede til mig, som fik mig til at rødme. 

 

Jeg rystede på hovedet og skiftede hurtigt emne, da jeg kiggede tilbage på Bailey som sov sødt.

 

"Hvor lang tid har hun sovet?"

 

"Kun 20 minutter. Mig og hende snakkede og sang, så faldt du i søvn. Det var faktisk ret forbløffende." han smilede og kiggede tilbage på Bailey. "Men vi bliver nok nød til at vække hende, for jeg har fået et hotelværelse. Jeg-"

 

"What?! Gik du ud af bilen? Var der nogen der opdagede dig?" jeg vendte mit hovede og kiggede hurtigt rundt. Vi var uden for Hilton, men der var ingen paparazzier i sigte, kun piccoloer og gæster der gik ind på hotellet. 

 

"Slap af... jeg havde min hætte på, dækkede mit ansigt og sagde til receptionen, at de ikke må sige til nogen jeg er her og holde det stille. Overraskende nok var han enig." han sukkede og kiggede ud af vinduet. 

 

"Okay. Har piccoloerne så taget vores tasker og det med op?" spurgte jeg, da jeg opdagede vores tasker var væk. 

 

Han nikkede, "Ja, nu er det vores tur til at komme ind." han tog hans hætte på og viste jeg skulle gøre det samme. Han åbnede sin dør, gik over til Baileys side, spændte selen op og tog hende op, uden og vække hende. "Shhh, søde, hold hovedet nede, okay?" Han tog min hånd, gav piccoloen bil nøglerne, gik ind på hotellet og ind i elevatoren.

 

"Er vores værelse stor?" spurgte jeg, mens jeg glemte hans hånd og bed mig i underlæben, mens jeg kiggede op på ham. 

 

Han smilede og nikkede.

 

Jeg havde ikke forestillet mig at vi skulle bo på et lille værelse, han lignede ikke sådan en fyr der ville have et lille værelse. 

 

Da dørene åbnede tog vi begge hovedet ned, fulgte efter piccoloen til vores værelse, takkede ham, gav ham nogle drikkepenge og lukkede døren. Det var lige så stort som mit gamle hotelværelse. Dagligstue, køkken og to værelser. Det var bare fantastisk.

 

Justin satte Bailey ned og pegede på en af værelserne. "Jeg har fået dem til at levere en speciel gave på dit værelse, gå ind og kig søde." Bailey havde et stort smil i ansigtet, da hun løb hen mod værelset. Justin grinede blidt, vendte sig mod mig og lagde armene om min talje. 

 

"Og til dig..." han smilede, lænede sig ind og kyssede mig. Jeg smilede mod hans læber og lagde mine arme om hans nakke. 

 

"Jeg elsker dig." hviskede han mod mine læber, som sendte en kuldegysning ned af ryggen. 

 

"Jeg elsker også dig." jeg smilede, gav ham et hurtigt kys og gik forbi ham over mod soveværelset. "Har Justin købt noget til mig?" jeg vendte mig rundt og begyndte med at løbe, da han løb efter mig. Jeg løb forbi Baileys værelse, ind i vores, hoppede op i sengen og landede på en kuffert. Det var ikke en af vores, vores stod ved balkonen. 

 

Jeg satte mig op, kiggede ned på kufferten og tog sedlen der lå der;

                                                       

                                                         Til min kærlighed, fra Justin. 

 

Jeg smilede, vendte mit hovede og så han stod i døråbningen. "Hvad er der heri?"

 

Han trak på skuldrene, gik over til sengen og satte sig på kanten "Bare noget tøj, og nogle ting jeg tror du vil elske." 

 

"Hvornår havde du tid til at købe det?" spurgte jeg, mens jeg lynede kufferten op og så en masse tøj. Min hage faldt og jeg kiggede tilbage på ham. "Justin, bare synet af det her tøj, så ser det virkelig dyrt ud. Altså, jeg tog mit eget tøj med, du behøvede ikke gøre det her..." 

 

Han kiggede ned, mens han tog sin mobil og legede med den. "Yeah, men jeg ville bare gerne gøre noget sødt for dig." 

 

Jeg sukkede, rejste mig fra sengen og gik over til ham, så jeg stod lige foran ham. Jeg tog hans hænder, lagde dem om min ryg og bukkede mig ned, "Justin, bare og være her sammen med mig er sødt nok. Jeg behøver ikke alt der her dyre tøj. Altså, jeg elsker dem, tro mig. Men jeg har aldrig fået en fyr eller mine forældre til at købe dyrt tøj til mig. Jeg er bare ikke vant til det og det får mig til at føle mig lidt underlig." 

 

Han nikkede, "Undskyld skat. Jeg er dog glad for du kan lide dem. Næste gang spørger jeg dig først, okay?" 

 

Jeg smilede og nikkede, "Okay." jeg placerede mine hænder på hans knæ og kyssede ham blidt. 

 

"Åh, og jeg har noget afslørende til dig, til senere." han kiggede på mig, mens han hævede sit øjenbryn og bed sig i underlæben. 

 

Jeg åbnede chokeret min mund, "Justin Drew!" sagde jeg, mens jeg rejste mig op og slog legende til hans arm. 

 

Han lænede sig tilbage i sengen, grinede, tog hans hånd op på sin arm og sagde, "Ouch!"

 

"Sissy, se!" jeg vendte mig rundt og så Bailey holdt på en masse Barbie dukker i hendes arme. 

 

Jeg smilede, gik over til hende og bukkede mig ned, "Har Justin købt dem til dig?" 

 

Hun nikkede smilende op på mig.

 

"Hold da op de er pæne! Hvad siger du til ham?" jeg flyttede mig, så hun kunne se ham. 

 

"Mange tak Justin!!" råbte hun, da hun flyttede hovedet, så hun kunne se på ham. 

 

"Det var så lidt søde! Alt for min favorit pige." han smilede til hende.

 

"Han har købt et te sæt til mig og klæd ud tøj, kom og se B!" jeg grinede og fulgte efter hende ind til hendes værelse, det var lige så stort som vores, men havde en dusin af Barbie dukker over det hele.

 

Bailey placerede dukkerne på gulvet, tog sine kjoler op og holdt den foran mig, så jeg kunne se den. 

 

"Aw, de er så søde!"

 

"Må jeg tage en på nu?" spurgte hun, mens hun klædte sig af. 

 

Jeg grinede og nikkede, "Selvfølgelig Bay." 

 

Jeg drejede hovedet og så Justin snakkede i telefon på vores værelse. Han så en smule nedtrykt ud. Jeg gik over mod værelset, men så lagde han på. 

 

"Et alt okay?"

 

Han nikkede, "Ja, det fremragende. Skal jeg bestille noget mad til jer piger?"

 

Jeg lagde min hånd på min mave, "Ja! Jeg er død sulten!" vi grinede begge to og gik over mod dagligstuen. 

 

"Hvad laver Bailey?" spurgte Justin, mens han tog telefonen på kommoden. 

 

"Hun tager hendes nye kjole på." grinede jeg blidt.

 

Justin smilede, rystede på hovedet og begyndte med at snakke i telefonen, "Øh, ja, vi vil gerne have tre cheeseburgers, pomfritter... og har I sodavand?" 

 

Jeg smilede, gik om bag ham, lagde mine arme om hans mave og kyssede hans skulderblad, mens han snakkede.

 

"Ja, det er i orden. Alright, mange tak." han lagde på, tog mine hænder, lagde dem om hans nakke og placerede hans hænder på mine hofter. 

 

"Jeg er glad for jeg tog med dig." sagde jeg, mens jeg stirrede ind i hans øjne. 

 

Han smilede, "Det er jeg også babe, mere end du aner." 

 

"Hvem snakkede du med i telefonen før?" spurgte jeg, mens jeg lagde mit hovede til den ene side. 

 

Han sukkede, "Min mor, hun ved at vi er løbet væk. Hun sagde hun ikke var glad for det, eller mig, men sagde hun nok ikke skulle sige noget om hvor vi var. Men sagde også at jeg ville komme i store problemer..." 

 

Jeg kiggede ned, "Jeg føler det hele er min skyld. Dig, os, vi ville ikke være i den her situation, hvis jeg ikke havde taget til din koncert, så ville intet af det her være sket. Du ville stadig være glad sammen med Selena og jeg ville ikke ødelægge din karriere..."

 

"Nej skat, stop!"

 

"Hvorfor, det sandt!"

"Nej det er ikke Blaine. Ikke engang tæt på." han tog sin finger under min hage og løftede mit hovede op, så jeg kiggede på ham. "Du aner ikke hvor glad jeg er over og ha' mødt dig. Jeg har aldrig følt sådan her overfor en pige før, ingen. Tror du jeg fortryder det hele? Du tager fejl. Hvis jeg aldrig havde mødt dig, ville jeg aldrig have vidst hvordan ægte kærlighed føles. Ja, jeg elsker Selena, men jeg er ikke forelsket i hende, som jeg er forelsket i dig. Jeg er ligeglad med hvad jeg skal gøre i mit liv eller noget andet. Jeg vil være sammen med dig, for evigt." 

 

Jeg smilede, "Jeg ved ikke hvad jeg skal sige Justin... jeg føler nøjagtig det samme."

 

Han smilede og lagde sine hænder på mine kinder, mens han lænede ind for at kysse mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...