Could it really be? |Justin Bieber|

Da Blaine får billetter til en Justin Bieber koncert i fødselsdagsgave af hendes kæreste, er hun mere end spændt. Men efter koncerten kommer de op og skændes og Zain slår hende, og hvem er det der er der for at redde hende fra at blive slået igen? Justin Bieber. Da Justin lader Blaine blive i hans tour bus og på hotellet med dem, sker der ting som Blaine aldrig troede ville ske, specielt ikke med Justin Bieber. Bog et af "Could it really be?" serien.

58Likes
97Kommentarer
41036Visninger
AA

14. Ingenting af en pige

Efter Justin havde skiftet, gik vi alle ud i bilerne og kørte afsted til arenaen. Vi kom til arenaen, vi gik alle ud, Justin gik over til hegnet, tog billeder med sine fans og signerede ting. Det var sødt, han elskede virkelig de piger.

 

Jeg fulgte efter Scooter ind bag arenaen og nikkede til folk der sagde hej til mig. Hvor pænt af dem, de kendte mig ikke engang og de sagde hej. Jeg elsker når tilfældige mennesker gør det, det var meget pænt. Vi gik ind i et rum der var fuld af sofaer og stole mod væggen. Det var ligesom en fed unges paradis. Jeg satte mig ned i en af stolene og grinede af Ryan og Justin der fjollede rundt. 

 

Jeg vendte min opmærksomhed mod døren, da jeg så Selena komme ind. Hun gik direkte over til Justin, krammede ham og gav ham et kys. Hun vinkede mod mig og jeg vinkede tilbage. Hun så mere munter ud end hun var tidligere, da hun mødte mig. Måske havde Justin snakket med hende.

 

Selena og jeg satte vandret fra hinanden, vi prøvede og have en samtale igang, men det eneste jeg kunne tænke på, var mig og Justin. Det gjorde mig sindsyg, men jeg kunne ikke gøre noget ved det.

 

Så det nu Justin.

 

Justin forlod rummet hurtigt, resten af holdet og Selena. Jeg sad i stolen i et stykke tid, indtil Scooter kom ind.

 

"Du burde komme og se showet." sagde han med et lille smil. Jeg nikkede uden protest, rejste mig fra stolen og gik ud mod scenen. Jeg skubbede mig igennem nogle høje sikkerhedsvagter og kiggede på Justin, der stod på scenen. Jeg sang med, ligesom alle dem ved siden af mig.

 

If I could die in your arms, I wouldn't mind.
Cause every time you touch me, I just die in your arms.
Oooh, it feels so right.
So baby, baby, please don't go, girl.

 

Jeg stod der, mens han sang to sange mere, men så blev mine fødder trætte. Jeg gik tilbage til sidde området og så alle andre var der, så jeg tænkte at showet nok snart var færdig. Jeg satte mig ned på sofaen ved siden af Ryan og begyndte med at snakke med ham. Han var virkelig sød og sjov, ligesom alle fik ham til at se ud. Alle på Justins hold var søde. Han var heldig og have så gode mennesker omkring sig. Jeg var overrasket over Scooter var så sød mod mig, indtil han spurgte, om vi ikke kun snakke privat.

 

"Hvornår tror du din mor kommer og henter dig?" 

 

Jeg trak på skuldrene, "Jeg ved det ikke. Min stedfars mor har det ikke så godt, så min mor og ham tager sig af hende, så jeg er ikke helt sikker..."

 

Han sukkede, "Vi tager videre til Georgia i morgen og Justin vil ikke have du skal blive på hotellet alene, så jeg giver dig lov til at komme med os. Men du skal bare lige vide, at jeg holder øje med dig." mit hjerte holdt op med at slå, da han sagde de sidste ord. Jeg kiggede på ham med store øjne og kiggede på ham, mens han gik tilbage til rummet.

 

Vidste han at der foregik noget? Har Justin fortalt ham det? Nej, det kan ikke have gjort, kan han?

 

Jeg kunne høre Justin var på vej med jubel og ros fra allesammen. Jeg tog fat i hans arm og trak ham væk, "Har du fortalt det til Scooter!?" forlangte jeg. 

 

Justin rystede hurtigt på hovedet og gav mig et underligt blik, han kunne ikke svare, da han var blevet trukket væk af Selena. 

 

Jeg kiggede ned på mine fødder, Selena kunne ikke vide det. Ingen gjorde, undtaget Leonard og det er ikke ligefrem sådan at han kan snakke med Scooter. Jeg sukkede og bestemte mig for ikke at bekymre mig om det, jeg stressede mig selv alt for meget. Jeg blev nød til at slappe af. 

 

Jeg gik tilbage til rummet og jublede sammen med alle de andre, mens de roste Justin og alt muligt. Alle spiste færdig ved borderne og grinede af historier og jokes, Indtil det var tid til at gå.

 

Vi gik alle tilbage til bilerne og fik fortalt, at vi skulle pakke når vi kom tilbage på hotellet, fordi vi rejste videre i nat. Justin lod mig låne en af hans kufferter, som jeg kunne putte alt mit tøj i.

 

Jeg pakkede hurtigt det hele da vi kom tilbage på hotellet og tjekkede efter i alle rum om jeg havde taget det hele med. Jeg lod mine tasker stå i lobbyen, så piccoloerne kunne putte dem på vognene og rulle dem ned til bussen. Jeg sagde farvel til det fantastiske hotelværelse, tog hurtigt et billede af det, så jeg altid ville kunne huske den. Jeg gik ned til elevatoren og stoppede, da jeg så Justin og Selena skændtes, jeg gemte mig hurtigt bag en af vognene  og bukkede mig ned, så de ikke kunne se mig.

 

"Du skal ikke lyve for mig, Justin!" 

 

"Det gør jeg heller ikke Selena! Der er ingenting imellem os, jeg lover dig for, at jeg aldrig ville lade noget komme imellem os."

 

"Hvad mente hun så med 'har du fortalt det til Scooter'? Jeg kan se det på måden du kigger på hende Justin. Jeg vil ikke have hun tager med dig!"

 

"Sel, hun har ingen steder og være!"

 

"Lad hende blive her, hun kommer ikke med, jeg forbyder det. Jeg snakker med Scooter om det!" Selena begyndte med at gå, men Justin tog hendes arm, pressede hende op mod væggen og kyssede hende hurtigt. Jeg kunne mærke en smerte i mit bryst, da jeg så ham kysse hende. 

 

Han trak sig væk og kiggede på hende, "Jeg elsker dig Sel. Jeg giver ikke op pga. en ingenting af en pige." 

 

Ingenting af en pige...

 

Det gjorde ondt.

 

Selena nikkede, tilgav ham også gik de ind i elevatoren, hånd i hånd. Jeg rejste mig op da dørene lukkede og jeg kunne mærke vandet i mine øjne. Ingenting af en pige, var det virkelig sådan han følte om mig, eller sagde han det bare til Selena? Jeg tørrede hurtigt tårerne væk, mens det faldt ned af min kind, gik over mod elevatoren og trykkede på ned knappen. Jeg kunne ikke lade mig selv græde i gangen og have alle til at komme ud og kigge på mig, som om jeg var dum. Jeg blev bare nød til at smile og leve med det, det er alt jeg kan gøre...


Jeg kom ned til lobbyen, sagde farvel til Marcus og fortalte ham at vi nok ville mødes igen, men velvidende om at det aldrig ville ske, men hvem ved. Jeg gik ud ad dørerne, hoppede ind i bussen, sagde hej til allesammen, satte mig ned i sofaen og kiggede over på Justin der sad ved bordet med hans bærbare. Selena skulle åbenbart ikke med os. Godt, tænkte jeg for mig selv. Jeg havde intet imod hende, eller det burde jeg ikke have, men jeg kunne bedre lide Justin, når hun ikke var der.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...