Could it really be? |Justin Bieber|

Da Blaine får billetter til en Justin Bieber koncert i fødselsdagsgave af hendes kæreste, er hun mere end spændt. Men efter koncerten kommer de op og skændes og Zain slår hende, og hvem er det der er der for at redde hende fra at blive slået igen? Justin Bieber. Da Justin lader Blaine blive i hans tour bus og på hotellet med dem, sker der ting som Blaine aldrig troede ville ske, specielt ikke med Justin Bieber. Bog et af "Could it really be?" serien.

58Likes
97Kommentarer
41013Visninger
AA

6. I bussen

Næste morgen da jeg stod op føltes det som om jeg var blevet ramt af et tog. Jeg var udmattet. Jeg havde ingen ide om hvad klokken var, da jeg endelig faldt i søvn, men det var sent. Jeg satte mig op i sengen, tog mine arme op over hovedet, mens jeg strakte mig og lod en lyd komme ud ligesom en dinosauer. Jeg åbnede øjnene helt og huskede hvor jeg var, så jeg kan regne ud, at alt det der skete, skænderiet og kysset ikke var en drøm. Jeg sukkede, tog min mobil og så jeg ingen beskeder eller opkald havde fået, så min mor har ikke fået mine opkald? Jeg følte mig en smule glad over, at hun ikke havde, så kunne jeg bruge endnu en dag sammen med Justin. Jeg smilede til mig selv, mens jeg stod ud af sengen, tog mine bukser på, gik over til spejlet, ordnede mit hår og makeup, så meget jeg nu kunne.

 

Jeg gik over til døren, tog en dyb indånding, åbnede døren, lukkede den stille bag mig, da jeg ikke vidste om de andre var oppe eller ej. Jeg gik langsomt fremad i bussen og stoppede da jeg så Justin sidde i sofaen, med en kontrollere i hånden og hans stirren op på fjernsynet, på væggen. Jeg sagde blødt et 'ehm', der fik ham til at vende sig mod mig. 

 

"Hej." sagde han med et lille smil, og vinkede hen til sofaen. Jeg gik over til sofaen og satte mig ved siden af ham, med lidt rum imellem os. Jeg lænede mig tilbage i sofaen, krydsede mine arme over brystet og kiggede op på fjernsynet. 

 

"Spiller du Halo? Jeg elsker det spil!" grinte jeg, da jeg tog kontrolleren fra ham og begyndte med at spille.

 

"Hey, hey." grinede Justin, da han prøvede og tage kontrolleren tilbage. Jeg rejste mig hurtigt op, tog kontrolleren højt op i luften og grinte, da han er højere end mig og tog den hurtigt. Vi stod meget tætte på hinanden, næse til næse, jeg bed blidt i min underlæbe, da vi kiggede på hinanden og jeg hørte han sukkede og gik tilbage til sofaen. Jeg gik langsomt tilbage til sofaen og satte mig ned, pillede ved mine negle, for at prøve og lave noget ved den her akavede stilhed.

 

Justin vendte sig mod mig, "Blaine, angående i aftes," jeg vendte hovedet mod ham og stirrede på ham, med ingen anelses om, om han ville sige noget godt eller skidt. "Det var ikke meningen det skulle ha' sket, jeg var bare, ja, jeg ved ikke hvad der gik af mig, jeg vil gerne undskylde for at jeg bare gik sådan." Justins stemme lød oprigtig. Jeg kunne ikke stoppe det smil der kom frem i mit ansigt. 

 

"Det okay Justin, jeg regnede med at det var lige så stort et chok for mig, som det var for dig." Justin smilede og nikkede. 

 

"Jeg er glad for, at du forstår det. Det får mig til at føle mig meget bedre." Justin lænede sig ind og kyssede min kind, som fik mig til at rødme. Jeg kiggede ned, bed i hjørnet af min mund og prøvede at holde det store smil inde, så det ikke kom frem. 

 

Justin rejste sig fra sofaen og gik ud på badeværelset, mens han tog hans bukser op. Jeg lød et lille grin komme ud, dækkede min mund med min håndflade og håbede han ikke havde hørt mig. Han kom tilbage med en hvid t-shirt i sin hånd og kastede den blidt over til mig.

 

"Her, tag den på, siden du ikke har andet tøj med." 

 

"Ta-ak." sagde jeg, da den ramte mig i hovedet, jeg kunne høre Justin grinte. Jeg tog den væk fra hovedet og stirrede på ham, det fik ham til at grine endnu mere. Jeg rejste mig op, puttede min mobil ned i lommen og gik over til badeværelset. Jeg lukkede døren, tog min trøje af og tog den nye på. Jeg fik en hurtig duft af moskus cologne og lukkede mine øjne, smilende. Det duftede af Justin, men selvfølgelig gjorde den det, der var jo hans trøje, men jeg havde aldrig vidst han duftede så godt, før nu. Jeg kiggede på mig selv i spejlet, og studerede t-shirten. Det var lidt for stor til mig, men heller ikke for stor. Det så godt ud. Jeg slukkede badeværelse lyset, åbnede døren og hoppede, da jeg så Justin stod foran døren og holdte to fast food poser. 

 

"Hvad er det her?" sagde jeg, da jeg tog en af poserne fra hans hånd, smilede og kiggede ned i posen, hvor jeg så pomfritter og en burger.

 

"Drengene stoppede for at hente mad, det var der de var alt den tid," sagde han og rullede med øjnene. "og jeg tænkte at du måske var sulten, så jeg kan regne ud, at jeg skal dele." grinede Justin og puffede legende til mig, som fik mig til at smile. 

 

"Tak fordi du tænkte på mig." blinkede jeg og puffede tilbage. "Hvad synes du?" spurgte jeg, da jeg puttede mine arme ud til siden, så han fik en god udsigt. Han grinte, gav mig elevatorblikket og et smørret grin kom over hans ansigt. "Så godt, var?" grinte jeg og skubbede til ham, så jeg kunne komme ud af badeværelset. Jeg gik ud til sidde området og så de samme drenge og piger fra i går aftes, de havde alle noget i deres hænder. Jeg smilede, satte med ned i sofaen, lagde posen mellem mine ben, tog burgeren, pakkede den ud og begyndte med at spise.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Da alle var færdige med at spise, satte vi os alle sammen, sammen og begyndte med at fortælle jokes, synge vers fra Justins sange og tog billeder. Jeg havde det virkelig sjovt, efter og have lært dem alle og kende, følte jeg mig ikke længere uønsket eller akavet mere. Scooter sagde, at vi ville stoppe ved et hotel og at jeg skulle blive der indtil min mor fik fat på mig. Jeg var enig med ham og kiggede over på Justin, han havde et skuffet blik i ansigtet, og puffede til ham med en albue. 

 

"Hvad er der galt?" sagde jeg hviskende, da jeg ikke ville have andre skulle høre det.

 

"Ingenting..."

 

"Du lyver. Jeg er en dronning til at gemme følelser og jeg ved hvordan det ser ud, så fortæl mig det, please." smilede jeg, mens jeg stirrede på ham. 

 

Han smilede og nikkede. "Jeg vil ikke bare lade dig være alene et sted du ikke kender. Jeg føler at jeg, vi, skal blive hos dig, for at sikre du er okay. Men vi vil blive på hotellet i et par dage, så forhåbentlig vil din mor hente dig, før vi tager afsted." sukkede han og skubbede legende til mig. "Du er virkelig sjov og være sammen med, og alle her, undtagen Scooter, ser ud til og kunne lide dig." 

 

"Alle har kun lige mødt mig Justin, jeg er sikker på de ikke kan lide mig særlig meget." grinede jeg, mens jeg rullede med øjnene. 


"Jeg har lige mødt dig, og jeg kan godt lide dig..."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...