Could it really be? |Justin Bieber|

Da Blaine får billetter til en Justin Bieber koncert i fødselsdagsgave af hendes kæreste, er hun mere end spændt. Men efter koncerten kommer de op og skændes og Zain slår hende, og hvem er det der er der for at redde hende fra at blive slået igen? Justin Bieber. Da Justin lader Blaine blive i hans tour bus og på hotellet med dem, sker der ting som Blaine aldrig troede ville ske, specielt ikke med Justin Bieber. Bog et af "Could it really be?" serien.

58Likes
97Kommentarer
41013Visninger
AA

5. Det første kys

Den næste time prøvede jeg og få kontakt med min mor, men havde ingen held. Justin forlod mig aldrig. Han blev ved med at spørge om jeg var okay, om jeg manglede noget. Det var sødt, så meget omsorg han gav mig, men jeg forstod ikke rigtig hvorfor, når han kun lige havde mødt mig. Altså, han møder omkring en million piger hver dag, og ja, jeg er måske en pige i nød, men, jeg er ikke så vigtig for ham...

 

"Kan du stadig ikke få fat på hende?" spurgte han, mens han vendte sig mod mig. Jeg rystede langsomt på hovedet og sukkede. 

 

"Nej, hun arbejder højstsandsynligt eller sådan noget..." jeg lagde mobilen i mit skød. 

 

"Jeg kan spørge om du må blive her i nat." mine øjne blev store og jeg rystede på hovedet.

 

"Nej Justin! Det kan jeg ikke." 

 

"Hvorfor ikke? Jeg føler mig mere tryg, hvis du bliver." han stirrede på mig, "Jeg mener, jeg vil ikke have din kæreste kommer og finder dig og gør dig ondt igen, og sammen med mig, ville det aldrig ske." 

 

Med ham? De ord fik min mave til at vride sig.

 

Jeg nikkede. "Okay." sagde jeg med en svag stemme. Jeg hørte døren til bussen blev åbnet og jeg kiggede over mod den. Justin rejste sig op, og gik over mod en mand, krammede ham og grinte, da flere mennesker kom ind, jo flere blikke landede på mig. Jeg følte mig meget selv bevidst og træt til at ignorer dem, så jeg legede bare med min mobil.

 

"Scooter, det her er-"

 

"Blaine..." sagde jeg, mens jeg bed mig nervøst i underlæben.

 

"Hun var oppe og skændes med hendes kæreste og jeg skilte dem ad, men han blev voldelig, slog hende, efterlod hendes ansigt helt rød og forslået og lod hende bare være der helt alene." sagde Justin og jeg hørte et lille suk fra Scooter.

 

"Kan hendes forældre ikke hente hende?" 

 

"Hun prøvede og ringe, men der var ingen der svarede og hun bor langt væk." 

 

"Jeg ved ikke helt Justin, hvis hun bliver, hvad vil folk så ikke tænke? En eller anden tilfældig JB fan der prøver og stjæle eller erklære noget der skete mellem dig og hende. Det vil ikke være godt." protesterede Scooter. Jeg følte mig en smule såret, han havde en pointe, andre piger ville gøre det, men av.

 

"Sådan er hun ikke." 

 

"Hvordan ved du det Justin, du kender hende knap nok." 

 

"Jeg ved, at da jeg nærmede mig hende skreg hun ikke og løb sin vej, krammede mig eller overhovedet rørte mig. Hun plagede ikke om en autograf eller et billede." Justin kiggede over på mig, med et sødt smil på læben. "Hun sagde næsten ingenting til mig, hun er ikke en skør fan, ligesom de andre piger, hun er anderledes... og det kan jeg lide." 

 

Jeg kunne ikke gøre andet end og smile, jeg har aldrig følte sommerfugle i min mave før, ikke med eller fra andre, og Justin gav mig dem bare sådan ud af ingenting... 'Jeg er anderledes' gentog jeg, om og om igen i hovedet.

 

Scooter sukkede, "Fint. Hun kan blive her, men hun skal sove på sofaen."

 

"Nej! Det vil være for højt for hende, hun kan være i mit værelse, jeg kan fint sove på sofaen." 

 

"Okay." Scooter skyndte sig forbi Justin og ud af bussen. 

 

"Tak Justin, du behøver altså ikke gøre det her."

 

"Shhh, det okay." han smilede og rakte hånden ud til mig, jeg tog den og rejste mig langsomt op. "Følg så efter mig." Vi gik forbi et par døre, så ind i et lille rum med en større seng, end den jeg havde derhjemme. Justin flyttede nogle ting, gik over til sengen og flyttede nogle puder. "Den er måske ikke så komfortabel, men så galt er det heller ikke." sagde han med et grin. Jeg gik langsomt over til sengen og satte mig på kanten. 

 

"Jeg sætter virkelig pris på det her Justin, jeg-"

 

"Shhh, stop." sagde han, da han satte sig ned og tog min hånd i sin. "Det er helt okay." han smilede, da han stirrede på mig, studerede hans øjne mit ansigt.

 

"Hvad... hvorfor stirrer du sådan på mig?" sagde jeg nervøst.

 

"Det er bare, at alle andre piger ville flippe ud lige nu, hvis jeg gjorde det her, siddende ved siden af dem, holder deres hånd..." 

 

"Jeg er ikke bare en eller anden pige." sagde jeg spøgende. Justin smilede.

 

"Det ved jeg, det kan jeg se..." jeg kunne mærke mit hjerte ræsede afsted.

 

"Hvad mener du?" 

 

"Som jeg sagde til Scooter, du er anderledes og det elsker jeg ved dig." 

 

Elsker... han sagde elsker... det føltes som om jeg var ved at blive syg af alt den flimren i min mave. 

 

"Det er som om jeg ved, at hvis jeg kysser dig nu, vil du ikke flippe ud og takle mig eller fortælle det til nogen, for du er ikke ligesom de andre piger. Det er meget fristende..." før jeg nåede og sige noget, kunne jeg mærke hans læber rørte mine, jeg vidste ikke om jeg skulle skubbe ham væk, eller kysse ham tilbage, men før jeg vidste af det, var mine arme slynget omkring hans nakke og vi kyssede. Det føltes så naturligt, med gnister flyvende, tiden stod stille, ingen andre end os, den slags følelse. Jeg havde aldrig følt sådan med nogle før, ikke engang Zain.

 

Han trak sig langsomt tilbage og kiggede på mig. Uden og sige noget rejste han sig op og gik ud af rummet. Det følte som om mit hjerte stoppede og mine øjne begyndte med at brænde, skulle jeg til at græde? Nej, jeg havde ikke nogen grund til at græde. Jeg sukkede og lagde mig tilbage på sengen, lukkede mine øjne og lagde min håndflade på panden. 

 

'Hvorfor er du så dum Blaine! Argh!' jeg åbnede langsomt mine øjne, gik over til spejlet og kiggede på min kind. Det var begyndt med at blive sort og blå. Jeg spekulerede over hvor Zain var og om han var ked af det han havde gjort... mente han det? Men mærket på min kind, besvarede alle mine spørgsmål. Jeg gik væk fra spejlet og tog mit tøj af ned til mit undertøj, og regnede med der nok ikke var nogen der ville komme ind og genere mig, men håbede Justin ville komme tilbage, men det tror jeg ikke han gør. Jeg slukkede for lyset og gik i seng.

 

Jeg prøvede og sove, prøvede og tænke på noget andet, men min hjerne blev ved med at gå tilbage til kysset og undrede sig over hvorfor han gik, sådan som han gjorde. Var det mig? Er jeg en dårlig kysser? Jeg sukkede  og tog puden over mit hovede. Jeg vidste at den her nat ville blive en af de søvnløse, hvor mine tanker ville holde mig med selvskab...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...