Could it really be? |Justin Bieber|

Da Blaine får billetter til en Justin Bieber koncert i fødselsdagsgave af hendes kæreste, er hun mere end spændt. Men efter koncerten kommer de op og skændes og Zain slår hende, og hvem er det der er der for at redde hende fra at blive slået igen? Justin Bieber. Da Justin lader Blaine blive i hans tour bus og på hotellet med dem, sker der ting som Blaine aldrig troede ville ske, specielt ikke med Justin Bieber. Bog et af "Could it really be?" serien.

58Likes
97Kommentarer
41044Visninger
AA

22. Det forbi Justin

Da vi var færdige gik vi nedenunder. Der var stadig ingen elektricitet, men der var lys nok udenfor til at det kunne lyse ind igennem vinduerne, så der var ikke helt mørkt.

 

"I sov godt nok længe!" sagde Pattie, da vi kom nedenunder. Vi kiggede begge på hinanden med et smørret grin, hun skulle bare vide.

 

"Jeg ville gerne lave morgenmad, men vores komfur er elektrisk og der er ingen strøm." hun sukkede, gav os begge en skål og pegede på cornflakesene på skranken. Jeg havde ikke noget i mod cornflakes, det var det eneste jeg spiste til morgenmad derhjemme, så det var ikke så dårligt. 

 

Jeg gik over til skranken, satte min skål ned, tog cornflakesene, hældte det i og ventede på mælken, som Justin var ved at hælde i hans skål.

 

"Uuh, hvorfor skal du have mælken først?" sagde jeg og gav ham et spørgenede blik.

 

"Så cornflakesene vil flyde til bunds og bliver helt vandede. Jeg elsker vandede cornflakes." sagde han og kiggede over på mig med et grin. 

 

"Ew." sagde jeg grinene og skubbede let til ham med min hofte, som næsten fik ham til at spilde noget af mælken. 

 

Begge vores hager faldt og vi begyndte med at grine. Jeg er sikker på, at hvis han havde spildt, ville Pattie blive sur og alle andre der også ville have cornflakes. Gudskelov gjorde han det ikke.

 

Justin skubbede mælken over mod mig, men holdte den, da jeg prøvede og tage den fra ham. Jeg kiggede op på ham. 

 

"Kys mig for det." hviskede han med et smil. Jeg kiggede hurtigt ud mod spisestuen, ingen var i nærheden, så jeg lænede mig hurtigt op mod ham, kyssede hans læber og tog mælken. Han smilede, tog hans morgenmad, gik ud til bordet og satte sig ned. Jeg hældte min mælk i, tog en ske og satte mig ned ved siden af ham. 

 

Scooter og resten af holdet kom ind hurtigt efter, tog store skåle med cornflakes og satte sig ned sammen med os. 

 

"Justin, så snart stormen er væk, skal vi have gjort dig klar til din GQ photoshoot, de har omlagt den én gang og de gør det ikke igen. Så hvis du vil være covert, bliver vi nød til at få dig derhen så hurtigt som muligt." sagde Scooter, mens han kiggede på sin mobil.

 

"Got it Scoot. Hvor lang tid skulle stormen varer?" 

 

"De regner med mindst to dage." 

 

To dage?! Hvad skal vi lave inde i huset, i to dage?

 

"Oh joy..." sagde Justin og rullede med øjnene. 

 

Da jeg havde drukket det mælk der var i skålen, puttede Ryan hans skål i min og smilede. Jeg rullede med øjnene, smilede, vendte mig rundt, tog Justins tomme skål og rejste mig op.

 

"Tak babe." Justin stoppede sig selv, før han kunne sige mere, men han havde allerede sagt nok.

 

Alle kiggede på Justin også tilbage på mig. Jeg kiggede på Justin med store øjne, han var lige så chokeret som mig, at han havde sagt det. Jeg vendte hurtigt ryggen til dem, gik imod køkkenet, satte skålene i vasken og løb vand igennem dem. Jeg kunne høre Scooter sagde noget, men jeg kunne ikke høre det pga. det løbende vand. Jeg tog en dyb indånding. Jeg ville ikke gå tilbage til dem igen, men ville hellere gemme mig under en stor sten.

 

Jeg lod to dybe suk komme ud, inden jeg endelig vendte mig rundt og gik ud i spisestuen. Justin kiggede over på mig.

 

"Det jeg ked af Blaine. Jeg er bare vant til at sige det, så det røg bare ud." jeg kiggede over på Scooter, som stirrede på mig. Justin prøvede åbenbart at dække over det, yay, flere løgne. 

 

Jeg smilede sødt, "Det okay. Ingen bekymringer." jeg satte mig ned igen og tog min mobil op af lommen. Jeg svarede hurtigt tilbage på de beskeder jeg havde fået af Leonard, altså han havde kun sent 60 beskeder og spurgte om hvordan det gik med Justin 'Tak fordi du spurgte hvordan jeg havde det...' skrev jeg tilbage og sendte den til ham. 

 

"Hallo?" jeg drejede mit hovede og så Justin var på hans mobil. Jeg må ha' været alt for optaget af mine beskeder, siden jeg ikke havde hørt den ringede. 

 

"Nej, jeg har det fint skat." 

 

"Du skal ikke bekymre dig."

 

"Jeg savner også dig,"

 

Det var helt klart Selena. Det føltes som om min hals blev tør, mens jeg hørte ham snakke. Hvis Selena nogensinde fandt ud af, hvad vi havde gjort, ville hun slå mig ihjel. Det værste ville være at jeg ville ødelægge en masse ting for hende og Justin, offentligheden ville være det værste, for ikke at nævne de billioner af piger rundt om i hele verden, ville kalde mig en luder og indbrudstyv. Jeg havde ikke set mig selv som en der stjæler andres kæreste, men det er jeg vist nu... men jeg ville ikke stjæle Justin fra Selena. Altså, hvis jeg fik chancen for at være sammen med Justin, ville jeg højst sandsynligt tage den, men hvis han var single, ville jeg slå de piger der stjæler andres kærester og jeg følte jeg var ved at blive en af dem. 

 

Jeg rystede på hovedet for at få alle tankerne ud. Jeg sukkede, lagede hovedet på bordet og lukkede mine øjne.

 

"Ja, hun er her stadig."

 

"Nej."

 

"Nej."

 

"Okay."

 

"Yeah."

 

"Okay babe, jeg elsker dig og vi ses snart."

 

Justin lagde på og lagde hans mobil på bordet. 

 

"Var det din pige der er bekymret?" spurgte Ryan med et fnisen.

 

"Ja, bare en normal kvinde." sagde Justin grinene. 

 

"Vi burde tage ud og svømme, siden vi ikke har noget produktivt og lave i dag." alle var enige og de forsvandt snart op på deres værelse, for at finde deres badetøj. Justin skubbede stille til mig. Jeg kiggede op på ham, nikkede, rejste mig fra stolen og gik op på mit værelse.

 

Jeg bestemte mig for at tage den sorte bikini på som Justin havde købt til mig, den var sød og passede min krop perfekt. Jeg tog et håndklæde fra badeværelset, gik nedenunder og spurgte Pattie hvor poolen var. Hun tog fat i min arm, gik ned i en kælder med en masse stole og pegede, 

 

"Gennem de døre, søde." jeg smillede, takkede hende og gik ned ad resten af trapperne. Jeg kunne allerede høre drengene skreg og fjollede rundt. Jeg gik gennem døren og så en stor pool med et volleyball net på den ene side og en svømme del på den anden side, med hvide havestole oppe på land. Jeg fik helt lyst til at have en pool i min kælder, hvis jeg altså havde en. 

 

Jeg lagde mit håndklæde på en af stolene, gik over til kanten og hoppede i poolen. Jeg skubbede mit hår væk fra mit ansigt, da jeg kom op til vandoverfladen igen. 

 

"Herover Blaine. Du er på mit hold!" sagde Ryan, da han viste jeg skulle komme over til dem. Jeg svømmede hurtigt derover.

 

Det var mig og Ryan vs. Justin og Scooter. Alle de andre talte målene. Justin og Scooter førte, men det er også kun fordi jeg stinker til volleyball både på land og til vands. 

 

Vinde eller tabe, mig og Ryan havde det sjovt, vi highfyede hinanden hver gang en af os fik et mål og grinede hver gang jeg prøvede og save bolden.

 

Det var Scooters tur til at save og efter Ryan havde fået den over, hoppede jeg fremad da Scooter slog til den. Jeg tænkte, at jeg nok ville kunne ramme den, men i stedet følte jeg en stærk smerte i mine øjne. Jeg faldt tilbage i vandet og mit hovede røg længere og længere under. 

 

Jeg kunne mærke en arm om mig, da jeg blev trukket tilbage til overfladen. 

 

"Blaine? Blaine, er du okay? Babe? Vågn op!"

 

Jeg åbnede langsomt mine øjne og så Justin over mig, han smilede og kiggede ned på mig.

 

"Hun er okay. Hendes øjne er åben! Vi troede vi havde mistet dig." han grinede blidt. "Hvordan har øjnene det?" 

 

Jeg stønnede og lukkede dem igen, de gjorde fucking ondt. Der var ingen tvivl om, at jeg ville få sorte øjne. 

 

"Justin. Hvorfor er du så beskyttende og klæbende mod hende? Du kender hende knap nok, hvis Selena så det her-" 

 

"Hun er her altså ikke, og jeg er bare sød! Hun blev ramt for himlens skyld!" 

 

"Hun var ikke skadet i morges, da du kaldte hende babe, eller da du tog hende ud på den lille date den anden aften." 

 

What? Hvad var det lige han sagde? Jeg gjorde store øjne, som fik dem til at gøre endnu mere ondt. Jeg kiggede op på Justin, han så bekymret ud. Jeg skubbede mig hurtigt ud af hans arme og kiggede over på Scooter der stirrede på Justin.

 

"Hvad mener du?" sagde Justin. 

 

"Det er over det hele på Twitter og TMZ. De havde taget billeder af jer to, hvor I holdte i hånden og alt muligt. Jeg ringede til Selena, for at fortælle hende det var meningsløst , for jeg vidste, at hvis hun så det selv, ville hun tænkte det værste. Det var så lidt." 

 

"Ta-tak Scooter." sagde Justin nervøst. "Det var ingenting." han kiggede over på mig. "Jeg er ked af det Blaine, men det var ingenting. Jeg mener, Scooter har ret, jeg har en kæreste og jeg er ked af, hvis du fik det forkerte indtryk. Jeg er ikke engang tiltrukket af dig." Justin kiggede på Scooter, der stirrede på mig. Jeg vidste ikke havd jeg skulle sige. Jeg kiggede på Justin og prøvede at læse hans ansigtsudtryk, ikke vidende om han mente det han sagde, eller om han bare sagde det, for at dække over det. Det gjorde mig alligevel sur, ikke sur, rasende. Jeg kunne ikke klare det mere. 

 

"Det forkerte indtryk! Det forkerte indtryk!!" sagde jeg, mens jeg hævede min stemme.  Jeg rullede med øjnene, gik hurtigt op af poolen og begyndte med at gå hen mod døren. Jeg må ha' gået rimelig hurtigt, for Justin og de andre løb efter mig. Jeg kom til toppen af trappen, vendte mig rundt og pegede på Justin. "Ja, jeg fik selvfølgelig det helt forkerte indtryk, da du havde sex med mig i nat!" 

 

Justins hage faldt, da han hørte de ord jeg sagde. Jeg skubbede mig forbi Pattie, der var lige så chokeret. Jeg var næsten nået hen til trappen for at gå op på mit værelse, da Justin tog fat i min arm og vendte mig rundt.

 

"Blaine, hvad har du gang i?" hviskede han. Jeg skulede på ham og tog min arm tilbage. Alle var henne ved os og lyttede efter.

 

"Hvad jeg har gang i? Jeg er træt af det her Justin! Jeg er træt af og holde på de her hemmeligheder, også når der er nogen der spørger mig om det, så lægger du mig ned! Du får mig til at føle som om jeg ingenting er for dig det ene minut, men så når vi er alene er jeg alt for dig. Jeg kan ikke klare det mere. Det kan jeg ikke. Du lyver for Scooter, Selena og alle de andre pga. mig, og det er alt sammen min skyld."

 

"Nej det er ikke Blaine. Det er min, for og ha' fået dig ind i den her situation. Jeg er ked af det, jeg skulle aldrig have blandet mig den aften." jeg kiggede på ham med smerte i mine øjne og kunne mærke en tåre løb ned af min kind. 

 

"Jeg mente det ikke sådan Blaine!"

 

Jeg rystede på hovedet og kiggede ned. Jeg skubbede forbi Justin og gik over til Scooter, "Um, du hader mig sikkert nu, men jeg vil gerne hjem, så kan du bestille en flybillet til mig i morgen?" jeg gjorde mit bedste for at smile, men det eneste jeg ville, var og græde. Han sagde ingenting, andet end og nikke. "Tak..." jeg vendte mig rundt og gik forbi Justin.

 

"Blaine, please. Lad være." jeg stoppede med at gå og kiggede tilbage på Justin. 

 

"Det kan jeg ikke Justin. Jeg kan bare ikke klare det her mere, alt er sagt og gjort, så prøv ikke og undskylde, prøv ikke og gøre det hele meget bedre, for det kommer ikke til at blive bedre. Det færdig, det er forbi." jeg bed mig i underlæben og det føltes som om jeg skulle til at græde endnu mere. Jeg vendte mig hurtigt rundt, løb ovenpå og ind på mit værelse, lukkede døren, låste den, lænede min ryg mod døren og begyndte med at græde, mere end jeg nogensinde havde gjort før. Jeg skubbede mig selv ned, så jeg satte mod døren, lagde mine arme om mine ben og placerede mit hovede ovenpå, mens jeg græd.

 

Jeg hader og græde. Specielt over nogen jeg elsker.

 

Min hjerne var ét stort rod. Jeg var noget rod. Jeg ville bare gerne have min mor. Jeg tog hurtigt min mobil, tastede min mors nummer, tog den op til mit øre og prøvede og få vejret, mens jeg gned nogle af mine tårer væk. 

 

"Hallo?"


"Mor..." 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...