Could it really be? |Justin Bieber|

Da Blaine får billetter til en Justin Bieber koncert i fødselsdagsgave af hendes kæreste, er hun mere end spændt. Men efter koncerten kommer de op og skændes og Zain slår hende, og hvem er det der er der for at redde hende fra at blive slået igen? Justin Bieber. Da Justin lader Blaine blive i hans tour bus og på hotellet med dem, sker der ting som Blaine aldrig troede ville ske, specielt ikke med Justin Bieber. Bog et af "Could it really be?" serien.

58Likes
97Kommentarer
41049Visninger
AA

44. Den lykkeligste pige i verden

Den næste morgen havde jeg det ikke alt for godt. Alt jeg ville lave var at lægge i sengen og sove. Men det kom ikke til at ske.

 

Jeg satte mig op og tog min mobil fra bordet. Jeg gad ikke at se hvem det var.

 

”Hallo?”

 

”Hey boo! Hvordan har du det?”

 

Det var Leonard. Han vidste det hele og efter en times foredrag omkring hvad jeg gjorde forkert, støttede han mig endelig.

 

”Jeg kunne ha’ det bedre.”

 

”Du har brug for at få det bedre! Jeg er på vej hen for at købe nogle chic-a-filla. Kom herover også vælger vi ud og er sammen, okay? Du bliver nød til at stoppe med at være ked af det i huset. Det er ikke godt til dig eller for Justin.”

 

Jeg rullede med øjnene, ”Okay. Vi ses.”

 

”Farvel.”

 

Jeg lagde på, lagde den på bordet igen, rejste mig op, gik over til mit skab og tog et par sweatpants på. Jeg tog en hårelastik og satte mit hår. Lige da jeg skulle til at forlade rummet hørte jeg min bærbar ringe. Nogen ringede til mig på Skype.

 

Jeg satte mig ned i stolen og åbnede min bærbar. Jeg havde aldrig set navnet før. Jeg sukkede og trykkede på svar.

 

Mit hjerte faldt da jeg så det var Justin der stirrede tilbage på mig.

 

”Jeg troede ikke du ville svare…” han smilede svagt.

 

Jeg sagde ikke noget, men trak på skuldrene.

 

 ”Hvordan har du det?”

 

”Jeg okay. Hvad med dig?”

 

Han kiggede ned, ”Jeg kunne ha’ det bedre.”

 

”Hvordan er tournéen indtil videre?”

 

”Det okay. Er lige begyndt, så der er ikke sket det store endnu.”

 

Jeg nikkede, ”Det godt.” jeg trak mit knæ op til mit bryst, tog mine arme omkring det og lagde mit hoved på knæet, mens jeg stirrede ind i computerskærmen.

 

Han grinede blødt.

 

”Hvad?”

 

”Ingenting, du ser bare smuk ud. Jeg har savnet dit ansigt, stemme, alting.”

 

Jeg smilede svagt, ”Hvorfor ringede du?”

 

”Jeg blev bare nød til at se dig Blaine...” han sukkede. ”Jeg ved du stadig gerne vil være sammen med mig Blaine.”

 

”Og hvordan ved du det?” sagde jeg, tog min albue op på mit knæ og placerede min hage i min håndflade.

 

”Du ville ikke ha’ svaret på opkaldet. Du ville ikke spørge Ryan hvordan jeg har det.”

 

Han havde ret. Jeg havde stadig lyst til at være sammen med ham, men frygten for at det ikke ville fungere slog mig ihjel.

 

”Alt jeg ber’ dig om er at vente på mig. Indtil jeg kommer tilbage, og hvis du ikke vil være sammen ned mig, så forlader jeg dig for altid.”

 

Jeg kiggede ned, nikkede og kiggede op på ham igen. Han havde ikke nogen trøje på, så jeg kunne se hans bryst. Han sad på hvad lignede en sofa, hvid for at være nøjagtig. Hans hår var noget værre rod. Hans øjne lignede nogen der ikke havde sovet i flere dage. Jeg kiggede væk fra ham og på mig selv i stedet for, jeg så værst ud. Ingen makeup, hævede øjne. Jeg ved ikke hvorfor han syntes jeg er smuk.

 

”Jeg – jeg ved det ikke Justin.”

 

Han sukkede og så frustreret ud. ”Du har aldrig fortalt mig hvorfor du var til festen.”

 

”Jeg vidste ikke hvad jeg ellers skulle gøre.” jeg vendte mit hoved en smule, kiggede et andet sted hen. ”Jeg tænkte ikke klart, jeg havde lige fundet ud af jeg var gravid og jeg ville ikke være det. Det var ligesom et mareridt. Jeg ville bare have det hele til at forsvinde. Jeg ville ikke have det var sandt. Jeg ville have det til at forsvinde.” jeg løb min finger over min kind, da en tåre løb ned ad den.

 

”Beholder du babyen?”

 

Jeg vendte mit hoved tilbage, så jeg kiggede på ham, ”Ja.”

 

Han nikkede, ”Det er godt…”

 

”Vil du se det?” spurgte jeg og fik lyst til at smile, da hans ansigt lyste op mens han nikkede ja.

 

Jeg rakte ud bag mig og tog ultralydsscanningen fra mit bord og holdt det op foran computeren.

 

Hans smil blev større, da han kiggede på billedet. Jeg smilede.

 

Jeg lagde billedet ned på bordet.

 

”Du havde ret.”

 

”Angående hvad?”

 

”At jeg vil være sammen med dig. Det vil jeg, men jeg er bange, bekymret. Jeg troede jeg gjorde det rigtige for os. Men måske var det ikke det rigtige at gøre, måske et det rigtige for os at være sammen. Men jeg bliver nød til at tænke over det og være sikker på det er det her jeg vil, for jeg kan ikke putte dig igennem mere smerte, jeg kan ikke holde til det. Så når du kommer tilbage og jeg kommer for at se dig, ringer til dig eller skriver til dig, så er det fordi jeg gerne vil det her, os…”

 

”Blaine! Leonard er her!” råbte min mor.

 

”Jeg bliver nød til at gå Justin.” jeg stirrede på ham. Han så ked ud af det. Jeg kunne ikke holde til at se ham sådan, bare at se på ham fik mig til at savne ham endnu mere.

 

”Jeg vil vente…” han smilede svagt, jeg smilede tilbage og sluttede opkaldet. Jeg sad der og kiggede på ultralydsscanningen. Tårerene løb ned ad mine kinder, indtil jeg hørte et lille bank på min dør.

 

”Ja?”

 

Leonard åbnede døren og smilede. Han havde to poser med mad og en film i hånden.

 

”Hej.” jeg rejste mig op, tog mine arme om ham og krammede ham.

 

”Wow, hvad skulle det til for?”

 

”Jeg har savnet dig. Undskyld fordi jeg savner mine bedsteven.” jeg tog mine hænder op i forsvar, smilede og tog en af poserne. ”Hvad har du købt?”

 

”Det samme som du plejer at bestille når vi tager derhen.” han grinede og satte sig ned på min seng. ”Jeg købte Pitch Perfect, som jeg syntes vi skulle se.”

 

Jeg smilede, ”Okay.” jeg satte mig ned på sengen, krydsede mine ben, åbnede posen og tog det hele ud på sengen.

 

”Snakkede du med Justin?”

 

Jeg nikkede sukkende, ”Ja… hvordan vidste du det?”

 

”Du har stadig tåre i øjnene og jeg hørte du snakkede med nogen.” han tog min hånd og fik mig til at kigge op på ham, ”Blaine er du dum?”

 

”Hvad?” spurgte jeg og kiggede forvirret på ham.

 

”Du har ingen grund til at græde eller være ked af det, du slog op med ham. Han var villig til at give dig verden, du knuste hans hjerte og dit eget. Han vil have dig! Han vil have babyen! Hvad har du ellers brug for? Skal han tatovere det i sin pande så du kan se det? Hvis det ikke var fordi du var gravid, så havde jeg slået dig. Du bliver nød til at vågne op, komme tilbage, et eller andet. Kender du Kelly Stevenson?”

 

Jeg nikkede.

 

”Du ved hvordan hun blev gravid. Hendes kæreste forlod hende og hun havde kun sig selv. Hendes mor smed hende ud, hun fik sit eget sted, fik babyen og opfostrede den helt selv. Hun så altid så glad ud i skolen eller når du så hende, men derhjemme var hun deprimeret. Hun havde ingen venner, ingen familie. Jeg snakkede med hende engang og hun sagde, at alt hun ville have til sin baby, var at dens far skulle mande sig op. Hun ville have sin baby voksede op med en far der var omkring hende, ikke bare for hende, men for deres barn. Hun sagde at hvis det ikke havde været for babyen, så havde hun begået selvmord. Men så mødte hun den her søde fyr ved navn Carl og han reddede hende og hendes barn. Nu er hun den gladeste pige jeg kender. Justin er villig til at gøre alt for dig og babyen og du skubber ham bare væk. Hvis du vil have et liv ligesom Kellys, så bliv ved med at skubbe drengen væk og fortæl dig selv det er det rette at gøre, men skat, der er ikke ret mange som Carl rundt omkring der er villig til at tage sig af dig og en baby der ikke er hans. Der er heller ikke mange af Justin. Du kontrollere din egen skæbne, dine egne valg, men det valg du tager lige nu er forkert, både for dig og din baby.” han tog sin hånd af min, åbnede sin pose, tog hans pomfritter og begyndte med at spise af dem.

 

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Jeg vendte mit hoved og kiggede ud af vinduet. Der var en lille pige i en lille plastik pool i haven overfor gaden. Hendes far var deri sammen med hende, han var alt for stor, men han plaskede rundt og legede med hende. Jeg smilede svagt. Jeg lagde min hånd på maven og nikkede med en tåre trillende ned fra mit øje…
____________________________________________________________________________________________________________

”Vil du have jeg skal tage med dig?” spurgte mor, da vi kørte op til en stor hvid bygning.

 

Jeg sukkede, kiggede ud af vinduet og rystede på hovedet, ”Nej tak mor. Bare vent her.”

 

”Okay.” hun smilede med et nik.

 

Jeg tog en dyb indånding, åbnede døren og lukkede den bag mig. Jeg trak min trøje ned, så jeg var sikker på min mave ikke hang ud over det hele. Jeg havde en meget rund gravid mave nu. Jeg var 3 måneder henne, næsten 4, så selvfølgelig ville min mave være mere synlig, den eneste dårlige ting var at folk stirrede og pegede ad mig.

 

Jeg gik igennem de klare døre og fortalte receptionisten hvorfor jeg var her. Hun rejste sig fra stolen, stirrede ned på min mave og smilede sødt. Jeg trak min trøje ned igen.

 

”Lige igennem her frk.”

 

”Tak.” sagde jeg smilende og gik igennem den sorte dør. Jeg gik ned ad en lang gang, før der kom et par sorte døre mere, jeg skubbede dem åben, gik over til en fyr der holdte et kamera og stillede mig ved siden af ham.

 

”Hej Justin…” sagde jeg smilende, da han vendte sig rundt og kiggede chokeret på mig.

 

Han smilede, løb hurtigt over til mig, tog hans arme om mig og tog mig op. Jeg smilede, lukkede mine øjne og indåndede ham. Jeg havde næsten glemt hvordan han duftede.

 

”Wooo! Yeah!” jublede alle sammen. Ryan kiggede smilende over på os, det var ham der havde fortalt mig hvor Justin ville være. Han var i gang med et photoshoot for et musik blad. Ryan sagde det var den bedste måde at overraske ham på hvis jeg dukkede op.

 

Justin satte mig ned igen og kiggede på mig, ”Er det her mit svar?”

 

Jeg nikkede smilende, ”Ja.”

 

Han grinede og lænede sig ind for at kysse mig. Jeg tog mine arme omkring hans nakke og kyssede ham tilbage.

 

Han trak sig væk, lænede sin pande mod min og vi lukkede øjnene.

 

”Jeg elsker dig så højt Blaine. Mere end nogen jeg nogensinde har elsket i den her verden.”

 

Jeg smilede, ”Og jeg elsker også dig Justin.”

 

Justin tog sin hånd fra min ryg og flyttede den ned til min mave.

 

”Og jeg elsker vores baby.”

 

Jeg åbnede mine øjne, trak min pande væk fra hans og kiggede ind i hans øjne. Jeg lagde min hånd på hans, som fik ham til at smile endnu mere.

 

”I er alt for søde.” sagde en pige der holdte et clip board og alle stirrede på os. Vi grinede begge to og rystede på hovedet.

 

”Der gik ikke en eneste dag hvor jeg ikke tænkte på dig.”

 

”Eller snakkede om dig!” råbte Scooter som fik os alle til at grine.

 

”Du var det eneste jeg tænkte på eller snakkede om.” jeg smilede.

 

”Hvad fik dig til at skifte mening?”

 

”Det faktum at jeg ikke kan gå en dag uden at tænke på dig, snakke om dig, kigge på billeder af os og vores lille baby. Jeg vil have den skal være omkring sin far og jeg vil have den skal have begge sine forældre i huset, noget som vi aldrig har haft. Denne baby behøvede ikke at vise mig, at jeg ville bruge resten af mit liv sammen med dig, den første gang vi havde sex, jeg vidste du var den eneste jeg ville have sex med, kysse, være sammen med for evigt og du beviste for mig du ville det samme.” jeg smilede og kiggede op i hans øjne.

 

Han smilede, ”Du tog ordrerne lige ud af min mund.” jeg smilede mod hans læber, da han kyssede mig blidt.

 

”Men jeg har det dårligt.” han rynkede brynene.

 

”Hvorfor skat?”

 

”Du overraskede mig med det er, du gav mig din kærlighed tilbage og jeg har ikke givet dig noget.”

 

”Det-”

 

”Bortset fra det her,” Justin tog en lille sort boks ud af sin lomme, gik på knæ og åbnede boksen.

 

Jeg tabte min hage, da jeg kiggede ned på ham og boksen, ”Justin, jeg –”

 

”Sh, lad mig sige det her først. Det øjeblik jeg så dig Blaine vidste jeg du var speciel og at du fortjente verden. Og når vi kyssede fik jeg den her ukontrollerbare følelse af hvad du havde brug for. Jeg ville have dig, jeg havde brug for du blev min og dag efter dag blev min kærlighed stærkere og da du fortalte mig du var gravid blev jeg bange, men jeg vidste det var et tegn. Et tegn på at vi skal være for evigt, at du virkelig er min soul mate. At jeg ikke vil have en anden pige til at få mit barn. Det er måske for tidligt, vi er måske for unge, men jeg løj ikke da jeg sagde jeg ville bruge resten af mit liv sammen med dig, så… Blaine, vil du gifte dig med mig?”

 

Jeg kunne mærke tårerne i mine øjne, jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, jeg var mundlam, glad, bekymret, bange og spændt på samme tid. Jeg kiggede og så Ryan og Scooter smilede til mig. Jeg kiggede tilbage på Justin. Jeg var kun 17 år gammel og jeg var ikke klar til at blive gift eller at have et barn, men Justin fik mig til at føle mig beskyttet og ubekymret som om det hele nok skulle fungere og være okay så længe vi var sammen.

 

”Ja. Jeg vil gifte mig med dig.”

 

Hans smil voksede og han puttede ringen på min finger, det var en stor diamant, større end nogen anden bryllupsring jeg nogensinde har set.

 

Han tog sine arme om mit liv og trak mig ind til et kys.

 

”Hvis du ikke vidste jeg kom, hvorfor havde du så tænkt dig at spørge om jeg ville giftes med dig?”

 

”Jeg havde planlagt at komme hjem til dig og spørge dig om det.” Han grinede, ”Også selvom du ikke var klar til at komme tilbage til mig, så var jeg klar til at tigge og bede om at få dig tilbage, for jeg har brug for dig i mit liv. Men du kom til mig, du fik mine drømme til at komme i opfyldelse.”

 

Jeg smilede, lænede min pande mod hans, lukkede mine øjne og nød øjeblikket…
__________________________________________________________________________________________________________________

Jeg åbnede mine øjne smilende og mine øre blev mødt af skrigende piger, da jeg hørte hans stemme igen.

 

”Okay. Denne sang vækker gamle minder tilbage, men jeg har en speciel gæst med i aften…” han smilede kiggende ud på publikum, før han vendte sit hoved tilbage, gik ned på ét knæ og holdt sine arme ud til siden, da en lille brun hårede pige med rottehaler kom løbende ind i hans arme, som fik alle til at juble og skrige endnu højere. Han tog hende op, nikkede til guitaristen bag sig, som begyndte at spille.

 

Han vendte sit hoved mod den lille pige og begyndte med at synge,

 

My prize position, one and only, adore you girl. The one I can’t love with you, that’s you.

 

Han grinede blidt da den lille pige fnisede og lagde sin pande mod hans,

 

You’re my precious little lady, the one that makes me crazy.

 

”Hvad er du min lille skat?” han smilede og puttede mikrofonen hen til den lille piges mund,

 

”You’re favorite girl.” hun begyndte med at fnise og lagde sit hoved på hans bryst.

 

Alle i arenaen jublede.

 

Han grinede og kyssede hende på hovedet. ”Det rigtig. Du er fars favorit pige. Hvem er ellers fars favorit pige?”

 

Han puttede mikrofonen hen til hendes mund igen, ”Mor.”

 

Han grinede og nikkede, ”Det rigtig. Dig og mor er mine favorit piger.” han vendte sit hoved mod publikum og søgte i rummet indtil vores øjne mødtes. Han pegede på mig, ”Hvem er det?”

 

”Mor!” råbte den lille pige, hendes ansigt lyste op da hun kiggede på mig. Justin smilede og nikkede på hovedet.

 

Alle vendte sig mod mig og jublede.

 

Jeg hoppede let, da jeg mærkede en hånd på min ryg, ”Gå derop!” sagde Ryan smilede, mens han skubbede mig igennem folkemængden. Justin tog den lille pige ned, tog mine hænder og fik mig op på scenen sammen med ham.

 

”Mor!” Jaycee løb hen til mig. Jeg smilede, bøjede mig ned og tog hende op.

 

”Før jeg starter med at synge igen vil jeg gerne have jer alle sammen til at give den op for min smukke kone og datter.” han rakte mikrofonen ud til folkemængden og smilede, da der blev skreget.

 

Han vendte sig rundt, tog min hånd og begyndte med at synge igen,

 

 

You take my breath away with everything you say, I just wanna be with you my baby, my baby, ooh. Promise to play no games, treat you no other way, that you deserve cause you’re the girl of my dreams. My prize position one and only, adore you, girl I want you, the one I can’t live without, that’s you, you’re my special little lady, the one that makes me crazy, baby it’s you, my favorite girl.

 

Jeg stirrede ind i hans øjne, mens han sang. Det er svært at fatte at for bare 4 år siden var jeg en normal teenage pige der fan girlede over Justin Bieber. Den næste ting jeg vidste, var jeg i en tour bus, i hans seng, kyssede og blev forelsket i ham, blev gift og fik Jaycee. Det var en drøm der blev til virkelighed, et mirakel at jeg mødte Justin, den dag han blev den mest vigtigste person i mit liv, resten af mit liv.

 

Jeg er Blaine Bieber, gift med Justin Bieber og mor til Jaycee Bieber og jeg vil ikke ændre en eneste ting ved det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...