Could it really be? |Justin Bieber|

Da Blaine får billetter til en Justin Bieber koncert i fødselsdagsgave af hendes kæreste, er hun mere end spændt. Men efter koncerten kommer de op og skændes og Zain slår hende, og hvem er det der er der for at redde hende fra at blive slået igen? Justin Bieber. Da Justin lader Blaine blive i hans tour bus og på hotellet med dem, sker der ting som Blaine aldrig troede ville ske, specielt ikke med Justin Bieber. Bog et af "Could it really be?" serien.

58Likes
97Kommentarer
41049Visninger
AA

34. Alvorssnak med Jeremy

Resten af køreturen var stille, i hvert fald indtil jeg faldt i søvn, vågnede op og solen strålede. Jeg må ha’ sovet hele natten.

 

Jeg kunne mærke en voldsom smerte i min nakke da jeg strakte mig. Den var stiv. Jubii.

 

Jeg vendte mig rundt og så Justin stadig kørte. Han så udmattet ud.

 

”God morgen.” sagde han, da han vendte sig mod mig.

 

”God morgen…” sagde jeg, vendte mig rundt og kiggede på Bailey. Hun spiste en bagel.

 

”Hvor har du fået den fra Bay?”

 

”Hun var sulten, så vi stoppede ved McDonald’s. Jeg har også købt noget til dig. Det er i posen ved dine fødder.”

 

Jeg vendte mig om, bøjede mig ned og tog posen. ”Tak.”

 

Jeg åbnede posen og tog bagel sandwichen op.

 

”Har du fået noget?” spurgte jeg, mens jeg tog min hånd op til munden og forsatte med at tygge på min mad.

 

Han rystede på hovedet, ”Nej. Jeg har ikke fået noget. Jeg fik dog en kaffe.”

”Åh.” sukkede jeg og slugte mit mad. ”Justin. Jeg er ked af det jeg sagde, jeg mente det ikke. Jeg er glad for jeg er her sammen med dig. Jeg ville bare ønske jeg var din eneste kæreste. Det er sådan det burde være.”

 

”Det okay. Du har ret. Når vi kommer hjem til min far, så ringer jeg og siger det til hende.” han vendte sig og smilede halvt til mig. ”Jeg vil gøre alt for at se dig smile Blaine. Og vide jeg har gjort dig ked af det er ikke i orden. Jeg bliver nød til at ordne det.”

 

Jeg smilede, lænede mig over mod ham og kyssede ham på halsen. ”Du er en fantastisk kæreste.”

 

Han smilede, ”Jeg ved det.”

 

Jeg grinede, rystede på hovedet og fortsatte med at spise af min bagel.

 

”Hvor lang tid går der før vi er ved din far?”

 

”Omkring 20 minutter og er du gal jeg trænger til søvn.” han grinede og gabte.

 

”Aw, din stakkels dreng.” jeg rynkede brynene, tog min hånd op i hans hår og kørte rundt i det.

 

Han smilede og rystede på hovedet.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

”Vi er her nu!”

 

Jeg sukkede af lettelse, da jeg kiggede ud af vinduet. Det var et sødt hus.

 

”Jeg skal på toilet Sissy!”

 

”Okay Bay. Vi er her nu, så nu kan du komme på toilettet!” jeg tog selen af, kom ud af bilen og hørte to stemmer der skreg  ’Justin!’. Jeg vendte mig rundt og så Jazzy og Jax løbe ind i Justins arme. Jeg smilede, mens jeg kiggede på dem, åbnede døren for Bailey og vendte min opmærksomhed mod hende.

 

Jeg fik selen af hende, tog hende op og satte hende ned på jorden.

 

Hun tog min hånd, mens hun holdt på sin dukke oppe ved munden og stirrede på Jazzy og Jax.

 

Jeg kiggede ned på hende, ”Det er Justins lillebror og lillesøster. Det er okay.”

 

Justin rejste sig op og gik over mod os. ”Jazzy og Jax, det her er Blaine og Bailey.”

 

”Hej!” sagde Jazzy og vinkede til os. Jax havde alt for travlt med at stirre på Bailey.

 

Jeg grinede da de begyndte med at lege.

 

”Søn!” jeg vendte mig rundt og så Justins far gå ud af huset og over til Justin. Justin lignede hans far rigtig meget.

 

”Far. Det her er Blaine, pigen jeg har snakket om.”

 

”Hej. Jeremy.” han rakte smilende sin hånd frem.

 

Jeg rakte min hånd frem mod hans. ”Rart og møde dig, hr.”

”I lige måde. Kom indenfor.” han nikkede til os, at vi skulle komme med ind, da han samlede Jax op og gik op mod verandaen og ind i huset.

 

Huset var meget større indeni, end den var udenpå. Det var hemmeligt og smukt.

 

”Jazzy. Hvorfor viser du ikke Blaines søster dit værelse, så kan I lege.”

 

”Okay. Kom med lille pige.” sagde Jazzy, mens hun tog Baileys hånd og gik ned ad gangen.

 

”Jax gå med dem, far vil gerne snakke med Justin.” sagde Jeremy, da han havde sat Jax på gulvet og han gik efter pigerne.

 

”Hvordan var køreturen?”

 

”Den var okay. Jeg har ikke fået noget søvn.”

 

”Det kan jeg se. Du ser udmattet ud. Vil I have noget at drikke?” han vendte sig mod mig og jeg nikkede langsomt.

 

”Ja, vand tak.” smilede jeg og tog mine hænder nervøst om bag ryggen.

 

Justin fulgte efter Jeremy ind i køkkenet og jeg fulgte efter Justin.

 

”Nå. Er I kærester, eller bare venner?” For Justin plejer ikke og lave det her nummer uden og have en god grund.” sagde han, da han kiggede på mig, mens han gav mig vandet.

 

”Tak…” sagde jeg og kiggede ned.

 

Justin satte sig ned på en stol og kiggede over på sin far. ”Vi er kærester. Det var bare noget der sådan skete. Hun forlod mig og jeg følte, jeg følte jeg havde mistet en ven og jeg havde brug for og få hende tilbage.” Justin kiggede over på mig. ”Jeg ved godt det er forkert, at vi begge to bare tog af sted ud i det blå, og at jeg skuffer alle, men jeg nægter og tage tilbage hvis jeg ikke kan være sammen med hende.”

 

Jeremy kiggede over på mig også tilbage på Justin. ”Ved Selena noget om det her?”

 

Justin rystede på hovedet.

 

”Du bliver nød til at fortælle hende det. Det er ikke rigtig ikke og sige noget til hende. Jeg har opdraget dig bedre end det her Justin.” han kiggede ned. ”Det er tydeligt du har stærke følelser for Blaine, og hvis du er så fast besluttet på at blive sammen med hende, som du siger du vil, så bliver du nød til at fortælle det til alle. Du kan ikke bare ødelægge din karriere på den måde. Jeg sikker på Blaine ikke vil have du skal give op på din store drøm for hende.” han vendte sin opmærksomhed mød mig. ”Vil du?”

 

Jeg rystede på hovedet. ”Nej. Det er det sidste jeg vil gøre. Han skuffer allerede folk ved ikke at sige noget, jeg vil ikke have at han skal skuffe flere. Det har jeg allerede fortalt ham.”

 

Jeremy nikkede og vendte tilbage til Justin. ”Så du ved hvad du skal gøre, ikke?”

 

Justin sukkede og nikkede. Han tog sin mobil ud af lommen, tog den op til øret og begyndte med at gå ud af rummet.

 

”Hej Selena…”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...