#Wholock vs. Jack the Ripper

Jack the Ripper hærger London med sine brutale mord i år 1888. Politiet er på røven, og de sender bud efter Doktoren. Doktoren kan ikke klare det selv, men ved hvem, der kan. Sammen med Sherlock og John Watson, Doctor WHO og Amy Pond håber de på, at de kan fange the Ripper inden han forsvinder for evigt og forbliver ukendt. - Jeg har researchet, så alt der står om Jack the Ripper og hans mord er sandt. Men kan Sherlock ændre på den sandhed?

10Likes
5Kommentarer
660Visninger
AA

3. "Polly"

 

Doktoren åbnede døren og tittede ud i et fint, victoriansk indrettet kontor. Amy fulgte efter. En mand kom ind på kontoret.
„Doktor! Godt De kom tilbage," han så lettet hen mod Doktoren. „og dig kan jeg også godt huske." Hans øjne smilede, da han tog Amys hånd og kyssede den. Sherlock og John kom til syne i Tardissens døråbning.
„Kommissær Abberline, vores mesterdetektiv, Sherlock og hans kompagnon, John Watson," Doktoren henviste til de to herrer. Abberline tog fat i Johns hænder, og så bedende på ham:
„Jeg er så taknemmelig for, De er her, Mr. Holmes,"
John rømmede sig forlegent, og fortalte, at han altså var dr. Watson. Abberline slog ud i en nervøs latter: „Ha, selvfølgelig," Sherlock smilede imødekommende ned på kommissæren, som nok var et hoved lavere end ham.
„Nu har De i hvert fald hilst på min kollega,"
Abberline nikkede og prøvede at grine med på Sherlocks tørre humor. Han så over på Doktoren igen og smilet på hans læber forsvandt. Doktoren lagde sin hånd på den lille mands brede skulder og så indgående i hans øjne.
„Kom," sagde kommissæren lavmælt men yderst bestemt.

Lyden af d' herrers hæle mod det kolde gulv på vej ned ad gangen til retsmedicinsk afdeling samt lighuset var insisterende. Kommissær Frederic Abberline stoppede op foran indgangen til ligene.
„Er der nogen af jer, som ikke har set et lig før?" Han henvendte sig mest til Sherlock og John. De rystede begge overbevisende på hovedet.
„Jeg advarer Dem, det er stærke sager." 
Sherlock lagde mærke til, at Amy, måske ubevidst, pillede ustandseligt ved sine negle - måske for at komme på andre tanker? Hun fulgte dog med efter Doktoren. Abberline hilste på de forskellige arbejdende læger, imens han førte dem hen til liget, de skulle se. Sherlock scannede automatisk rummet; hvide bårer var langs væggene - en del af dem var udstyret med en sort ligpose. En stank af sødt, dødt menneskekød, som de prøvede at holde ned med skrappe midler, gav kun én en tikkende hovedpine. Lugten ville få enhver til at drage en grimasse.
Abberline trak et lommetørklæde frem og dækkede mund og næse.
„Dr. Llewellyn," hidkaldte han, og en velpolstret mand kom lydigt hen og nikkede velkommen til publikummet, kommissæren havde medbragt.
„Mary Ann Nichols eller "Polly", som hun var kendt under som prostitueret." Abberline gav tegn til at lyne op for posen. Kvindens ansigt var fredfyldt, men hovedet en smule malplaceret grundet et dybt snit i halsen, som endte hendes liv. Amy vendte hovedet væk i væmmelse. John tvang sig selv til at se på det. Han havde jo set, hvis ikke værre ting, i Afghanistan.
„Hilde mænd," lød det fra Doktoren med hans ene ærme for næsen. Sherlock bedte dr. Llewellyn om at lyne helt ned. Amy forsøgte sig igen.
„Er du okay?" John så bekymret på hende, mens han holdt en hånd på hendes ryg. Hun nikkede, mens hun bebrejdede sig selv for at være så svag.
Sherlock havde indtaget sin sædvanlige position med hænderne samlet under hagen.
„Hvad siger du, Sherlock?" Det var Doktoren. Sherlock vågnede op fra sin egen lille verden, og bedte Llewellyn om nogle handsker. Han rystede på hovedet. Sherlock fnøs og tog to par handsker op af lommen på sin jakke. Han rakte det ene par til Watson. John trak modvilligt i handskerne.  
  
Sherlock zoomede ind på den døde kvindes ansigt og begyndte fortællingen:
 „Brunt hår, begyndende gråt - kunne være i begyndelsen af 40'erne. Et lille ar i panden lavet for længe siden - nok et barndomsuheld. Vi har et blåt mærke på højre side ved underkæbens hjørnetand. Muligvis fra en knytnæve eller presset fra en tommelfinger, da han skulle holde hovedet i position, til at forvolde halsen det dødelige snit. Endnu et cirkulært blåt mærke på venstre side af underkæben understøtter min teori. Han startede med snittet oppe fra omkring ørene, startet i venstre side, og hele vejen over til højre øre. Han har lagt store kræfter og voldsomhed bag, da han gik igennem alt væv, luftrøret, spiserøret og endda også rygmarven,"
Sherlock pustede ud og så på Abberline, som så ret forfærdet ud over Sherlocks beretning.
  „Snittet er omkring 12 cm i længden og begge pulsårer er blevet skåret over. Kniven var en langbladet, skarp kniv. Han er formodentlig venstrehåndet og stærk." Doktoren så eftertænksomt ud i luften. Amy kiggede med væmmelse på Polly.  Sherlock bøjede sig atter over liget og lod hænderne glide søgende ned omkring starten på hendes skørter. Han pressede blidt på hendes underliv, og han afslørede brat ved at hive op i hendes brune kjole og uldede underskørt, at hendes abdomen var fuldstændig ødelagt. Et kor af bræklyde og væmmelsesstøn lød fra Amy, Abberline og John. Sherlock kiggede alvorligt på forsamlingen. Doktoren var blevet noget bleg og havde svært ved at forblive professionel. Sherlock rømmede sig og fortsatte koldt med sin dybe, beroligende stemme rettet mod John. Dr. Watson udtrykte en højst modvillig grimasse og sukkede ugideligt.  Amy gav hans arm et klem.
 „Øhm, ja," han vendte hovedet væk, da han så nærmere på alt det ødelagte kød. Han vidste, at Sherlock observerede ham grundigt, og regnede med ham. „Vi har et virkeligt dybt vandret snit langs underlivet - vævet er skåret igennem. Det er gjort i voldsomhed i et savtakket mønster." Johns finger flugtede såret. „Vi har også tre lignede snit, blot de er lodrette, i højre side. Samme kniv. Skaderne er lavet fra venstre til højre, så du kan nok have ret i, at han er venstrehåndet, Sherlock." Han fjernede sig fra liget igen, og så selvtilfreds på Sherlock, som nikkede anerkendende med hænderne under hagen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...