I Still Love You I Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 feb. 2014
  • Opdateret: 2 nov. 2014
  • Status: Igang
For 2 år siden forlod Alexandria Harry, et valg hun tog for dem begge. Hun rev Harrys og hendes eget hjerte itu, men gjorde det af ren kærlighed. Han var igang med at leve sin drøm og hun ville ikke ødelægge den på grund af et barn- deres barn. Det var nok den sværeste beslutning hun nogensinde havde skulle tage, men hun var sikker på at det indersinde var den rigtige valg. One night. That's all it took. But she'd never tell him. Because he was living his dream. And she was at home raising her daughter. Their daughter.

74Likes
41Kommentarer
5033Visninger
AA

9. Chapter 8.

" Lov mig noget? " Harry lænede sig ind mod mig, hvilket gjorde at hans krøller faldt ned omkring mit hoved. Jeg lå på tværs over ham, mens vores hoveder var ved siden af ​​hinanden .

 

" Alt ". Jeg smilede , mens jeg så på hans engleagtige ansigtstræk. Hans frække grin udvidet sig til noget alvorligt.

" Lov mig , at uanset hvad der sker i morgen , vil du altid være min pige? " Han rakte ud efter min hånd, og jeg låst hurtigt vores fingre sammen imens jeg kiggede ned på vores sammenflettede fingre. Det var helt vildt hvor meget større hans hånd var, sammenlignet med min egen.

 

"Foreviget" lovede jeg, mens jeg lænede mit hoved frem for et kys . Men han standsede  " For evigt? " han kiggede på mig, med et gravalvorligt udtryk.

 

"Det er lang tid , Harry. " Jeg forsøgte at klemme et smil fra hans pokerfjæs , men der skete ingenting. "Jeg er villig til at bruge det med dig. " Han kærtegnede mit ansigt med sine to hænder.

"Foreviget ". Jeg blinkede, inden jeg skubbede mine hænder ind i hans hættetrøjes lommer mens jeg strøj mine fingre langs hans brystkasse indtil jeg til sidst faldt i søvn.

 

 

Mine øjne åbnede brat. Mit hjerte hamrede og mine hænder var varme, da de var blevet begravet i min egen hættetrøje lomme. Jeg satte mig op, imens jeg gned mine trætte øjne, før jeg så over på mit vægge ur.

Klokken var kun 05:00. Jeg stønnede, jeg fik langsomt vendt min trætte krop rundt i den alt for komfortable madras. Lige siden Harry og jeg næsten havde kysset , havde jeg haft flashbacks om vores år sammen ... Vores fantastiske år.

Den seneste drøm var aftenen før jeg forlod ham, natten før Harry og jeg sidst kunne finde os selv viklet ind i hinandens nøgne kroppe oven på vores dobbelt seng i vores lejlighed.

 

Et fantastisk minde, som jeg har forsøgt at glemme de sidste par år.

 

Til sidste besluttet jeg mig for at jeg ikke kunne falde i søvn igen, Jeg fik langsomt tvunget min krop ud af sengen og begyndte straks med at fortsætte pakningen af vores ting. Den næste uge vil bestå af at flytte ud af vores lejligheden og ind i Annas hus.

Naomi var virkelig for alvor begyndt at komme i trodsalderen, hvilket gjorde det meget sværere at pakke vores ting ned, da hun hele tiden ville have min fulde opmærksomhed. Jeg havde flere gange overvejede at  aflyse Harrys første alene tid med Naomi i denne weekend, vel vidende at det sidste han ønskede var at tilbringe tid sammen med sin skrigende umulige datter.

Jeg tvivlede ikke på Harry ville være en fantastisk far, men jeg tvivlede på, at han ville vide, hvad han skulle gøre.

Jeg lænede mig ned og tog en favnfuld tøj op, inde jeg begyndte at folde det og placere det ned i en papkasse.

Ligesom jeg tog fat i en lille boks, der havde været gemt i et  hjørne under min seng, røg alle tingene ud af den. Da mine øjne fik øje på en stak Polaroid fotos der nu lå på gulvet.

 

Jeg satte mig ned på knæ mens jeg kiggede igennem dem alle. Tårerne pressede sig mere og mere på da et par billeder af mine forældre og jeg dukkede op .Nogle var fra min sekstende fødselsdag og andre fra den sidste jul vi holdt sammen.

"Oh shit" et par billeder gled ud af mine hænder. Jeg rejste mig op og trådte et skridt tilbage, da jeg så hvad det var. Det var fotos af Harry og jeg pakket ind i hinandens favn.

Et par var af Harry og jeg der kyssede let, mens et var af Harry som smilende op mod kameraet, så man virkelig kunne se disse tåbelige smilehuller som Harry og Naomi har tilfælles.

Der var også et med min gravide mave. Det var ikke særlig stor, men man kunne stadig se den. Mine hænder kærtegnede den lille klump på min mave. Der var også noget andet på billedet der fangede min opmærksomhed. Nemlig ringen på min venstre ringe finger.

Ringen….

Og som på kommando, der var i ringen. Stadig liggende i den trææske, nærmest skrigende efter at blive båret af min igen.

Jeg bøjede mig frem for at hente den lille sølvring, som havde en lille perle i midten af ​​rammen og som straks bragte minderne fra Harrys og min tid sammen.

Jeg husker stadig den dag han gav mig ringen. Vi havde ligget i sengen hele dagen, indtil Harry pludselig lænede sig ned ved siden af sengen og kom op igen med ringen i hånden, inden han satte den på min finger.

"For evigt ikke?" Var alt han sagde.

Og nej han friede ikke til mig, det var mere en troskabsring, om at vi skulle ære sammen for evigt.

 

"Godmorgen prinsesse" jublede jeg mens jeg gik ind for at vække Naomi. Hun lå i sin seng mens hun gned bagsiden af ​​hendes hånd mod hendes mund, inden hun trak på smilebåndet da hun hørte mig.

"Mummaaa " hun begyndte nærmest at hulke, hvilket mit hjerte slet ikke kan klare. Når hun bliver ked af "Baby girl .." Jeg gik hurtigt hen til hende og fik hende op af hendes seng. Så jeg kunne beroligende hende.

Vi gik ind i køkkenet, og jeg begyndte at skubbe nogle af de mange kasser til siden. Så jeg kunne forberede hendes morgenmad.

Jeg løftede Naomi op i hendes høje stol og satte noget havregrød foran hende .

»Spis op, puttegøj"

Min telefon vibrerede kort efter og Harrys navn dukkede op på min skærm. Jeg rakte hen over bordet og greb fat i den, så jeg kunne læse beskeden.

>> Kan jeg eventuelt få lov til at have Naomi, bare et par timer i dag? Jeg tror det ville være godt for hende hvis hun lærte mig lidt bedre at kende inden lørdag <<

Jeg kiggede smilende op på Naomi.

"Far?" spurgte jeg og hun begyndt at juble højlydt. Hvilket gjorde at jeg begyndt at smile og fordi hun reageret sådan. Vidste jeg, at jeg ikke kunne sige nej.

>> Selvfølgelig, du kan hente hende om en times tid <<

En time senere stod Harry foran min dør.

Den kølige luft fandt hurtig vej ind i lokalet, da jeg åbnede døren og jeg fik straks øje på Harrys med hans røde næse.

"Hey" sagde han og sendte mig et venligt smil.

Naomi jublede bag mig og hans ansigt lyste op da han så hende lege i hjørnet, med den smule legetøj jeg har udeladt at pakke ned.

"Hvis du har brug for noget, så tøv ikke med at ringe til mig. Jeg vil være her hele dagen" Jeg sendte Harry et smil mens jeg rakte Naomi over til ham.

Jeg forventede et skrig eller nogle klynkene lyde, men hun puttede sig nemt ind til Harrys bryst som han trak sin frakke rundt om hendes lille krop.

 

"Her er skifte tasken og -Oh! Hun har lidt feber, så hvis hun får nogen smerte eller bliver meget ked af det uden nogen grund. Så giv hende dette" sagde jeg inden jeg gled en lille flaske børne Advil ind i sidelommen på hendes lyserøde taske.

Han kiggede op og så på mig. "Det kommer ikke til at være let ... Er det? " jeg kiggede forvirret på ham "hende? " Jeg var ikke sikker på, om han talte om at have Naomi eller ... om os.

"Mhm" Jeg slikkede mig om mine læber og smilede, det var helt underligt at se ham tænke på hans forvirrede faderlige måde. "At opdrage en baby er hårdt Harry. Jeg har gjort det alene i næsten to år " Han nikkede inden han vendte sig om, for at gå ned af trapperne.

Ligesom jeg var ved at lukke døren, så jeg hvordan Naomi smilede stolt mens hun kiggede op på ham. Hvilket fik tårerne frem i mine øjne. , hun var så glad sammen med ham.

"Åh ! Harry!" han vendte sig om og kiggede på mig" Naomis fødselsdag er om to uger ... Du er inviteret til festen, hvis du selvfølgelig ønsker at komme ... " han nikkede bekræftende inden han svarede " Tak. "

Han satte Naomi i en  autostol på bagsædet af hans range rover. Imens han nogle gange kiggede over hans skulderen for at sikre sig at der ingen paparazzi var omkring dem.

Jeg kunne mærke hvordan lykke fyldte min krop op, endelig skulle min lille pige  få det liv, som jeg altid har  ønsket at give hende.

Men mit smil stivnede hurtigt, da jeg så hvem der sad på forsædet….

 

Stacey.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...