I Still Love You I Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 feb. 2014
  • Opdateret: 2 nov. 2014
  • Status: Igang
For 2 år siden forlod Alexandria Harry, et valg hun tog for dem begge. Hun rev Harrys og hendes eget hjerte itu, men gjorde det af ren kærlighed. Han var igang med at leve sin drøm og hun ville ikke ødelægge den på grund af et barn- deres barn. Det var nok den sværeste beslutning hun nogensinde havde skulle tage, men hun var sikker på at det indersinde var den rigtige valg. One night. That's all it took. But she'd never tell him. Because he was living his dream. And she was at home raising her daughter. Their daughter.

74Likes
41Kommentarer
5014Visninger
AA

6. Chapter 5.

”Alex, kom lige herhen” kaldte Mitch og jeg gik straks hent til ham.

”Hvad sker der Mitch”

”Vores VIP gæster siger de kender dig og har derfor spurgte om det var muligt du kunne få resten af aften fri for at indhente det forsømte- Alex kender du de mennesker?” spurgte han en anelse forvirret

”Øhm.. Ja på en måde” svarede jeg en anelse flovt, hvordan fanden kunne de finde på at spørge min chef om jeg kunne få fri.

”Jamen så syntes jeg da du skal smutte over til dine venner resten af aften”

”Jamen Mitch jeg har virkelig brug for pengene og..”

”Nej Alex du arbejder altid så forbandet hårdt, du får løn for hele aften alligevel, så smut nu over og snak med dine venner” sagde han mens han sendte mig et smil

Jeg bevægede mig med tøvende skridt hen mod dem.

Louis var den første der fik øje på mig og begyndte straks at smile.

”Alex, kom sæt dig mellem Liam og jeg” smilede han og jeg satte mig på stolen mellem dem.

Jeg kiggede rundt og spottede hurtigt Harry og den blonde pige, hun sad på hans skød, mens hun hviskede noget ind i øret på ham.

De havde allerede været på badeværelset to gange og kommer ikke tilbage for næsten en halv time hver gang.

Jeg ønskede så inderligt at spørge ham, hvordan det føles at være i stand til at have sex på et offentligt toilet uden at bekymrede sig om enes evne til at være en forælder. Folk kiggede nok ned på mig i denne by, som det var, men okay at være nitten med en næsten to år gamle datter var vel ikke så normalt længere.

Naomi var min verden, og jeg vidste, at hun ville havde været Harrys også. Men jeg kunne ikke knuse hans drømme.

Jeg elskede Harry og jeg gør det stadig, jeg måtte tale med Gemma, hun havde måske en ide om hvad jeg kunne gøre eller måske bare et råd.

Men hun er sikkert ret pissed på mig efter jeg efterlod hende på den parkeringsplads.

Det er problemet med mig. Jeg løber fra mine problemer.

"Um, Harry siger, han kender dig" fniste den blonde pige jeg stadig ikke kendte navn på.

Jeg nikkede, " Mm ... "Jeg kiggede på Harry ”Jeg kender også Harry og de andre drenge ellers ville jeg nok ikke side her vel” svarede jeg med et flabet smil

"Jeg vil bare fortælle dig, at du holder din skanky røv væk fra min kæreste " udbrød hun og havde svært ved at skjule hvor påvirket hun var af den mængde alkohol hun havde drukket.

”Jeg har ikke tænkt mig at stjæle din kæreste, jeg har allerede haft ham” svarede jeg igen og før jeg vidste af det havde hun et fast tag om mine arme.                                                                                                         

"Rør mig ikke " hvæsede jeg

Hun strammede grebet om mine arme, men Zayn lagde hurtigt en hånds oven på hendes og derved løsnede hendes hænder fra mine.

"Er du okay? " spurgte han bekymret

"Ja, tak Zayn " mumlede jeg inden jeg sendte ham et taknemligt smil.

”Nå men hvordan går det med dig Boo, vi har jo ikke set dig siden du knuste lille Hazzas hjerte” spurgte Louis.

Straks var hun på banen igen og råbte og skreg om hvad Louis mente med det han lige sagde.

Jeg tog en dyb indånding og mumlede til Harry "Undskyld "

 

Jeg rejste mig hurtigt op ”Nå, men klokken er mange og jeg skal tidligt op, det var hyggeligt at se jer igen! Og før de kunne nå at komme med nogle indvendinger havde jeg forladt restauranten.

___

 

Det var næsten to om morgenen, før jeg faldt om på Anna og Tylers sofa. Jeg havde et værelse op ad trappen, men kunne ikke finde nok styrke i min følelsesmæssigt drænet krop til at gå op ad trappen.

At se Harry igen var ikke noget jeg havde forventet og slet ikke på den måde.

Jeg havde drømt om en varm omfavnelse og et langt kys på læberne, efterfulgt af tårer af glæde, da jeg introducerede ham for sin elskede datter.

Alt, hvad der kunne gå galt, gik galt. Han kiggede på mig som om jeg var et vildt dyr.

Jeg rullede rundt så jeg endte på min ryg, en tåre gled fra hjørnet af mit øje og jeg trak ærmerne på min trøje op til mit håndled og skubbe det hen over min kind.

”Sov nu Alex " Jeg tyssede på mig selv, trak den tynde dyne over mig og lukkede mine øjne inden jeg gled ind i en trist og forvirret slummer.

____

 

"Moar" Jeg vågnede med et sæt og kiggede til venstre og så Naomi skyde mig et tandløst smil, hendes hår var en smule knudret og hun havde stadig hendes pyjamas på, men hendes ansigt var lyst og forfrisket. Mine sandsynligvis lignede lort.

"Hej Baby" Jeg smilede, rullende over til min ene side, så jeg kunne løfte hende op.

Jeg satte hende på min mave, og hun rørte ved mit ansigt.

Hendes grønne øjne matchede dem jeg så i går aftes, perfekt.

Jeg så kun en lille smule af mig i hende. Den måde, hun smilede og det lille knap næse. Mindst hendes virkelige skønhed var modelleret efter en engel.

Men jeg ville aldrig indrømme det, man kan vel sige at jeg var bange for at hun ville hade mig for at tage hende væk fra, hvad ethvert barn har brug for. En faderfigur.

"Hvor er Moster?" spurgte jeg Naomi, men hun pylrede hvad lød som MOMO, men Anna kom til sidst listende ind i stuen.

"Godmorgen sunshine" Smilede hun inden hun tog og løftede Naomi.

"Uh, hvad er klokken " spurgte jeg mens jeg ledte efter min telefon.

"Næsten tolv ... " svarede hun inde hun bevægede sig ud i køkkenet sammen med Naomi.

"Tolv? Åh Anns, jeg er så ked af det, jeg skulle ikke have efterladt hende med dig så længe" Jeg rejste mig straks og fulgte efter hende eller snarere duften af ​​pandekager - i køkkenet.

Tyler stod ved komfuret, hans kort sort hår, geléagtig op i en skihopbakke på spidsen af ​​hans hoved. Hans bakkenbarter var voksede ud, og hans store krop syntes at være næsten skudsikker.

"Det er ikke noget problem, jeg ved, du havde en lang nat."

"Gør du?" mumlede jeg inden jeg gled ned på den ene barstol.

"Mhm, din chef ringede. Han sagde, du havde nogle specielle gæster" mumlede hun og jeg nikkede kort.

"Åh, ja"

Jordan smed et par pandekager på min tallerken og jeg sendte ham et smil.

Så tog han Naomi "Kom babygirl, lad os give Moster og mor lidt alene tid" hviskede han til hende, inden han gik op ad trappen og ind på hendes værelse, jeg kunne høre dem da de begyndte at lege sekunder efter.

 

Anna blev fuldstændig tavs da Tyler og Naomi forlod rummet.

"Anna ... Er du okay? " spurgte jeg inde jeg tog en bid pandekage ind i min mund og tyggede på den.

"Mhm" mumlede hun kort mens hendes øjne kiggede bag mine skuldre, jeg fulgte hendes blik bag mig.

En kort, brunette med langt krøllet hår stirrede tilbage på mig.

Hendes grønne øjne gennemboret gennem mine simple nøddebrune.

Hendes ansigt så så tilgivende, men jeg vidste, at hun stadig var vred over den måde jeg havde efterladt hende på, eller måske trist, nysgerrig argh Fandens jeg ved det ikke.

"Gemma" Jeg sprang op fra taburetten inde jeg vendte mig om og kiggede undrende på Annabella.

"Hun kom i morges, jeg kunne ikke bare sende hende hjem" Anna besvaret mit uopfordrede spørgsmål.

Hun kiggede undskyldende på mig og jeg vidste, at hun følte hun havde brudt min tillid, men jeg var ikke vred.

"Hvad vil du?" Jeg håbede at jeg ikke lød alt for uforskammet.

"Have svar" svarede hun bestemt mens hun stirrede ind i mine øjne.

Jeg tænkte over det et kort øjeblik, fristet til at tage min datter og forsvinde igen.

”Alex, jeg går ikke før jeg har fået nogle svar"

"Svar på hvad?” spurgte jeg og tvang et fake smil frem på mine læber

"Jeg ved at Naomi er Harrys, Alexandria " Jeg trak vejret dybt

"Jeg kan se det i hendes øjne, hendes hår ... hendes smilehuller. Alt om hende er ham"

Gemma så ned på sine hænder, som om hun bad dem om hjælp.

"Lad os tale om det" Jeg pegede på stuen og fulgte efter hende derind.

"Du kommer med Anna” sagde jeg, da det var på grund af hende, at jeg var i denne situation.

"Hvor vil du starte?" spurgte jeg, efter jeg havde placeret mig over for dem begge på den ene sorte lædersofa.

"Hvorfor forlod du?” røg det ud af Gemma.

Det tog mig et minuts tid, før jeg havde fået samlet de rigtige ord, til at kunne svare hende.

"Han ønskede at synge, at have en baby i den alder og samtidige være superstjerne ... det ville stoppe ham. Jeg kunne ikke rive ham væk fra hans drøm, Gemma " der var de tårerne, jeg lagde mit hoved i mine hænder og begyndte at hulkede.

"Du var hans drøm Alex, alt var om dig, han havde en plan for ”hendes stemme knækkede og jeg kiggede op på hende for at se hende begynde at græde.

"Han kender ikke til hende, vel?" spurgte hun, selvom hun nok godt inderst inde kendte svaret.

"Jeg forlod før nogen fandt ud af det, men min familie vidste det" Jeg rystede på hovedet

"Gemma, mine egne forældre, vil ikke længere have noget med mig at gøre" Jeg tænkte på mine forældre, og hvor mange mennesker Naomi havde mistet på grund af mine egoistiske handlinger.

"Vi kunne have hjulpet dig, vi kunne have rejst med Naomi og dig, så ville Harry stadig havde været i stand til at synge, Alex. Du havde os" man kunne høre på hendes toneleje at hun var gal.

Hendes ansigt var rødt og hendes hænder rystede, mens hun talte.

"Jeg..” mumlede jeg lavt og blev i tvivl om hvordan jeg skulle svare hende.

"Vi er nødt til at fortælle ham det!" udbrud Gemma og rejste sig op

"Nej!" svarede jeg bestemt og rejste mig op.

"Han skal vide det" forsatte Anna inden stillede sig ved siden af Gemma.

"Ha. .. Han har en kæreste" Jeg satte mig ned igen, men kiggede stadig på dem.

"Hvordan ved du det?" Gemma krydsede armene, så på mig, som om hun var min mor.

"Jeg var hans servitrice i går aftes. Hele bandet var der ... hende" tårer begyndte at trille ned af kinder igen.

Vi snakkede i lang tid. Gemma havde sagt at hun var i byen for at overraske Harry, og hun ville forsøge sit bedste for at få Harry til at møde mig Alene.

Jeg havde fortalt hende alt fra, hvorfor jeg forlod til at se ham i går aftes med Stacey – som var hendes navn.

Vi sad alle tre med tårende trillende ned af kinderne.

"Jeg har savnet dig så meget" smilede hun inden hun krammede mig

"Vil du møde din niece?" spurgte jeg mens Anna gik for at hente hende fra Tyler.

Hun kom tilbage med Naomi i armene og satte hende på Gemma skød.

"Du er så smuk" mumlede hun mens hun leger med hendes hår, som Tyler havde sat op med en lille lyserød sløjfe.

"Hun er en tro kopi af Harry"

Jeg nikkede kort "Jeg ved det. "

"Jeg er nødt til at gøre det, for hende skyld" mumlede jeg og Anna lagde armen om min skulder.

"Han vil blive glad når du fortæller ham det " Gemma smilede og trak hendes telefon frem.

"Jeg kan arrangement et møde for jer to i morgen ... Hvor?"

Jeg tænkte kort over det.

Jeg ønskede ikke at de skulle være et offentligt sted, men samtidigt ville jeg heller ikke mødes alene.

"Hvad med her?" indskød Tyler og vi blev alle enige om at det skulle være her.

"Du kan forklare ham alt i morgen" svarede Gemma munteret.

Jeg ville besvare hver eneste lille detalje, jeg følte at jeg skyldte ham det.

"Jeg vil sørge for, at mor kommer i morgen også ... det vil være lettere for ham, hvis han har os begge når han får det af vide"

Jeg kunne godt lide tanken om alle os samlet, det bragte gode minder tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...