I Still Love You I Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 feb. 2014
  • Opdateret: 2 nov. 2014
  • Status: Igang
For 2 år siden forlod Alexandria Harry, et valg hun tog for dem begge. Hun rev Harrys og hendes eget hjerte itu, men gjorde det af ren kærlighed. Han var igang med at leve sin drøm og hun ville ikke ødelægge den på grund af et barn- deres barn. Det var nok den sværeste beslutning hun nogensinde havde skulle tage, men hun var sikker på at det indersinde var den rigtige valg. One night. That's all it took. But she'd never tell him. Because he was living his dream. And she was at home raising her daughter. Their daughter.

74Likes
41Kommentarer
5032Visninger
AA

5. Chapter 4.

*IKKE RETTET*

 

Anna og jeg gik rundt i en lille butik og ledte efter nyt tøj til Naomi, Anna syntes simpelthen at hendes lille guldklump som hun så fint kalder Naomi havde brug for noget nyt tøj.

 

Hun lå puttet i hendes barnevogn mens hun gumlede på en babykiks.

"Hvad med det her? " spurgte Anna inden hun trak en lille lyserød kjole frem fra tøjstativet.

 

"Ja" smilede jeg tog den fra hende og viste Naomi den.

 

"Ya" hvinede hun mens hun rørte ved det bløde stof.

"Jeg tror, ​​hun kan lide den" smilede Anna

"Jeg kan stadig ikke fatte, at hun kommer til at være to år næste måned" smilede jeg og kom til at tænke tilbage på den tid da hun lige var blevet født.

 

Hun var så lille. Og jeg var så bange.

 

Jeg havde ingen, kun Annabella.

 

"Jeg ville ønske mor ville komme og se hende, " Jeg rynkede min panden, tænker at min egen mor, ikke ville have noget at gøre med mig fordi jeg fik et barn.

 

"Ja, Hey vent måske kan jeg forsøge at overbevise hende? " jokede Anna, men jeg ville ønske at hun gad prøve at overbevise hende.

"Okay, lad os få betalt for det her tøj, jeg skal snart på arbejde" sagde jeg inden vi gik hen til kassen og lagde det tøj vi havde fundet op på kassen.

 

Naomi var meget fascineret af BEEP lyden som kassen sagde, mens tøjet blev skannet ind.

 

"Det bliver 245 - " Sagde damen i kassen og jeg skulle lige til at række hende pengene men Anna kom før mig og rakte hende nogle penge.

Jeg kiggede undrende på hende

 

"Det er fødselsdags gaver" svarede hun hurtigt

 

"Hun har først fødselsdag om 2 uger Anna"

 

"Og?" svarede hun inden hun rakte posen til Naomi, som sad og tyggede på hendes ene finger. Vi gik ud af butikken.

 

"Lad os komme af sted, du skulle være på arbejde om lidt ikke?" Jeg fulgte efter Anna hen til hendes bil og spændte Naomi fast i hendes autostol.

 

"Jeg smider lige den her ud" sagde jeg hurtigt inden jeg tog fat i mit tomme Starbucks kop, som sad i kopholderen og gik over til skraldespand.

 

Da jeg havde smidt koppen ud og var på vej tilbage mod bilen stødte min skulder ind i en anden person.

 

"Jeg er så ked af det " mumlede jeg hurtigt.

 

Det er fint - Alexandria?” Spurgte en ekstrem velkendt stemme.

Og jeg kunne genkende de grønne øjne med det samme

 

"Hallo? "Hun vinkede kort foran mit ansigt.

"Gemma". Jeg søgte efter et andet ord, men jeg var i fuldstændig chok.

 

"Du ser fantastisk!" udbrød hun, inde hun slog armene omkring mig, jeg tøvede lidt til at starte med, men endte med at ligge mine armen omkring hende og derved besvare krammet.

 

Hun lugtede af kanel og sukker. Hun lugtede ligesom Harry. Tårer pressede mod mine øjenlåg, så jeg lukkede hurtigt mine øjne og prøvede at blinke dem væk.

 

Jeg trak mig hurtigt væk fra hende.

 

"Er du okay? " spurgte hun og så på mig med det samme bekymrede udtryk, som Harry havde

 

"Jeg har det fint, det er bare ... Det er så lang tid siden" løj jeg, jeg havde faktisk håbet, at jeg aldrig ville se en anden Styles igen ... Men det kom jeg altså til.

 

"Alex" kaldte Anna og jeg vendte mig rundt for at se hende vinkede til mig fra hendes bil.

"Annabella" smilede Gemma, inden hun gik over til bilen.

"Shit! Nej! "Jeg løb hurtigt efter hende, men hun var allerede helt henne ved bilen.

 

Annas ansigt blev kridhvid "Gemma?" hun gav hende et svagt smil, for derefter at vende hendes opmærksomhed mod mig. Hendes øjne opfordrede til en exit nu.

 

"Det har været alt for lang tid siden sidst! Hvordan har i to det?" smilede Gemma til os, hendes smilehuller minder så meget om hendes brors.

 

"Godt! Tyler og jeg er forlovet." smilede Anna.

"Det var så rart at tale med dig igen Gemma, men vi bliver virkelig nød til at køre, for jeg skal på arbejde." Jeg gik over til passagersiden og åbnede døren.

 

"Nå, ja, men så skal vi altså virkelig mødes til kaffe snart og - "

"Moar" udbrød Naomi begejstret da hun så mig.

Gemma kiggede på bagsædet og fik øje på en glad Naomi som sad og vrikke med hendes tæer,

 

"Hvem er det? "spurgte Gemma inden hun gik over til passagersædet og kiggede på hendes niece.

"Moar" Naomi begyndte at klynke og pegede på mig.

 

"H..hun er din?" Gemma kiggede på mig

 

Men jeg sagde ikke et ord.

"Hvem er hun?" spurgte hun mens hun kiggede over på mig.

 

Hun kiggede på Naomi og må have set hendes smilehuller, krøllede hår, smil eller hendes chokerende grønne øjne.

 

"Oh My Good". Gemma trådte et skridt tilbage og jeg fik hurtigt lukket bildøren og Anna kørte straks væk og Efterlod en chokeret Gemma på parkeringspladsen.

 

__

 

"Vi ses i morgen babygirl " Jeg kyssede Naomi på hendes hoved og takkede Tyler og Anna endnu en gang for at se hende, mens jeg skulle arbejde.

 

Jeg havde brug for at få mit tanker væk fra det der var sket tidligere idag, og jeg vidste, at dette var den eneste måde at gøre det på. Jeg kørte hen til restauranten, hvor jeg arbejde og fik hurtigt trukket ind på medarbejdernes parkeringsplads.

 

Jeg loggede på og begyndte at tage ordrene.

Vi havde vanvittigt travlt de første par timer, par, familier og venner blev ved med at strømme ind.

 

Men som timerne gik, blev mængede mindre og mindre, hvilket var meget usædvanligt for os.

Men jeg tænkte ikke rigtig over det, jeg blev bare ved med at holde mine øjne på døren, i håb om at Gemma ikke ville komme marcherende ind her kræve svar.

 

 

"Alex, kan du komme her et øjeblik? " kaldte min chef, Mitch og jeg bevægede mig hurtigt hen til ham.

"Ja, Mitch ? " svarede jeg mens jeg satte nogle tomme glas på baren.

"Vi har nogle meget specielle gæster, der kommer i aften, og jeg har brug for din hjælp til at tage sig meget godt af dem" smilede han.

Hvem?" Spurgte jeg.

"Jeg kan af sikkerhedsmæssige årsager ikke fortælle dig det" svarede han kort.

 

"Nå, men jeg skal nok tage mig meget godt af dem" smilede jeg inde jeg gik ud i køkkenet.

____

 

 

Jeg så næsten alle gæster forlade restauranten- hvilket virket pænt mystisk og til sidst ankom Mitch særlige gæster.

 

"Okay, der er de." Sagde han og pegede hen på et bord over i restaurantens venstre hjørne.

 

Jeg greb min notesblok og gik over mod deres bord, jeg kunne ikke genkende dem, men jeg regnede med at hvis Mitch fandt dem vigtigere end de normale gæster var det nok for en grund.

Jeg kom hen til deres bord og begyndte på den samme indøvede tale.

"Hej, mit navn er Alex og jeg vil være jeres tjener i aften, kan jeg skaffe jer noget at drikke? " uden at se op, og ventede på deres ordre men der kom ingen.

”Alexandria”

"Øhm" Jeg kiggede op kiggede på 7 meget velkendte og 2 ikke så velkendte ansigter.

Og fik straks øjenkontakt med et par velkendte grønne som stirede chokeret på mig.

”Hvordan har du det?” spurgte Louis og jeg kiggede kort på ham

”Fint” mumlede jeg kort inde jeg forsatte ”Øhm, kan jeg skaffe jer noget at drikke?”

De fortalte hver især hvad de gerne ville have at drikke og jeg fik hurtigt skrevet det ned inde jeg vendte mig om og gik op mod baren.

Så de ikke kunne stille mig flere spørgsmål.

Jeg smækkede ordren på bar bordet og greb fat i kanten for at genvinde balancen.

"Alex, er du okay? "spurgte en af ​​bartenderne.

"Ja, bare .. Kan du gi mig disse? "Jeg puffede papiret fremad, og han nikkede kort.

Minder om Harry og jeg kom væltende tilbage.

 

Den måde hans læber kyssede mine, når hans arme var snoet rundt om mine hofter og når han hviskede små søde ord i mine øre eller når han lagde sit hoved ved mit kraveben.

Jeg husker tydeligt fornemmelsen af ​​hans fingre ved mine hofter, og hvordan han kørte sine fingre gennem mit hår eller når jeg ville sove og han sang for mig

 

Jeg kiggede over ved bordet og så han havde sin arm viklet rundt om den blonde pige, der lignede mere en luder end noget andet.

 

"Her, putte" sagde Simon og rakte mig bakken med drikkevarerne, Jeg tørrede hurtigt den faldende tåre og tog imod bakken og begyndte at gå lydløst hen mod døren.

 

Jeg begyndte at dele deres drikkevarer ud mens jeg kunne mærke deres blikke brænde.

 

”Her, Harry" Jeg bed mig i tungen og placerede den øl han havde bestilt foran ham.

Og han kiggede straks op på mig

"Fuck" bandede jeg lavt.

Hans øjne så så triste men samtidige tilgivende ud.

”Alex..” begyndte han men jeg afbrød ham hurtigt

”Jeg bliver virkelig nød til at vende tilbage til de andre gæster” mumlede jeg.

 

Jeg savnede ham så meget. Men jeg smilede bare og gik væk, som om alt var fint. Ligesom jeg gjorde for to år siden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...