I Still Love You I Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 feb. 2014
  • Opdateret: 2 nov. 2014
  • Status: Igang
For 2 år siden forlod Alexandria Harry, et valg hun tog for dem begge. Hun rev Harrys og hendes eget hjerte itu, men gjorde det af ren kærlighed. Han var igang med at leve sin drøm og hun ville ikke ødelægge den på grund af et barn- deres barn. Det var nok den sværeste beslutning hun nogensinde havde skulle tage, men hun var sikker på at det indersinde var den rigtige valg. One night. That's all it took. But she'd never tell him. Because he was living his dream. And she was at home raising her daughter. Their daughter.

74Likes
41Kommentarer
5014Visninger
AA

4. Chapter 3.

"Vi kommer til at have en smuk datter ... Darcy ... Eller måske Ellen ... Eller - "

"Harry, du ved, hvor meget jeg hader disse navne.

"Jeg lå i hans arme på toppen af ​​hans bil. Mens vi lå og kiggede på stjernerne.

"Tja ... Hvilke navne kan du lide babe?"

Han lænede sig ind og kyssede min pande. Hans kærlige omfavnelse kunne altid tage nogle af alle de bekymringer eller stresset situationer jeg havde og få mig til at glemme dem.

Jeg tænkte mig kort om og forsøgte at vælge et navn, et som han ikke ville gøre nar af, eller vent det ville han aldrig gøre.

"Naomi" Jeg smilede og så op på ham. Hans grønne øjne skinnede, stadig så klart.

"Hmm .. Naomi ... " mit hjerte sprang et slag over da han sagde det. Han lænede sig ind ved mit øre og efterlod et kys under det "Det er perfekt” hviskede han.

 

 

Jeg vågne med et sæt og satte mig op i min seng. Jeg savnede ham så meget, og jeg vidste, at når Naomi blev ældre ville kun savne og undre sig over hvem hendes far mon var.

Jeg stod op og gik over til hendes seng.  Jeg lænede mig ned og beundrede mine næsten to år gammel datter, hun lå puttet tæt op af den kanin-bamse som hendes moster Annabella havde givet hende, da hun blev født.

"Mor elsker dig, Naomi" Hviskede jeg.

Jeg rejste mig op og gik ind i stuen mens jeg prøvede på ikke at træde på noget af hendes legetøj.

___

 

Jeg kunne tydeligt høre Naomis små fnis fra hendes værelse, så jeg rejse mig fra sofaen og listede stille hen til døren og stak mit hoved ind.

hun sad ned i enden af hendes seng og legede med hendes kanin-bamse

"Hej smukke! " sagde jeg mens jeg smilede og hævede mine hænder op i luften, som om jeg var overrasket over at se hende.

”Moar” jublede hun, inden hun rejste sig op og rakte hendes arme hen mod mig.

Jeg tog hende op og gik over mod puslebordet.

"Skal vi besøge Moster idag" spurgte jeg hende og hun begyndte straks at sparke med hendes fødder og pylrede glad.

"Okay, okay lad os få dig i noget tøj" mumlede jeg inde jeg skiftede hendes ble, for derefter at give hende hendes ko one piece på.

Jeg gav hende et smil, som hun besvarede med et endnu støre smil

"Put dine arme op baby" fortalte jeg hende og hun gjorde det med det sammen. Og jeg lynede den hurtigt.

Jeg trak den lille hætte over hendes hoved så et rod af krøllede blonde hår var alt man kunne se.

"Hvor er Naomi? " spurgte jeg, med en underne stemme.

Jeg trak hætten væk fra hendes hoved og hun fniste højlydt, da hun så mig .

"Der er hun! " udbrød jeg med et smil.

Jeg prøvede at børste hendes hår men hver enkelt krølle kastet sig tilbage på plads, hver eneste gang.

Hun var absolut Harrys datter.

 

Deres krøller matcher fuldstændig sammen med deres gennemborende grønne øjne , som ikke kunne være kommet fra min side.

"Far, far, far , " smilede hun , mens jeg satte noget af hendes hår op i en lille tot

"Huh" Hviskede jeg lavt

"Moar" Jeg prøvede at rette hende, men hun gentog sig selv.

"Naomi, det er mor " prøvede jeg igen.

Hvor har hun lært ordet "Far" henne? Jeg har aldrig sagt det, da jeg var bange for hun ville hægte sig på ordet for tidligt.

"Far , da- monoster ! " hvinede hun da Annabella kom gående ind på hendes værelse.

"Hej baby!” svarede hun glad inden hun løftede Naomi fra puslebordet.

"Alex, det her sted er altså ved at være for småt" kommenterede hun, mens hun kigge rundt i min rodet lejlighed .

"Jeg ved det, men jeg har ikke råd til noget større" svarede jeg trist , mens jeg så rundt på alt det legetøj og de kasser der lå rundt omkring i lejligheden.

"Hvorfor flytter i så ikke bare ind hos os? Tyler og jeg har alligevel alt for meget plads"

"Anna, Jeg sætter virkelig pris på det, men jeg er nødt til at vise, Naomi, at man ikke kan forvente, at folk til at gøre alt for en " Jeg tog Naomi fra hendes arm inden jeg forsatte ud i køkkenet.

"Hun er næsten to, Alex! Hun vil ikke kunne kende forskel. Denne lejlighed er for lille til jer to" Jeg forstod, godt at hun kun sagde det fordi hun elskede mig, men det var ærligt talt pissenede irriterende at hun ikke troede på at jeg godt kunne forsørge min egen datter.

"Jeg har ikke råd til at flytte" mumlede jeg lavt nok mere til mig selv mere end til Annabella.

"Alex, Så flytter ind hos Tyler og jeg, indtil du har sparret nok penge op til et større sted " Svarede hun med et opmuntrende smil.

Annabella var kun tre år ældre end mig, men næsten 40 cm højere, så jeg følte mig altid så lille når hun kiggede på mig.

Jeg nikkede kort "Jeg vil tænke over det, okay? "

hun smilede et smil af lettelse inden hun svarede "Det er alt, vi beder om. "

Vi gik ned til parkeringspladsen, hvor Anna havde parkeret sin bil, jeg åbnede bagdøren og spændte Naomi fast i hendes bil sæde.

"Vrummmm ... " smilede hun.

"Yeah babygirl Vrummmm" Jeg lænede mig ind og kyssede hendes pande.

Jeg hoppede ind på forsædet ved siden af ​​Anna og hun begyndte at køre ned mod London Eye.

"Du vil ikke tro, hvad Naomi sagde i dag." Jeg kiggede over på Anna, som kiggede ud af foruden men vi kørte igennem Londons mange gader.

"Hvad?" spurgte hun, mens hedens øjne stadig fokuseret på vejen.

Jeg mimede det kort og Anna sprang næsten op fra hendes sæde.

"Hvor fanden har hun lært det henne" gispede hun.

"Anna! Sproget! Hun behøver heller ikke lære at bande " vrissede jeg

"Tror du, hun kinda .. Knows? " mumlede hun og jeg kiggede undrende på hende.

"Hvad mener du? "

"Ligesom, hvad nu hvis hun så Harry på tv'et? Og hun ved det er hendes far? "

Jeg tænkte kort over det, men det gav ikke rigtigt nogen mening.

”Jeg tvivler på det, Anna. Hun er næsten to Ikke tyve. "

 

 

Det var tavs et kort øjeblik, men jeg vidste, at det var et eller andet hun gerne ville fortælle mig

"Jeg tror ... Jeg tror, du skal fortælle Harry om hende. "udbrød hun pludselig.

"Hvad?" jeg kunne mærke hvor meget jeg havde lyst til at pande hende en, men jeg trak vejret dybt et par gange- Naomi sad jo på bagsædet.

"Alex, du var fucking kun 17, da du fik Naomi, uden at fortælle Harry noget om hende. Harry kender for fanden ikke engang sin egen datter" svarede hun vredt.

Jeg kunne godt se at hun havde en pointe, Men jeg nægtede at gøre det, der var en grund til at jeg gjorde som jeg gjorde- Jeg kunne ikke ødelægge hans drømme.

"Han lever sin drøm, og have en Baby i den drøm - vil kun ende galt" svarede jeg inde jeg vendte mit blik mod sideruden.

Måske skulle jeg fortælle ham det.

Vi kørte forbi en bygning, hvor en stor gruppe af mennesker kredsede rundt om indgangen. Jeg lænede mig frem for at kunne se mere, men kun så en limousine parkeret ude foran.

"Det er sikkert en eller anden kendis" grinede Anna, da hun kiggede over på mig.

"Ja, sandsynligvis." mumlede jeg lavt

Selvom jeg hadet at indrømme jeg tog fejl og at Anna havde ret, så havde Naomi behov for hendes og jeg havde brug for hjælp. Jeg havde brug for at gå i skole og få en ordentlig uddannelse, da jeg ikke ville kunne forsætte med at tage mig af Naomi på en servitrice løn.

Jeg var dog i gang med at tage nogle timer på en Online skole men det var pænt svært at følge med. Da Naomi også havde behov for min opmærksomhed.

Og Naomis behov kom altid før mine egne.

Så meget som jeg ønskede bare at ringe til Harry og fortælle ham om Naomi, vidste jeg det var en helt anden sag. Vi var forelsket én gang, men jeg tvivler på at han stadig elskede mig.

Desuden ændrer berømmelse mennesker.

|¯|_|¯|__|¯|_|¯|__|¯|_|¯|__|¯|_|¯|__|¯|_|¯|__|¯|_|¯|

Okay så jeg vil gerne høre hvad i syntes om historien indtil videre x 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...