The battle of Chelsea Kane {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 feb. 2014
  • Opdateret: 19 apr. 2014
  • Status: Igang
"Kan du ikke se det Chelsea? Med det udseende han render rundt med, snyder han alle til at tro, at han er en gave fra gud.. men hvad folk ikke ved er, at han er en engel sendt fra helved, med et hjerte lavet af is. Han vil aldrig være i stand til at give dig det du har brug for. Han ser os som nogen der kun er sat til verden for at tilfredsstille dem. Vi er som et legetøj for dem. Vi har ingen betydning. Vi er her bare. Kan du virkelig ikke se det? Han vil aldrig elske dig. Det er han ikke i stand til. Stoffer, alkohol og magt - det er der hans hjerte ligger gemt. Glem ham Chelsea." Og måske ville det også være det bedste, men det ved Chelsea Kane på 19 år ikke, før det er for sent, for hvad Liam Payne er ude i, er ikke noget man bare kan vende ryggen til og gå fra. For selvom Liam ligner en engel, så har selv engle fjender. {Drengene er ikke kendte} OBS: Historie kan indeholde voldige scener og anstødeligt sprogbrug.

243Likes
256Kommentarer
15851Visninger
AA

3. "I'm Harry Styles"

Lyden af en fjern fløjten, fik mig til at åbne øjnene, for kun at lukke dem i igen. Måske var det på tide jeg stod op. Hvad var klokken overhovedet?

Jeg rakte langsomt ud efter min mobil, som normal ville ligge på mit sengebord, men da jeg rakte ud efter mit bord, faldt min arm bare ned på sengen igen. Jeg gryntede kort, inden jeg vendte mig rundt på siden. Jeg åbnede mine øjne og sukkede tungt. Hvis min bror havde været herinde ig...

Det her var ikke mit værelse.

Jeg gned mig i øjnene og kiggede rundt. Nej. Det her var slet slet ikke mit værelse. Det var alt for stort til overhovedet at være mit hus. Bare dette værelse jeg lå i, var stort. Det var en kæmpe seng, og væggene var helt hvide, udover en af væggene, som var lyseblå.

Jeg satte mig langsomt op. Mit blik gled hen på en dør, som stod en smule på klem. Jeg kunne se vandet herfra, hvilket måtte betyde det var en altan... og jeg boede ikke engang på vej med nogen, der havde en altan.

Fløjten blev højere og højere mens mine tanker arbejdede hårdere og hårdere. Det var måske også derfor det gav et sæt i min krop, da døren blev åbnet.

Fløjten fyldte hele værelset, og ind kom en dreng med brunt krøllede hår, samt en cigaret i hånden. Jeg lavede store øjne og trak dynen, som lå over mig, op til mit nøgne bryst.

Drengens fløjten døde straks hen, og han stoppede brat op da han så mig. Hans overrasket grimasse forsvandt hurtigt, som om han fik styr på sig selv igen.

"Hvad har vi her?" sagde han inden et smil gled over hans ansigt. Han førte cigaretten op til munden, lukkede læberne om den, og tog et sug.

"Hvem er du?" udbrød jeg. Jeg ville kigge efter mig tøj, men jeg turde ikke fjerne blikket fra ham.

"Burde det ikke være mig der spørger hvem du er, når du ligger i min seng?" Denne gang blev mine øjne store, og vi snakker helt store. Var jeg taget med ham hjem fra byen i går? Nej, nej jeg kendte ham jo ikke. Jeg vidste ikke engang hvad han hed!

Der var stilhed. Jeg så røgen gled ud af hans mund, inden han langsomt gik hen mod altandøren. Jeg fulgte ham nøje, hvilket fik ham til at sende mig endnu et smil, og lave tegn til, at han ville slukke cigaretten.

Jeg vidste ikke helt hvordan jeg skulle reagere lige nu. Mit hjerte slog hårdt i mit bryst. Jeg var på kanten af at være bange. Jeg kunne ikke huske, at jeg havde drukket så meget i går.. Men det skulle ikke undre mig, hvis jeg var taget med ham hjem. Det ville ikke være første gang det skete.. Men jeg prøvede virkelig at ændre mig! Det gjorde jeg. Det havde været et nytårsfortsæt, som åbenbart ikke gik helt som det skulle.

Han kom ind på værelset igen og smækkede døren helt i. Han trak gardinet for, hvilket fik mig til at rykke ubehageligt i sengen.

Hvad skulle det til for? Hvorfor gjorde han det? Var han ude på noget?

"Hør.." jeg kiggede spørgende på ham. "Harry," sagde han og kiggede nysgerrigt på mig. "Javel," mumlede jeg og trak dynen længere op omkring mig.

Jeg kendte ingen Harry, eller nu gjorde jeg måske.

"Hør Harry, jeg ved ikke hvad der skete i går, og jeg er virkelig ked af det. Det skulle aldrig være kommet hertil. Det ligner altså overhovedet ikke mig at gøre sådan noget her," løj jeg og kørte en hånd igennem mit korte blonde hår.

En rynke gled frem i hans pande. "Jeg er ret sikker på vi to ikke har været i seng sammen, hvis det er det du hentyder til," sagde han på en måde som vidst skulle irriteret mig, men det virkede ikke, for jeg blev faktisk kun lettet.

Jeg skulle lige til at svare ham, men han nåede længere end jeg gjorde. "Men Liam derimod," sagde han og kørte sin pege, og tommelfinger ned mod sin hages ende.

Liam. Liam Liam Liam. Åh gud. Navnet gav genlyd helt ned i maven. Det havde altså ikke bare været endnu en af mine drømme - det var rent faktisk sket.

"Det ligner ham ikke sådan bare at tage en pige med hjem. Hvad var det nu dit navn var?" Jeg blinkede kort med øjnene. Jeg forstod slet ikke hvad han snakkede om.

"Jeg har ikke fortalt dig mit navn," mumlede jeg og rejste mig langsomt fra sengen, for at gå hen og hente mit tøj.

"Nå ja, det er da rigtig," grinede han kort og havde sikkert forventet, at jeg havde spyttet mit navn ud til ham som var det det mest normale at gøre til fremmede.

Jeg samlede min BH op fra gulvet, samt min kjole, som lugtede langt væk af røg. Jeg skar en grimasse, og satte mig på sengen igen, for at skifte under dynen.

Jeg havde da ikke røget i går. Den vane havde jeg skaffet mig af med.

"Du går vel ikke allerede? Kom nu,  jeg troede vi var ved veksle venskab."

Jeg kiggede blankt på ham og sukkede lavt.

"Jeg er nysgerrig efter hvem du er. Liam plejer ikke a.." "at tage piger med hjem? Laver du sjov?" Jeg fik knappet min BH og tog kjolen på.

Han skulle da ikke bilde mig ind, at det var første gang Liam tog en pige med hjem. Jeg vidste udmærket at han havde haft sex med flere. Ingen ville da holde sådan noget hemmeligt.

"Jeg tror det er for tidlig på dagen til at lave sjov med dig," sagde han og satte sig på en hvid stol, som stod over i hjørnet, tæt på døren.

Hvad var klokken overhovedet?  Og prøvede han at holde mig inde, siden han sad og nærmest.. vogtede over døren?

Jeg skubbede dynen væk, trak mine kjole ned over mine lår, og rejste mig op. Dren... Harry, lod kort sine øjne glide op og ned af min krop, inden han sendte mig et tilfreds smil. Jeg ville lyve hvis jeg sagde, at hans helt sorte outfit, og hans virkelig stramme bukser, samt markeret ansigt, ikke var charmende, men for søren. Jeg havde været sammen med hans ven, i nat, og nu flirtede han med mig?

Jeg var heller ikke sikker på at de tatoverede drenge var min type. Jeg ville da selv gerne have en, måske to tatoveringer, men ikke så mange som han havde.

Jeg rullede med øjnene, og gik hen mod døren. Jeg åbnede den, og skulle til at gå til venstre, men en stemme bag mig, sagde jeg skulle gå til højre.

"Men hey! Hvis jeg var dig, så ville jeg ikke bevæge mig ud alene," råbte han. Jeg sendte luften en grimasse. Var han nu ude på at true mig?

"Hvis du går ud nu, så kommer du ikke til at være tryg nogen steder," hans stemme var pludselig meget tættere på. Godt så, han var altså i gang med at true mig.

Jeg vendte mig om og stødte næsten ind i ham. Jeg lagde min hånd på hans bryst, og trådte hurtigt et skridt tilbage, inden jeg hostede for at få min stemme ordentlig tilbage.

"Hvad mener du?" spurgte jeg forvirret, hvilket fik ham til at trække på skulderen. "Bare lad være med at gå ud, så er du i sikkerhed," sagde han og smilede som om alt var en stor joke.

Mit hjerte satte langsomt farten op. Jeg var en smule skræmt. Jeg ville helst bare væk. Han gik mig en smule på nerverne.

"Du er syg," mumlede jeg irriteret, og fandt mine stiletter. Jeg stak fødderne i dem og åbnede døren.

"Det er da ikke mig der er på vej udenfor i kort kjole og bare ben," råbte han efter mig, men hans stemme døde hen da døren smækkede i.

Han var et klassisk eksempel på hvorfor jeg ikke havde en kæreste. Udseendet kunne  snyde, og det gjorde hans da i høj grad. Og for ikke at snakke om Liam. Hvorfor forlod han mig alene i hans hus, sammen med hans syge ven?

Måske skulle jeg ikke komme  for godt i gang. Det var mig der havde sovet med Liam, og selvom jeg havde delt den drøm med flere piger end jeg havde tal på, så fortrød jeg. Men sådan var det vel altid når man havde gjort noget dum i fuld tilstand. Selv et dumt lille tantekys kunne man fortryde.

Lad os bare se positivt på det - i det mindste skulle jeg ikke se dem igen. De boede ikke i nærheden af min aftenskole.

Jeg var færdig med gymnasiet, og var nu i gang med enkeltfag på en aftenskole. Men den historie får I i næste kapitel. 

_______________________________________________________________________________________________________________

A/N

Wow wow WOW. Havde slet ikke regnet med sådan en god respons på den her... I bliver altså altid ved med at overraske mig, og jeg er så glade for jer! xo Håber I har det godt. DET ER FERIE PÅ FREDAG, så hvad end du er ked af /// DER ER FERIE ///

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...