Trouble in hell

Charlie er 16 år. Hun har boet sammen med sin farmor og farfar, siden hun var fire, fordi begge hendes forældre er forsvundet. Hendes 3 år ældre storebror, Frankie, bor hos deres mormor, eftersom morfaren ligger i koma. Deres mor, Bella, fik Frankie, da hun var fjorten og Charlie, da hun var atten. I dag har Charlie ingen rigtig kontakt med hendes bror eller mormor. En dag er Charlie taget på natklub med nogen venner, og på vejen ud møder hun Harry Styles fra bandet One Direction, og hurtigt bliver de to gode venner, men når charlies mor pludselig dukker op står problemer ved døren

27Likes
11Kommentarer
3097Visninger
AA

10. Charlie...dinner with the unshaved monkeys

Jeg tog metroen hjem til lejligheden Esme og John havde lejet. Harry havde tilbudt at køre mig hjem, men selvom jeg holdte meget af ham, ville jeg under ingen omstændigheder blive set offentligt sammen med ham og risikere at komme på internettet med det. Den dag hvor vi havde været ude og gå på Oxford Street, havde det været rent held vi var ikke var blevet opdaget af paparazzier.

Jeg gik ind i lejligheden og råbte hej. 

"Charlie er det dig?" råbte Esme. 

"Nej, det er en massemorder, som har taget bolig i dit barnebarns krop," svarede jeg, mens jeg gik ind i stuen. 

"Hyggede du dig med din ven?" spurgte hun. Jeg havde stadigvæk ikke fortalt, at jeg var sammen med Harry. De troede stadigvæk, at jeg hang ud sammen med en eller anden gammel udvekslingsstudent, som ikke engang eksisterede. 

"Hvornår får vi egentlig lov til at møde den unge mand, som overtager alt vores barnebarns tid?" spurgte hun.

"Det ved jeg ikke," sagde jeg.

"Må jeg i det mindste få hans navn at vide?"

"Han hedder Harry," sagde jeg.

"Godt så," sagde hun og vendte tilbage til sin bog.

"Der er noget jeg gerne vil spørge om," sagde jeg.

"Spørg løs."

"Harry har inviteret mig til sådan en middag med nogle af hans venner her fra England og han spurgte om jeg gerne ville med."

"Jeg kunne ikke lige fange spørgsmålet," sagde hun.

"Må jeg godt tage med til middagen i aften?"

"Tja, nu har I brugt meget tid sammen den seneste uge, og indtil videre er du kommet hjem helt ok, så jeg kan ikke se hvorfor det ikke skulle kunne lade sig gøre," sagde hun.

"Tak," sagde jeg og gik hen mod mit eget værelse.

"Inden du går," sagde Esme og jeg stoppede op.

"Ja?" spurgte jeg.

"Sørg lige for at du har nogen planer i morgen aften, vi får nogen vigtige gæster," sagde hun.

"Okay," sagde jeg, jeg var egentlig ligeglad med, hvem der kom, jeg ville bare gerne ind på mit værelse. Ja, jeg havde været så heldig at få mit eget i mine bedsteforældres lejede lejlighed. Men det var nok meget forståeligt eftersom det var en treværelserslejlighed, var der et værelse til Esme og John, en stue og et værelse til mig. Det var ikke særlig personligt. Møblerne havde hørt med lejligheden, og sengetøjet var hvidt. Hjemme i Maine sov jeg altid med et tæppe over dynen og nogen ekstra puder i nakken. På hotellet havde været okay for dynen havde været enorm tyk, og puden var virkelig stor, så der havde det ikke generet, men i den lejede lejlighed var det virkelig er problem med kun en dyne og en pude, så en dag var jeg taget i Primark fordi jeg vidste at de havde nogle billige pudder og billige sengetæpper, men det de havde været så tøset at jeg nærmest havde brækket mig bare af at kigge på det. Om aftenen var det dog bare blevet for slemt, og eftersom jeg vågnede op om morgenen rystende af kulde (om sommeren!!!) fordi jeg ikke havde noget tæppe, vidste jeg at jeg var nødt til at skaffede et tæppe og nogle puder, så senere på dagen var jeg endnu engang taget i Primark for at købe puder og et tæppe. Og til mig egen overraskelse købte jeg nogen puder med blomster og et blomstret tæppe og jeg havde endnu ikke kastet op på det. Og jeg kunne faktisk godt lide det. Jeg smed mig på sengen, og smsede Harry.

Hvad tid er den der middag i aften?

Klokken seks skrev han.

Henter du mig eller hvad?

Hvorfor? Savner du mig allerede?

Nej jeg ville bare se om barberede abekæreste er en gentleman

Vil det så sige at du selv kommer herhen?

Ja, men kan du køre mig hjem i aften så mine bedsteforældre flipper på mig.

Selvfølgelig det skal jeg nok.

Hvad er klokken? skrev jeg.

For doven til at kigge efter på sin telefon?

Ja nu du spørger

Den er halv fem glæder mig til at se dig senere :-)

Fuck mig, nu skulle jeg virkelig til at i gang. Især fordi jeg var en der tog mig god tid om tingene, og så tig det cirka en halv time for mig at komme en hen til Harrys lejlighed fra mine bedsteforældres. Jeg skyndte mig ud på badeværelset, hvor jeg fjernede den make up jeg havde haft på tidligere, men eftersom den ikke var så pæn længere tænkte jeg at jeg lige så godt kunne lægge en ny. Da jeg havde fjernet makeuppen lagde jeg min dag creme på for at sikre mig at den ville holde længere. Mens det sugede sig ind i huden, reddede jeg mit hår igennem og lavede en fletning i siden. Så lagde jeg min foundation og derefter gik jeg i gang med øjen makeuppen. Jeg lavede sorte smokey eyes, og sikrede mig at min eyeliner på vandlinjen ville blive siddende. Så lagde jeg mascara på øjenvipperne. Derefter lagde jeg min concealer og til sidst tog jeg pudder på. Så sprøjtede jeg jeg min face mist på som gjorde at makeuppen blev siddende. Så gik jeg hen til det lille skab, der var på værelset, og så hev jeg en sort blonde kjole ud. Så tog jeg nogen sorte ankelstøvler på. D de var blevet snøret, fandt jeg et guldarmbånd frem og et par sorte øreringe med nogle gulddetaljer. Så tog jeg en lille sort taske, hvor jeg lagde min mobil, en lipgloss, min pudder, min eyeliner og min mascara ned i, samt min pung. Jeg kiggede på uret. Den var tyve over fem. 

"Vi ses senere," råbte jeg over skulderen, mens jeg skyndte mig ud af lejligheden.  Jeg skyndte mig end til metroen. Der var fem minutter til toget kom. Mens jeg ventede fandt jeg min mobil frem og skrev til Harry. 

Er på vej

Har du dine Doc Martens på? skrev han

Måske man ved aldrig hvad jeg finder på

Er det et ja?

Måske måske ikke...

Glæder mig til at se dig, og jeg glæder mig også til at du skal møde drengene. Har du dine fornærmelser klar? drillede han.

Jeg har aldrig mine fornærmelser klar, jeg siger bare hvad der kommer ind i mit hoved.

Endelig var toget her. 

Toget er her ses om lidt skrev jeg og hoppede på toget.

Det tog ikke lige så lang tid som jeg havde troet, så den var kun kvart i seks, da jeg ankom. 

"Hallo?" lød det fra den der lille højtaler, da jeg havde ringet på.

"Hey Harry, det er mig Charlie," sagde jeg og blev lukket ind. Oppe ved hans lejlighed, stod Harry ved døren og ventede på mig. 

"Hey," sagde han og kyssede på mig. "Hva ingen Doc Martens i dag?"

"Nej, ikke i aften, men de er på igen i morgen," drillede jeg.

"Det glæder jeg mig til at se," sagde han og kyssede mig igen.

"Ja det kommer nok ikke til at ske," svarede jeg.

"Og hvorfor så ikke?" spurgte han

"Mine bedsteforældre har en eller anden vigtig middag i morgen som jeg skal med til, og jeg får næppe mulighed for at hænge ud med nogen i morgen," svarede jeg.

"Det lyder som en god undskyldning," sagde han og kyssede mig. "Skal vi gå ind? Alt andet ville nærmest være uhøfligt."

"Er der da kommet andre end mig?"

"Ja, Louis er og Zayn er kommet med deres kærester, Eleanor og Perrie," svarede han, mens han førte mig ind i lejligheden.

"Er Louis ikke ham der er rygtet til at være din hemmelige bøssekæreste?" spurgte jeg.

"Jo," svarede han.

"Burde jeg være jalous?" spurgte jeg.

"Overhovedet ikke," sagde han og kyssede mig.

"Det passer overhovedet ikke," hørte jeg en høj pigestemme råbe, som også afbrød Harrys og mit kys. 

"Skal vi gå ind?" spurgte han og hev mig ind i køkkenet.

"Hey, prøv lige at se der, Harry har rent faktisk fundet en pige," råbte en dreng brunt hår og blå øjne, der sad ved siden af en pige med langt brunt, krøllet hår. Der sad også en dreng med mørk hud og sort hår, samt en pige med hvad man kunne kalde langt, sølvgråt hår. 

"Charlie, det her er Zayn, Perrie, Eleanor og Louis," sagde Harry, mens han gestikulerede til de forskellige personer, som han nævnte personernes navne. "Zayn, Perrie, Eleanor og Louis, det her er Charlie," sagde han.

"Charlie, hvordan kan man hedde Charlie, når man er en pige?" spurgte ham, som jeg mente hed Louis.

"Louis! Det kan du ikke spørge om," sagde hende den sølv/gråhårede. "Det er ligesom at spørge hvorfor jeg hedder Perrie!" fortsatte hun.

"Det kan man når ens mor opkalder en efter sin komabelagte bedstefar, der bliver lagt dagen før ens fødsel," svaredes jeg. 

"Kom, skal vi ikke sætte os ned?" sagde Harry og fik placeret os i hans sofa.

"Du skal ikke tale dig af Louis," sagde hende brunetten. "Louis kommer altid med underlige kommentarer."

"Det er helt fint, når ens navn er Charlie så vænner man sig til det," sagde jeg.

"Tell me about," sagde Perrie. "Når ens navn er Perrie og der findes et mega berømt animeret næbdyr der også hedder Perry, så er det bare mange jokes man skal høre på."

"Og så med Charlie er der det der åndssvage show på Disney Channel der Held og Lykke Charlie," sagde jeg. "Jeg ved ikke hvor mange gange hver dag jeg skal høre på nogen sige Held og Lykke Charlie." Den der telefon lød og Harry gik ud for at lukke nogen ind. "Så hvordan kan det egentlig være at du hedder Perrie?" spurgte jeg.

"Hvorfor må hun spørge om det, når jeg ikke må det?" spurgte Louis fornærmet.

"Fordi Charlie spørger hvorfor ikke hvordan," sagde ham den mørkhårede. Zayn hed han.

"Det er stadigvæk ikke fair," fortsatte Louis og lød som et barn der blev uretfærdigt behandlet. "Eleanor det er nu du skal bakke mig op."

Beklager, skat, men jeg er altså enig med de andre," sagde Eleanor.

"Nøj hvor er I bare strenge," sagde han ret så bøsset.

"Nå men for at svare på dit spørgsmål så er jeg opkaldt efter Steve Perry fra Journey," sagde Perrie. "Mine forældre vidste hvordan man gjorde sådan."

"Alt min mor vidste var hvordan man blev gravid som teenager," sagde jeg.

"Din mor var teenager da hun fik dig?" spurgte Zayn.

"Jep, 18 da hun fik mig og 14 da hun fik min storebror," fortalte jeg.

"Har din mor aldrig hørt om beskyttelse?" spurgte Eleanor.

"Det ved jeg ikke, men hun er ikke den eneste der ikke har hørt om det," sagde jeg.

"Hvem er den anden?" spurgte Perrie.

"Der er mange der burde have hørt om det, men den vigtigste må nok være Justins Biebers mor," sagde jeg, og fik Eleanor og Perrie til at skrige af grin.

"Se hvem jeg fandt ude på trappen," kom Harry ind og sagde, mens ham Liam fyren fuldte med, en blond dreng og en anden pige med brunt hår. Så tre piger med brunt hår. De drenge havde sandelig den samme smag når det kom til piger. "Charlie, det her er Liam, Niall og Sophia." Ligesom før gestikulerede han mod de forskellige personer som han nævnte navnene. "Og det her er Charlie," sagde Harry og gestikulerede mod mig.

"Hey, det er ham med den overtattoverede brittes cd i bilen," sagde jeg og hentydede til da han hentede mig for Harry i sidste uge.

"Og det var dig der kaldte mig en ubarberet abe," sagde han.

"Ja, men jeg hentydede mere til at du nok ikke ved hvordan en barber maskine ser ud," sagde jeg. "Men hvis det er til nogen trøst så er du nok ikke den eneste i det her rum der ikke ved hvordan sådan en ser ud," sagde jeg og fik stort set alle til at grine. Men ham den blonde Niall grinede højest.

"Fair nok kommentar," sagde Liam og satte sig ned sammen med hende Sophia. Jeg gættede på at de var kærester.

"Jeg skal bare lige hurtigt høre hvem du hentydede til da du sagde over tatoveret britisk fyr " sagde Louis. Harry satte sig ved siden af mig og lagde armen om mig.

"Et eller andet Bobbie Williams sådan noget," sagde jeg.

"Mener du Robbie Williams?" spurgte Louis.

"Aner det ikke sikkert," sagde jeg.

"Er der ikke snart mad?" spurgte Niall.

"Hvis du er så desperat," sagde Harry, "så kan vi da godt begynde nu. Maden er allerede klar."

"Hvorfor har du ikke sagt det noget før?" spurgte han og forsvandt ud i spisestuen sammen med de andre.

"Niall er altid sulten," fortalte Harry.

"Er drenge ikke altid det?" spurgte jeg

"Niall er mere end normalt," sagde Harry og kyssede mig.

 "Hvis I to er færdige med at kysse er der nogen her som sulter!" råbte Niall. "I du godeste I er værre end Zayn og Perrie."

"Hvad mener du med det?" råbte Perrie mens Harry og jeg også kom ind i spisestuen.

"Nårh ja bare at Zayn og dig stort set altid har gang i en eller form for kæleri," drillede Louis.

"Zayn, har du ikke tænkt dig at sige noget?" spurgte Perrie.

"Hvad skal jeg sige?" sagde Zayn. "Det er da rigtig nok, men jeg har ikke noget imod det," sagde han og kyssede hende.

En time senere havde vi spist forret og hovedret og var nu i gang med desserten.

"Så, Charlie, hvor i USA kommer du fra?" spurgte Louis på et tidspunkt.

"Maine," sagde jeg.

"Er de ikke kendte for deres hummere?" spurgte Sophia. Ærligt talt anede jeg det ikke og jeg var også ligeglad.

"Det ved jeg ikke," sagde jeg.

"Hvordan mødte I to egentlig hinanden?" spurgte Zayn Harry og mig.

"Altså jo den aften hvor vi var på klub sammen så var Charlie der også, og hun tumlede ud sådan rimelig fyld og jeg fuldte efter hende for at sikre mig at hun var okay, og så tog jeg hende med hjem til mig, for at sikre mig at der ikke skete noget med hende. Og så den næste dag da jeg kørte hende tilbage fik jeg overtalt hende til at tage på en date med mig," fortalte Harry.

"Jeg har på fornemmelsen at hun fik sneget et par fornærmelser ind," drillede Liam.

"Morsomt," sagde jeg.

"Det gjorde hun faktisk," sagde Harry.

"Det er ikke fornærmelser, jeg fortæller bare sandheden," forsvarede jeg mig selv. "Som hvis jeg synes et band laver ret så bøsset musik." Jeg kunne se, Eleanor var ved at få vand galt i halsen. Drengene kiggede på hinanden og så pænt overraskede ud.

"Jeg kan godt lide dig," sagde Perrie med et smil.

"Hvad sagde du så Charlie?" spurgte Louis. Det tænkte jeg lige over et øjeblik. Det vidste jeg faktisk ikke.

"Aner det ikke, jeg var for fuld," sagde jeg.

"Hvor gammel er du?" spurgte Niall.

"Om en uge præcis er det 17 år siden min mor pressede mig ud af sin skede," sagde jeg.

"Så du er 16 lige nu?" sagde Sophia.

"De fleste bartendere tror jeg er 18," sagde jeg.

"Hvordan?" spurgte Zayn. Var det ikke rimelig åbenlyst?

"Falsk ID," sagde jeg.

"Men for lige at komme tilbage til spørgsmålet - for jeg er faktis rimelig nysgerrig - Harry, hvad sagde Charlie til dig?" spurgte Eleanor.

"Det er jeg faktisk også," sagde jeg.

"Først tror jeg faktisk du gjorde grin med mig ved at spørge om et billede som om du troede jeg ville have dig til at gøre det, så da jeg prøvede at hjælpe dig med at komme på benene, bad du mig om at holde kæft," sagde Harry.

"Det lyder som mig," sagde jeg og fik de andre til at grine.

Dagen efter:

Omkrig klokken elleve havde Harry kørt mig hjem igår. Esme og John var allerede gået i seng da jeg kom hjem. Lige nu var klokken lidt i fem og jeg var ved at gøre mig klar til de specielle gæster som skulle komme. Ude køkkenet kunne jeg høre Esme stå og lave mad. Dør klokken ringede.

"Iiihhh, nu er de her," sagde Esme spændt. Jeg tog skoen på og gik hen mod døren hvor jeg så en mørkhåret dame og mand, som burde være døde.

"Hell no," hviskede jeg men det var højt nok til at de hørte det...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...