Trouble in hell

Charlie er 16 år. Hun har boet sammen med sin farmor og farfar, siden hun var fire, fordi begge hendes forældre er forsvundet. Hendes 3 år ældre storebror, Frankie, bor hos deres mormor, eftersom morfaren ligger i koma. Deres mor, Bella, fik Frankie, da hun var fjorten og Charlie, da hun var atten. I dag har Charlie ingen rigtig kontakt med hendes bror eller mormor. En dag er Charlie taget på natklub med nogen venner, og på vejen ud møder hun Harry Styles fra bandet One Direction, og hurtigt bliver de to gode venner, men når charlies mor pludselig dukker op står problemer ved døren

27Likes
11Kommentarer
3082Visninger
AA

17. Charlie...Birthday lunch with grandparents

"Charlie, sid nu stille, det ender med at drikkevarerne falder på jorden," sagde han stille.

"Det kan du sagtens sige. Det var ikke dig der ødelagde en længeventet genforening," sagde jeg. "Der er de."

"Hvem af dem er de?" spurgte Harry. Jeg kunne godt forstå ham. Der var mange mennesker på gaden i dag, fordi vejret var så godt.

"Dem med de amerikanske og danske flag," sagde jeg.

""Hvorfor har de danske med dem?" spurgte han.

"Jeg er halvt dansker," svarede jeg.

"Tillykke tillykke tillykke," kom Esme og sagde og satte sig ned.

"Tak," sagde jeg. "Øhm, Esme, det her er min kæreste, Harry. Harry, det her er min farmor, Esme Church."

"Rart at møde dig fru Church," sagde Harry og gav hende hånden.

"Sikke dog en høflig ung mand. Charlie, hvor har du dog fundet ham?" spurgte hun.

"Samme sted som jeg møder alle de andre drenge I har mødt," svarede jeg. "På natklub."

"Årh, Charlie, kunne du ikke have ladet være med at sådan nogen steder hen nu når vi er i England?" spurgte hun.

"Jo, men det gjorde jeg ikke," sagde jeg. Esme rystede på hovedet og gav sig derefter til at kigge lidt på Harry.

"Er du ikke ham Harry Styles fra One Direction?" spurgte hun. Hold nu kæft kvinde.

"Hvor er John?" spurgte jeg i et tamt forsøg på at skifte emne.

"Han er henne for at parkere at bilen," svarede hun. "Nå, Harry, er du eller er du ikke ham fra One Direction?"

"Ja, det er jeg," svarede han.

"Jamen, Charlie jeg viste slet ikke at du kunne lide sådan noget musik," sagde hun med påtaget overraskelse.

"Det kan jeg heller ikke," svarede jeg. "Jeg synes det er lorte musik." John kom nu.

"Goddag, min pige, tillykke med fødselsdagen," kom han hen og sagde.

"Mange tak," sagde jeg og gav ham et kram.

"Så hvem er denne unge mand?" spurgte John, da han satte sig ned.

"Det et Charlies kæreste, Harry Styles," sagde Esme. Selvfølgelig med efternavn.

"Er du ikke en af de der dansende britiske bøsser?" spurgte John.

"Jonathan Church! Det siger man ikke," rettede Esme ham. Jeg var bare flad af grin. "Charlie, du skal ikke grine af ham det var faktisk meget uhøfligt."

"Så det var der du lærte," mumlede Harry til mig.

"Hvor els?"

"Så Charlie, kunne du tænke dig at åbne din gave?" spurgte Esme.

"Maybe," svarede jeg i en skør stemme.

"Jeg gætter på at det betyder ja," sagde John. "Held og lykke med hende Harry." Som svar lavede jeg et skørt ansigt. "Som jeg sagde held og lykke Harry."

"Her, Charlie, den her er fra John og mig," sagde Esme og rakte mig en pakke. Inde i den lå et krøllejern, som jeg engang havde prøvet ved frisøren tilbage i USA, som havde været nemt at bruge og have givet mig virkelig holdbare krøller. Det var fucking dyrt.

"Wow, tusind tak," sagde jeg. "Det var lige det jeg havde jeg have ønsket mig."

"Øhm, vi har også en lille ting fra Bella og Stefan," sagde Esme. Og så var den god stemning ødelagt. 

"Er du okay?" hviskede Harry til mig. 

Jeg nikkede og tog imod pakken, som Esme rakte mig. Jeg læste ikke kortet. Nede i æsken lå en masse forskellige ting, Blandt andet falske negle, nail wraps, make-up (sikke en samling jeg havde fået mig i dag), en kjole og utroligt nok hårfarve.. Og lilla hårfarve endda. Esme og John havde altid forbudt mig at farve mit hår i en mærkelig, hvilket irriterede mig helt sindsygt, for siden jeg var 10, havde jeg drømt om at farve mit hår lilla.

"Hvad har du fået?" spurgte Harry. 

"Øhm, et krøllejern af Esme og John, og af mine forældre fik jeg nogen falske negle, og noget make-up og så noget hårfarve, men jeg troede ikke, at jeg måtte farve mit hår lilla?" spurgte jeg rettet mod Esme og John. 

"Jo, vi har snakket om det, og vi synes, at nu hvor du er blevet 17, så er du gammel nok til at træffe dine egne valg, og det gælder også din egen hårfarve. Uanset hvor åndssvag vi synes det vil se ud," svarede de.

"Jamen, jeg ved da godt hvad jeg skal lave, når vi kommer hjem," sagde jeg og storsmilede. 

"Så skal vi bestille?" spurgte John.

 

Et par timer senere:

Lige nu var Harry og mig på vej hjem fra frokosten. Harry havde insisteret på at bære mine gaver, og til sidst var jeg gået med til det. Der var egentlig noget ret så romantisk over det. 

"Så hvad skal vi lave når vi kommer hjem?" spurgte Harry i bilen på vej hjem.

"Jeg skal hjem og farve mit hår lilla," svarede jeg.

"Har du brug for hjælp?" spurgte Harry. 

"Tilbyder du at hjælpe mig?"  

"Det ville jeg ønske, jeg gjorde, men jeg har absolut ingen anelse, om hvordan man gør det, men jeg kender en som ved hvordan man gør sådan noget og som skylder mig en tjeneste," svarede Harry.

"Virkelig, hvem?" 

"Det er vores stylist, og hun er helt fantastisk. Hvis du vil så kan hun sikkert også lægge en rigtig flot make-up på festen i aften." Nå ja, Harry havde også arrangeret en fødselsdagsfest for mig i aften. "Men jeg ringer kun til hende, hvis du lader være med at komme med nogen kommentarer, om at hun sætter bøssehår på mig eller nogen af de andre drenge." Han kiggede så seriøst på mig at jeg ikke kunne lade vær med at grine.

"Du ved godt, at jeg er så glad over endelig at have fået lov til at farve mit hår lilla, at det ikke engang faldt mig i sinde at komme med nogen kommentarer," svarede jeg. "Men den var nu ret god."

"Du er fantastisk," smilede Harry.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...