Trouble in hell

Charlie er 16 år. Hun har boet sammen med sin farmor og farfar, siden hun var fire, fordi begge hendes forældre er forsvundet. Hendes 3 år ældre storebror, Frankie, bor hos deres mormor, eftersom morfaren ligger i koma. Deres mor, Bella, fik Frankie, da hun var fjorten og Charlie, da hun var atten. I dag har Charlie ingen rigtig kontakt med hendes bror eller mormor. En dag er Charlie taget på natklub med nogen venner, og på vejen ud møder hun Harry Styles fra bandet One Direction, og hurtigt bliver de to gode venner, men når charlies mor pludselig dukker op står problemer ved døren

27Likes
11Kommentarer
3082Visninger
AA

15. Charlie... Meeting da parents

Da jeg vågnede var Harry ingen steder at se. Eller han var ihvertfald ikke i det værelse jeg sov. Det var anden gang jeg var vågnet op hjemme hos Harry forvirret. Oh god. Det var i dag jeg skulle møde hans forældre. Shit man. Jeg gik ud i køkkenet, hvor jeg så Harry med overkroppen bar bøjet over komfuret. Do

"Godmorgen," sagde jeg stille.

"Godmorgen," sagde Harry og vendte sig om. Nu kunne jeg se hvad Liam havde ment med at Harry havde mange tattoveringer. Den øverste del af hans højre arm dækket af tattoos. På hans brystkasse var der to fugle og på hans mave en kæmpe sommerfugl. En masse andre random (i mine øjne) tattoveringer var der også, og mest af alt lignede det han bare var blevet tatoveret for at blive tattoveret. Det var også først nu jeg lagde mærke til hvor muskuløs han egentlighnv var. Ikke for lidt, og ikke for meget. Med vaskebræt og nogle muskler var han pænt attraktivt. Nu kunne jeg godt se hvorfor så mange pige havde et crush på ham. Hvis jeg bare så ham, og ikke vidste at han var i verdens mest bøsser boyband, ville jeg nok også få et crush på ham.

"Du har vist været under nålen et par gangen," sagde jeg.

"Ja, det kan man vist godt sige," sagde han med et smil. "Har du nogle?"

"Nej ikke endnu," svarede jeg. Han spurgte ikke mere ind til det. "Hvad er der til morgenmad?" spurgte jeg.

"Du kommer til at elske det," sagde han. "Pandekager og bacon."

"Årh, bacon," stønnede jeg. "Er det muligt at gifte sig med bacon?" spurgte jeg.

"Du er skøn," sagde Harry.

"Hvad tid kommer dine forældre?" Spurgte jeg mens vi sad og spiste.

"Om en times tid," svarede Harry. "Så hvis jeg var dig ville jeg skynde mig at tage noget tøj på, så snart vi er færdige med at spise," tilføjede han.

"Skal du ikke have hjælp med at rydde op?" spurgte jeg.

"Nej, det behøver du ikke, jeg skal alligevel bare have en t-shirt på og så er jeg klar til at de kommer," svarede han.

"Okay," sagde jeg og gik op og gjorde mig klar. En halv time senere gik jeg ind til Harry i køkkenet. 

"Harry?" spurgte jeg .

"Ja, hvad er der?" vendte han sig om med et smil og sagde.

"Burde vi ikke have noget mad klar til når de forældre kommer?"

"Det er det jeg er i gang med at lave nu?" svarede han. Selvfølgelig, kæft hvor var jeg blind.

"Er der noget jeg skal hjælpe med?" spurgte jeg. 

"Hvis du bare lige gad komme og røre rundt i det her, så jeg kan få taget en t-shirt på," sagde han og gav mig et kys på kinden.

"Er du helt sikker på at du har brug for en t-shirt?" spurgte jeg flirtende.

"Ikke helt, men jeg tror min søster ville foretrække hvis jeg tog en på," grinede han.

Jeg kiggede ned i gryden for at se hvad det var, vi skulle have.

"Pasta?" spurgte jeg.

"Hvad?" svarede han og smuttede ind i soveværelset.

 

Mens han gjorde sig klar (han havde helt klart løjet om at det ikke ville tage lang tid, for det kunne umuligt tage så lang tid at tage en t-shirt på) stod jeg og kogte pasta. Når vi havde gæster i USA stod Esme altid og kokkerede til den helt store guldmedalje. Her stod vi og skulle have pasta og så vidt jeg kunne se skulle vi ikke have noget andet.

"Charlie?" råbte Harry. Hold nu kæft, hvor jeg hadede mit navn.

"Hvad?" svarede jeg.

"Der er nogen pølser i køleskabet. Kan du koge dem?" spurgte han.

"Ja det skal jeg nok," sagde jeg og satte en gryde vand over og fandt pølserne frem. Gudskelov for det madhold Esme meldte mig til i High School, for ellers havde jeg da ikke andet hvad fanden jeg skulle gøre. Mens vandet til pølserne kogte og pastaen gjorde det samme, fandt jeg en skål frem til pastaen. Så stod jeg bare der og småkokkerede.

"Harry hvor lang tid tager det lige at tage en t-shirt på?" spurgte jeg i samme øjeblik som det ringede på døren.

"Jeg åbner," råbte Harry og skyndte sig ud for at åbne døren. Jeg skulle være stukket af da jeg havde chancen. Hvor højt oppe var vi? Ville jeg kunne springe ud uden at slå mig for meget? Nej. Shit jeg var fanget. Mit hjerte bankede og mine hænder rystede. Jeg prøvede at styre det, mens jeg hældte vandet fra gryden og lagde pølserne på en tallerken, som jeg stillede hen ved siden af pasta skålen. Jeg var ikke helt sikker på hvordan han ville have haft det, men hvis Harry ville have haft på en bestem skulle han bare have sagt det.

"Mor, hvor er det dejligt at se dig!" udbrød Harry. "Og også dig Gemma. Jeg vidste ikke det var muligt at blive lavere."

"Morsomt, det er kun fordi du skyder sådan i vejret," hørte jeg en pige svare. Skulle jeg tage chancen med vinduet? Det her var en familie ting, og de eneste familie ting jeg havde været med til handlede om at stikke i maden, mens man prøvede at undgå samtale. Jeg gik ud i gangen for at sige hej, men det føltes pænt akavet at stå der og vente på at de blev færdige med at kramme. Harrys mor virkede sød, men pænt dømmende. Hun ville sikkert have holdning til mig i samme øjeblik hun fik øje på mig. Hun havde solbrillerne i håret, og hendes tøj lignede noget der var designer. Ærlig talt, så mindede hun mig om Esmes venner, bare den irriterende slags. Det var også en yngre pige, som jeg gættede på var Harrys søster. De lignede hinanden fucking meget.

"Hvor er Rob?" spurgte Harry.

"Han er nede at finde en parkeringsplads," fortalte hende jeg gættede på var Harrys søster.

Det var først nu at der var nogen der opdagede jeg stod der. Harrys mor.

"Hej, hvem er du?" spurgte hun.

"Jeg hedder Charlie, jeg er Harrys kæreste." Jeg tøvede lidt med at sige kæreste, eftersom vi aldrig rigtig havde snakket om det.

"Wow, Harry, du sagde ikke at du havde fået en kæreste," sagde hende den anden pige.

"Øhm ja, Charlie, det her er min mor, Anne, og min søster, Gemma," sagde Harry. "Mor, Gemma, det her er Charlie."

"Charlie? Er det en forkortelse for Charlotte?" spurgte Anne.

"Nej, fru Styles, jeg hedder faktisk Charlie," svarede jeg. Lorte navn.

"Jeg hedder ikke Styles længere, det er Twist, men du kan bare kalde mig Anne," sagde hun.

"Skal vi gå ind i stuen?" spurgte Harry. Det var derfor jeg hadede at møde forældrene. Det var så skide akavet. Hvorfor kunne man ikke bare knalde uden de her skide møder?

"Så det må da være rimelig interessant at hedde Charlie," sagde Anne.

"Næ, det er et lorte navn," svarede jeg af ren refleks. Hun prøvede under mindste. De fleste gav mig elevator blikket og var sådan: Hell no.

"Hvordan kan det være at du hedder Charlie?" spurgte Gemma. Nosy nosy.

"Jeg tror der er nogen andre samtaleemner end hvorfor Charlie hedder Charlie," reddede Harry mig. Han sendte mig et lille smil.

"Men hvor gammel er du?" spurgte hun.

"Næsten sytten," svarede jeg.

"Så du er seksten? Hvornår fylder du sytten?" spurgte Anne. Og så kom det dømmende. Jeg havde ventet på det.

"I næste uge," svarede jeg.

"Okay så," sagde hun og lød lidt mere rolig.

"Så hvor kommer du fra?" spurgte Gemma. "Jeg er bare nysgerrig, og så kunne jeg høre på din accent at du er ikke er fra UK og ja."

"Jeg er fra Maine i USA," svarede jeg.

Det ringede på døren.

"Jeg går ud og åbner," sagde Harry og rejste sig fra sofaen.

"Så er du flyttet her til med dine forældre eller?" spurgte Anne. Når hun prøvede at være venlig overfor mig - og ikke kiggede på mig som om jeg var prostituret eller noget - så var hun faktisk ret sød.

"Øhm, nej jeg er på ferie med mine bedsteforældre," svarede jeg.

"Se hvem jeg fandt ude på trappen," sagde Harry og kom ind med en mand, som jeg gættede på var hans far. Eller Rob, som Harry havde spurgt efter. "Rob, det her er min kæreste, Charlie. Charlie, det her er min stedfar Rob Twist." Okay, så, så det var ikke hans rigtige far. Tæt på, da.

"Hej, hr. Twist," sagde jeg og gav ham hånden.

"Bare kald mig Rob," sagde han.

"Okay," sagde han. 

"Hvordan kan det være at alle amerikanere siger hr eller fru til andres forældre?" spurgte Gemma.

"Vi bliver opdraget til det," svarede jeg. "Vi får at vide hjemme fra, at vi skal sige hr eller fru, indtil vi får andet at vide. Og så føles det bare som om man er uhøflig, hvis man gør noget andet."

"Det tænkte jeg egentlig godt, jeg ville bare gerne have det bekræftet," sagde Gemma. Hun var sød.

"Så, Charlie, du er her med dine bedsteforældre?" spurgte Anne. "Hvor er dine forældre?" Pis, pis, pis, pis, uendelig mange pisser.  Hvad fanden skulle jeg svare? Harry gav min hånd et lille klem, for at sige det var okay.

"De forsvandt da jeg var fire," svarede jeg. "Og lige siden dengang har jeg boet hos mine bedsteforældre. Og så her til sommer besluttede de sig for at tage mig med på ferie, og så i går aftes fil jeg at vide at vi skulle have gæster. Og det viste sig at være mine forældre, og vi kom op at skændes og så tog jeg hjem til Harry," fortalte jeg. Rob, Anne og Gemma kiggede alle på mig med åben mund. Det var derfor jeg hadede at snakke om mine forældre. For det var den reaktion alle havde.

"Årh, det er jeg virkelig ked af søde," sagde Anne.

"Det er fint nok, det er det jeg vant til," sagde jeg. "Det genere mig ikke." Løgn.

"Hør søde hvis du nogensinde har brug for at snakke med mig om noget, så kan du bare komme og..." Længere nåede hun ikke før jeg afbrød hende.

"Tak, men jeg gider ikke snakke om det."

 

 

 

Nogle timer senere besluttede de at tage hjem. Det var gået langt bedre end jeg havde forventet. De havde nydt maden, selvom Gemma havde drillet Harry med at han var "en doven mand i køkkenet". Resten af tiden havde vi slappet af sammen. Anne havde virket lidt skeptisk med hensyn til aldersforskellen, men ellers virkede hun okay med vores forhold. Rob lod til at være glad på Harrys vegne og de sad længe og snakkede sammen. På et tidspunkt havde jeg spurgte hvor Harrys rigtige far var henne. Rob og Harry havde været alt engageret i deres samtale om biler til at høre efter, men Anne havde svaret at hun og Harrys far, Des, var blevet skilt da han var syv. Af en eller grund spurgte de ikke om hvordan mig og Harry havde mødt hinanden, hvilket jeg ikke havde noget problem med overhovedet.

"Jeg tænkte, på om I vil komme med Charlies fødselsdagsfest i næste uge?" spurgte Harry, mens de var på vej ud af døren. Den havde jeg ikke set komme.

"Det vil vi da gerne," sagde Anne. "Hvad dag er det?"

"Er der mulighed for at vi kan vende tilbage med det?" spurgte Harry.

"Jo, men så ses vi i næste uge," sagde Rob og der blev sagt alle farvel og det hele.

Da døren blev lukket, sagde jeg til Harry: "Så fødselsdagsfest? Hvornår havde du tænkt dig at fortælle mig om det?"

"Der har du da lige fundet ud af," svarede han og lænede sig ind over mig.

"Hvordan tror dine forældre ville have det med at tage på stripklub?"

"Er det det du plejer at lave på din fødselsdag?" spurgte han med et smil på læberne.

"Nej, normalt taget vi bare på normal natklub," drillede jeg. Det var først nu jeg lagde mærke til hvor tæt vores læber var kommet på hinanden. Harry tog det sidste skridt og kyssede mig, hårdt og voldsomt, men samtidig var han blid og kærlig. Han skubbede mig op af væggen, og hev min bluse af mig. Vi fortsatte ind i soveværelset, hvor han hev hans egen t-shirt af, mens jeg fik hevet hans bukser af. Han hev hurtigt min nederdel af, og derefter røg undertøjet. Jeg vidste godt, hvad vi var ved at gøre, og jeg havde intet imod det

 

 

 

 

A/N:

Uuuuhhhh, så blev det lige lidt frækt, hva? Og Charlie fik også mødt Harrys mor og stedfar! Og så er historien kommet op på over 20 favoritlister! Det er helt sindssygt! Da jeg startede troede jeg aldrig at så meget som en person ville læse det, og så er der næsten 300 der har set den! Tusind tak til alle jer, som læser og liker den her historie! Det betyder så meget for mig!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...