Trouble in hell

Charlie er 16 år. Hun har boet sammen med sin farmor og farfar, siden hun var fire, fordi begge hendes forældre er forsvundet. Hendes 3 år ældre storebror, Frankie, bor hos deres mormor, eftersom morfaren ligger i koma. Deres mor, Bella, fik Frankie, da hun var fjorten og Charlie, da hun var atten. I dag har Charlie ingen rigtig kontakt med hendes bror eller mormor. En dag er Charlie taget på natklub med nogen venner, og på vejen ud møder hun Harry Styles fra bandet One Direction, og hurtigt bliver de to gode venner, men når charlies mor pludselig dukker op står problemer ved døren

27Likes
11Kommentarer
3082Visninger
AA

16. Charlie... 17 today!

Der var gået en uge siden mig og Harry havde haft sex første gang, og siden hen var vores forhold bare blevet bedre og bedre. Det var også lykkedes for medierne at finde ud af det, men de havde ikke fundet ud af mit navn kun mit fornavn hvilket passede mig fint. Esme og John havde skrevet til mig et par gange for at sikre sig jeg var okay. De havde ikke nævnt noget om mine forældre, hvilket passede mig helt fint. Harry havde fået mig overtalt til at mødes med dem på en cafe her senere i dag, hvilket også var min fødselsdag. Going 17! Lige nu lå Harry stadig og sov. Og jeg var vågnet pisse tidligt. Åbenbart var jeg en af de slags mennesker, som kunne sove længe alle dage, undtagen 25 december og min fødselsdag. Jeg fandt min mobil frem og kig ind på facebook. Der var allerede nogen af mine venner fra USA som havde skrevet tillykke til mig, selvom man nok ville forvente at de lå og sov. Men så igen det var sommerferie så det betød at man feste endnu mere og endnu længere. Der var mange der havde skrevet ar de savnede og feste med mig og at når jeg kom hjem skulle vi holde en kæmpe fødselsdagsfest. Lige pludselig begyndte Frankie at ringe. Hvorfor ringede han nu? De eneste gange vi snakkede sammen var til vigtige begivenheder som når man fyldte atten eller som dengang Frankie gik ud af High School. Hvilket faktisk også var sidste gang jeg havde set ham. Jeg skyndte mig at tage telefonen, inden Harry vågnede.

"Hallo?" sagde jeg og gik ud i køkkenet så Harry ikke vågnede.

"Hey Charlie," lød Frankies stemme i telefonen. "Tillykke med fødselsdagen."

"Tak," svarede jeg med et lille smil. "Hvornår er det nu du har fødselsdag? 14 januar?" Pinligt at jeg ikke engang kender hans fødselsdag.

"Jo."

"Nu får jeg det helt dårligt over at jeg ringede og sagde tillykke eller noget," sagde jeg.

"Det skal du ikke tænke på," sagde han stille.

"Så hvad laver du lige nu?"

"Jeg er faktisk lige kommet hjem fra en fest som en af mine holdte," svarede han. "Og så tænkte jeg på at ringe og sige tillykke."

"Det er jeg glad for at du gjorde," sagde jeg.

"Og så også fordi jeg hørte noget i nyhederne om at nogen har set mor i Londons gader sammen med Stefan. Og ja jeg tænkte bare på om hun havde prøvet på at kontakte dig, når nu du var i London?" Hans stemme knækkede over flere gange. Han havde altid været tættere med Bella end jeg havde. Det var klart. Det havde kun været de to lige indtil min far og jeg kom.

"Ja, hende og min far dukkede op i John og Esmes lejlighed for en uges tid siden," svarede jeg.

"Hvorfor ville hun opsøge dig og ikke mig?" spurgte han. Det lød som om at han lige havde fået sit hjerte knust. "Hvorfor dig og ikke mig? Jeg mener ikke noget ondt med det, Charlie, det må du ikke tro, det er bare...Hun var den eneste jeg havde, og så var hun lige pludselig væk og alle blev ved med at sige hun var død, og til sidst troede jeg selv på det. Og så finder jeg ud af at hun er i live og så hører jeg bare ingenting fra hende, og jeg savner hende bare så meget, Charlie. Det gør helt ondt at tænke på. Og jeg ved godt at det heller ikke er nemt for dig, men du fik i det mindste mulighed for at lære din far at kende, og det gjorde jeg aldrig. Jeg har ikke engang noget billed af ham. Du har et billed af hvem han er men det har jeg ikke og det gør bare ondt, du ved?" Han græd. Han græd så tårerne stod ned af hans kinder. Det behøvede jeg ikke at stå tæt på ham for at vide.

"Jeg ved det godt Frankie, og jeg er virkelig ked af det på dine vegne, og jeg ville gøre alt for at være kunne stå ved siden af dig lige nu og trøste dig. Jeg savner dig og..." Jeg kiggede mig over skulderen for at sikre mig at Harry stadig sov. Han skulle hverken høre eller se mig lige nu. "Og jeg elsker dig." Skønt nu græd jeg også.

"Jeg tror det er første gang, du nogensinde har sagt noget lignende til mig. Har England gjordt dig blød?"

"Du drømmer," svarede jeg, men smilede en lille smule.

"Gør mig en tjeneste," sagde han. "Når du kommer tilbage til staterne så tag lige en smut tur ned til Florida ik?"

"Det skal jeg nok," svarede jeg.

"Jeg må hellere smutte ind i huset, inden mormor bliver alt for sur på mig," sagde han. "Men vi ses snart ikke?"

"Jo," svarede jeg. "Vi ses."

"Ses," sagde han og lagde på. Sikke en samtale. Jeg blinkede og en milliard tårer trillede ned af mine kinder. Det var bare ikke nu jeg skulle have en stor tude tur. Det virkede bare ikke som om min krop forstod det. Jeg måtte have det her væk. Den hurtigste måde ville være at tage noget at drikke. Jeg fandt noget rødvin frem og hældte det i et glas men jeg kunne ikke drikke det. Jeg kunne bare ikke få det ned. Jeg tog glasset med ind i stuen og lagde mig på sofaen. Og så kunne jeg bare ikke holde til det længere. Jeg slap alle masker og lod bare alt komme ud. Jeg stortudede og jeg måtte bide i en pude for ikke at skrige.

"Charlie?" kunne jeg pludselig høre Harry sige. "Charlie er du okay? Charlie, hvad sker der? Er du okay?" Han kom hen til sofaen og lagde armen om mig, mens jeg begravede mit hoved i puden.

"Bare lad mig være i fred," mumlede jeg.

"Charlie, hvad er det der er sket?" blev han ved.

"Ingenting," svarede jeg.

"Det er jo løgn, jeg kan se det på dig," prøvede han at trøste. "Har du drukket?" spurgte han. Han måtte have fået øje på vinglasset.

"Jeg drak det ikke, jeg prøvede men jeg kunne ikke," græd jeg.

"Charlie, hvad sker der?" spurgte han. Han lød oprigtigt bekymret.

"Jeg ka... Jeg kan ikke," sagde jeg og kiggede endelig på ham. Der var intet dømmende i hans blik, kun bekymring.

"Jo, du kan," sagde han og tog min hånd. "Kom nu og fortæl mig hvad der er galt." Jeg begyndte at fortælle om min samtale med Frankie, og så fortalte jeg hvorfor jeg var blevet så ked af det over den.

"Det åndssvagt," sagde jeg tilsidst.

"Nej det er ej," sagde Harry og hev mig ind til ham og kyssede på mig på håret. "Der er intet galt i det. I sær ikke når I jo ikke ser hinanden så tit."

"Tak," sagde jeg.

"Forresten så tillykke med fødselsdagen," sagde han og jeg smilede.

"Sikke en start," mumlede jeg.

"Er du nysgerrig efter din gave?"

"Du skulle ikke have købt noget til mig," sagde jeg.

"Jo, for min smukke kæreste fylder 17 og hun skal have en gave."

"Du havde ikke behøvet at give mig noget," insisterede jeg.

"Ti nu stille, så jeg kan gå ind og hente din gave," sagde han og jeg tav.

"Her," sagde han og kom ind med tre poser.

"Det det er ikke en, men tre gaver," sagde jeg.

"Åben dem nu bare," sagde han.

Jeg rakte ud efter den første pose, og nede i den fandt jeg en skoæske hvor der stod Dr Martens. Nede i æsken lå de smukkeste sorte støvler med sorte nitter over det hele.

"Harry de er fantastiske!" udbrød jeg.

"Godt du kan lide dem," sagde han. "Åben nu den næste pakke."

Jeg tog den næste pose, hvor i der lå en stor sort taske med nitter på bunden fra Micheal Kors.

"Harry det skulle du ikke have gjordt! Ikke når de er så dyre som de," sagde jeg.

"Pengene er ikke problemet. Problemet er at du ikke har sagt om du kan lide den eller ej," drillede han.

"Jeg elsker den, den er super flot," sagde jeg og kyssede ham

"Kom nu åben den sidste og så kan vi komme tilbage til at kusse igen," sagde han.

Den sidste pose var lille og sort og der stod MAC på siden.

"Jeg vil aldrig kunne gætte den her," sagde jeg ironisk og hev indholdet at posen ud. Der var en øjenskygge pallette med nogen fucking flotte farver, og så var der en mascara, en ferskenfarvet lyserød lipgloss, en rød og lilla læbestift, en concealer, en foundation og børster til det hele.

"Harry tusind tak, for alt det her, jeg er helt vildt med det hele," sagde jeg.

"Godt du kan lide det," sagde han og gav mig et kram.

"Må jeg spørge om noget?" spurgte jeg. "Hvordan vidste du var det var den pudder/concealer/foundation jeg normalt bruger? Og hvordan fandt du den rigtige farve?"

"Jeg har måske måske ikke kigget i din make-up pung," sagde han.

"Selvfølgelig har du det," sagde jeg.

"Hvis jeg laver morgenmad til fødselsdagsprinsessen, gør hun sig så klar til at tage afsted, så vi kan møde hendes bedsteforældre til tiden?" spurgte han for sjov.

"Det skal jeg nok og jeg skal nok bruge nogen af mine nye ting," sagde jeg. "Vi ses om lidt," tilføjede jeg og gik ind på værelset med alle mine ting.

A/N

Så blev det Charlies fødselsdag! Tillykke til hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...