Ondskab.

Dette er et essay jeg har lavet om ondskab.

0Likes
0Kommentarer
194Visninger

1. Essay.

Essay – Ondskab.

Ondskab? Hvad er ondskab egentlig? Hvor er noget decideret ondskabsfuldt? Hvis en person du ikke kender skubber til dig, bare fordi han har travlt og dermed ikke siger undskyld, vil vi mennesker per automatik tænke at han sikkert som person er uforskammet, ligeglad og måske endda ondskabsfuld.
Men hvad nu hvis han skulle skynde sig fordi at hans datter var dødelig syg, og lægen havde ringet og sagt der var kort tid tilbage? Eller hvis hans kone var kørt galt? Så har du kaldt en forvirret, såret, og bange mand, uforskammet, bare fordi han ikke kunne nå at sige undskyld.
Dermed bliver du den onde, og den som er uforstående, ond og ubarmhjertig.
Så man føler skyld.. Og hvad sker der så? Der er et ord, som man syntes personen fortjener.
Et simpelt ord. Undskyld. Undskyld som betyder ”Det er jeg ked af, jeg gør det aldrig igen” Men det gør vi jo. Vi gør det jo igen. Næste gang der er en der skubber til os, siger noget grimt, eller gør noget dumt, tænker vi stadig han er ond og uforskammet.
Vi er ikke gode til at tænke ud over vores egen næse.
Tænk nu hvis drengen der mobber dig, selv bliver slået derhjemme? Naturligvis giver det ikke ham en god grund til at være ond (der var det ord igen) Imod dig, men i stedet for så at tage det til dig, og vise din vrede over for ham, hvorfor så ikke prøve at hjælpe ham? Måske er alt han har brug for egentlig bare en ven?
Måske er alt der mangler, den lille smule som kunne ændre alt, dig? Men vi ser det ikke. Fordi vi har for travlt med at tænke på vores egen lykke, velvære og held.
I dag er det jo nøjagtig det samme som i gamle dage, bare i nye former.
I gamle dage troede man på mælkelykken, hvilket var at hver landsby, havde en bestemt mælkelykke. Der var kun det, og når det var brugt var der ikke mere tilbage. Så hvis en kone lavede ekstra god mælk, smør eller fløde, blev hun brændt som heks.
Nu brænder vi så ikke hindanden på et bål længere… I hvert fald ikke over så små ting som mejeriprodukter, og gud ske tak og lov for det! Men det er stadig som om at folk ser på lykken som noget der kun er noget bestemt af.
Som om lykken er et fad med kager. Og i stedet for at passe sin egen tallerken så går vi altid op i hvad andre har på deres tallerken. Der sidder jo altid en lille pus henne i hjørnet og piver ” Nah! Han har to stykker kage på sin tallerken og jeg har kun et stykke må han godt de- NEJ SE!! Nu tager han et til stykke! Det er snyd!!!”
Men hvem ved? Måske er du bare født med for korte arme, og et for grimt ansigt til at nogle vil række dig en?
Måske har du slet ikke ret til det fad? Til den lykke, og den kage der nu engang er? Men skal jeg fortælle jer alle en hemmelighed? Sådan er det ikke. Gid det var. For det kunne være så enkelt.
Men vi skaber vores egen lykke, og vores egen ondskab.
Hvis vi er i et lokale med en sort og hvid væg, kan det godt være at den sorte trække mest, i os men til slut bestemmer du selv hvor dit fokus skal være. Og lige på det tidspunkt skal dit fokus så nok være på at finde den skod maler som kun har gjort halvdelen af sig arbejde, men det er jo noget andet.
Men hvad er ondskab? Er hævn ondskabsfuldt? Eller er det guds vilje efter som han siger ”Behandl andre som du selv vil behandles?” For hvis du behandler mig dårligt, siger du jo at du selv vil behandles sådan, og så er jeg vel et godt menneske ifølge gud?  Lad mig uddybe. Hvis du løber hen til mig og slår mig. Skal jeg jo behandle dig som du behandlede mig, og dermed slå dig igen. Det er jo selvfølgelig ikke det der er ment med det bud, som gud forsøgte at komme ud med.

Så måske startede alt ondt egentlig ved misforståelser?
Som Kain, der dræbte sin bror begrund af at hans arv ikke længere skulle gå videre til ham.
Hvis nu at Kain havde snakket med sin bror havde det måske været andreledes? Måske havde alle mennesker stolet på hindanden. Måske ville det være normalt at stoppe folk der kørte i bil på vejen, og fortælle det var et nødtilfælde og du var nød til at låne den bil de kørte i, hvor at uden problemer han sagde ja?
Jeg har fortalt dig en hemmelighed før, men skal jeg fortælle en igen?

Vi vælger selv, om at vi vil lave så meget af vores lykke kage, så alt det onde, som fylder så der ikke er nok til alle, forsvinder.
 Men ville det overhovedet være godt? For hvordan skulle vi så udvise taknemlighed over for når vi endelig fik noget af lykke kagen? Måske ville vi så bare være ligeglade med alt det gode i verden?
Uden kulde, kan vi ikke nyde varmen. Uden mørket kan vi ikke sætte pris på lyset. Uden ondskab, ville vi ikke kunne se lykken.
Så… Eksistere ondskab overhovedet?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...